Der forkyndes på hele den beboede jord

TO DAGE før sin død udtalte Jesus en profeti der skulle opfyldes under hans anden nærværelse, umiddelbart forud for afslutningen på denne tingenes ordning. Han sagde blandt andet: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ — Matt. 24:14, NW.

Hold for et øjeblik opmærksomheden rettet mod Jesu ord. Tænk over hvad der skal til for at de kan blive opfyldt. Tænk på hvad der kræves i form af tid, energi, penge, arbejdskraft og tilrettelægning, for ikke at tale om villighed, beslutsomhed og mod fra forkyndernes side! Det er i sandhed en enorm opgave at forkynde Guds rige for jordens milliarder af mennesker!

Men eftersom Jesus sagde at en sådan forkyndelse af Riget ville finde sted, og eftersom de begivenheder vi oplever i vort slægtled og som er uden sidestykke i historien, viser at tiden nu er inde til at udføre det, kunne man spørge: Hvad gøres der for at Jesu ord kan blive opfyldt? Der gøres mere end de fleste er klar over. En verdensomspændende virksomhed udfoldes for at den gode nyhed om Riget kan blive forkyndt.

Det nuværende hovedkvarter

Den kristne menighed i det første århundrede havde sit hovedkvarter i Jerusalem, hvorfra der var gode forbindelser til menighederne i den da kendte verden. Det hovedkvarter hvorfra den verdensomspændende forkyndervirksomhed i vore dage ledes, ligger i Brooklyn i New York, ligeledes en central beliggenhed. Hvis man ankommer til Brooklyn over Manhattan-broen eller Brooklyn-broen, vil man se to store gule bygninger med grønne vinduer. Disse bygninger strækker sig fra den ene bro til den anden. På dette ideelle sted, med verdens bedste forsendelsesmuligheder og hvor hver dag tusinder af mennesker passerer, ligger Jehovas vidners hovedkvarters trykkerier, der daglig fremstiller hundredtusinder af bibler, bøger og blade, der forkynder Guds rige.

Kun ti minutters gang derfra, og med udsigt over New Yorks berømte havn og skyskraberne på nedre Manhattan lige på den anden side af floden, finder vi to tolvetagers rødstensbygninger med rektangulære tårne på tagene. Dette er Vagttårnets internationale hovedkvarter. Her har hovedkvarterets stab af medarbejdere til huse, og også eleverne på Vagttårnets bibelskole Gilead bor her. I disse bygninger har vi skolen, de kontorer der leder det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, samt Selskabets afdelingskontor for De forenede Stater. Men hvad er det der sker her i forbindelse med det verdensomspændende forkyndelsesarbejde Jesus forudsagde? Lad os aflægge et besøg på Vagttårnets hovedkontor for selv at tage sagen i øjesyn.

Besøg på Betel

De to store bygninger ligger i behagelige omgivelser på Columbia Heights og gør på grund af deres størrelse straks indtryk på den besøgende. Hver bygning rager cirka 30 meter i vejret, og tilsammen dækker de det meste af to husblokke. Man undres derfor ikke når man hører at der her kan bo 950 mennesker i de cirka 500 værelser der er indrettet til beboelse. Skal man ind i den nyeste af de to bygninger passerer man en smedejernsport og fortsætter 40 meter gennem en smuk have med et væld af farverige blomster. Dette sted kaldes Betel, hvilket betyder „Guds hus“.

Alle som bor på Betel er ordinerede forkyndere blandt Jehovas vidner, og de er — i lighed med deres mere end en million medforkyndere over hele verden — stærkt interesseret i at fremme forkyndelsen af budskabet om Guds rige på hele den beboede jord. Derfor ser hver eneste af dem en forret i at udføre en hvilken som helst opgave på Betel, for de ved at alt arbejde dér har til hensigt at fremme forkyndergerningen. De arbejder på Betel uden at modtage anden timelig løn end kost og logi, samt en godtgørelse på 96 kroner om måneden til hjælp til personlige fornødenheder.

For seksten år siden behøvedes kun 355 medarbejdere til at varetage opgaverne på Betel, men i dag består familien af 669 medlemmer som repræsenterer mere end 30 nationaliteter. Hertil kommer Gilead-skolens elever der kommer fra hele verden. Der uddannes hvert år to klasser med cirka hundrede elever i hver. Det er i sandhed en international familie, og alligevel hersker der en vidunderlig enhed og kærlighed iblandt dens medlemmer! Et indblik i hvordan denne familie såvel som Jehovas vidner i hele verden kan bevare en sådan fred og enhed får man når man ser hvordan dagen begyndes.

Klokken 6.30 om morgenen bliver familien vækket af en klokke der lyder overalt i de to bygninger, og nogle få minutter i syv kommer alle ned til kælderetagen, hvor der er to store spisesale med plads til i alt 950 mennesker. De der bor i den nye bygning kan komme over til spisesalene gennem en rummelig tunnel under gaden.

Præcis klokken syv beder præsidenten eller — hvis han ikke er hjemme — vicepræsidenten om at få læst dagens tekst fra Yearbook af Jehovah’s Witnesses (Årbogen). Derefter udpeger han nogle bestemte som i forvejen er blevet adviseret, og de giver kommentarer til dagens bibeltekst. Hver af dem har anvendt ikke så lidt tid på at forberede sig, og deres opbyggende kommentarer kan over højttaleranlægget høres i begge spisesale. Alle familiens medlemmer har med få ugers mellemrum lejlighed til at deltage i morgenens dagstekstdrøftelse, hvortil præsidenten knytter nogle afsluttende bemærkninger. Man indleder med en bøn før morgenmaden bliver serveret. Disse tyve til tredive minutters drøftelser af åndelige emner medvirker til at Guds retfærdige lov skrives på de enkeltes sind og hjerte, og tilskynder den enkelte til hele dagen at følge Guds ord. Overalt på jorden hvor Jehovas vidner forkynder, tilskynder de folk til på lignende måde at have opmærksomheden rettet mod Guds ord, og deres bestræbelser har båret frugt.

Efter femten til tyve minutters forløb afsluttes morgenmåltidet med en bøn, og familiens medlemmer begiver sig til deres arbejdsplads i hjemmet eller på trykkeriet, mens eleverne går til deres klasseværelser på anden etage i den nye bygning på den anden side af gaden. Når klokken er otte kører trykkemaskinerne, skrivemaskinerne klaprer og de der arbejder i huset har travlt med at rede senge og gøre rent.

Et besøg på trykkeriet

Måske spekulerer vore læsere nu på hvad de 420 medarbejdere der styrer mod trykkeriet kan have at gøre dér. Når man nærmer sig de to bygninger, der tilsammen dækker et areal svarende til to husblokke og hvoraf den ene er på ni etager og den anden på tretten, er man straks klar over at antallet af medarbejdere ikke er for stort. Trykkeribygningerne har et gulvareal på i alt 33.000 kvadratmeter! Og der er brug for hver en kvadratmeter til arbejdet med at fremstille litteratur og andet materiale til brug i den verdensomspændende forkyndervirksomhed.

På trettende etage i den nye bygning har man kartoteker med mere end 1.500.000 adressografplader med navnene på dem der abonnerer på bladene Watchtower og Awake! Dér finder man også seksten adressografmaskiner hvorpå pladerne laves. Vi går nu ned på sjette etage, hvor de to bygninger er forbundet med hinanden ved hjælp af en bro tværs over gaden. Her ser vi to fladtrykpresser og atten store rotationspresser, hvoraf de tre hver kan spy 500 blade ud i minuttet. Over halvdelen af disse trykkemaskiner er blevet købt inden for de sidste ti år, for at holde trit med forkyndernes enorme og voksende behov for bibelsk litteratur.

I løbet af 1965 fremstillede dette trykkeri 141.412.715 eksemplarer af Watchtower og Awake!, 5.675.615 bibler og bøger, samt millioner af brochurer. I 1961 blev litteraturen trykt på 128 sprog i Brooklyn. Samme år blev litteraturen på Vagttårnets trykkerier rundt omkring i verden trykt på 34 forskellige sprog, og der blev disse steder fremstillet i alt 69 millioner eksemplarer af Watchtower og Awake! I 1965 tryktes litteraturen i Brooklyn og på de andre trykkerier på tilsammen 164 sprog. Gennemsnitlig fremstilles der daglig over en halv million blade som gives forkynderne af Riget i hænde.

Mens vi besøger trykkeriet må vi også se sættemaskinerne. Der er toogtyve sådanne sættemaskiner, og det er flere end man har i mange store avistrykkerier. Stereotypiafdelingen fremstiller de krumme trykforme der skal bruges på rotationspresserne, og de to store forniklingstanke overtrækker formene med et tyndt lag nikkel der gør at de kan holde til at fremstille mere end en million blade. På vor tur gennem trykkeriet ser vi også tretten mindre fladtrykpresser, og små trykkemaskiner der bruges til mindre opgaver. Hvert år fremstilles der på disse små maskiner millioner og atter millioner formularer af forskellig slags, samt 145 millioner invitationer til bibelske foredrag.

Også bogbinderiet er et besøg værd. Det er betagende at se hvorledes bøgerne passerer gennem den maskine der limer bogblokken i ryggen og fastgør forsatsbladene, og derefter går ind i den maskine der sætter bindet på. Tre sådanne maskiner er i brug her, og det betyder at man gennemsnitlig kan indbinde mere end 30.000 bøger og bibler om dagen. Siden 1961 har bogbinderiet indbundet 6.761.705 bibler, hvoraf de fleste er New World Translation of the Holy Scriptures.

Det er også interessant at besøge maskinværkstedet, snedkerværkstedet samt afdelingen der fremstiller trykfarverne. Ja, Vagttårnets selskab fremstiller sin egen trykfarve, sidste år 157 tons i cirka 50 forskellige farver! Det fremstiller også sin egen maling, 8922 liter sidste år, som bruges til at holde bygningerne ved lige både indvendigt og udvendigt. Her fremstilles også årligt cirka 80 tons klister og lim der bruges til indbinding af bøger og bibler samt ved indpakning af blade.

Mens vi går tilbage til betelhjemmet for sammen med denne store kristne familie at nyde middagsmaden, kan vi ikke lade være med at tænke på at her er en organisation der tager opfyldelsen af Jesu profeti om forkyndelsen af Rigets budskab på hele den beboede jord alvorligt.

Vagttårnsselskabets landbrug

Mens vi sidder i spisesalen får vi et indtryk af de store portioner der skal tilberedes til en så stor familie. Der skal 140 kyllinger til når familien skal have kyllingesteg, og til almindelige kødretter skal der til et måltid bruges en portion kød der svarer til en halv ko. Interessant er det at høre at de fleste af disse fødevarer kommer fra de tre landbrug som Vagttårnsselskabet driver. Det ene af disse landbrug ligger cirka 110 kilometer mod vest i staten New Jersey og kaldes Mountain Farm. Det andet ligger i nærheden af Ithaca, 410 kilometer mod nord i staten New York, og kaldes Kingdom Farm. Det tredje landbrug hedder Watchtower Farm og ligger 150 kilometer nord for byen New York. På hvert af disse landbrug arbejder en fast stab med at producere fødevarer til deres kristne brødre på Betel.

Skoler der fremmer forkyndelsen af Riget

På Kingdom Farm har der indtil nu været en Rigets tjenesteskole, hvor et hundrede elever undervises ad gangen. Her uddannes menighedstilsynsmænd, vicemenighedstjenere og bibelstudietjenere samt særlige repræsentanter for Jehovas vidner fra alle egne af De forenede Stater. Sådanne skoler er også oprettet i mange andre lande. Nu spekulerer vor læser måske på hvilken forskel der er mellem denne skole og Gileadskolen, hvis klasseværelser og bibliotek der rummer ti tusind bind, har til huse på Betel i Brooklyn.

Under den anden verdenskrig fik Vagttårnsselskabets præsident den tanke at man burde oprette en skole til uddannelse af missionærer der kunne bringe Rigets budskab ud til jordens fjerneste egne. Denne idé gik det styrende råd ind for med stor begejstring, og i februar 1943 påbegyndtes Gileadskolens første klasse på Kingdom Farm.

I 1961 flyttedes skolen til hovedkontoret i Brooklyn. Skolen har indtil 1966 uddannet over fire tusind elever der er sendt til mange lande verden over.

I 197 lande og områder hele verden rundt forkynder Jehovas vidner det samme budskab om Guds rige. Det vil sikkert interessere vor læser at vide hvilken fremgang dette forkyndelsesarbejde har haft, og hvordan det udføres, for skønt budskabet overalt er det samme, varierer folks skikke og deres måde at reagere på over for budskabet, fra det ene land til det andet.

Eurasien

Det krigshærgede Europa har været en frugtbar arbejdsmark for forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, hvorimod fremgangen i Asien har været langsommere, hvilket ikke mindst skyldes at folk i denne verdensdel er trælle af dybt rodfæstede hedenske traditioner der gør det vanskeligt for dem at modtage Bibelens sandhed. I krigsåret 1942 var der i tretten europæiske lande kun 22.796 Jehovas vidner, og i seks asiatiske lande kun 406 forkyndere, men ti år senere var det tilsvarende tal næsten syv gange så stort, nemlig i alt 161.141 i 43 lande. I 1965 nåede antallet af forkyndere i Europa og Asien op på 381.000, og de virker på begge sider af „jerntæppet“.

I elleve lande bag „jerntæppet“, hvor arbejdet er forbudt, er 103.556 Jehovas vidner travlt optaget af at forkynde budskabet om Guds rige, og for mange af dem har det medført frihedsberøvelse og død. Fire af de elever der var på Gileadskolen i 1962 havde tilsammen tilbragt femogtyve år i kommunistiske fængsler, men ikke desto mindre fortsætter de med at studere og forkynde. En af dem har berettet om hvordan de bar sig ad: „Under vores daglige femten minutters gårdtur i fængselet plejede vi at hviske til den fange der gik foran os når vagten ikke lagde mærke til det. Vi vidste at hvis vi blev opdaget ville det betyde tre uger i enecelle. Men forkyndelsen skulle udføres og derfor benyttede vi denne fremgangsmåde. Vore brødre var virkelig et problem for fængselsbetjentene, som vidste at hvis de satte os sammen, ville vi studere hele dagen, og hvis de skilte os, ville vi forkynde for alle og enhver.“

I Vesteuropa kan forkyndelsen udføres uden de restriktioner der er indført bag „jerntæppet“, og det har betydet en kolossal vækst i Vesteuropa. Efterhånden som folk og myndigheder bliver bedre kendt med hvad det er for et arbejde Jehovas vidner udfører, lytter de til deres budskab og er glade for at vidnerne holder stævner i deres byer. For eksempel i Holland, hvor Jehovas vidner lige efter krigen almindeligvis blev betragtet med mistanke og fjendskab, får vidnearbejdet nu en gunstig omtale i pressen, og forkynderne har endda været indbudt af radioen i Amsterdam til i en udsendelse at forklare noget om deres organisation og deres tro.

Det meste af den litteratur der bruges i Europa trykkes i de forskellige europæiske lande. I Storbritannien, hvor man nu er nået op på 52.000 forkyndere, blev der i 1961 trykt over 18¹/₂ million Watchtower og Awake! I Vesttyskland forkynder nu mere end 78.000 Jehovas vidner, og de har et stort betelhjem og trykkeri, der ligger i et grønt område i nærheden af Wiesbaden. I 1961 blev der her trykt næsten 19 millioner eksemplarer af de tyske udgaver af Watchtower og Awake! Trykkerier i Danmark, Sverige, Finland og Schweiz fremstiller også årligt millioner af eksemplarer af disse bibelske blade på forskellige europæiske sprog.

Forkyndelsen er ganske vist ikke så udbredt i Asien som i Europa, men der er god fremgang mange steder. At tale med disse mennesker i østen om Guds rige er meget forskelligt fra at tale med europæere. Det er interessant at høre hvad forkyndere fra sådanne steder som Japan og Korea har at sige om forkyndelsesarbejdet dér. Folk er meget høflige og venlige. Mange steder bliver man inviteret indenfor og får lejlighed til at holde en bibelprædiken. Som man bruger det i østen må man tage skoene af før man går ind i huset, og mange steder bliver man budt en siddeplads på en pude på gulvet.

Asiaterne er glade for undervisning og er i regelen villige til at drøfte sagen. Som regel modtager de den bibelske litteratur der tilbydes dem. Familiebåndene, der binder dem til århundredgamle religiøse traditioner, er meget stærke. Det er ofte vanskeligt for asiaterne at bryde med disse traditioner og tage standpunkt for Bibelens sandhed. Men når de gør det — og det sker for et stadig større antal — har sandheden en forbavsende virkning på deres liv, og de bliver nidkære forkyndere af sandheden. Cirka syv procent af Jehovas vidner i Korea er heltidstjenere der bruger mindst hundrede timer til forkyndelsen hver måned, og mere end tusind af de seks tusind vidner har på et eller andet tidspunkt haft del i denne heltidstjeneste.

Skønt forkyndelsesarbejdet kun langsomt har vundet frem i Indien — der er cirka to tusind vidner dér — har nogle nyinteresserede vist ualmindelig stor nidkærhed. Et brev fra Indien fortæller om adskillige store familier der har taget imod sandheden. „De har bygget deres egen rigssal og er nidkære og forenede i sandheden. Endog tiårs børn er i stand til at holde hele prædikener frimodigt og med godt resultat. Deres brug af Bibelen er rosværdig. . . .

I nogle distrikter er der store afstande og transportproblemer. For at være ude i distriktet klokken ti må forkynderne tage hjemmefra klokken 7.30 om morgenen. De drager af sted i to eller tre små robåde og må ro fem til ti kilometer op ad floden, gå fem til seks kilometer til fods over marker og gennem jungle og køre med bus fem kilometer før de er i distriktet.“ Men de er besluttede på at have en andel i forkyndelsen af den gode nyhed.

Afrika

Der er næppe noget andet kontinent hvor Jehovas vidners forkyndervirksomhed har vundet en så enorm genklang som i Afrika. De der bliver Jehovas vidner aflægger overtro og falsk religion og retter deres liv ind efter Bibelens høje moralnorm, heri indbefattet kravet om monogami. Disse afrikanere har værdsat Bibelens sandhed, og det har tilskyndet dem til at blive gode forkyndere, med det resultat at antallet af forkyndere i Afrika er syvdoblet i løbet af ti år, fra 10.070 i 1942 til 72.228 i 1952. Siden den tid er dette tal mere end fordoblet, til cirka 150.000 forkyndere.

Regeringsembedsmænd og -funktionærer er højligt forbavsede over den forandring der sker i afrikanernes liv når de bliver Jehovas vidner. De bliver ærlige og pålidelige arbejdere, og de fleste af dem lærer at læse og skrive gennem den undervisning der tilbydes i rigssalene. Men det mest bemærkelsesværdige af det hele er deres enorme stævner, hvor undertiden så mange som 30.000 Jehovas vidner fra mange forskellige stammer samles i fredeligt fællesskab. Regeringsembedsmænd der har overværet stævnerne for med egne øjne at se hvordan et sådant fredeligt fællesskab er muligt, er blevet fyldt med undren.

Nogle steder bliver hele landsbyer Jehovas vidner, og det betyder at vidnerne må rejse andre steder hen for at forkynde. En sådan bemærkelsesværdig fremgang har ført til at der i Zambia er én forkynder for hver 115 indbyggere; i Malawi, én for hver 233; og i Rhodesia, én for hver 410 indbyggere. I 1959 blev der i Johannesburg i Sydafrika indviet et stort betelhjem og trykkeri, og oplaget af Watchtower og Awake! var snart efter oppe på over to millioner om året, på ni afrikanske sprog. Afrika kan ikke længere kaldes den mørke verdensdel hvad sandheden angår.

Øerne i havet

Rigets budskab er også nået ud til de øer der ligger spredt i Atlanterhavet, Det caraïbiske Hav, Middelhavet og Stillehavet. På mange af disse øer, heri indbefattet Filippinerne, Australien og New Zealand, er den gode nyhed om Riget blevet modtaget med glæde. I 1942 var der kun 5570 forkyndere på ni øer, men ti år senere var antallet oppe på 44.111 forkyndere på syvogtyve øer. Men nu er antallet af forkyndere mere end fordoblet, idet der på øerne er i alt 99.000 forkyndere der bringer den gode nyhed ud til 60 øer og øgrupper i havet.

Et brev fra Salomon-øerne giver en idé om hvilken usædvanlig modtagelse Rigets budskab somme tider får. Nogle beboere i en landsby var blevet utilfredse med den religion der var bragt dem af kristenhedens missionærer, og begyndte at danne deres egen. De var virkelig interesseret i religion, og da de hørte om Jehovas vidners arbejde sendte de nogle repræsentanter til hovedstaden Honiara for at undersøge hvad det var for noget. De kom tilbage og berettede positivt om Jehovas vidner. Det gjorde så dybt indtryk på dem at en af dem byggede en rigssal allerede før Jehovas vidner skulle komme.

Da der ankom fire forkyndere, samledes mere end 450 indfødte for at høre det offentlige foredrag. Efter foredraget blev der truffet foranstaltninger til at gennemføre et undervisningsprogram i ugens løb. Der blev holdt møder med 150 ad gangen. Forkynderne begyndte klokken 6.30 om morgenen og arbejdede til over midnat. Hvad var resultatet? „Efter megen diskussion og argumenteren, der ikke kan rummes i dette brev, besluttede alle lærerne og præsterne uden undtagelse at acceptere sandheden. De nogle og tyve forskellige kirkebygninger fik navneforandring til rigssale og i alle 28 landsbyer studerer man nu de ni prædikener der er efterladt hos dem. De var alle virkelig begejstrede, og de gav mig tyve pund (400 kroner) med så jeg kunne købe tavler og kridt. De tidligere lærere og præster er nu forkyndere, og de underviser andre ved hjælp af prædikenerne. De har ladet alle deres ritualer bag sig og prøver så nøjagtigt som muligt at gøre tingene på vores måde.“ Og således når Rigets budskab ud til de fjerntliggende øer i havet.

Sydamerika

Efter århundreders katolsk styre er analfabetisme almindeligt udbredt blandt folk i Sydamerika, mange børn er født uden for ægteskab, og samvittighedsægteskab er almindeligt. Under sådanne betingelser fik forkyndelsen af Rigets budskab i Sydamerika en langsom start, med kun 807 forkyndere i 1942; i 1952 var antallet vokset til 11.795, men nu har 68.000 travlt med at forkynde i alle de sydamerikanske lande. I de senere år har Jehovas vidners arbejde tiltrukket sig en vidtstrakt offentlig opmærksomhed i ethvert land i Sydamerika.

I byen São Paulo og dens omegn i det sydlige Brasilien var der for eksempel i 1961 mere end 70 menigheder af Jehovas vidner og mere end 5500 forkyndere. Hver uge lyder Rigets budskab for folk i dette område over et fjernsynsprogram der menes at have 1.500.000 seere.

I januar 1962 holdt Jehovas vidner landsstævne i São Paulo, og myndighederne bød dem velkommen og hjalp dem med at klare forskellige problemer i forbindelse med stævnet. Stævnet blev godt averteret ved hjælp af radio, fjernsyn, og avisomtale (99 meter spalteplads). Hvordan reagerede offentligheden på alt dette? Forbavsende! Skønt der på det tidspunkt var færre end 30.000 forkyndere i hele Brasilien, kom 48.000 for at høre det offentlige foredrag „Når alle nationer forenes under Guds rige“!

Nordamerika

I Nordamerika, hvor dette verdensomspændende forkyndelsesarbejdes hovedkontor ligger, kan man til stadighed spore fremgang, ikke blot i De forenede Stater, men også i Canada, Mexico og Mellemamerika. Antallet af forkyndere er vokset fra 75.589 i 1945, til 168.752 i 1952, og nu i 1966 til cirka 379.000, som bringer budskabet om Guds rige ud til folk fra Alaska til Panama.

I hele verden er der nu godt og vel en million forkyndere. Hver uge forkynder de for mange millioner mennesker, og med mange af disse holder de regelmæssigt hjemmebibelstudium. Den gode nyhed om Riget forkyndes „på hele den beboede jord“ efter det eksempel Jesus satte og som en opfyldelse af hans profeti om vor tid. Det gøres ikke mekanisk eller overfladisk, men med den største alvor og interesse, fordi, som Jesus sagde, når den gode nyhed om Riget er forkyndt kommer afslutningen på denne onde tingenes ordning i Guds krig ved Harmagedon. — Matt. 24:14, NW; Åb. 16:16.

Hundredtusinder af indviede mænd og kvinder, unge og gamle lader sig lede af kærligheden til Gud og næsten og tager nidkært del i dette vigtige arbejde, uanset hvilke hindringer der måtte opstå. Hvert år tager titusinder flere dette arbejde op. Alle vore læsere opfordres til at tage standpunkt for Jehova Gud og hans rige og slå ind på den vej der fører til evige velsignelser i hans retfærdige nye tingenes ordning!

[Illustration på side 472]

Jehovas vidners internationale hovedkontor

[Illustration på side 473]

Vagttårnets trykkerier i Brooklyn, New York