Et land hvorfra man fik bdellium
● Hvad er bdellium? Bibelen fortæller at Havila var kendt som et land hvorfra man fik bdellium. (1 Mos. 2:11, 12) Øjensynligt var det et kostbart stof da det nævnes sammen med sjohamsten (eller onyks) og guld. Israelitterne må have kendt det, for Moses sammenlignede mannaens udseende med bdellium. (4 Mos. 11:7) Bdellium er en vellugtende harpiks som var meget eftertragtet i oldtiden, både af jøder og hedninger. Harpiksen kom fra et træ og var, ifølge Plinius, gennemsigtig, af konsistens som voks, og olieagtig at føle på. Dens duft og smag var som myrra, blot svagere, men alligevel ret gennemtrængende. Når den blev brændt, spredte den en balsamisk duft til omgivelserne. Den anvendtes i oldtiden ligesom myrra til parfume, røgelse og lægemidler.