Jehova velsigner dem der søger hans rige først
„Der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader . . . for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden . . . og I den kommende verden evigt liv.“ — Mark. 10:29, 30.
1. Hvad må man sige om den kurs Jesus ifølge Mattæus 6:33 tilskyndede sine disciple til at følge?
JESUS KRISTUS fremsatte formaningen: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed“ i sin bjergprædiken. Ved at tilskynde sine efterfølgere på denne måde opmuntrede han dem ikke alene til at følge en rigtig, en kærlig og en uselvisk kurs men også en klog kurs. — Matt. 6:33.
2, 3. Hvilken fremtidig og hvilken øjeblikkelig løn lover Guds ord os hvis vi søger Guds rige først?
2 At det er sand visdom at lade Guds sag og Guds rige komme først i vort liv gøres vi gang på gang opmærksom på i Bibelen. For eksempel siger apostelen Paulus formanende: „Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn, . . . Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet.“ — Hebr. 6:10-12.
3 Ikke sådan at forstå at lønnen for at søge Guds rige først udelukkende hører fremtiden til. Ingenlunde! Jehova har også øjeblikkelige velsignelser i beredskab til dem der lader hans rige komme i første række. Ja, „gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse“ ikke alene for det liv „som kommer“, men også for „det liv, som nu er“. Selv under den nuværende onde tingenes ordning gælder ordsproget at „gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv“. Og lovede Jesus ikke at de der havde forladt alt for evangeliets skyld skulle „få det hundredfold igen, nu her i tiden“? Og skrev Paulus ikke at „den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt“? Jo vist! — 1 Tim. 4:8; Ordsp. 11:25; Mark. 10:29, 30; 2 Kor. 9:6.
Bibelske eksempler
4. Hvilke belønninger modtog Moses fordi han havde ladet Guds sag komme først i sit liv, og hvad venter der ham stadig?
4 De eksempler vi finder i Guds ord bekræfter de nævnte bibelske principper og løfter. Der var profeten Moses, for blot at nævne ét eksempel fra de hebraiske bibelskrifter. Hvilke forrettigheder nød han ikke fordi han „regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel“! Jehova benyttede Moses til at bringe ti ødelæggende plager over den ægyptiske verdensmagt, til at udfri sit folk fra trældommen i Ægypten og til at lede dette folk sikkert gennem Det røde Hav, der lukkede sig over ægypterne da Moses rakte hånden ud. To gange tilbragte han fyrre dage på bjerget, hvor han talte med Jehova gennem en engel. Han kan siges at have været lovgiveren par excellence; samtidig havde han det privilegium at nedskrive mere af Guds ord end noget andet menneske. Ja disse og mange andre forrettigheder og velsignelser nød Moses, og der venter ham stadig flere: en tidlig opstandelse og det privilegium et tjene som fyrste i Guds nye tingenes orden. Alt dette fordi Moses lod Guds sag komme i første række! — Hebr. 11:26; 2 Mos. 24:18; 34:28.
5, 6. Hvilke velsignelser fik Jesus fordi han fulgte sit eget råd, nævnt i Mattæus 6:33?
5 Så er der de eksempler vi finder nævnt i de græske bibelskrifter, først og fremmest Jesus og apostlene. Hvilke velsignelser og hvilken glæde blev der ikke Jesus til del fordi han i en alder af tredive år valgte at gøre Guds vilje i stedet for at slå ind på en selvisk, materialistisk vej! Bibelen fortæller os ikke så mange enkeltheder om dette, men vi behøver ikke nogen særlig udviklet og levende fantasi for ud fra beretningen at skønne hvor glædesfyldt Jesu liv må have været. I dag er en læge glad når han har helbredt en patient der var alvorligt syg eller uarbejdsdygtig og tilsyneladende uhelbredelig. Men det kunne Jesus gøre hver dag, og han gjorde det uden tvivl mange tusind gange i løbet af de tre og et halvt år hans tjeneste varede. Hvilken glæde må han ikke have følt i sit hjerte over at se alle slags sygdomme forsvinde når han lagde sin hånd på patienten! Og hans glæde må have været særlig stor når han oprejste en fra de døde. — Matt. 11:5.
6 Dog var hans åndelige helbredelsesprogram af endnu større betydning. Det må have glædet ham inderligt at se den fattige Lazarus-skare, de oprigtige og trofaste men foragtede og dårligt stillede jøder, blive ført ind i en tilstand hvori den nød Guds gunst, der skildredes ved Abrahams skød. Endnu kosteligere var den forret at dø som et genløsningsoffer for menneskeslægten, for slet ikke at tale om den forret han havde at ære sin Faders navn og ophøje det ved at bevare sin uangribelighed til trods for alt hvad Satan Djævelen formåede at bringe over ham. Da der som han selv sagde er større lykke ved at give end ved at modtage og han selv gav så længe han levede, må han have været meget lykkelig. Sikkert er det at Jehova Gud velsignede sin søn Jesus rigt fordi han fulgte sit eget råd om at søge Guds rige først.
7. Hvordan velsignede Jehova apostlene fordi de søgte Guds rige først?
7 Apostlene fulgte Jesu eksempel, og man kunne spørge om Jehova også velsignede dem for det. Ja, det gjorde han. Tænk på hvilke dygtige, frejdige og frygtløse forkyndere der blev af de fire jævne fiskere. Alene på pinsedagen år 33 e.v.t. „blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til“, og kort tid efter nåede tallet op på „omtrent fem tusinde“, „og der føjedes stadig flere til, som troede på Herren, hele skarer både af mænd og kvinder“. „Og Guds ord havde fremgang, og disciplenes tal voksede meget i Jerusalem,“ ja endog „en stor mængde af præsterne adlød troen.“ Og hvad med alle de mirakler apostlene udførte? — Ap. G. 2:41; 4:4; 5:14; 6:7; 3:1-10; 9:32-42.
Jehova velsigner sin synlige organisation i dag
8. På hvilken måde lader Jehova sit arbejde udføre på jorden? Nævn eksempler fra Bibelen og fra nutiden.
8 Jehova Gud har altid ladet sit arbejde her på jorden udføre på en ordnet, organiseret og harmonisk måde. Noas familie samarbejdede med ham; det samme gjorde Abrahams store husstand. Og fra Moses’ tid lod Jehova Gud sig repræsentere ved en hel nation, der enigt arbejdede på at fremme hans hensigt på jorden. Gud havde ligeledes sine jordiske repræsentanter på Kristi og apostlenes tid, og han har det også i dag. Kendsgerningerne viser at der findes en organisation af kristne vidner for Jehova, en organisation der forkynder den evigvarende gode nyhed og som Jehova velsigner. Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania udgiver den litteratur disse kristne forkyndere benytter, og ledelse modtager de gennem en gruppe indviede og salvede kristne der følger i Kristi fodspor og som af Jesus blev kaldt „den tro og kloge træl“. — Matt. 24:45-47, NW.
9. Hvor rigt velsignede Jehova de organiserede bestræbelser hans folk gjorde sig for at søge hans rige først i 1964?
9 I 1964 var der over en million som forkyndte „en evigvarende god nyhed“ til „et vidnesbyrd for alle nationerne“. De forkyndte i 194 lande og ø-områder og uddelte bibler og bibelsk litteratur på 162 forskellige sprog; de anvendte godt 162 millioner timer til dette arbejde. De aflagde omkring 55 millioner genbesøg hos folk, og der blev ledet mere end 740.000 bibelstudier i folks hjem. Af disse studier blev nogle holdt én, andre to, tre eller fire gange hver måned. — Åb. 14:6; Matt. 24:14, NW.
10-12. Hvilke andre velsignelser har Guds folk erfaret som følge af at det har søgt Guds rige først?
10 Forkyndernes nidkærhed har vakt offentlighedens opmærksomhed, idet den er blevet omtalt i radioen, i fjernsynet og i aviserne. De verdslige myndigheder anerkender mere og mere deres arbejdsmetoder, og det bliver mere og mere almindeligt at folk læser om vidnerne i leksika og andre opslagsværker. Når de trods stærk modstand er nået så vidt skyldes det udelukkende Jehovas velsignelse, der har hvilet over dem fordi de har ladet hans rige komme først i deres liv. — Es. 54:17.
11 At Jehovas velsignelse hviler over den organisation der søger hans rige først, ses af de mange glædelige stævner de har kunnet afholde år efter år — zone-, sektions-, og landsstævner samt internationale stævner. Disse har tjent til at udbrede kendskabet til Jehovas navn og rige og til at anspore de kristne forkyndere som overværer dem. Det kan især siges om de fireogtyve stævner der blev holdt jorden rundt i sommeren 1963.
12 Et yderligere vidnesbyrd om at disse kristne nyder Jehovas velsignelse er de mange retssager de har ført og vundet i mange lande i deres nidkærhed for at forsvare og juridisk befæste den gode nyhed. Vi må heller ikke glemme deres udholdenhed under pøbeloverfald og andre former for forfølgelse. Dette blev de navnlig udsat for i De forenede Stater og Canada under den anden verdenskrig og kort tid derefter. Men også inden for det sidste år eller to har pøbelsværme inspireret af præster overfaldet vidnerne i Mexico og på Cypern; ligeledes er der for nylig blevet øvet vold imod dem forskellige steder i Afrika, og de bliver til stadighed forulempet i lande som Spanien og Portugal samt på Cuba. — Matt. 24:9; Fil. 1:7, NW.
Bag jerntæppet
13, 14. Hvilken virkning har forfølgelsen af Jehovas vidner i Rusland haft?
13 Et særligt slående eksempel på at Jehova velsigner dem der søger hans rige først finder vi i Jehovas vidner i Rusland og andre lande bag jerntæppet. Walter Kolarz, der indgående beskæftiger sig med Rusland af i dag, bekræfter dette i sin bog Religion in the Soviet Union. Hans beskrivelse af Jehovas vidner og kommunistregeringens forsøg på at undertrykke dem optager otte og en halv side i hans bog. Han siger blandt andet:
14 „Sovjetregeringen kunne ikke have gjort noget bedre for udbredelsen af deres tro end netop at deportere dem. ’Vidnerne’, der ellers var isoleret i landsbyerne, blev ført ud i en større verden, om end det blot var koncentrations- og slavearbejdslejrenes frygtelige verden . . . Efter erklæringen af sovjetamnestiet i 1955 . . .. dukkede de atter op i alle de vestlige sovjetrepublikker. De oprettede nye organisationer . . . langt mod øst og i republikken Komi, . . . i Sibirien og Kazakstan, hvor der er særlig mange af dem. . . . I minebyerne Karaganda og Dzhezkazgan og Tekeli i provinsen Taldy Kurgan, der grænser til Kina . . . Kort sagt må den russiske afdeling af Jehovas vidner betragtes som en af de stærkeste i verden, og der er sandelig ingen afdeling nogetsteds der møder så megen offentlig modstand fra den verdslige myndigheds side. . . .
15. Hvordan har vidnerne i Rusland vist at de var ’forsigtige som slanger’?
15 ’Vidnernes’ forskellige afdelinger i USSR holder sig i nær kontakt med hinanden. Kontakten fastholdes ved hjælp af breve hvori der benyttes et yderst ejendommeligt kodesprog. ’Familie’ står for jehovist-organisationens afdelinger, ’moder’ for organisationen som et hele, ’føde’ for jehovist-litteraturen og ’høstfolk’ for dem der modtager denne litteratur. De sovjetiske myndigheder har fået det bibelske navn ’ammonitterne’. Dette sidste ord er næppe blevet valgt tilfældigt. Det ser ud som om jehovisterne har tænkt på en passage i Ezekiels bog (25:2): ’Menneskesøn, vend dit ansigt imod ammonitterne, profetér imod dem.’ . . .
16-18. Hvilket vidnesbyrd har vi om den organiserede og nidkære virksomhed Jehovas folk i Rusland udfolder?
16 Men at dømme efter de billeder der bringes sammen med dagspressens artikler imod jehovisterne, falder det offentligheden svært at tro at nogen i Sovjetunionen overhovedet ville vove at trykke og omdele statsfjendtlige tidsskrifter. Der er naturligvis ingen anden gruppe i Sovjetrusland, hverken religiøst eller politisk inspireret, der nogen sinde har drømt om at indlade sig på et så omfattende, illegalt propaganda- og forkyndelsesarbejde. Den iver og det mod hvormed Jehovas vidner udbreder deres tro har ligeledes sin rod i deres besynderlige [?] teologi . . .
17 De fører en nøjagtig statistik over medlemmerne, over den litteratur de omdeler, over det antal timer de anvender til bibelstudier og endog over i hvor stor udstrækning deres mundtlige dør-til-dør-propaganda udføres. Det er forbavsende at dette sidste overhovedet skulle være muligt under de sovjetiske forhold, når man betænker hvilken risiko det indebærer for en illegal organisation. Ikke des mindre hævdedes det i hvert fald i en af de retssager som førtes mod Jehovas vidner, at de generede fredelige borgere i deres hjem . . . [Jehovas vidner] i Rusland benytter ligesom deres trosfæller alle andre steder enhver lejlighed til at forkynde Jehovas rige. De prøver på at hverve proselytter alle vegne, i forretningerne og kulminerne, i busserne og på gaden. . . .
18 Det er denne trosopfattelse der giver ’vidnerne’ deres moralske og ideologiske styrke og som har gjort det muligt for dem at danne den mest ydedygtige og omfattende illegale organisation der nogen sinde har eksisteret under det sovjetiske styre . . . I Kazakstan fandt man endog båndoptagere som de brugte til optagelse af prædikener.“
19. Hvad viser det skudsmål Jehovas vidner i Rusland har fået?
19 Hvem kan, når de stilles over for en sådan beretning, benægte at Jehova velsigner sine tjenere når de søger hans rige først? Alt dette har de ikke gjort i egen magt men i kraft af Guds hellige ånd, „ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers [Jehova]“. — Zak. 4:6.
Jehova velsigner enkeltpersoner
20. Hvilke bibelske principper kan anvendes på det ansvar Jehovas tjenere har og den løn de får?
20 Da Jehova Gud altså velsigner den organisation der søger hans rige først, er det så ikke rimeligt at forvente at han også vil velsigne de enkeltpersoner der gør det samme og som udgør denne organisation? Jo, afgjort, og det viser kendsgerningerne også at han gør. Disse kristne tjener i forskellige stillinger, og med hver tjenestegren følger der særlige velsignelser; den enkelte velsignes i overensstemmelse med de givne muligheder, alt efter hvor godt han udnytter disse. Dette er i tråd med de principper Jesus gav udtryk for: „Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget; og den, som har fået meget betroet, af ham skal man forlange des mere,“ og „saligere [lykkeligere] er det at give end at modtage.“ — Luk. 12:48; Ap. G. 20:35.
21, 22. (a) Hvilke gyldige grunde kan anføres for at ikke alle er heltidsforkyndere? (b) Hvilke velsignelser gives der hvis man sætter Guds rige først i sit liv?
21 Langt de fleste af de kristne som deltager i forkyndelsen af den evigvarende gode nyhed om Guds rige kan kun yde en lille del af deres tid i dette arbejde. Det kan være fordi de har familiepligter, som fædre og mødre har det, eller fordi de endnu er ganske unge eller fordi de er meget gamle; det kan også være fordi de er svagelige. Af disse eller lignende grunde kan de ikke virke som heltidsforkyndere. Af de omkring én million forkyndere der er, virker de 96 procent som deltidstjenere eller menighedsforkyndere, og det foreslåede mål for dem er ti timers forkyndelse hver måned.
22 Selv om deres tid er begrænset er deres kærlighed, hengivenhed og nidkærhed det dog ikke, og derfor udnytter de hver eneste mulighed de har for at forkynde. De har mange interessante oplevelser når de forkynder fra hus til hus og når de aflægger vidnesbyrd for håndværkere og handlende som de kommer i forbindelse med, eller for deres kolleger. De modtager mange velsignelser fra Jehova fordi de lader Guds rige komme først i deres liv. I Latinamerika yder en fader med ti børn mere end halvtreds timer hver måned i forkyndelsen af den evigvarende gode nyhed; han leder fem ugentlige bibelstudier og afsætter megen bibelsk litteratur til folk. Men hvad enten disse deltidsforkyndere ofrer halvtreds eller fem timer om måneden kan de glæde sig over det bibelske princip at den gode vilje er Gud velbehagelig „efter hvad den evner, ikke efter hvad den ikke evner“. — 2 Kor. 8:12.
Heltidstjenesten
23. Hvilke velsignelser udøses der over de heltidstjenere der rejser som repræsentanter for Watch Tower Society?
23 Langt mere begunstigede i enhver henseende er de hvis forhold tillader dem at tilkendegive deres nidkærhed og værdsættelse ved at påtage sig heltidstjenesten, såsom de cirka to tusinde forkyndere der tjener som rejsende repræsentanter for Watch Tower Society. Mange er de privilegier og glæder de har når de besøger de forskellige menigheder og zoner og betjener de enkelte forkyndere og hjælper dem til at vokse til større modenhed; eller når de tager sig af menighedsanliggender og betjener Jehovas folks stævner. Der er ingen tvivl om at Jehova velsigner dem med en interessant og indholdsrig tilværelse fordi de lader Guds rige komme først i deres liv.
24. Hvilke særlige velsignelser erfarer de heltidstjenere der virker på betelhjemmene?
24 Omkring 1500 kristne forkyndere har den forret at tjene på de såkaldte betelhjem i tilknytning til afdelingskontorerne. Disse arbejder mindst otteogfyrre timer om ugen; de udfører kontor- eller trykkeriarbejde, sørger for at de kristne forkyndere forsynes med bibler og bibelsk litteratur, eller yder assistance hvor det er nødvendigt. Andre i disse hjem er beskæftiget ved madlavning, vask, strygning eller rengøring. De velsignes også rigt, idet de har den forret at leve i en kristen atmosfære som en del af en kristen familie. Disse betelfamilier varierer i størrelse fra en halv snes til mere end syv hundrede medlemmer, der kan ofre alle deres kræfter i arbejdet for Guds rige uden at skulle bekymre sig om deres materielle fornødenheder. Samtidig har de mulighed for at deltage i tjenesten på arbejdsmarken og dér yde en større indsats end de fleste af deres brødre.
25. (a) Hvor mange tjener som missionærer og specialpionerer? (b) Hvilket krav skal de opfylde, og hvilke velsignelser modtager de?
25 Så er der dem der tjener al deres tid som forkyndere; de kaldes pionerer. Blandt disse er der cirka 7900 som arbejder 150 timer eller mere hver måned i tjenesten på arbejdsmarken og som er fri til at tjene hvor der er behov for dem og som modtager økonomisk støtte for at de kan bruge al deres tid i tjenesten, enten som missionærer eller som specialpionerer. Blandt de mange glæder disse har er den at tjene i fremmede lande eller på steder hvor der ingen organiseret menighed er, altså som pionerer i ordets egentlige betydning ligesom apostelen Paulus, eller at hjælpe svage menigheder samtidig med at de virker på arbejdsmarken. — 2 Kor. 10:16.
26. Hvor mange tjener som almindelige pionerer, hvad er deres timemål, og hvilke velsignelser får de?
26 Flertallet af heltidstjenerne, godt 35.000, er imidlertid pionerforkyndere som hver måned yder 100 timer eller mere i tjenesten og samtidig tjener til deres personlige fornødenheder ved deltidsarbejde, eller passer deres pligter i hjemmet som i de tilfælde hvor husmødre er pionerer. De får mange velsignelser når de hver dag går fra hus til hus, aflægger genbesøg og leder hjemmebibelstudier, oplærer mindre erfarne forkyndere og udfører deres pligter i den lokale menighed, ofte som tilsynsmænd eller som assisterende tjenere. — Fil. 1:1, NW.
Feriepionertjenesten
27, 28. (a) Hvilken ordning har gjort det muligt for deltidsforkyndere at glæde sig over heltidstjenesten for en tid, og hvad er betingelserne for at gøre det? (b) For hvem kan denne tjeneste især anbefales?
27 Endnu en velsignet forret som stadig flere og flere vidner benytter sig af er feriepionertjenesten, der gør det muligt for deltidsforkyndere at opleve heltidstjenestens glæder og velsignelser i en eller flere måneder. Betingelsen er at man har været en aktiv, døbt forkynder i seks måneder og kan yde halvtreds timer i forkyndelsen i to uger og yderligere femogtyve i de resterende to uger af måneden. De fleste feriepionerer bruger hundrede timer i forkyndelsen, fortrinsvis fra hus til hus.
28 Ikke så få har benyttet sig af denne foranstaltning samtidig med at de passede deres verdslige arbejde otte timer hver dag de fem dage i ugen. Det er imidlertid et privilegium der især kan anbefales for dem der endnu går i skole men som har ferierne til rådighed, samt for husmødre, sæsonarbejdende og pensionister; men alle som kan se en udvej derfor gør klogt i at ’købe den belejlige tid til sig selv’. Nogle har taget feriepionertjenesten op under en midlertidig arbejdsstandsning eller når de har gået ledige på grund af en strejke. Mange har også set det som en forret at virke i denne tjeneste under zonetjenerens, det vil sige Selskabets rejsende repræsentants, besøg i menigheden.
29, 30. Hvor mange feriepionerer var der i De forenede Stater i april 1965, og på hvilke måder har deres virksomhed gavnet dem selv og andre?
29 I april 1965 var der 25.448 feriepionerer alene i De forenede Stater. En sådan øget aktivitet, der skyldtes at forkynderne satte Guds interesser først i deres liv, var til gavn for alle. Mange af dem der har tjent som feriepionerer har lige siden været i stand til at gøre mere i tjenesten, som for eksempel den forkynder der før havde gennemsnitlig 9,6 timer om måneden men som hævede sit gennemsnit til 21 timer; og noget der er endnu mere værd er at kvaliteten af deres tjeneste er blevet forbedret. Der er også en hel del der som et resultat af at de har tjent som feriepionerer har set det som en forret at træde ind i den almindelige pionertjeneste. Unge forkyndere der har tjent som feriepionerer i deres skoleferier har benyttet det som et springbræt til heltidstjenesten da de var færdige med skolen.
30 At nogle har kunnet tjene som feriepionerer har ofte haft en gavnlig virkning på andre i menigheden som de har været sammen med. Feriepionererne har hjulpet til med at oplære andre, og de har ansporet andre til større nidkærhed, til at udføre mere og bedre tjeneste, med det resultat at hele menigheden har gjort store fremskridt i alle grene af tjenesten for Riget. I særdeleshed har der været gode resultater de steder hvor menighedens tilsynsmand har støttet feriepionertjenesten.
31. Hvordan har Jehova vist sig at være tro mod sine løfter og sine principper?
31 Der er ingen tvivl om at Jehova holder sine løfter. Han har sagt i sit ord at de der sår rigeligt skal høste rigeligt, og de erfaringer som forkynderne af hans rige har gjort i vor tid bekræfter det fuldt ud. Samtidig forsikrer han os at han forventer at vi hver især blot gør hvad vi kan og ikke hvad vi ikke kan. Enkens to ringe mønter der blev lagt i templets gavebøsse i Jerusalem mens Jesus så derpå, var lige så meget værd for Gud som de mange dollars, mark og pund der skænkes af velstående mennesker i dag, og dette princip kan også anvendes på vor tid og vore kræfter. (Luk. 21:1-4) Hvis vi som enkeltpersoner giver i forhold til hvad vi evner, kan vi forvente at Jehova vil velsigne os med ’en velsignelse som gør rig, og han føjer ingen smerte til’. Mange kristne forkyndere der på denne måde tjener sammen, udgør en organisation der vil modtage, ja som allerede nu modtager, Jehovas velsignelse. — Ordsp. 10:22, NW.