Det ældste farvestof man kender

● Det var ikke så let på Bibelens tid at få et stykke stof i en bestemt farve, for dengang kendte man ikke syntetiske farvestoffer. Dog var nogle af de materialer israelitterne anvendte til tabernaklet farvede, blandt andet læser vi om „karmoisinrødt garn“. (2 Mos. 25:4; 26:1; 35:6) Ifølge nogle autoriteter er karmoisinrødt det ældste farvestof man kender. Det udvandtes af et lille insekt, kermesskjoldlusen, der lever på kermes-egen, en stedsegrøn, ofte buskagtig dværgplante der vokser i Middelhavsegnene og er meget almindelig på tørre steder. Kermesskjoldlusens hanner har vinger og kan flyve, men hunnerne er vingeløse og sidder størsteparten af deres liv på samme sted uden at bevæge sig. Efter parringen svulmer hunnens bagkrop op, og det var på dette tidspunkt, før æggene udstødtes, at man samlede de runde, ærtelignende insekter i stort tal og tørrede dem. Når man derefter kom de tørrede insekter i vand fik dette en smuk, dybrød farve som kunne bruges til farvning. Grækerne kaldte dette farvestof for kókkos (kerne, kok) og araberne kaldte det kermes, hvorfra vi har vort „karmesin“ eller „karmoisin“. Karmoisinrødt var i lang tid den dybeste og mest strålende røde farve man kendte.