Bibelen og skabelsen i lyset af den moderne videnskab

„Vid at Jehova er Gud. Det er ham der har skabt os, og ikke os selv.“ — Sl. 100:3, NW.

 1, 2. Hvorfor mener mange at videnskaben har modbevist Bibelen?

KAPLØBET om erobringen af det ydre rum og om hvem der først når til månen holder manges blikke rettet mod videnskaben og dens bedrifter. Nationerne søger at beskytte sig med militære våben som videnskaben stadig udvikler og forbedrer. Udviklingslandene ser hen til at maskiner som videnskaben udtænker vil bringe dem industriel fremgang. På det lægevidenskabelige område håber man at nye forskningsresultater vil føre til bekæmpelse af flere sygdomme. Ja, de videnskabelige fremskridt der er gjort på nogle områder har fået mange til at mene at videnskaben giver en pålidelig forklaring når den udtaler sig om emner der vedrører andre kundskabsområder.

² Når anerkendte videnskabsmænd udtaler sig om menneskets oprindelse, mener folk derfor at de udtaler sig i overensstemmelse med kendsgerningerne, og da de fleste videnskabsmænd anerkender og giver udtryk for den tanke at mennesket har udviklet sig fra dyrene, tror folk at sådan forholder det sig. Eftersom videnskab (ifølge én definition) er „en kundskabsgren eller et studieområde der beskæftiger sig med en samling systematisk ordnede kendsgerninger og sandheder og ud fra dem påviser forskellige almengyldige love“, mener folk at videnskabsmændene taler på grundlag af kendsgerninger når de siger at mennesket stammer fra dyrene. Da denne tanke er i modstrid med den bibelske lære om at mennesket blev skabt af Gud, mener mange at de ikke længere kan tro på Bibelen og at den moderne videnskab har modbevist den.

 3. Hvad viser kendsgerningerne?

³ Imidlertid har videnskaben ikke modbevist Bibelen, ikke en eneste stavelse af den. Selv om Bibelen ikke er skrevet som en videnskabelig afhandling er dens udtalelser, hvor de berører videnskabelige emner, ikke i modstrid med kendsgerningerne, selv om de godt kan være i modstrid med nogle af menneskenes ubeviste teorier og ideer. De kendsgerninger og sandheder man har fundet frem til i vor tid har på ingen måde modsagt Bibelen, heller ikke dens beretning om menneskets skabelse. Tværtimod har den moderne videnskabs kendsgerninger og sandheder, i modsætning til menneskers spekulationer, gentagne gange bekræftet Jesu udtalelse: „Dit ord er sandhed.“ — Joh. 17:17.

Hvorfor mange ikke tror

 4, 5. Hvorfor tror nogle ikke på Bibelen?

⁴ Hvis videnskaben bekræfter Bibelen, hvorfor er der da så mange i dag der ikke tror på Bibelen og ikke anerkender den som Guds ord, en rettesnor for deres liv? Det er afgjort ikke fordi videnskaben har modbevist Bibelen. Nogle er blevet vildledt til at tro at den har gjort det, og derfor vender de sig bort fra Bibelen. Men der er også andre grunde til at mange ikke tror på Bibelen, grunde som kristne gør vel i at holde sig for øje, så de ikke lader sig narre af uvidenskabelige udtalelser blot fordi de kommer fra fremtrædende videnskabsmænd. Det vil hjælpe dem til at ’bevare det der er dem betroet og vende sig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den „erkendelse“ der med urette kaldes således’. — 1 Tim. 6:20, 21.

⁵ Nogle tror ikke på Bibelen fordi de ganske simpelt er uvidende om dens indhold og ikke har studeret den med et fordomsfrit sind. Andre vender Bibelen ryggen på grund af præsteskabets latterlige forklaringer til den, som for eksempel at skabelsesdagene bogstaveligt var på fireogtyve timer hver. Læren om helvedes ild, om at Gud bærer skylden for det ondes tilstedeværelse, inkvisitionerne og religionens indblanding i krig og politik, har fået mange til at tage afstand fra Bibelen i den tro at den danner grundlaget for den såkaldt kristne verdens handlinger. Mange ærlige og oprigtige mennesker kan nås med sandhedens budskab når de ser at Bibelen ikke siger god for kristenhedens handlinger og lærdomme.

6-8. Af hvilke selviske grunde forkaster nogle Bibelen?

⁶ Andre vender Bibelen ryggen fordi de ikke ønsker at rette sig efter dens love, selv om de naturligvis nødigt vil indrømme det. De vil hellere pleje deres egne lyster, begær efter penge, magt, berømmelse, fornøjelser eller umoralske forbindelser. Bibelens retfærdige principper fordømmer sådanne lyster og står derfor i vejen for dem der hengiver sig til dem. I stedet for at gøre det der er ret, skubber de Bibelen til side. Deres egne selviske ønsker kommer i første række. — 2 Tim. 3:1-4; 2 Pet. 3:3.

⁷ Nogle forkaster Bibelen fordi de ikke vil tilsidesætte deres egen person. De vil gerne at verden nærer høje tanker om dem. Hvis de anerkendte Bibelen ville det betyde at de ydmygt måtte underkaste sig Jehova, hans søn og hans synlige organisation, og det bryder de sig ikke om, da de i så fald måtte give afkald på andres smiger og beundring. De ville også være tvunget til i mange tilfælde at indrømme at de har haft en forkert opfattelse, og det ville deres stolthed ikke kunne bære. Det samme som blev sagt om visse fremtrædende personer på Jesu tid kan siges om dem: „For farisæernes skyld ville de ikke være det bekendt, for at de ikke skulle blive udelukket af synagogen; thi de ville hellere have ære fra mennesker end ære fra Gud.“ — Joh. 12:42, 43.

⁸ Atter andre finder at Bibelen stiller for store krav til deres tid og energi. Det ville blive krævet af dem at de skulle gøre Guds vilje, slutte sig til hans synlige organisation, tage del i forkyndelsen og studere for at opnå åndelig modenhed, og det synes de er for besværligt. Derfor gør de det der er lettest, ser sig om efter en anden, nemmere religion at tilslutte sig eller giver afkald på al religion. — Luk. 13:24.

 9. Hvorfor bør kristne ikke lade sig forurolige af at mange ikke tror på Bibelen?

⁹ Af disse og lignende grunde forkaster mange troen på Bibelen. Når derfor en teori som evolutionsteorien dukker op, tager mange den ivrigt til sig for at få en undskyldning for deres oprør mod Gud og hans retfærdige krav. Men vi skulle ikke lade os forurolige af at mange ikke tror på Bibelen. Det er i fuld overensstemmelse med at vi lever i denne tingenes ordnings sidste dage. Jesus forudsagde at det ville gå sådan: „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ (Matt. 24:12) Satan Djævelen, denne tingenes ordnings gud, ved at hans tid snart er forbi, og han søger derfor desperat at vende alle mennesker bort fra Gud. Hvordan kan vi da vente at flertallet vil vende sig til Bibelen? Nej, det er kun et fåtal der gør det. „Snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ (Matt. 7:14) Det er ikke fordi vejen ikke findes. Den er der, men folk i almindelighed leder bare ikke efter den. Jesus forsikrede os om at de der oprigtigt søgte efter den rette vej, ville finde den: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.“ — Matt. 7:7, 8.

Gud skabte

10. Hvilke tillid kan de der søger sandheden nære?

¹⁰ De der søger sandheden kan nære fuld tillid til at „hele Skriften er inspireret af Gud“. (2 Tim. 3:16, NW) Denne tillid kan de nære så meget mere som den moderne videnskab har bekræftet Bibelen på den mest forunderlige måde. Det gælder også det afsnit af Bibelen som det største angreb er blevet rettet imod, nemlig de allerførste kapitler i Første Mosebog, hvis beretning spotterne mener videnskaben har modbevist. Husk imidlertid at videnskab er „en kundskabsgren eller et studieområde der beskæftiger sig med en samling systematisk ordnede kendsgerninger og sandheder“, og at det derfor er nødvendigt at skelne mellem kendsgerninger og fantasi.

11. Hvordan er Bibelens første ord blevet bekræftet?

¹¹ Engang lo evolutionisterne ad de allerførste ord i Bibelen, der lyder: „I begyndelsen skabte Gud.“ De hævdede, sådan som de græske filosoffer for århundreder siden havde gjort, at stoffet altid havde eksisteret og at det fysiske univers derfor ingen begyndelse har haft. Med atomalderens komme blev man imidlertid kendt med at nogle af jordens grundstoffer er radioaktive. Hvis stoffet altid havde eksisteret ville den radioaktive henfaldsproces for længst være ophørt. Men den fortsætter stadig. Derfor må man nu erkende at universet har haft en begyndelse, og dets alder anslås til årmilliarder, hvilket tidsrum Bibelen også giver plads for. En gruppe videnskabsmænd har udtalt: „Det er interessant at bemærke at Bibelen med sin erklæring om at universet havde en begyndelse er nogle tusind år forud for den moderne videnskab.“a

12. Hvordan er Bibelens beretning om livets tilblivelse blevet understøttet?

¹² Evolutionisterne har haft vanskeligt ved at forklare hvordan livet begyndte. De forkastede Bibelens skabelsesberetning og erklærede at livet var opstået ved et tilfælde af dødt stof. Det var næsten det samme som den gamle græske filosof Aristoteles mente. Han skrev: „Alle tørre legemer der bliver fugtige, og alle fugtige legemer der bliver tørre, avler animalsk liv.“ Den romerske digter Vergil sagde i fuld alvor at bier undertiden opstod af døde dyrs rådne indvolde. En berømt fysiker under den franske kong Ludvig den Fjortendes regering skrev: „De dunster der stiger op fra bunden af sumpe og moser frembringer frøer, snegle, igler, græsarter og lignende.“b Men så foretog den franske kemiker Louis Pasteur sine berømte forsøg, der burde have tilintetgjort enhver forestilling om at liv opstår spontant af dødt stof. Han beviste at mikroorganismer ikke opstår af sig selv men stammer fra allerede eksisterende mikroorganismer. Dette viste afgjort at levende organismer på jorden kun opstår af allerede eksisterende livsformer.

13, 14. Hvorfor er det ikke fornuftigt at mene at en levende celle er blevet til af sig selv?

¹³ Til trods herfor mener de evolutionister som er ateister stadig at den levende celle opstod ved et tilfælde. Dog har selv de dygtigste videnskabsmænd med al deres sindrige udstyr ikke formået at skabe bare en eneste lille levende celle! Som en „fremtrædende autoritet på evolutionens område“ indrømmede: „Ingen nulevende kemiker kan forme en dinosaurus, ingen levende hånd kan sætte gang i de drømmeagtige, fangarmslignende forlængelser hvormed den simpleste amøbe bevæger sig.“ (Harper’s Magazine, marts 1964) Hvis videnskabsmændene ikke kan gøre dette under de bedste betingelser i laboratoriet, er det næppe sandsynligt at det kan være sket ved et tilfælde. Bibelen fortæller hvorfra livet stammer, når den i Salme 36:10, henvendt til Gud, siger: „Hos dig er livets kilde.“

¹⁴ Man kunne fristes til at tro at en levende celle er så simpel at den sagtens kunne opstå ved et tilfælde af livløst stof. Men, som en videnskabsmand har gjort opmærksom på, hver celle er „et så indviklet og sindrigt system at det endnu ikke har været muligt at undersøge hvordan den virker i alle detaljer“.c Om den virksomhed der foregår i cellen sagde han: „I hver celle foregår . . . processerne med en præcision i sammenligning med hvilken selv det fineste urværk tager sig klodset ud.“ En anden videnskabsmand har karakteriseret en celle som „et lille univers, dannet af en hærskare af selvformerende organismer, der er ufattelig små og så talrige som himmelens stjerner“.d Et tidsskrift udtrykte det således: „Cellen er lige så indviklet som byen New York.“e

15. Vis hvorfor der må være en organisator hvor der er organisation.

¹⁵ Ingen fornuftige mennesker vil hævde at byer som New York, London, Moskva, Paris eller Tokyo er opstået af sig selv. Som en fysiker har sagt: „Intet materielt kan skabe sig selv.“f Men en eneste levende celle indeholder milliarder af små bitte enheder der hver især automatisk udfører funktioner der er mere indviklede end dem der foregår i en by. Det menneskelige legeme indeholder milliarder og atter milliarder af celler. Og så vil nogle have os til at tro at det alt sammen er blevet til ved et tilfælde! Nej, intet organiseret kan nogen sinde opstå ved et tilfælde. Mon en husmoder der vil bage en æblepie venter at nogle æbler skal falde fra træet ned i hendes ovn, og at der her tilfældigvis er mel, æg og andre ingredienser til stede, som af sig selv indgår forbindelse så der til sidst fremtræder en pie som sørger for at bage sig selv i nøjagtig det tidsrum der skal til? Det ville være en latterlig tanke. Men en pie er ingenting i sammenligning med levende organismer, og hvis noget der er ganske simpelt ikke kan blive til af sig selv, kan det der er uendelig mere kompliceret heller ikke.

16. Hvordan vidner de enkelte dele af det menneskelige legeme om at der må være en Skaber?

¹⁶ Vi kan også betragte en enkelt del af det menneskelige legeme, som for eksempel øjet. Det er så kompliceret i sin opbygning at det har taget flere hundrede år at finde ud af hvordan det er indrettet. Fotografiapparatet er kun en klodset efterligning af øjet, men det har taget geniale opfindere, dygtige matematikere, og drevne håndværkere år at fremstille det. Har det langt mere komplicerede menneskelige øje blot udviklet sig af sig selv fordi en eller anden blind gople fandt på at ville se? Hvordan kunne den forresten finde på at ville se, når den ikke vidste hvad det var at se? Nej, øjet er et af skaberværkets vidundere, udtænkt og formet af en som allerede kunne se, som der siges i Salme 94:9: „Skulle han, som plantede øret, ej høre, han, som dannede øjet, ej se?“

17, 18. Hvordan kan man ud fra de videnskabelige opfindelser i vor tid slutte at universet har en Skaber?

¹⁷ En astronaut vender tilbage til jorden efter at have kredset om den i en rumkapsel på nogle få tons og hyldes som en helt. Videnskabsmændene som har arbejdet med projektet får mange lovord. Hvad ville folk nu tro om én hvis man hævdede at tusinder af metalstykker blot ved et tilfælde havde samlet sig og dannet en rumkapsel og en raket, at denne ved et tilfælde var blevet fyldt med brændstof som ved et tilfælde antændtes da manden tilfældigvis befandt sig i kapselen, og at det alt sammen ved et rent tilfælde gik ind i et kredsløb omkring jorden? Man ville uden tvivl blive anset for at være en stor spøgefugl eller en forfærdelig dumrian. Jehova har imidlertid bragt jorden, med en vægt på omkring seks tusind trillioner tons og med millioner af passagerer, ind i et fuldkomment kredsløb omkring solen, uden at der er tale om nogen re-entry problemer, uden at nogen behøver at bekymre sig om ilttilførselen, uden at det er nødvendigt at medføre maden på tuber og uden at man behøver at spekulere på hvordan man skaffer sig af med legemets affaldsstoffer. Og så vil nogle have os til at tro at alt dette blot er blevet til ved et tilfælde!

¹⁸ Flere tusind mennesker er til stadighed beskæftiget med at sørge for at en enkelt jernbanelinjes eller luftrutes fartplaner overholdes så der ingen ulykker sker. Og de sker alligevel. Samtidig bevæger stjerner og planeter af umådelig størrelse sig gennem rummet med en forbløffende hastighed og præcision, og så hævdes det at ingen har tilrettelagt dette vældige system! Nøgterne mennesker erkender sandheden i Esajas’ ord: „Løft Eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ (Es. 40:26) I tråd hermed udbrød David: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu?“ (Sl. 8:4, 5) På samme måde anerkender oprigtige mennesker i dag at vor tids videnskabelige opdagelser og opfindelser atter og atter har understreget den fundamentale sandhed der udtrykkes i Bibelens allerførste ord: „I begyndelsen skabte Gud.“ Om dem der ikke vil tro dette siger salmisten: „Dårerne siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’“ — Sl. 14:1.

Uholdbare teorier

19, 20. Hvilke skiftende teorier er blevet fremsat af evolutionisterne?

¹⁹ I forrige århundrede mente evolutionisterne at de forskellige livsformer fremstod ved at én art langsomt udviklede sig til en anden. Nogle mente at giraffen fik sin lange hals ved at strække sig længere og længere efter bladene på træerne, og at afkommet derfor fødtes med lange halse. Man mente at de folk der levede nær ækvator fik deres brune lød som følge af det stærke solskin, og at denne hudfarve gik i arv til børnene. Men østrigeren Gregor Mendel påviste at der gælder ganske bestemte love hvorefter egenskaber nedarves fra forældre til afkom, og at disse love gælder inden for de af arten bestemte grænser. Som der siges i Første Mosebog formerer alle levende skabninger sig „efter deres arter“. Dette umuliggjorde at én art langsomt udviklede sig til en anden art. Selv om der var store variationsmuligheder med hensyn til farve og størrelse fremkom ingen nye livsformer.

²⁰ Dernæst fremsattes den teori at der i stedet for en langsom forandring og udvikling måtte være sket store forandringer som følge af pludselige ændringer i arveanlæggene, generne. Sådanne ændringer kaldes mutationer. Om disse mutationer udtalte en videnskabsmand imidlertid for nylig: „Hvad enten mutationerne opstår naturligt eller er fremkaldt kunstigt, for eksempel ved bestråling . . . tyder resultaterne i dag på at mere end 99 procent af mutationerne er uønskede.“g Mutationer resulterer i misfostre, ikke i nye arter.

21. Hvordan bekræfter fossilerne at en skabelse har fundet sted?

²¹ For at bevise deres teori har evolutionisterne ivrigt søgt efter forsteninger hvormed de kunne påvise en overgang fra én dyregruppe til en anden. Men det har været umuligt at finde forsteninger af dyr hvis finner var ved at omdannes til arme eller ben, eller hvis fødder var ved at omdannes til vinger. Kort sagt, de skarpe grænser mellem dyregrupperne findes stadig, simpelt hen fordi der aldrig har været nogen forbindelse imellem dem! Som en artikel i London Times (19. maj 1963) udtrykte det: „Fossilernes vidnesbyrd er ikke til megen nytte [for evolutionisterne] her . . . kun ved fantasiens hjælp er det muligt at forestille sig hvordan en bestemt forandring af særlige individer har fundet sted . . . og har resulteret i deres påståede nutidige efterkommere.“

22. Hvad viser de arkæologiske fund?

²² Ligesom dyrene fremstod pludseligt, således mennesket. Det besad forstandsevner, hvilket dyrene ikke gjorde. De videnskabelige fund støtter ikke den tanke at mennesket er resultatet af en langsom udvikling, der har taget sin begyndelse i urhavet. I sin bog New Discoveries in Babylonia About Genesis (Nye fund i Babylonien til belysning af menneskets oprindelse) siger forfatteren, P. J. Wiseman: „Man ventede at jo ældre perioden var, jo mere primitiv blev den, indtil alle spor af en civilisation ophørte og man nåede ned til urmennesket. Dette har dog ikke været tilfældet, hverken i Babylonien eller Ægypten, hvor man har fundet de ældste menneskeboliger man kender. Når civilisationen viser sig, står den allerede på et højt stade. . . . Set ud fra disse kendsgerninger er det klart at teorien om de første menneskers langsomme udvikling er uholdbar, og tanken om at et uendelig langt tidsrum hengik før civilisationen fremtrådte kan ikke fastholdes.“

23, 24. Hvilke kendsgerninger taler imod teorien om det „forhistoriske“ menneske?

²³ Men hvordan forholder det sig med de „forhistoriske“ mennesketyper som man ofte hører omtalt? Nogle af de forsteninger man har fundet stammer slet ikke fra mennesker men fra dyr. Andre er simpelt hen varieteter der har levet samtidig med typer som nutidens, akkurat som man i dag kan finde variationer i legemsbygningen fra folk til folk og inden for de forskellige folkeslag. „Neandertalmanden“ blev engang regnet for at være et „forhistorisk“ menneske, en af nutidsmenneskets forfædre i evolutionskæden, men læg mærke til hvad et leksikon nu siger: „Neandertalmanden kan ikke betragtes som en af nutidsmenneskets forfædre. Neandertalmanden og nutidens mennesketype må betragtes som efterkommere af en fælles stamfader.“h

²⁴ Mange af disse såkaldt forhistoriske mennesker var slet ikke „lavtstående“ mennesker. Om den type der kaldes Cromagnon-mennesket udtaler en universitetsprofessor: „Cromagnon-typen . . . kan med noget forbehold siges at stå på højde med de mest veludviklede i dag, både i fysik og intelligens.“i En anden videnskabsmand siger: „Disse mennesker repræsenterer i mange henseender den fineste mennesketype verden har set.“j Uheldigt nok for dem der fastholder tanken om en udvikling hed det i Science Digest (april 1961): „Siden Cromagnon-mennesket . . . er den menneskelige hjerne blevet mindre.“ Den enkle beretning i Første Mosebog om menneskets skabelse, syndefaldet og den efterfølgende degeneration stemmer nøje med kendsgerningerne.

25, 26. Hvilke andre kendsgerninger viser at det „forhistoriske“ menneske ikke har eksisteret?

²⁵ Evolutionisterne har gennemsøgt jorden på kryds og tværs for at finde et folk som taler et primitivt sprog, for heri at finde en støtte for deres teori. I bogen The Miracle of Languages siger professor C. Laird: „De har ikke fundet nogen. . . . Det sprog der tales af buskmændene [i Australien] og det som tales af sarierne [i Nedre Californien] er et kompliceret sprog som viser tegn på forfald. . . . Det ser ud til at alle sprog har udviklet sig fra et universelt stamsprog.“ Dette bekræftes i en artikel i Science News Letter (3. sept. 1955), hvori det blandt andet hed: „Der findes ingen primitive sprog. Forestillingen om at ’de vilde’ taler ved at udstøde en række gryntelyde og ikke kan give udtryk for mange ’civiliserede’ opfattelser er meget forkert. . . . Typisk for dem er at deres grammatik er langt mere kompliceret . . . end noget moderne sprogs.“ Dette stemmer også udmærket overens med den bibelske beretning om at menneskene fra begyndelsen havde ét sprog som forvirredes efter Vandfloden, og at sprogene herfra spredtes til hele jorden og gradvis er degenereret.

²⁶ Det såkaldt forhistoriske menneske eksisterer kun i fantasien hos dem der ignorerer kendsgerningerne, for ingen af de vidnesbyrd som arkæologien har fremdraget støtter evolutionstanken. I en artikel i Harper’s Magazine (juli 1963) stod følgende: „Vi mangler endnu at fremdrage sporene af de tænkende aber som mennesket stammer fra.“ Og denne artikel skulle støtte evolutionstanken! Tænk engang, efter at skarer af evolutionister har søgt ihærdigt gennem mere end ét århundrede, råber den beretning man fremdrager fra jordlagene højere end nogen sinde: „Gud skabte!“ Evolutionisterne vil ikke kunne „fremdrage sporene af de tænkende aber som mennesket stammer fra“, simpelt hen fordi de aldrig har eksisteret, undtagen i nogle menneskers fantasi, som antydet i London Times.

27. Hvilken sandhed bekræfter alle kendsgerninger og vidnesbyrd?

²⁷ Stillet ansigt til ansigt med kendsgerningerne vil den der er ærlig lade sig overbevise af dem, mens skeptikeren fortsat vil klynge sig til sin vildfarelse fordi den passer ham bedst. „Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden.“ (2 Tess. 2:11, 12) De som frygter Gud lader sig ikke forføre af tanker som er inspireret af Djævelen og som skubber Guds ord, Bibelen, til side og udvander den, som gør Gud unødvendig som Skaber, Opretholder og Forsørger og ignorerer den kendsgerning at et syndefald har fundet sted og at mennesket har brug for en genløsning. Ydmyge mennesker siger som salmisten: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.“ (Sl. 119:97) De ved med sikkerhed, hvad også vor tids videnskab bekræfter, at „Jehova er Gud. Det er ham der har skabt os, og ikke os selv“. — Sl. 100:3, NW.

[Fodnoter]