Hvad der kræves for at forstå Bibelen
Det er godt at læse regelmæssigt i Bibelen, men skal man have det fulde udbytte af sin læsning må man forstå hvad man læser.
EN kristen Ordets forkynder gik fra hus til hus i et af de fattigere kvarterer i Brooklyn for at tilskynde folk til at studere Bibelen. Ved en dør sagde en dame: „Vi har selv en bibel!“ og gik ind og hentede en smukt dekoreret æske der indeholdt et pragteksemplar af en stor Douay-bibel med mange billeder i farve som hun med stolthed viste frem. „Jeg har givet fyrre dollars for den,“ fortalte hun. Men havde hun læst i den?
Hvad gavn har man af at have Bibelen i sit hjem hvis man ikke læser i den — og endnu vigtigere, forstår hvad man læser? Hvordan kan Bibelen bestyrke vor tro på Gud og Jesus Kristus hvis vi ikke forstår det vi læser? Og allervigtigst: følger dens principper i vort daglige liv?
Mange tror at det er nok at de har en bibel i deres hjem; de bekymrer sig ikke om at læse den eller gøre sig fortrolig med dens indhold. Eller de har så travlt med deres daglige gøremål at deres gode forsæt om at læse i den aldrig bliver til noget. Deres religiøse ledere er ikke tilbøjelige til at opmuntre dem til et sådant studium, enten fordi disse ledere ikke selv tror på at Bibelen er Guds inspirerede ord, eller fordi de frygter for at de ikke kan svare på de spørgsmål deres sognebørn vil stille dem hvis de giver sig til at læse Bibelen.
Da en kvindelig medhjælper ved den anglikanske kirke i Canada startede en bibelkreds satte dens deltagere gang på gang deres præst i forlegenhed med deres spørgsmål. Han søgte hjælp hos sin biskop, der erklærede at treenighedslæren, myten om skabelsen og jomfrufødselen ikke var beregnet på at skulle sættes under lup. Præsten kom igen til biskoppen for at få svar på sine sognebørns spørgsmål og fik nu den besked: „Få den bibelkreds standset, ellers kommer De til at lukke kirken!“
Hvad kan årsagen være til denne manglende forståelse af Bibelen? En af hovedårsagerne er at de fleste ikke påskønner betydningen af Guds ånd i denne forbindelse. Den er nødvendig for at vi kan forstå Bibelen, da Gud jo oprindelig netop ved denne ånd lod mennesker nedskrive sine tanker. Bibelskribenten David sagde: „Ved mig talede [Jehovas] Ånd, hans ord var på min tunge.“ „Aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af [den hellige ånd] udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.“ Guds hellige ånd er ikke en person, men den kan sammenlignes med en stærk elektrisk strøm der ikke kan ses, eller med usynlige fjernsyns-, og radio- eller radarsignaler der sender oplysninger som kan opfattes og gengives ved hjælp af en særlig modtager. — 2 Sam. 23:2; 2 Pet. 1:20, 21.
Guds ånd er en betingelse
Vi overlades ikke til udelukkende at ræsonnere os frem. Guds inspirerede ord fortæller os at hans hellige ånd hjælper os til at forstå hans ord: „’Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.’ Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder.“ (1 Kor. 2:9, 10) Kort tid før Jesus forlod sine apostle lovede han at „Talsmanden, [den hellige ånd], som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer“. — Joh. 14:26; 16:13.
Der kan anføres mange eksempler fra De kristne græske Skrifter der viser at Guds ånd er en betingelse for at kunne forstå sandheden vedrørende Gud og Kristus. Ja, selv før Gud havde udgydt den hellige ånd på Pinsedagen for at salve Kristi efterfølgere var denne ånd nødvendig for den rette forståelse. Vi ser det dengang Jesus udspurgte sine apostle om hvem de troede han var og Peter svarede: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.“ Var Peter kommet til denne overbevisning gennem personligt studium, ræsonnement eller egne iagttagelser? Nej, kun ved hjælp af Guds hellige ånd, for som Jesus sagde til ham: „Det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader, som er i Himlene.“ — Matt. 16:16, 17.
At den hellige ånd udvirkede forståelse af Guds ord blev ganske utvetydigt bevist på pinsedagen i år 33 e.v.t. Ved den lejlighed citerede og fortolkede Peter visse profetier som ikke tidligere var blevet forstået, for eksempel profetien i Joel 3:1-5 der siger at Jehova Gud ville udgyde noget af sin ånd over alt kød, og profetierne i Salmerne der gjaldt Jesus Kristus og fik deres opfyldelse på ham. — Ap. G. 2:17-21, 27, 34, 35.
Ved den hellige ånds hjælp blev det ligeledes forstået at det ikke kun var jøder men også hedninger som kom til troen der kunne opnå den gunst at blive Messias’ medarvinger. „Kristi hemmelighed, som i tidligere slægter ikke var kundgjort for menneskenes børn, således som den nu ved Ånden er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter, nemlig den hemmelighed, at hedningerne er medarvinger . . . i Kristus.“ — Ef. 3:4, 5, 6.
Et slående eksempel på hvordan Guds ånd hjælper kristne til at forstå Guds ord har vi i beretningen om det møde som apostlene og de ældste afholdt i Jerusalem. Disse mænd, som udgjorde det styrende råd i den første kristne menighed i verden dengang, kom sammen for at drøfte spørgsmålet om hvorvidt de ikke-jødiske troende skulle omskæres eller ej. Efter at have overvejet hvad Skriften siger om denne sag og lyttet til apostlenes beretning om hvordan Gud havde udgydt sin ånd over hedningekristne, udsendte dette råd et brev hvori der blandt andet stod: „Thi [den hellige ånd] og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige.“ Her har vi altså et eksempel på Guds hellige ånds oplysende karakter, denne ånd der ransager Guds dybder. Den påvirkede disse første kristne til grundigt at undersøge Skriften og kendsgerningerne og hjalp dem til at drage den rette slutning. — Ap. G. 15:1-29.
Hverken de mænd der blev inspireret til at nedskrive profetierne eller englene forstod profetierne før Guds bestemte tid dertil var inde og hans hellige ånd lukkede op for dem: „Det blev dem åbenbaret, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med dette, som nu er blevet jer forkyndt gennem dem, der bragte jer evangeliet ved [den hellige ånd], som blev sendt fra Himmelen — noget, som engle attrår at få indblik i.“ — 1 Pet. 1:10-12.
Hvordan kan vi modtage hjælp fra Guds ånd?
Eftersom det er så vigtigt at forstå Guds ord og det også er nødvendigt at have Guds ånd for at kunne forstå det, opstår ganske selvfølgeligt spørgsmålet: Hvordan får man Guds ånd? Først og fremmest ved at bede om den, for sagde Jesus ikke: „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give [den hellige ånd] til dem, som beder ham!“ — Luk. 11:13.
Naturligvis kræver det det rette sindelag ved undersøgelsen af Guds ord. Vi kan ikke være fyldt med verdens ånd, der er begærlig, lysten, materialistisk, underfundig, kritisk, respektløs og overfladisk, og vente at forstå Bibelen. Tværtimod siger Bibelen selv at „ingen af de gudløse skal forstå“. Kun ved at nærme os Guds ord med et åbent, ydmygt og ærbødigt sind, i anerkendelse af vort åndelige behov, kan vi gøre os håb om at forstå og påskønne det. — Dan. 12:10; Matt. 5:3.
Når vi beder om at få Guds hellige ånd må vi ikke ignorere hans måde at give os den på. Vi må ikke alene studere Guds ord, have det rette sindelag og bede om Guds ånd, men vi må også anerkende Guds synlige organisation. Gud er konsekvent, han er ordenens Gud og ikke forvirringens Gud, hvad også hans ord forvisser os om. (1 Kor. 14:33) Ingen får del i hans hellige ånd eller, opnår forståelse og påskønnelse af hans ord uden om hans organisation. Kornelius, den første hedning der blev omvendt, fik ikke forståelse af at Jesus var Messias og modtog ikke den hellige ånd alene som svar på sine bønner, ved at granske Guds ord eller ved at give almisse; han måtte i forbindelse med den kristne menighed Gud brugte som sit redskab, og derfor sendte Gud Peter til Kornelius. Først da modtog Kornelius og hans husstand Guds hellige ånd og sand forståelse. — Ap. G. 10:1-48.
Kan vi vente det samme i dag? Ja, for Jesus profeterede at han ville have et synligt redskab på jorden ved endens tid for denne tingenes ordning, den tid vi nu lever på: „Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.“ Det blad som De er i færd med at læse er en del af den åndelige mad som denne „tjener“ sætter frem i vor tid. — Matt. 24:45-47.
Det er derfor klart at det ikke er nok at eje en smuk bibel gemt væk i en fin æske, ja selv ikke nok at læse i den. Bibelen skal forstås hvis vi skal vokse i tro og hvis vi skal omsætte det den lærer os i praksis. For at forstå Bibelen har vi brug for Guds hellige ånd, og for at få den må vi bede om den. Skal Gud besvare vore bønner må vi opfylde hans betingelser, og en betingelse er at vi anerkender den synlige organisation som han bruger til dette formål.