Bevar din uangribelighed
„Døm mig, o Jehova, for jeg har selv vandret i min egen uangribelighed, og på Jehova har jeg stolet, at jeg ikke skal vakle. Ransag mig, o Jehova, og prøv mig; lad mine nyrer og mit hjerte lutres. For din miskundhed er mig for øje, og jeg har vandret i din sandhed.“ — Sl. 26:1-3, NW.
1, 2. Hvad kendetegner et uangribeligt menneske, og hvilke velsignelser følger der med at bevare sin uangribelighed?
ER du helhjertet indviet til Skaberen, Jehova Gud? Elsker du ham af hele dit sind og hjerte? Følger du gode moralske principper i din opførsel over for alle mennesker? Holder du dig fri af denne onde verdens fordærvende indflydelse? Hvis du kan svare bekræftende betyder det at du er et af de få mennesker på jorden der har opfyldt de krav der stilles til et uangribeligt menneske, for uangribelighed vil sige en retsindig adfærd, moralsk sundhed, ærlighed, redelighed, helstøbthed og fuldstændighed.
2 At det kun er få mennesker der er i besiddelse af uangribelighed betyder ikke at denne egenskab ikke er den anstrengelse værd som det koster at tilegne sig den og bevare den. Det er sandt at det ikke er let at være uangribelig, for vi er født ufuldkomne med tilbøjelighed til synd. Men den lykke og glæde som det at bevare sin uangribelighed skænker nu og det håb om evigt liv den giver, gør at den er alle vore anstrengelser værd. — Sl. 51:7.
3. Hvordan så David på spørgsmålet om at bevare sin uangribelighed?
3 Kong David, en Guds tjener, vidste hvad uangribelighed var, og han forstod hvor vigtigt det var at være en uangribelig mand. Han var villig til at lade sig fremstille for Guds domstrone og blive ransaget med hensyn til sine rene, ærlige motiver og sine trofaste bestræbelser for at tilbede Gud alene som Skaberen. David sagde: „Døm mig, o Jehova, for jeg har selv vandret i min egen uangribelighed, og på Jehova har jeg stolet, at jeg ikke skal vakle. Ransag mig, o Jehova, og prøv mig; lad mine nyrer og mit hjerte lutres. For din miskundhed er mig for øje, og jeg har vandret i din sandhed.“ — Sl. 26:1-3, NW.
Hvorfor hver enkelt må være uangribelig
4. Hvilken grund havde David til at vise uangribelighed?
4 Der var mere end én grund til at David mente det var vigtigt at vandre på Jehovas veje. Det var ikke blot fordi det havde betydning for hans eget liv at han var så interesseret i at bevare sin uangribelighed, ej heller blot for at sætte Israels nation, hvis konge han var, et godt eksempel. Det var heller ikke for at vinde sig et godt omdømme blandt de hedenske nationer rundt om. Den vigtigste grund var at det også drejede sig om den Guds navn som han elskede og tjente. „Hylder [Jehova] i fællig med mig, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Sl. 34:4) Uden hensyn til hvad andre mennesker mente og til den modstand David mødte fra sine fjender, var han fast besluttet på at tjene Jehova helhjertet. Han sagde bedende: „Jeg for mit vedkommende, i min uangribelighed vil jeg vandre. . . . blandt de forsamlede skarer vil jeg velsigne Jehova.“ — Sl. 26:11, 12, NW.
5. Hvorfor skylder vi Jehova vor helhjertede hengivenhed?
5 Skylder vi ikke Jehova, der er vor Skaber og som har lovet at være vor evige Beskytter i den retfærdige nye verden som nu er nær, vor tilbedelse? Jo, for Gud har ikke alene givet os det nuværende liv men også lovet os liv i fremtiden. Apostelen Paulus havde tro på dette løfte som en belønning for at tjene Jehova, for han skrev til Timoteus: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans.“ — 2 Tim. 4:7, 8; Rom. 6:23.
6, 7. (a) Er organisationens uangribelighed en garanti for at den enkelte bevarer sin uangribelighed? (b) Hvordan fremgår dette af beretningen om Akan?
6 Dersom vi hver især skal bevare vor uangribelighed må vi forstå at Jehova vil dømme hvert enkelt menneske. Det er sandt at Jehova i dag handler med os gennem sin synlige organisation. Han underviser os gennem denne organisation. Han irettesætter og tugter os gennem denne organisation. Den gode nyhed om Riget forkyndes i hele verden ved hjælp af denne organisation. Men selv om han har lovet at organisationens uangribelighed vil blive bevaret og opretholdt, er det ingen garanti for at vi, blot fordi vi er tilsluttet denne organisation, vil bevare vor egen uangribelighed. — Matt. 24:45-47.
7 Akan tilhørte et helt folk der var tro imod Gud og som på daværende tidspunkt bevarede sin uangribelighed som nation betragtet. Men det at han var født i Guds folks nation og at han var knyttet til den nation der netop havde indtaget byen Jeriko og nu drog ind i Kana’ans land for ved Guds ånds hjælp at tage dette i eje, var ikke en garanti for at Gud ville bære over med hans ulydighed, der udsprang af syndigt begær, og velsigne ham i det forjættede land, der flød med mælk og honning. Akan havde sat sin uangribelighed over styr ved at stjæle og derpå lyve om sin synd, og han led den straf at blive opdaget, afsløret, ydmyget og udstødt for bestandig, idet han blev stenet til døde. — Jos. 7:1-26.
8. Hvordan kan vi være sikre på at undgå tilintetgørelse, og hvis eksempel sagde Paulus at vi skulle følge?
8 Når vi undersøger Bibelens mange profetier kan vi ikke være i tvivl om at enden på denne tingenes ordning er nær, og dersom vi ønsker at blive frelst fra dens tilintetgørelse og blive genstand for Guds gunst ved at blive beskyttet og bevaret levende gennem Harmagedonslaget og ind i hans nye verden, må vi vandre ulasteligt på samme måde som David og Paulus gjorde. Ligesom disse uangribelighedens mænd er vi interesseret i at ophøje Jehovas navn ved vor opførsel og ved det eksempel vi viser verden og vore medkristne, sådan som også tessalonikerne var gode eksempler for de troende i Makedonien. Paulus skrev om dem: „Derved er I blevet forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja.“ — 1 Tess. 1:7; Matt. 24:1-15; 1 Tim. 3:7.
Hvordan man bevarer sin uangribelighed
9. Hvilke problemer står kristne overfor i vor tid, og hvad kan være os en hjælp?
9 Det problem som kristne, i betragtning af verdensforholdene, står overfor, er hvordan de skal kunne vedblive at vandre på Jehovas vej. For at blive hjulpet hertil må vi være i stand til i åndelig forstand at se os selv sådan som Jehova Gud og andre ser os. Når vi ønsker at se hvordan vi rent fysisk ser ud for andre, stiller vi os foran et spejl. Dette spejl gengiver i mindste detaljer hvordan vi tager os ud i andres øjne. Vi kan ikke bedrage os selv hvad vort personlige ydre angår, for vort spejlbillede viser os hvad vi bør rette og ved hjælp af det bliver vi i stand til at bøde på vore fejl og mangler.
10. (a) Hvad sagde Jakob at alle uangribelige mennesker skulle gøre, og hvad bliver resultatet heraf? (b) Hvis principper må vi følge?
10 For at hjælpe os med at bevare vor uangribelighed har Jehova, alle gode gavers giver, forsynet os med et åndeligt spejl. Herom læser vi: „Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, . . . han skal være salig [lykkelig, NW] i sin gerning.“ (Jak. 1:25) Jakob taler om en der ser, ikke ind i et bogstaveligt spejl, men ind i Guds ords, Bibelens, fuldkomne lov. Vi kan ikke være Skaberen til behag medmindre vi vandrer i overensstemmelse med de sandheder og principper som han har fremholdt for kristne i sit ord. Dersom vi ønsker at behage Gud og at opnå det evige liv må vi leve efter hans retfærdige principper og ikke efter vor egen opfattelse af hvad der er ret og uret. Skulle vi mene at det er sikkert at følge menneskers principper, så lad os kaste et blik på verden der lader sig lede af principper som „Den enes død, den andens brød“ og „De bedst egnede overlever“. Det vi ser skulle være mere end nok til at overbevise os om at det ikke er nogen sikker vej. — Jak. 1:17.
11. Hvilken opførsel som er almindelig i denne verden må kristne undgå, og hvad viser optegnelserne?
11 En af de onde ting som er almindelig blandt mennesker i denne gamle verden er en umoralsk opførsel, og den kan kristne ikke tillade sig at efterligne dersom de ønsker Jehovas godkendelse. Hvis vi følger Jakobs råd om at skue ind i den fuldkomne lov, vil vi dér finde følgende gavnlige formaning: „I skal derfor ligne Gud, som hans elskede børn, og vandre i kærlighed . . . Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse.“ (Ef. 5:1-4) Nogle læser måske dette skriftsted og tænker „Ja men det gælder blot dem der ikke er kristne eller dem der mangler forståelse af Guds ord. Jeg ville aldrig gøre mig skyldig i noget sådant“. Jehovas vidners optegnelser viser at tusinder som tidligere bevarede deres uangribelighed, senere bukkede under for denne gamle verdens indflydelse og gjorde sig skyldige i disse umoralske handlinger. Vi kan modstå dem, men ikke i egen kraft. Vi behøver guddommelig vejledning. Når vi støtter os til Guds ånd og lader os lede af den vil vi klart kunne erkende og modstå den indflydelse som denne tingenes ordning øver, og vi vil kunne overleve denne prøvens dag. — 1 Kor. 10:6-11.
12, 13. (a) Hvordan søger nogle at retfærdiggøre deres urette handlemåde? (b) Hvem ville ifølge Paulus hjælpe os med at overvinde vore svagheder?
12 Ingen bør mene at det vil blive let at modstå den onde påvirkning og bevare sin uangribelighed. De der ikke i deres opførsel har ladet sig lede af Guds ord men har begået utugt eller hor, har sagt: „Jeg kunne ikke gøre for det. Kødet er skrøbeligt og Gud kender mine svagheder.“ Ja, Gud kender vore svagheder. Derfor er han villig til at hjælpe os. Men er vi altid sikre på at vi kender vore svagheder? Hvis vi gør det skulle vi erkende vort behov for hjælp.
13 Lad os nu skue yderligere ind i denne fuldkomne lov og se hvorfor vi, når vi gør noget forkert, ikke altid blot kan sige: „Det skyldes kødets svaghed“, og så prøve at retfærdiggøre vor urette opførsel. Paulus skriver i sit brev til korinterne: „Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ (1 Kor. 10:13) Vejen ud af fristelsen er ikke den vej vi mener, men den Jehova anviser. Ifølge Paulus’ ord kan vi være forvisset om at Jehova vil hjælpe os så vi kan lægge en ret opførsel for dagen.
14, 15. (a) Hvordan hjælper Jehovas teokratiske organisation os til at bevare vor uangribelighed? (b) Hvis opførsel kan vi trygt efterligne?
14 En anden foranstaltning som Jehova har truffet for at vi kan bevare vor uangribelighed er hans teokratiske organisation, en ren og ubesmittet organisation der er ham helt hengiven og som giver os personlig vejledning så vi kan holde fast ved en ret adfærd. Jehova har sørget for at der i denne organisation findes modne, dygtigt oplærte, trofaste tilsynsmænd i alle kristne menigheder, og de er villige til at hjælpe med ethvert problem vi måtte have i vor gudsdyrkelse. De er altid rede til ud fra Bibelen at vejlede os om hvordan vor adfærd og tale bør være for at vi kan kendes som de der bevarer deres uangribelighed i Jehovas øjne. I Hebræerbrevet fortælles der hvordan vort forhold til disse teokratisk udnævnte tilsynsmænd bør være: „Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord. Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro.“ (Hebr. 13:7) tilsynsmænd bør vandre varsomt og have Gud i tanke, for de skal stå Jehova til regnskab. Af den der har meget, vil der blive krævet des mere. — Luk. 12:48.
15 Vi har mange eksempler på at mænd og kvinder har bevaret deres uangribelighed under prøve. Deres liv er eksempler på helhjertet hengivenhed for Jehova Gud. Vi ved at en elev lærer hurtigere når han får demonstreret det han lærer, og det var på denne måde Kristus Jesus underviste sine apostle og disciple. Hvis vi derfor holder os den opførsel for øje som vore tilsynsmænd i organisationen lægger for dagen, vil det være os en hjælp til at bevare vor retskaffenhed. — Hebræerbrevet, kapitel 11; Matt. 11:1.
Fortidige og nutidige eksempler
16. Hvilken prøve på sin uangribelighed blev Job udsat for, og hvad blev resultatet?
16 Job var en af de Guds tjenere hvis uangribelighed og udholdenhed vi gør vel i at efterligne. Satan prøvede at få Job til at give slip på sin uangribelighed. Først mistede Job sine materielle besiddelser og derpå sin familie som han elskede højt. Til sidst blev han hjemsøgt af sygdom. Men til trods for alt det Job mistede og den nedbrydende indflydelse han blev udsat for, holdt han ud og beviste at Satan Djævelen er en løgner. Jobs indstilling var: „Til jeg udånder tager jeg ikke min uangribelighed bort fra mig selv!“ (Job 27:5, NW) Derfor velsignede Gud ham. Gud gav ham atter rigdom, sundhed og en familie. — Job 1:11-19; 2:7; 42:10-13.
17, 18. På hvilke måder kan vor uangribelighed, i lighed med Jobs, blive prøvet i vor tid?
17 Ingen kan undgå at få sin uangribelighed prøvet. Undervurder ikke Djævelen. Han kender vort svageste punkt. Han ved hvad der kunne ryste vor tro. For nogles vedkommende er det måske tabet af materielle værdier, idet det kunne få dem til at arbejde hårdere for at tjene flere penge så de kan få det som før eller ligesom naboen. Han kan også ramme os gennem dem vi holder af ved at få dem til at vende sig mod os fordi vi elsker Jehova Gud. Dersom vi, på grund af vor kærlighed til Jehova, mister vore slægtninges kærlighed, skulle det ikke berøre vor rene tilbedelse af Jehova Gud. Det skulle simpelt hen uddybe vor værdsættelse af Guds løfte om at han vil give os hundredfold igen. Jesus sagde: „Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen.“ — Mark. 10:29, 30; Matt. 10:37.
18 Det kan også være at vi i lighed med Job rammes af prøvelser i form af fysiske lidelser. Tænk aldrig på at give op! Hent styrke hos Jehova Gud og husk at Paulus sagde at Gud ville „skabe vej ud“ af prøvelsen så vi kunne stå den igennem. Under sådanne prøvende omstændigheder trænger vi så meget mere til den nye verden, så det skulle snarere bevirke at vor tro på den blev endnu stærkere. Under sådanne omstændigheder må vi altid sørge for at vi udnytter vore muligheder for at studere og forkynde mest muligt. Selv invalider må bevare deres uangribelighed, og mange er blevet hjulpet hertil ved at de har skrevet breve, gjort brug af telefonen eller forkyndt på anden måde.
19. Hvorledes viste Jesus at han til fuldkommenhed bevarede sin uangribelighed?
19 Det største bevis for at man kan bevare sin uangribelighed har vi i et menneske der vandrede med den sande Gud og tjente som et af hans vidner, en der altid adlød hans befalinger. Han ejede en tro der havde en besejrende magt og han udviste stor udholdenhed under prøver. Dette fuldkomne eksempel som vi må efterligne, er Guds søn, Kristus Jesus. Ingen andre af Jehovas skabninger har som han bevist og bevaret sin uangribelighed. For at prøve sin søns uangribelighed til det yderste tillod Jehova Gud at han blev spottet og forfulgt og lod ham til sidst lide døden som en vanæret, fordømt forbryder. Men Jesus beviste sin helhjertede hengivenhed for sin Fader og viste at Djævelen er en løgner. Vi bør gøre det samme. — Mark. 15:20.
20. (a) Hvem har i nutiden fulgt hans trofaste eksempel? (b) Hvad hjalp en trofast Guds tjener til at holde ud da han var i fængsel?
20 Vi har ikke blot bibelske eksempler at se hen til som en kilde til styrke og opmuntring, men vi har også eksempler fra nutiden på at mennesker kan bevare deres uangribelighed. Under den anden verdenskrig var der tusinder af Jehovas vidner der blev sendt i koncentrationslejre og fængsler. Alle sataniske anslag blev taget i brug for at få dem til at afsværge deres tro på Jehova Gud. Dersom de underskrev en erklæring hvori de fornægtede Jehova Gud og hans organisation ville de få deres frihed igen. Beretningen siger at det trods prygl og sult kun var få vidner der underskrev den. Hvordan var det muligt for dem at bevare deres uangribelighed under disse forhold? Hør hvad en af dem siger: „Det var i sandhed den åndelige føde der holdt os i live. Det var en stor fordel hvis man havde studeret Bibelen flittigt før, så man kunne tære på denne reserve nu.“
21. Er det gavnligt for os at overvære de kristne møder?
21 Disse ord fra en kristen under sådanne prøvende omstændigheder skulle indskærpe os nødvendigheden af at vi tilegner os kundskab, ikke alene ved personligt at studere Bibelen men også ved at komme til de møder Guds organisation afholder. Hvem af os kan gå hjem fra et kristent møde uden at føle sig forfrisket og styrket og endnu mere besluttet på at følge de retfærdiges sti? Og sådan er det, lige meget om det bare er nogle få der samles til bibelstudium i et privat hjem eller om det er hundreder i en rigssal eller tusinder på et stadion eller i et auditorium. „Så trøst og opbyg hverandre indbyrdes, som I også gør.“ (1 Tess. 5:11) At høre andre give udtryk for deres kærlighed til og deres tro på Jehova Gud er noget der styrker vor beslutning om fortsat at gøre hvad der er ret og at opdyrke rette ønsker.
22. Hvilke urette begæringer advarer Johannes imod, og hvordan siger Paulus at vi kan overvinde dem?
22 For at lede vore tanker ad de rette baner gav apostelen Johannes os denne formaning: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.“ (1 Joh. 2:15, 16) Huser vi sådanne begæringer i vort hjerte og sind? Kødets lyst, øjnenes lyst og pral med jordisk gods? Hvis vi gør det er det farligt. Vi må befri os for dem. Paulus forklarede hvorledes det kunne lade sig gøre: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ (Fil. 4:8) Paulus opfordrer os til at tænke på de gode ting der findes i Guds ord. Guds godhed, Riget, den nye verdens velsignelser og vore tjenesteforrettigheder — det er det der skulle fylde vort sind og hjerte.
Belønningen for at bevare sin uangribelighed
23. Hvem må bevare sin uangribelighed, og hvilke velsignelser følger der med at gøre det?
23 Enhver indviet Guds tjener, ung eller gammel, der skal bevare sin uangribelighed må til stadighed udvise agtpågivenhed. Det er et heltidsarbejde. Tænk på de vidunderlige velsignelser der bliver resultatet af denne trofaste handlemåde. Det behager Jehova Gud at have stærke vidner der tjener ham og som er i stand til at modstå ethvert pres eller enhver modstand der måtte komme, enten inde fra organisationen eller udefra. Det betyder nært sammenknyttede, lykkelige familier der anerkender princippet om teokratisk ledelse og som hjælper hinanden med at tilbede Jehova. Disse lykkelige familier vil glæde sig over det kristne samvær i deres rigssale og således medvirke til at skabe sunde menigheder. Det vil betyde et rent samfund af kristne der aktivt priser Jehova og som over hele verden står ulastelige ind for ham.
24. Hvilket håb har de der bevarer deres uangribelighed ind for Jehova Gud?
24 Vi vil være et uangribelighedens folk dersom vi daglig skuer ind i den fuldkomne lov og oprigtigt beder sådan som David gjorde da han sagde: „Døm mig, o Jehova, for jeg har selv vandret i min egen uangribelighed.“ Dersom vi er lige så besluttede på at bevare vor uangribelighed som David var, kan vi i sandhed håbe på Jehova og nære en sikker forventning om et evigt liv i hans nye verden sammen med en mængde andre uangribelige mennesker, alle som en del af den rene og hellige Gud Jehovas universelle familie.