Se modigt vor tids problemer i møde!
1. Hvordan kan man sige at denne verden nu oplever en tid med vidtrækkende og hurtige omvæltninger?
VOR verden op lever nu en tid med vidtrækkende og hurtige omvæltninger. Normer og institutioner der har stået uændret gennem århundreder nedbrydes nu lidt efter lidt. Millioner som passivt har affundet sig med deres plads i livet kræver nu en mere menneskeværdig tilværelse. På den internationale skueplads har Vesteuropa ifølge nogles mening mistet sin dominerende indflydelse på verdensforholdene. Tværs gennem det udstrakte eurasiske fastland og på det afrikanske kontinent er nye nationer opstået hvor der før var kolonier.
2. (a) Hvad mener nogle angående menneskenes forhåbninger? (b) Hvilke problemer står menneskene dog overfor i denne henseende? (c) Hvordan betragter de kristne den tid vi nu oplever?
2 Nogle mener at menneskene kun længes efter at se deres forhåbninger opfyldt i fred. Men det lader til de står over for i hvert fald to truende farer, der, så vidt som menneskene selv kan skønne, omfatter: 1) Det kommunistiske fremstød for at erobre verdensherredømmet, hvorunder al misfornøjelse blandt de forskellige befolkningsgrupper i verden udnyttes og der pustes til alle ulmende stridigheder, og 2) de nye tekniske våben der er i stand til at udslette hele civilisationen. Foruden disse to farer ser bibellæsende kristne i disse vanskelige men betydningsfulde tider en opfyldelse af Bibelens profetier om de strenge tider der skulle indtræffe før Harmagedonslaget, krigen der gør ende på al krig. — 2 Tim. 3:1-5; Åb. 16:14, 16.
3, 4. Beskriv hvor udbredt frygten er blevet i vor generation. Definér hvad frygt er.
3 Efterhånden som „civilisationen“ har bredt sig til større og større dele af menneskeheden er også frygt og ængstelse taget til. Overalt på jorden og i alle samfundslag er folk bange. De er bange for sult. De er bange for sygdom. De er bange for alderdom. De er bange for krig. De er bange for viden og kundskab. De er bange for smerte. De er bange for fremtiden med dens muligheder for en atomkrig. Ja, frygten synes at gribe om sig som en epidemi. Er det ikke rigtigt? Derfor kunne man nu med rette spørge: Hvad er frygt, og hvordan kan man jage den på flugt?
4 Frygt kan defineres som „en følelse af beklemthed eller uro ved tanken om en truende fare“; i stærkere grad ytrer den sig som „rædsel“, i mindre grad som „angst“. Frygt kan også være „ærefrygt, dyb ærbødighed, især for den højeste Gud“.
5. Er den frygtens atmosfære der hersker i dag forudsagt i Bibelen? Forklar nærmere.
5 Frygt kan derfor i sig selv være en frygtet fjende, som det kræver mod at overvinde. Selve den atmosfære af frygt som vi lever i i dag blev forudsagt af Kristus Jesus, Guds egen søn. Han sagde: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed . . . Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes.“ — Luk. 21:25, 26.
6. Forklar hvem der er den egentlige årsag til verdens frygt ifølge Bibelen.
6 Ét er at erkende sådanne årsager til frygt som den internationale kommunisme, korrumperede politikere, sygdom og død. Noget andet er at forstå og anerkende hvem der er den egentlige årsag til frygten, og hvem der er skyld i de vanskelige forhold menneskene nu oplever. Ifølge Bibelen er det Satan Djævelen, han som udfordrede den almægtige Gud Jehova og rejste tvivl om hans overhøjhed. Han er dømt til døden af Gud, men har fået lov til at blive i live for en tid for at det kan bevises at hans påstand er falsk og det én gang for alle kan blive slået fast at Jehova, den almægtige Skaber, er den øverste suveræn. — Job 1:9-12; 2 Mos. 9:16.
7. Giv grunde for at Satan er en skabning der virkelig eksisterer og ikke blot er det onde personificeret.
7 Mange opfatter imidlertid blot Satan som en sagnfigur. Selv for mange som påstår at de tror på Bibelen eksisterer han overhovedet ikke. Nogle har den opfattelse at Satan kun er det onde personificeret. Måske nogle af vore læsere også er af den formening. Vi beder dem da nøje overveje at apostelen Paulus taler om „denne verdens gud“ som den der har ’slået de vantros tanker med blindhed’. Apostelen Peter fortæller os hvem denne „gud“ er, idet han siger: „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.“ Læg også mærke til hvad der siges i beretningen om Jesu fristelse: „Så kom Fristeren til ham og sagde: ’. . . sig, at stenene dér skal blive til brød.’ . . . Derefter tager Djævelen ham med sig til den hellige stad . . . Atter tager Djævelen ham med sig op på et meget højt bjerg . . . og han siger til ham [Jesus]: ’Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.’ Da siger Jesus til ham: ’Vig bort, Satan!’“ Jesus vidste at Satan beherskede denne tingenes ordning! Derfor sagde Jesus også: „Mit rige er ikke af denne verden.“ Der kan således fra Bibelen fremdrages tilstrækkelige vidnesbyrd om at Satan er en skabning der virkelig eksisterer. I sine bestræbelser for at vende menneskene bort fra Gud fremmer han ondskaben på jorden og sørger for at frygten tager til. — 2 Kor. 4:4; 1 Pet. 5:8; Matt. 4:1-11; Joh. 18:36.
8, 9. (a) Er der håb om udfrielse fra denne frygt, og i bekræftende fald hvilket? (b) Vis ud fra Bibelen at årsagen til denne frygt snart vil blive fjernet.
8 Sande kristne forstår imidlertid at Satan, som er den egentlige årsag til den frygt der trælbinder menneskene, ikke skal regere for bestandig. Dette forsikrer Bibelen os om — og er det ikke en beroligende tanke? Jesus selv viste at lige før afslutningen på Satans herredømme skulle der på jorden herske en tiltagende frygt og rådvildhed og at alle de vanskeligheder der da skulle komme ville være „veernes begyndelse“. På Satans foranledning tager disse veer til: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ Skulle det nu øge vor frygt? Nej. „Når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning [udfrielse, NW] nærmer sig.“ Udfrielse? Ja, ligesom det at figentræet springer ud og får blade er tegn på at sommeren er nær, således er de tilstande som er beskrevet for os i Mattæus-evangeliets 24. kapitel og Lukas-evangeliets 21. kapitel tegn på at Satans tilintetgørelse er nær og at det slægtled der ser disse veer ikke skal forgå før det er sket alt sammen, heri indbefattet den onde tingenes ordnings undergang. — Matt. 24:8; Åb. 12:12; Luk. 21:28; Matt. 24:3, 34.
9 Dette giver os i sandhed al mulig grund til at fatte mod, og det er derfor af største betydning at alle kristne studerer Guds ord og får kundskab om at den tid snart oprinder da den egentlige årsag til verdens frygt vil være fjernet for evigt! Hvordan ved vi det? Vi kan læse det i Bibelen, i Salme 37:10 og Åbenbaringen 20:1-3. Her siges der: „En liden stund, og den gudløse [den onde, NW; Buhl] er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke.“ „Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid.“
Hvordan man overvinder vor tids frygt
10. Hvordan alene overvinder man frygt?
10 Hvordan kan man da med held få bugt med sin frygt? Ved personligt at læse og studere Bibelen og hente mod fra Guds ord. Det vil give en tillid til at al ondskabs ende er nær og med den også årsagen til frygt. Menneskene har ikke beskæftiget sig nok med studiet af Guds ord. Hvis de havde gjort det, ville de kende løsningen på vor tids problemer og vide hvordan man overvinder ængstelse og frygt. (2 Tim. 3:16, 17) Erfar selv at Bibelen kan blive et lys på din sti. (Sl. 119:105) Ved at adlyde Guds love og principper opnår den kristne desuden stor fred i sind og hjerte. David sagde: „Jeg priser dig syv gange daglig for dine retfærdige lovbud. Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.“ (Sl. 119:164, 165) Ønsker du personligt at opnå denne fred i sindet, dette tillidsfulde livssyn? Så studer Guds ord yderligere og drag nytte af fortidens strålende eksempler i at udvise sandt mod. Lær af den handlemåde som David, Isak og andre valgte. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.
11-13. (a) Hvordan opnås sandt mod ifølge Davids ord? (b) Hvad vil det sige at ’bie på Jehova’? (c) Hvilke velsignelser opnår de der ’bier på Jehova’?
11 Vi skal nu se hvad en mand som ejede et stort personligt mod har at sige om hvordan man opnår denne sindsegenskab der sætter en i stand til at møde farer og vanskeligheder med fasthed. David sagde engang: „[Jehova], jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes [føle mig skamfuld, NW]. Udfri mig i din retfærd.“ (Sl. 31:2) Selve indledningsverset til Salme 31 giver således et fingerpeg om hvordan man opnår sandt mod, for det viser at den kristne må sætte sin lid til Jehova i erkendelse af sin absolutte afhængighed af ham og aldrig føle skam ved at bede ham om hjælp. Vi indbyder dig nu til at læse hele den enogtredivte salme. Her vil du se at David satte hele sin lid til Jehova i alt hvad han gjorde og sagde. I salmens slutningsvers når vi frem til selve kernepunktet i sagen, til selve grundlaget for Guds tjeneres mod, idet der her siges: „Fat mod, Eders hjerte være stærkt, alle I, som bier på [Jehova]!“ — Sl. 31:25.
12 Hvad vil det sige ’at bie på Jehova’? Ordet „bie“ er her oversat fra det hebraiske ord yahhál, der betyder „at være tålmodig, at håbe, at vente, at stole på“. Ikke engang da David var erklæret fredløs af Israels, hans eget folks, konge, tog han sagen i sin egen hånd, men han ventede tålmodigt indtil Jehova greb ind, og blev også velsignet for det. Og hvilken indstilling havde Isak? I de 180 år han levede så han ikke det forjættede land blive hans eje og dog biede han, som senere David, på Jehova. De havde dette tilfælles. Det var selve grundlaget for at de blev ved det arbejde som Jehova havde givet dem. Det var den kilde hvorfra de hentede deres mod. Det fik dem til tålmodigt at fortsætte og holde ud, lykkelige over de forrettigheder og det ansvar de havde fået betroet af Jehova. — Sl. 146:5.
13 Kristne vil gøre vel i at lære af disse eksempler fra fortiden, at ’bie på Jehova’ idet de sætter hele deres lid til ham og altid følger hans principper. Hvorfor? Fordi de kristne ikke kan være af verden, selv om de er i verden. Følgende opfordring lyder til dem: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:15-17.
14. Nævn nogle at de ting som sande kristne må undgå at blive påvirket af, og hvad kræves der for at undgå denne påvirkning?
14 Som med magnetisk kraft trækker denne verden mere og mere med sig ind i sin bane. Der kræves virkelig mod for at undgå påvirkning fra denne verdens fordærv, uærlighed, umoralitet, materialisme, mangel på tro og andre dårlige egenskaber som den kristne til stadighed kommer i berøring med fordi han er i verden. — Joh. 15:19.
15. Hvad kan den kristne gøre for at forhindre påvirkning fra verden?
15 Har du nogen sinde tænkt på hvad du personligt kan gøre for at tage et fast standpunkt for sandhed og retfærdighed og undgå at blive trukket med af denne verden? For at forhindre enhver fremmed påvirknings indtrængen på sin tilbedelsesvej må den kristne vogte sig for slet omgang, bede uden ophør og stå fast i troen. — 1 Kor. 15:33; 1 Tess. 5:17; 1 Kor. 16:13.
16. Hvad bør kristne være optaget af i disse strenge tider? Hvorfor har deres opførsel stor betydning?
16 Hvad skal de indviede kristne nu være optaget af mens de ’bier på Jehova’ og ser frem til den tid da hans rige velsigner menneskene med evigt liv og alle de øvrige goder som er forjættet? De bør afgive bevis for deres tro ved gode gerninger. De bør være optaget af at forkynde og lære andre den gode nyhed om Riget (Matt. 24:14), så andre mennesker med fårets sindelag også kan fatte mod og gøre Guds vilje i forening med dem. Men når disse indviede kristne er beskæftiget med dette vigtige arbejde må de huske på at de er som et skuespil for engle og mennesker og at deres opførsel derfor bliver iagttaget. (1 Kor. 4:9) Sande kristne kan ikke tillade sig at sige ét og gøre noget andet. De har ikke et dobbelt sæt leveregler, men må helhjertet være for Jehovas rige 24 timer om dagen, alle årets 365 dage, i skudår 366 dage! Mindre kan ikke gøre det. Det ville være hykleri og vække Jehovas mishag. — Ordsp. 20:23; Matt. 23:28.
Hvordan man modstår fordærv på alle områder
17. (a) Hvordan kan det siges at vi lever i „ærlighedens skumringstime“? (b) Hvilket standpunkt bør alle kristne tage i denne henseende?
17 Kristne møder daglig uærlighed og fordærv i forretningsverdenen. Det er blevet sagt at vi lever i „ærlighedens skumringstime“. I vid udstrækning er ærlighed og arbejdsiver blevet erstattet af snyderi og driveri. Hvad er årsagen? Uden tvivl har mangelfuld opdragelse og dårlige eksemplers indflydelse ikke så lidt at gøre med ærlighedens forfald. Men hvad kan vi nu hver især gøre for at undgå alt hvad der er uærligt og fordærvet? For eksempel er der dem der ikke ville drømme om at stjæle fra enkeltpersoner, men som har en anden handleregel når det drejer sig om store forretningsvirksomheder fordi de mener at disse „ikke vil savne noget“. Uanset grunden til at folk lyver, stjæler, snyder, bedrager eller spiller hasard er det forkert at gøre det, såvel for de kristne som for andre. At en bestemt fremgangsmåde er populær eller almindeligt udbredt gør den ikke rigtig. Der skal mod til at være retskaffen og ansvarsbevidst. Der skal mod til at være anderledes end verden. Der skal mod til at være en kristen. Der skal mod til at følge faste principper. — Hebr. 13:18; Ordsp. 6:16-19; 11:1.
18. (a) Hvad må man vogte for at modstå fristelser? (b) Hvilken vejledning gav Jakob i denne forbindelse?
18 For at få det mod der skal til for at modstå de ting der hver dag kan friste en til uærlighed må man vogte sit hjerte, sædet for motiverne. Jesus sagde: „Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ (Matt. 6:21) Jakob sætter ligeledes fingeren på det sted hvor synden tager sin begyndelse når han siger: „Ingen må sige, når han bliver fristet: ’Jeg fristes af Gud;’ thi Gud kan ikke fristes af noget ondt, og selv frister han ingen; men enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ (Jak. 1:13-15) Ja, hvis vi tillader at vore tanker besmittes, at vi slækker på principperne og lader begær erstatte kærlighed til retfærdighed, da har vi i vort hjerte en frugtbar jordbund for det urette begær! Modstå dette begær ved at hæfte tankerne på det der er ærligt og retskaffent, og du vil få del i Guds velsignelse. — Fil. 4:8, 9.
19. Hvilke tankevækkende udtalelser fremsatte en avisredaktør for nylig?
19 Kristne står også ansigt til ansigt med tidens dalende moral. Har du bemærket at moralen er stærkt for nedadgående? Redaktøren for den amerikanske avis Rocky Mountain News, Jack Foster, fremsatte sine iagttagelser i en tale han holdt ved et møde for avisredaktører i Indiana, U.S.A. Talen optryktes i artiklen „Kan vi skelne mellem ret og uret?“ og det hed blandt andet heri: „Når jeg ser mig omkring er der meget der foruroliger mig. Folk sætter ikke mere en ære i at gøre deres arbejde så godt som muligt. De er dovne og ligegyldige. De trækker bare på skuldrene når de bliver gjort opmærksomme på en fejl de har begået. De indrømmer ikke gerne en fejl de har begået og er uvillige til at påtage sig ansvaret for den. Jeg har set store børn som allerede var gift og som prøvede at være voksne, og jeg har set voksne prøve på at være børn og unddrage sig deres ansvar. Jeg har set modvilje mod at skuldre et ansvar, blot fordi det medførte besvær. Jeg har set ungdomskriminaliteten stige til uanede højder og antallet af ødelagte ægteskaber overstige antallet af hjem hvor man stadig tager familieansvaret alvorligt. Jeg har set åndelig ruin i rendestenen og hænder der burde holde en skolebog gribe om et berusende bæger vin. Jeg har mødt unge mennesker der var færdige med skolen men som ikke kunne sætte blot nogle få sætninger sammen.“ Tankevækkende, ikke sandt? Jo, ingen kan benægte det moralske forfald i vor tid.
20. Hvordan bør kristne forældre stille sig til denne udfordring?
20 Sande kristne burde afgjort gøre alt hvad der stod i deres magt for at opdrage deres børn til villigt at påtage sig et ansvar, og ikke til at søge at slippe fri. Forældrene viser ikke børnene sand kærlighed hvis de ikke opdrager og tugter dem og hele tiden holder dem på livets vej. (Ordsp. 6:23; 15:33; 22:15; Hebr. 12:5-11) I forældre! tager I modigt de udfordringer op som I møder i livet? Vil I lade de udmærkede råd som findes i Guds ord og som er givet af den ypperste blandt alle fædre, Jehova Gud selv, tjene som en vejledning for jer? I vil blive velsignet hvis I gør det.
21, 22. (a) Hvilke problemer har det moralske sammenbrud medført? (b) Hvordan kan kristne modigt og beslutsomt møde disse problemer og overvinde dem? (c) Hvad er det forældrenes pligt at gøre?
21 Lad os gå et skridt videre i denne drøftelse af det moralske forfald og se hvad bladet Times (Indianapolis) skrev den 5. september 1962 under overskriften: „Den moralske slaphed får skylden for stigningen i kønssygdommene.“ Her stod blandt andet: „Et moralsk sammenbrud, især blandt teenagere, fik i dag skylden for en ’foruroligende stigning’ i syfilis-tilfældene i hele verden. En engelsk læge hævder at stigningen i kønssygdommene hovedsagelig skyldes en slappelse af moralen, ’der har bevirket seksuel løsagtighed’.“ Det problem som vi står overfor i dag er ikke af rent lægevidenskabelig art, siger dr. Claude S. Nichols. Problemet er opstået som følge af en ændring af de moralske værdier. Dr. Nichols mener at det moralske sammenbrud skyldes at man har erstattet religion med videnskab, at forretnings- og reklameverdenen har profiteret af en betoning af sex, en svækkelse af familiesammenholdet samt trusselen om en atomkrig. Som følge heraf, siger han, mangler vor tids unge en indre tryghed, tillid til fremtiden og evnen til at planlægge på forhånd. „Disse moderne epikuræere,“ siger dr. Nichois, „lever kun for nydelser. De må opleve alt hvad livet kan byde på før det er for sent, sex indbefattet naturligvis.“
22 Der skal mod til at holde stand over for vor tids dårlige moralske påvirkning. Når kristne, unge som ældre, kommer ud for situationer der kan føre til utugt, ægteskabsbrud eller anden umoralsk adfærd, må de flygte, ligesom Josef flygtede for Potifars hustru. (1 Mos. 39:10-12) En større hjælp vil de kristne dog have i den opdragelse de modtager af deres forældre, i deres studium, såvel privat som i menigheden, samt i deres praktiske anvendelse af Guds ord, idet de herigennem beskyttes imod overhovedet at komme i sådanne situationer. Paulus sagde: „Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.“ (2 Tim. 2:22) Forældre! har I givet jeres børn forståelse af det rette forhold mellem kønnene? Har I nænsomt fortalt dem om det menneskelige legemes funktioner og om hvilket vidunderligt redskab det menneskelige legeme er? Og har I givet dem den vejledning som Guds ord indeholder? Har I bestræbt jer for at sætte dem det bedste eksempel i jeres egen tale, adfærd og hele indstilling? Det er den mest praktiske måde hvorpå man kan hjælpe sine børn til at møde de problemer de kommer ud for og overvinde dem. Nu hænder det for os alle at vi undertiden føler at vi ikke slår til. Vi kan da hente styrke og mod i apostelens ord: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ (Fil. 4:13) Alle kristne, unge som ældre, har derfor en uudtømmelig kilde at hente kraft fra. De kan bestandig opbygge deres mod gennem studium og anvendelse af Guds ord.
Udstødelse af overtrædere
23. Hvilken slags mennesker nyder Jehovas godkendelse? Hvilken begrundelse kan du give for dit svar?
23 Sande kristne forstår og anerkender at kun de der er rene nyder Jehovas godkendelse og får adgang til hans nye tingenes orden. Paulus udtalte ved en lejlighed: „Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige. Og sådan har nogle af jer været.“ — 1 Kor. 6:9-11.
24. (a) Hvorledes fjernes det onde fra den kristne menighed? (b) Er dette en ubarmhjertig ordning?
24 Tidligere i det samme brev til den kristne menighed i Korint sagde Paulus: „Udstød det onde menneske af jeres kreds.“ (1 Kor. 5:13) Denne udstødelse består i at indviede Guds tjenere som praktiserer synd og som forhærder sig og ikke angrer men fremturer i deres onde forehavende, udelukkes fra samfund med den kristne menighed. „Enhver, der ’går videre’ og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud; den, der bliver i Kristi lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, ham skal I ikke give husly og ikke byde velkommen. Thi den, som byder ham velkommen, gør sig medansvarlig i hans onde gerninger.“ (2 Joh. 9-11) Synes du det er en streng og ubarmhjertig ordning der vidner om manglende kærlighed? I bekræftende fald, prøv da at betragte sagen fra Guds side. Det er ham der befaler at den onde skal udstødes, så menighedens renhed kan bevares, fordi han nærer kærlighed til den trofaste menighed. Dog kræver det mod af den kristne menighed at udstøde dem der ellers ville besmitte menigheden og sprede umoralitetens surdej, hvilket ville føre til en forurening af det teokratiske samfunds rene moralske atmosfære og en svækkelse af dens struktur. Ja, det kræver et større moralsk mod af menighedernes dømmende udvalg at udstøde lovovertrædere end at tolerere dem iblandt sig! Dette mod har kristenhedens kirker ikke. — 1 Kor. 5:5, 9-11.
25. Har kristenhedens religiøse organisationer mod til at foretage en udrensning af overtrædere? Fremfør grunde for dit svar.
25 I et amerikansk blad kunne man i en artikel der bar overskriften „Udrensning af kirkemedlemmer atter på tale“ læse følgende: „Bør kirkerne af deres medlemslister slette dem der lever et liv som er i åbenlys modstrid med Kristi lære? For første gang i over en generation er dette spørgsmål blevet taget op til alvorlig overvejelse i kirkelige kredse. En af de fremtrædende kirkemænd der har rejst spørgsmålet er professor Franklin H. Lattel fra det teologiske seminarium i Chicago. På et kirkemøde for nylig gjorde han opmærksom på at flere større protestantiske samfund faktisk har opgivet enhver standard for kirkemedlemmer og ikke formår at opretholde selv den mest elementære disciplin inden for deres egne rækker.“ Ja, der synes oven i købet at herske en vis modvilje mod disciplin, for artiklen siger videre: „Professor Glen Hinson fra Sydstats-baptisternes teologiske seminarium i Louisville, Kentucky, gjorde for nylig opmærksom på at kirkerne ikke så meget som løfter pegefingeren over for så oplagt umoralske handlinger som ægteskabsbrud og drukkenskab . . .“
26. Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel?
26 Kristenheden mangler således det mod der skal til for at dens organisationer kan holdes rene, fri for enhver besmittelse og dårlig påvirkning. Hvilken forskel når man betragter den nye verdens samfund af Jehovas vidner, hvor den moralske og åndelige renhed samvittighedsfuldt opretholdes og hvor den dybeste respekt for Guds hellige ord Bibelen holdes i hævd! Eftersom vi lever i en verden der er fyldt med frygt og ængstelse, og eftersom vi nærmer os dens undergang i Harmagedon, bør vi være levende interesseret i vor egen fremtid. Hvad kan vi gøre for at beskytte vor egen og vor families fremtid? Hvilket trøstende håb giver Bibelen i en tid da mange forskellige former for frygt behersker menneskenes tanker? Ja, hvad kan vi gøre for trofast at fortsætte på livets vej når vi én gang er blevet ledt ind på den? Disse og mange andre spørgsmål vil vi overlade til den følgende artikel at give svar på.
[Illustration på side 492]
Josef flygter fra Potifars hustru