Afsnit 1

„Ordet“ — Hvem er det? Ifølge Johannes

 1, 2. Hvem præsenterer Johannes for os først i sin beretning om Jesu Kristi liv, og hvad ønsker læserne derfor naturligvis at vide?

„I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud.“ Således lyder de to første vers i apostelen Johannes’ beretning om Jesu Kristi liv ifølge den autoriserede danske bibeloversættelse og ifølge så kendte oversættelser som den engelske romersk-katolske Douay-oversættelse og den autoriserede engelske oversættelse af Bibelen.

² Den første vi bliver præsenteret for i selve indledningen til Johannes’ beretning er således en som kaldes „Ordet“. Efter en så pludselig præsentation af Ordet vil læseren naturligvis gerne vide hvem eller hvad dette Ord var. I virkeligheden har der siden det andet århundrede af vor tidsregning været ført en stor debat om dette Ords identitet. Og især siden det fjerde århundrede er megen religiøs forfølgelse bragt over den gruppe som kom til at udgøre minoriteten i denne debat.

 3. På hvilket sprog skrev Johannes sin beretning, og hvorfor har vi vanskeligheder med at forstå hans indledende ord?

³ Apostelen Johannes skrev sin beretning på det første århundredes fællesgræske sprog, der da var et internationalt sprog. De som Johannes skrev til kunne tale og læse græsk. De vidste altså hvad han mente med disse indledende udtalelser, eller de kunne i det mindste få at vide hvad han mente ved at læse resten af Johannes’ beretning på det originale græske sprog. Men når det drejer sig om at oversætte disse indledende udtalelser til andre sprog, for eksempel nutidsdansk, melder der sig en vanskelighed, og det bliver svært at oversætte dem korrekt, således at den nøjagtige mening kommer frem.

 4. Lyder alle de moderne oversættelser af Bibelen ligesom de gamle kendte oversættelser, og hvilke eksempler har vi til at illustrere om dette er tilfældet?

⁴ Den bibellæser som bruger de almindeligt accepterede bibeloversættelser vil naturligvis straks sige: „Hvorfor det? Det er da ikke vanskeligt at vide hvem Ordet er. Der siges rent ud at Ordet er Gud; og Gud er Gud.“ Hertil må vi svare at det ikke er alle de nyere oversættelser fra de græskkyndiges hænder der lyder sådan og siger netop det. Lad os se på nogle eksempler: The English Bible, som udkom i marts 1961, lyder: „Og hvad Gud var, det var Ordet.“ Det græske ord som er oversat „Ordet“ er lógos; derfor lyder dr. James Moffatts New Translation of the Bible (1922): „Logos var guddommelig.“ The Complete Bible — An American Translation (Smith-Goodspeed) lyder: „Ordet var guddommeligt.“ Det samme siger Hugh J. Schonfields The Authentic New Testament. Af andre oversættelser (tyske) kan anføres: Böhmer: „Det var nært forbundet med Gud, ja var selv af væsen guddommeligt.“a Stage: „Ordet var selv af væsen guddommeligt.“b Menge: „Og Gud (= guddommeligt) var Ordet.“c Pfäfflin: „Og var af guddommelig vægt.“d Og Thimme: „Og Gud af en art var Ordet.“e

 5. Hvilken oversættelse, som vi har to eksempler på, vækker mest modsigelse, og hvorfor kan professor Torreys oversættelse sidestilles med denne?

⁵ Af alle oversættelser af Johannes 1:1, 2 har følgende vakt mest modsigelse: „Ordet var i begyndelsen, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. Dette Ord var i begyndelsen hos Gud.“ Sådan lyder disse vers i The New Testament in An Improved Version, udgivet i London, England, i 1808.f En lignende oversættelse finder vi hos en tidligere romersk-katolsk præst: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. Dette var hos Gud i begyndelsen. Alt blev til gennem Ordet, og uden det fik intet af det skabte en eksistens.“ (Joh. 1:1-3)g Ved siden af denne læsemåde med dens meget omdiskuterede udtryk „en gud“ kunne anbringes den oversættelse vi finder i The Four Gospels — A New Translation, af professor Charles Cutler Torrey, anden udgave af 1947, som lyder: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var gud. Da han i begyndelsen var hos Gud blev alle ting skabt gennem ham; uden ham blev intet af det skabte til.“ (Joh. 1:1-3) Læg mærke til at det som Ordet siges at være, er sat med lille begyndelsesbogstav, nemlig „gud“.

 6. Hvilke afvigende udtryk møder vi i de førnævnte oversættelser, og hvis identitet må vi derfor nu søge at blive klar over?

⁶ I de ovenfor citerede bibeloversættelser møder vi altså udtrykkene „Gud“, „guddommelig“, „Gud af en art“, „gud“, og „en gud“. De som forkynder en treenig Gud, en Treenighed, protesterer stærkt imod oversættelsen „en gud“. De siger blandt andet at den medfører troen på flere guder. Eller de kalder den unitarisk eller ariansk. Treenigheden læres og forkyndes i kristenheden, som findes i Europa, i Nord- og Sydamerika og i Australien, dér hvor størstedelen af Vagttårnets fire millioner læsere lever. Vore læsere i andre dele af verden, i Asien og Afrika, kommer i forbindelse med treenighedslæren gennem kristenhedens missionærer. I betragtning af denne læres store udbredelse er det klart at vi nødvendigvis må forvisse os om, ikke blot hvem Ordet eller Logos er, men også om hvem Gud selv er.

 7, 8. Hvad siger kristenheden at Gud er, og hvad medfører dette når vi læser Johannes 1:1,2 og indsætter denne definition af Gud?

⁷ Kristenheden hævder at den fundamentale lære i dens forkyndelse er Treenigheden. Med Treenigheden menes en treenig eller en tre-i-én-Gud. Det vil sige en Gud i tre personer, nemlig, „Gud Fader, Gud Søn, og Gud Helligånd“. Da dette siges at være, ikke tre guder, men kun „én Gud i tre personer“, må udtrykket Gud være ensbetydende med Treenigheden; Treenigheden og Gud må være synonymer. Lad os på dette grundlag citere Johannes 1:1, 2 og indsætte det synonyme udtryk for Gud, og lad os se hvordan det kommer til at lyde:

⁸ „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Treenigheden, og Ordet var Treenigheden. Dette var i begyndelsen hos Treenigheden.“ Men hvordan kan noget sådant være tilfældet? Hvis Ordet selv var en person og var hos Treenigheden, så ville der være fire personer. Men nu siger treenighedstilhængerne at Ordet er den anden person i Treenigheden, nemlig „Gud Søn“.h Men hvordan kan Johannes, selv da, sige at Ordet, som Gud Søn, var Treenigheden bestående af tre personer? Hvordan kan én person være tre?

 9. Hvis det hævdes at „Gud“ betyder Gud Fader, hvilken vanskelighed støder vi så på?

⁹ Lad os nu antage at treenighedstilhængerne siger at i Johannes 1:1 betyder Gud blot den første person i Treenigheden, nemlig „Gud Fader“, og at Ordet derfor var hos Gud Fader i begyndelsen. Hvordan kan man på grundlag af denne definition af Gud sige at Ordet, som de siger er „Gud Søn“, er „Gud Fader“? Og hvor kommer deres „Gud Helligånd“ ind i billedet? Hvis Gud er en treenighed, var Ordet så ikke hos såvel „Gud Helligånd“ som hos „Gud Fader“ i begyndelsen?

10. Hvad sker der hvis man siger at „Gud“ betyder de to andre personer i Treenigheden, og hvilken anden forklaring har man forsøgt?

¹⁰ Lad os dernæst antage at de siger at Gud i Johannes 1:1, 2 betyder de to andre personer i Treenigheden, således at Ordet i begyndelsen var hos Gud Fader og Gud Helligånd. I dette tilfælde støder vi på den vanskelighed at Ordet ved at være Gud bliver til Gud Fader og Gud Helligånd, de to andre personer i Treenigheden. Altså siges Ordet, eller „Gud Søn“, den anden person i Treenigheden, også at være den første og den tredje person i Treenigheden. Vanskeligheden forsvinder ikke ved at man siger at Ordet er den samme som Gud Fader og er lige med Gud Fader men alligevel ikke er Gud Fader. Hvis det var tilfældet, måtte deraf følge at Ordet var den samme som Gud Helligånd og var lige med Gud Helligånd, men alligevel ikke var Gud Helligånd.

11, 12. Hvor stor en del af Gud udgør Ordet ifølge treenighedslæren, og hvilket spørgsmål må vi nødvendigvis stille med hensyn til Guds person?

¹¹ Og dog lærer treenighedstilhængerne at den Gud der omtales i Johannes 1:1, 2 kun er én Gud, ikke tre guder! Så er Ordet altså kun en tredjedel af Gud?

¹² Da vi ifølge matematikken ikke kan regne således: 1 Gud (Faderen) + 1 Gud (Sønnen) + 1 Gud (Helligånden) = 1 Gud, så må vi sige: 1/3 Gud (Faderen) + 1/3 Gud (Sønnen) + 1/3 Gud (Helligånden) = 3/3 Gud eller 1 Gud. Endvidere må vi komme til den konklusion at udtrykket „Gud“ i Johannes 1:1, 2 skifter betydning, eller at „Gud“ skifter person i én sætning. Gør han det?

13, 14. (a) Hvilken indflydelse har treenighedslæren på forståelsen af Johannes 1:1, 2? (b) Var Johannes i vildrede med hvem Ordet er og hvem Gud er?

¹³ Forvirrer dette vore læsere? Uden tvivl! Ethvert forsøg på at ræsonnere over og komme til forståelse af treenighedslæren fører til forvirring. Treenighedslæren forvirrer således meningen i Johannes 1:1, 2; den forenkler ikke ordene, forklarer dem ikke og gør dem ikke letforståelige.

¹⁴ Vi kan være overbevist om at sagen ikke var uklar i apostelens tanker da han skrev disse ord på fællesgræsk for nitten hundrede år siden til sine kristne læsere i mange lande. Da Johannes indledte sin beskrivelse af Jesu Kristi levned var han ikke i vildrede med hvem Ordet eller Logos var og hvem Gud var.

15. Hvem må vi lade hjælpe os med at besvare dette vanskelige spørgsmål om hvem der er hvem, og hvilke skrifter kan vi henvende os til for at få en udvidet forklaring?

¹⁵ Vi må derfor lade apostelen Johannes selv forklare os hvem Ordet var og hvem Gud var. Det er det Johannes gør i resten af sin skildring af Jesu Kristi liv og i sine andre inspirerede skrifter. Foruden det såkaldte Evangelium skrev han tre breve og Åbenbaringen eller Apokalypsen. Mange mener at Johannes først skrev Åbenbaringsbogen, så sine tre breve og til sidst Evangeliet. Bogen Biblical Archaeology, af G. Ernest Wright (1957), siger på side 238: „Johannes forbindes sædvanligvis med Efesus i Lilleasien og tidsfæstes til omkring år 90 e. Kr. af de fleste lærde.“ For Johannes-evangeliets vedkommende accepterer Vagttårnet 98 e. Kr. som affattelsesåret. Dersom vi ønsker en udvidet forklaring på det der er skrevet i Johannes-evangeliet, kan vi derfor henvende os til hans tidligere skrifter, Åbenbaringen eller Apokalypsen og hans tre breve.

16. Med hvilket mål for øje skal vi nu påbegynde vor undersøgelse, og hvorfor det?

¹⁶ Det er det vi skal gøre nu. Vi gør det med ønsket om at komme til samme konklusion som apostelen Johannes kom til med hensyn til hvem Ordet eller Logos var. Om vi gør det, vil det betyde at vi vinder et evigt liv i lykke i Guds retfærdige nye verden, som nu er så nær. Med al den førstehåndsviden og de forbindelser som Johannes havde, kunne han nå til en absolut korrekt konklusion. Han ønskede at vi som hans læsere også skulle nå til en korrekt konklusion. For at hjælpe os til at komme til det samme resultat som han kom til, har han ærligt og trofast fremstillet kendsgerningerne. Lad os derfor, idet vi accepterer Johannes’ vidnesbyrd som sandt, begynde vor søgen med dette rette mål for øje og i tillid til at det vil medføre endeløse velsignelser for os.

Hvad med Første Johannes 5:7?

17. Hvad vil treenighedstilhængere som ikke har fulgt med oplysningen, måske spørge om, og hvad må man nødvendigvis sige om det vers de henviser til i deres bibeludgave?

¹⁷ Treenighedstilhængere som ikke har fulgt med den større oplysning vil måske spørge: Men lærer Johannes da ikke selv treenighedsdogmet, nemlig at tre er én? I deres eget eksemplar af Bibelen vil de henvise til Første Johannesbrev 5:7 og læse: „Thi der er Tre, som vidne i Himmelen: Faderen, Ordet og den Helligånd; og disse Tre ere Eet.“ Således lyder Første Johannes 5:7 i den katolske Vulgata oversat til dansk af J. L. V. Hansen, og den samme ordlyd findes i flere andre ældre oversættelser, såsom den autoriserede engelske King James-oversættelse. Men ordene „i Himmelen: Faderen, Ordet og den Helligånd; og disse Tre ere Eet“ findes ikke i de ældste græske manuskripter. Derfor udelader de fleste nyere bibeloversættelser disse ord, eller, som Erikke Rosenørn-Lehn gør det i sin oversættelse af Vulgata til dansk, sætter ordene i klammer. Dette gøres også i den bibel som Roman Catholic Episcopal Committee of the Confraternity of Christian Doctrine har udgivet, samtidig med at der i en fodnote forklares følgende: „Den hellige Stol har forbeholdt sig selv retten til at afsige den endelige dom med hensyn til den nuværende læsemådes oprindelse.“

18. Hvad indrømmer kardinal Maius med hensyn til Første Johannes 5:7 i sin udgave af Det vatikanske Manuskript nr. 1209?

¹⁸ Det ældste græske manuskript til De kristne græske Skrifter er, efter manges bedømmelse, Det vatikanske Manuskript nr. 1209, som er skrevet i første halvdel af det fjerde århundrede. I vort eget eksemplar af dette manuskript, som det er udgivet af kardinal Angelus Maius i 1859, finder vi at han har indføjet de græske ord i manuskriptet idet han dog samtidig, ved slutningen af det foregående vers, henviser til en fodnote. Fodnoten er på latin og lyder i oversættelse:

Den allerældste vatikanske kodeks, som vi i denne udgave reproducerer, har fra dette sted følgende tekst: „Thi der er tre som vidner, ånden, og vandet, og blodet: og disse tre går ud på ét. Hvis . . .“ og så videre. Det berømte vidnesbyrd af Johannes om de tre guddommelige personer mangler derfor, hvilket kritikerne længe har vidst.i

19. Hvad siger dr. E. J. Goodspeed om Første Johannes 5:7, og hvilket grundlag kan vi derfor ikke bygge videre på i vor undersøgelse af hvem Ordet er og hvem Gud er?

¹⁹ Bibeloversætteren dr. Edgar J. Goodspeed siger om Første Johannes 5:7: „Dette vers har man ikke kunnet finde på græsk i noget manuskript i eller uden for Det nye Testamente før det trettende århundrede. Det forekommer ikke i noget græsk manuskript til Første Johannesbrev førend det femtende århundrede, da et kursivhåndskrift har det; også et manuskript fra det sekstende århundrede indeholder det. Dette er de eneste græske manuskripter til Det nye Testamente hvori det er fundet. Det forekommer ikke i nogen af de gamle græske manuskripter eller hos nogen græsk kristen forfatter eller i nogen af de orientalske versioner. . . . Det afvises universelt af græskkyndige og udgivere af den græske tekst til Det nye Testamente.“j I vor undersøgelse af Johannes’ skrifter med hensyn til hvem Ordet og Gud er, kan vi altså ikke bygge på hvad de uægte ord i Første Johannes 5:7 siger.

Født som menneske på jorden

20, 21. (a) Hvornår måtte Ordet give afkald på personligt at være sammen med Gud, og hvilke spørgsmål opstår med hensyn til hvad det egentlig var der så skete? (b) Hvad blev Ordet ifølge Johannes’ udtalelse, og hvad betyder dette?

²⁰ Den tid kom da Ordet eller Logos måtte give afkald på personligt at være i Guds nærhed, hvor han jo var i begyndelsen. Det skete da han kom ned på jorden og gik blandt menneskene. Johannes 1:10, 11 siger: „Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.“ Forblev Ordet nu da han kom ned til jorden en ånd der blot havde iklædt sig et synligt, menneskeligt legeme som han kunne virke igennem over for menneskene, sådan som himmelske engle før ham havde gjort? Eller blev Ordet en blanding af ånd og kød, både ånd og kød samtidig? Lad os, i stedet for at gætte, tillade Johannes at oplyse os herom:

²¹ „Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.“ (Joh. 1:14) Andre bibeloversættelser samstemmer i at Ordet „blev kød“. (RS; AT; Ro; New English) Dette er noget helt andet end at sige at han iklædte sig kød som en materialisation eller en inkarnation. Det betyder at han blev det som et menneske er — kød og blod — for at han virkelig kunne blive som en af os. Vi kan søge i Johannes’ skrifter så meget vi vil, og dog vil vi ikke et eneste sted finde at Johannes siger at Ordet blev et Gud-Menneske, det vil sige en kombination af Gud og menneske.

22. Hvad kaldte Ordet sig selv som menneske, og hvad betød hans mennesketilblivelse i virkeligheden?

²² Udtrykket Gud-Menneske er opfundet af treenighedstilhængerne. Det findes ikke nogetsteds i Bibelen. Da Ordet var på jorden kaldte han sig selv „Menneskesønnen“, hvilket er noget helt andet end et Gud-Menneske. Da han første gang mødte Natanael, sagde han til denne jøde: „I skal se Himmelen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.“ (Joh. 1:51) Til den jødiske farisæer Nikodemus sagde han: „Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver som tror, skal have evigt liv i ham.“ (Joh. 3:14, 15) I Johannes’ skrifter anvendes udtrykket „,Menneskesønnen“ seksten gange om Ordet. Dette viser at det var ved at blive født som et menneske på jorden at han „blev kød“. At han blev kød betød intet mindre end at han ophørte med at være en ånd.

23, 24. Hvorledes kunne mennesker opfatte Ordet med deres sanser da Ordet blev kød, og med hvilke ord fortæller Johannes om sine egne erfaringer og oplevelser under samværet med Ordet?

²³ Da Ordet, som hidtil havde været en usynlig ånd, blev kød, kunne mennesker nu både se og høre ham, han blev noget som mennesker på jorden kunne tage og føle på. Mennesker af kød kunne således have direkte kontakt med ham. Apostelen Johannes meddeler os sine egne oplevelser sammen med Ordet, da Ordet var i kødet, og han gør det for at dele denne velsignelse med os. Johannes siger:

²⁴ „Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, forkynder vi — og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det, det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os — det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus.“ — 1 Joh. 1:1-3.

25, 26. (a) Hvorledes omtaler Johannes Jesu jordiske stedfader? (b) Hvorledes omtaler Johannes Jesu jordiske moder, efter at Johannes har taget hende til sig?

²⁵ Johannes henleder vor opmærksomhed på Menneskesønnens jordiske moder, men nævner hende aldrig ved navn. Johannes taler aldrig om hendes førstefødte søn som „Marias søn“. Johannes nævner hans jordiske stedfader ved navn allerede i første del af beretningen, nemlig da Filip siger til Natanael: „Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.“ (Joh. 1:45) Senere, efter at Jesus på mirakuløs måde havde bespist fem tusinde mænd med fem brød og to fisk, sagde jøderne som prøvede at forklejne Jesu herkomst: „Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender?“ (Joh. 6:42) Mens Johannes nævner andre kvinder som hedder Maria, ved deres navn, lader han Jesu moder stå navnløs. Hun omtales aldrig som „Maria“ eller „moder“, men altid som „kvinde“.

²⁶ Tag for eksempel de sidste ord som Jesus ifølge beretningen henvendte til hende. Det var da han var blevet hængt som en forbryder på pælen på Golgata og hans jordiske moder og hans elskede discipel Johannes stod i nærheden. Kort før sin død siger han til sin moder: „’Kvinde! se, det er din søn.’ Derpå siger han til disciplen: ’Se, det er din moder.’ Og fra den time tog disciplen hende hjem til sit.“ (Joh. 19:25-27) Hvor længe Johannes tog sig af Maria, Jesu moder, fortæller han os ikke; men han prøver aldrig at forherlige hende eller beatificere hende, ja han ikke så meget som nævner hende ved navn selv om hun er Jesu moder.

27, 28. Hvem blev Maria moder til, efter hvad treenighedstilhængerne påstår, og hvilket spørgsmål melder sig så?

²⁷ Ifølge treenighedsforkynderne blev Maria imidlertid Guds moder da „Ordet blev kød“. Men da de samtidig siger at Gud er en treenighed, blev den jødiske Maria altså kun moder til en tredjedel af Gud og ikke „Guds moder“. Hun blev kun moder til én af personerne i guddommen, den person der anbringes som den anden i formelen: „Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd“. Maria blev kun moder til „Gud Søn“; hun blev ikke moder til „Gud Fader“; heller ikke moder til „Gud Helligånd“.

²⁸ Men hvis romerske katolikker og andre insisterer på at Maria blev „Guds moder“, så må vi nødvendigvis spørge: Hvem blev Guds fader? Hvis Gud har en moder, hvem er da hans fader? Igen ser vi at treenighedslæren fører ud i det urimelige.

29. Hvordan beskriver Johannes Herren Gud i Åbenbaringen 4:8, 11, og hvilket spørgsmål ville melde sig hvis han var i Marias moderskød?

²⁹ Endvidere kan vi anføre det syn apostelen Johannes havde, i hvilket visse himmelske skabninger siger til Gud som sidder på tronen: „Hellig; hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!“ Og andre siger: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ (Åb. 4:8, 11) Bibelen er tydelig når den siger at himlenes himle ikke kan rumme Herren Gud den Almægtige; kong Salomons formidable tempel i Jerusalem kunne langt mindre rumme den eneste Herre og Gud, den Almægtige. Hvordan skulle da en så mikroskopisk ting som en ægcelle i Marias moderliv kunne rumme Gud, således at hun kunne blive „Guds moder“? Nej, lad os være forsigtige med hvad vi lærer, således at vi ikke forklejner Gud.

Hans fødested

30, 31. (a) Hvilket spørgsmål opstod blandt jøderne angående denne Jesus som tilsyneladende stammede fra Nazaret i Galilæa? (b) Hvorledes hentydede den store folkeskare til hans fødested da han i triumftog red ind i Jerusalem?

³⁰ Blandt jøderne opstod en diskussion om hvor Jesus, som kom fra Nazaret i provinsen Galilæa, var født. Jøderne i almindelighed vidste ikke at han var født i Betlehem. Derfor fortæller Johannes os følgende: „Andre sagde: ’Han er Kristus.’ Atter andre sagde: ’Kristus kommer vel ikke fra Galilæa? Har skriften ikke sagt, at Kristus kommer fra Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, hvor David var fra?’ Sådan blev der splid i folkeskaren om ham.“ (Joh. 7:41-43) Men da Jesus i foråret 33 e. Kr. i triumf red ind i Jerusalem var mange jøder parat til at hylde ham som Guds lovede konge, Davids søn fra Betlehem. Johannes 12:12-15 fortæller os følgende:

³¹ „Den næste dag, da den store skare, som var kommet til højtiden, hørte, at Jesus var på vej til Jerusalem, tog de palmegrene og gik ham i møde og råbte: ’Hosianna! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!’ og: ’Israels Konge!’ Og Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det, således som der står skrevet: ’Frygt ikke, Zions datter! se, din konge kommer, ridende på et æselføl.’“ — Se Salme 118:25, 26.

32. (a) Hvorledes hentydede Natanael til Jesu kongelige herkomst? (b) Hvorledes hentydede Jesus i Åbenbaringen til sin kongelige herkomst, og hvorledes vil hans rige være, i sammenligning med hans forfædres?

³² Tre år tidligere, da Jesus begyndte sin offentlige tjeneste i Israels land, havde Natanael dog allerede set en forbindelse mellem Jesus og kong David, idet han sagde til ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels konge.“ (Joh. 1:49) Og i de syner apostelen Johannes fik, er Jesu kongelige herkomst fremhævet gentagne gange. I Åbenbaringen 3:7 siger Jesus selv: „Dette siger den Hellige, den Sanddru, han, som har ’Davids nøgle’.“ I Åbenbaringen 5:5 siger en af de ældste om Jesus: „Se, sejret har løven af Judas stamme, Davids rodskud.“ Endelig læser vi i Åbenbaringen 22:16: „Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne.“ Selv om Jesus her på jorden anerkendte at han var „Jesus fra Nazaret“, var han i virkeligheden født i kong Davids egen by, Betlehem, men var blot opvokset i Nazaret. (Joh. 18:5-7; 19:19) Dér blev Josef, hans stedfader, efterhånden betragtet som hans fader. Hans forfader David havde et jordisk kongerige; men Jesu himmelske rige er noget langt mere ophøjet og er til større velsignelse for hele menneskeheden.

33, 34. (a) Hvorledes hævder præsterne at ordlyden i Johannes 1:14 lader formode at Ordet er en inkarnation? (b) Hvorledes modbevises dette af Peters brug af rodordet, såvel som af den måde det anvendes på andre steder?

³³ Han som var Ordet eller Logos tilbragte kun en kort tid blandt menneskene, mindre end femogtredive år, regnet fra hans undfangelse i den jødiske jomfrus moderliv, en jomfru som nedstammede fra kong David. Således gengiver An American Translation Johannes 1:14: „Og Ordet blev kød og blod og levede iblandt os en kort tid.“ Præster som tror på en inkarnation og et Gud-Menneske, peger på at det græske verbum der er oversat „levede iblandt os en kort tid“, stammer fra et rodord der betyder „telt“ eller „tabernakel“. Og det er i virkeligheden den måde dr. Robert Young gengiver udtrykket på: „Og Ordet blev kød og teltede iblandt os.“ Herudfra ræsonnerer præsterne at Jesus stadig var en ånd og blot boede her i et telt, et kødeligt legeme, og altså var en inkarnation, et Gud-Menneske. Apostelen Peter bruger imidlertid et lignende udtryk om sig selv, idet han siger: „Og jeg holder det for ret at vække jer ved mine påmindelser, så længe jeg er her i mit legemes telt, fordi jeg ved, at mit telt snart skal lægges bort.“ (2 Pet. 1:13, 14) Med disse ord mente Peter afgjort ikke at han var en inkarnation. Peter mente blot at han kun havde kort tid tilbage som en kødelig skabning på jorden.

³⁴ Det samme græske ord som anvendes i Johannes 1:14 (dansk overs.: tog bolig), bruges også i Åbenbaringen 12:12 og 13:6 (dansk overs.: bor) om andre personer der ikke er inkarnationer. Ordene i Johannes 1:14 støtter altså ikke inkarnationsteorien.

[Fodnoter]

BÍBLIA SAGRADA, en oversættelse fra originalsprogene hebraisk, aramaisk og græsk foretaget ved hjælp af den franske oversættelse som benediktinermunkene i Maredsous (Belgien) har frembragt, udgivet af det katolske bibelcenter i São Paulo, 2. udgave, 1960, siger det samme som ovennævnte bibeloversættelse: „Cap. 1:–1. O Verbo: a palavra substancial e eterna do Pai, que constitui a segunda pessoa da Santissima Trindade.“