Har du sagt: „Her er jeg, send mig“?

 1. Hvornår fandt den anden opfyldelse sted af den profeti der blev givet Esajas i templet, og hvad kan man kalde ham som Jehova i den forbindelse lod træde frem?

DET viser sig at mange af Bibelens profetier har tre opfyldelser, og at den tredje og sidste opfyldelse finder sted nu i dette tyvende århundrede. Det gør disse profetier højst interessante og meget vigtige for os, som for eksempel den profeti der blev givet i forbindelse med Esajas’ syn af Jehova Gud i hans hellige tempel. (Es. 6:1-13) Den anden opfyldelse af denne meget vigtige profeti fandt sted for nitten hundrede år siden, da Jehova Gud oprejste en anden Esajas, en større Esajas. Hvem var denne større Esajas? Det får vi svaret på i det andet kapitel af det brev der er skrevet til de kristne hebræere og som er bevaret til os i Bibelen.

 2. Hvad sagde Esajas om sine børn, og hvordan blev disse ord citeret for at vise hvem den større Esajas er?

² Den første Esajas var en gift mand der havde to eller tre børn med sin israelitiske kone, en profetinde. For profetiens skyld blev Esajas inspireret til at sige: „Se, jeg og de børn, [Jehova] gav mig, er varsler og tegn i Israel fra Hærskarers [Jehova], som bor på Zions bjerg.“ (Es. 8:18) Omtrent otte hundrede år senere skrev en af Bibelens skribenter, i Hebræerbrevet 2:11-14, med henblik på Jesus Kristus følgende: „Thi både den, som helliger, og de, som helliges, har alle samme Fader [Gud]; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, idet han siger: ’. . . Se her er jeg og de børn, Gud gav mig.’ Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen.“ Dette viser at Jesus Kristus er den større Esajas.

 3. (a) Hvorfor behøvede denne større Esajas ikke at se et syn af Jehova i hans tempel? (b) Hvordan stemmer hans navn godt med den opgave han fik?

³ Behøvede denne større Esajas et mirakuløst syn af Jehova siddende på sin trone i templet med tjenende serafer omkring sig, sådan som den første Esajas? Nej, for han havde været Guds himmelske søn og havde set „kongen, Hærskarers [Jehova],“ på den himmelske trone, og havde oplevet og erfaret himmelsk herlighed sammen med Jehova. (Joh. 17:5, 11, 20-24) Ved at afføre sig sin himmelske herlighed og få sit liv overført fra himmelen til jorden ved Jehovas mirakuløse kraft, var han blevet mennesket Jesus kristus. (Luk. 1:26-38; Fil. 2:5-11) Det navn som Jehova Gud befalede at man skulle give hans søn som menneske på jorden var Jesus, hvilket er den forkortede form af Jehoshua. Navnets betydning svarer til betydningen af navnet Esajas, blot kommer leddene i omvendt orden. Jesus (eller Jehoshua) betyder „Jehova er frelse“, mens Esajas betyder „frelsen fra Jah (Jehova)“. Dette stemmer godt med at Jesus Kristus er den større Esajas. Før han blev menneske havde han som Guds himmelske søn været sammen med Jehova da denne sagde til profeten Esajas i tempelsynet: „Hvem vil gå bud for os?“ Det vil sige, ’for mig Jehova og for min enbårne søn’. — Es. 6:8.

 4. Hvornår og hvor var det Jesus sagde: „Her er jeg, send mig!“ og hvordan blev han bemyndiget som den større Esajas?

⁴ Så sendte Jehova Gud sin lydige søn fra himmelen. Men på hvilket tidspunkt efter at Guds søn var kommet til jorden svarede han på Jehovas indbydelse med ordene: „Her er jeg, send mig“? Det gjorde han da han fremstillede sig for at blive døbt af Johannes Døber i Jordanfloden, i efteråret 29. Det var ved den lejlighed at Jehova Gud med en hørlig røst fra himmelen gjorde det kendt at han antog sin døbte søn Jesus. Derfor citeres Salme 40:7-9 som gældende Jesus Kristus på tidspunktet for hans dåb, i Hebræerbrevet 10:5-9: „Derfor siger han, da han træder ind i verden: ’. . . Se, jeg er kommen . . . for at gøre din vilje.’“ Dér, efter at Jesus var blevet døbt i vand, salvede Jehova Gud ham med hellig ånd til at være Kristus (den Salvede) og bemyndigede ham således til at forkynde som den større Esajas for hans eget folk, Israel. — Matt. 15:24; 10:5, 6.

 5, 6. Hvordan viste Jesus at han forstod at han måtte opfylde det hverv som Esajas havde fået i templet?

⁵ Esajas opfyldte det hverv han modtog i templet. Forstod Jesus Kristus nu at han var ordineret af Jehova til i en større opfyldelse at udføre det hverv som Esajas havde fået i tempelsynet? Ja, det viste han ved den måde hvorpå han citerede ordene i den guddommelige bemyndigelse og fortolkede dem. Det gjorde han ved en lejlighed i året 31, efter at han havde fortalt store skarer af sit folk lignelsen om sædemanden der såede sæd i forskellig slags jordbund. Bagefter forklarede Jesus sine disciple hvorfor han talte til folket i lignelser, idet han sagde:

⁶ „Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår. På dem går Esajas’ profeti i opfyldelse, når han siger: ’I skal høre og høre og dog intet fatte. I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem’.“ — Matt. 13:1-15.

 7. Hvilken udtalelse af apostelen Johannes viser at Esajas’ hverv også blev udført af Jesus Kristus?

⁷ To år senere, og blot fire dage før han blev henrettet på tilskyndelse af de jødiske ledere i Jerusalem, talte han om sig selv som verdens lys. Den kristne apostel Johannes kommenterer dette og siger: „Det sagde Jesus og gik så bort og skjulte sig for dem. Men skønt han havde gjort så mange tegn for deres øjne, troede de dog ikke på ham, så det ord gik i opfyldelse, som profeten Esajas sagde: ’Herre, hvem troede det, vi forkyndte, og for hvem åbenbaredes Herrens arm?’ Derfor kunne de ikke tro; Esajas har jo et andet sted sagt: ’Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.’ Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham.“ — Joh. 12:36-41; Es. 53:1; 6:1-10.

 8. Hvad troede de fleste af de jødiske ledere ikke om Jesus, og hvad prøvede de at hindre ham i?

⁸ De fleste af de jødiske ledere troede ikke på at Jesus var Messias (Kristus) der var sendt af Jehova Gud, og at han var den åndelige ypperstepræst som Melkisedek. (Joh. 12:42, 43; Sl. 110:1-4; Hebr. 6:19 til 7:28) Derfor lagde de planer om og arbejdede på at rydde ham af vejen, idet de mente at de dermed kunne hindre Jesus i at opfylde sine præstelige pligter og bringe åndelige røgelsesofre til Gud, sådan som Israels ypperstepræst forbilledligt gjorde det på den årlige forsoningsdag. — 3 Mos. 16:12, 13.

 9. (a) I hvilket lys kom de jødiske ledere derved til at stå i Jehovas øjne, og hvad skete der, åbenbart som tegn herpå? (b) Hvordan fortsatte de deres modstand mod Jesus efter hans himmelfart?

⁹ Dette gjorde naturligvis at de jødiske ledere kom til at stå i et dårligt lys i Jehova Guds øjne. Det var derfor ikke tilfældigt eller uden betydning at Jerusalem blev ramt af et stort jordskælv og at det indre forhæng i templet blev flænget fra øverst til nederst da Jesus døde på marterpælen på Golgata mens de jødiske ledere hånede ham. (Matt. 27:39-54; Luk. 23:35-48; Joh. 18:35; 19:15-21; Ap. G. 3:17, 18) Selv efter Jesu opstandelse fra de døde og efter hans himmelfart gav de jødiske ledere udtryk for deres modvilje mod ham ved at forfølge hans disciple der var blevet salvet med hellig ånd på Pinsedagen og derved var blevet åndelige underpræster for Jehovas ypperstepræst Jesus Kristus.

Den anden opfyldelse af tempelkaldelsen

10. Hvorfor var den anden opfyldelse af Esajas-hvervet ikke fuldført ved Jesu død?

¹⁰ Esajas’ profetiske kaldelse var ikke endeligt opfyldt med Jesu død; fra og med pinsen år 33 ledede den opstandne Jesus fra himmelen den videre opfyldelse af kaldelsen ved hjælp af sine salvede disciple på jorden. Disse disciple var forbilledligt skildret ved Esajas’ børn, der, som Esajas sagde, var blevet givet ham af Jehova som tegn og varsler i Israel. — Es. 8:18.

11. Hvordan viste Paulus da han skrev til Rom omkring år 56 at opfyldelsen af Esajas’ hverv blev ført videre?

¹¹ Disse åndelige „børn“ fortsatte derfor i det hverv som Jehova Gud havde givet den større Esajas, Jesus Kristus. Derfor citerede den kristne apostel Paulus, da han skrev til menigheden i Rom, nogle af ordene fra Esajas’ bemyndigelse som blev givet ham i templet: „Det, Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det; de øvrige derimod blev forhærdede, som der står skrevet: ’Gud har givet dem en sløvhedens ånd, øjne, de ikke kan se med, øren, de ikke kan høre med, indtil den dag i dag.’“ (Rom. 11:7, 8) Dette skrev Paulus omkring år 56, cirka treogtyve år efter at Herren Jesus, den større Esajas, var død og blevet oprejst fra de døde.

12, 13. Hvordan viste Paulus senere, i selve Rom, at Esajas’ tempelprofeti stadig gjaldt?

¹² Senere igen, omkring år 60, var Paulus under husarrest i Rom, med en soldat som vagt. Nogle dage efter at han var ført dertil, kom „de fornemste blandt jøderne“ og andre for at tale med ham, efter at Paulus havde indbudt dem til det. Efter samtalen viste Paulus igen at profetien i Esajas’ tempelsyn stadig gjaldt jøderne, for vi læser:

¹³ „Og nogle lod sig overbevise af det, som blev sagt, men andre var vantro. Og uden at kunne komme til enighed indbyrdes gik de bort, mens Paulus kun sagde dette ene ord: ’Med rette har Helligånden talt ved profeten Esajas til jeres fædre og sagt: „Gå hen til dette folk og sig: I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan helbrede dem.“’“ — Ap. G. 28:17-27.

14. (a) Hvor længe ville jøderne ifølge Jesu profeti blive ved med at lægge en dårlig indstilling for dagen? (b) Hvornår og hvordan gik hans profeti i opfyldelse?

¹⁴ På det tidspunkt var ødelæggelsen af Jerusalem og templet umiddelbart forestående. Den større Esajas, Jesus Kristus, havde forudsagt denne ødelæggelse og således vist at jøderne i almindelighed ville fortsætte med at være blinde, døve og hårdhjertede — hvor længe? Til ulykken kom over dem, sådan som den kom over Juda og Jerusalem og det første tempel i 607 f.v.t. Ulykken ramte aposteltidens jøder i året 70. Da gik det som Jesus havde forudsagt i sin profeti om denne tingenes ordnings afslutning; Jerusalem og templet blev ødelagt, de overlevende jøder blev ført bort som fanger, og Judas land blev lagt øde af de romerske hære under general Titus. — Luk. 21:5-7, 20-24.

15. (a) Forblev de kristne jøder i Judæa indtil husene dér var uden et menneske? (b) Hvad beviste de, som en opfyldelse af Esajas’ profeti, ved deres resolutte handlemåde?

¹⁵ Læg imidlertid mærke til følgende. De kristne jøder blev ikke i Judas land indtil byerne lå i ruiner, „uden beboere“, og husene uden et menneske, og agerjorden lå øde hen som en ørken efter de romerske legioner. Efter at de havde set tegnet på Jerusalems undergang vise sig i året 66, fulgte de Jesu råd og forlod straks Jerusalem og Judæa og flygtede over Jordanfloden til Peræa. Således undgik de den frygtelige ødelæggelse der ramte jøderne i Judæa i år 70 som den anden opfyldelse af Esajas’ profeti. (Es. 6:11, 12) De kristne jøder som fulgte den større Esajas, var således den „hellige sæd“ som førte den rene, sande tilbedelse af Jehova Gud videre, en tilbedelse der ikke behøver nogen jordisk hellig by eller noget jordisk tempel på Morija bjerg. — Es. 6:13.

Tempelprofetiens opfyldelse i vore dage

16. (a) Hvordan kan den endelige opfyldelse af Esajas’ tempelprofeti blive opfyldt i vore dage? (b) I hvis midte sker det?

¹⁶ Siden da er der gået nitten hundrede år. Profetien i forbindelse med den guddommelige bemyndigelse som Esajas fik i templet, er endnu ikke helt opfyldt. Den større Esajas, den herliggjorte Jesus Kristus, leder nu den tredje og endelige opfyldelse af den profetiske bemyndigelse. Han har endnu en lille rest på jorden af dem om hvem han kan sige: „Se, jeg og de børn, [Jehova] gav mig, er varsler og tegn i Israel fra Hærskarers [Jehova].“ (Es. 8:18; Hebr. 2:13, 14) I dag befinder disse sig ikke i det kødelige Israel med dets lille republik i mellemøsten, men i det åndelige Israel. På pinsedagen i år 33, da den større Esajas udgød den hellige ånd over sine trofaste disciple i Jerusalem, blev et åndeligt Israel bragt til verden mens det kødelige Israel blev forkastet som folk betragtet.

17. Hvordan gik det til at et åndeligt Israel som kun er det af navn, er kommet til at eksistere side om side med et sandt åndeligt Israel?

¹⁷ Omkring tre og et halvt år efter den tid begyndte Gud også at udgyde sin ånd over ikke-jødiske folk som var blevet disciple af den større Esajas, Jesus Kristus. (Gal. 6:14-16; Ap. G. 2:1-42; 10:1 til 11:18) Tre hundrede år senere lagde kejser Konstantin den Store, Roms pontifex maximus, og sammen med ham en fordærvet kristen religions biskopper, grunden til kristenheden. Helt frem til den dag i dag har denne kristenhed hævdet at være det åndelige Israel. Det er i dens midte — såvel som uden for den — at de sande gudgivne „børn“ af den større Esajas, Jesus Kristus, skal findes.

18. Hvem sagde imidlertid til Jehova i hans tempel: „Her er jeg, send mig!“, og hvad har de i lighed med Esajas set i templet?

¹⁸ Hvem er det derfor som midt i kristenheden i dag har sagt til Jehova i hans tempel: „Her er jeg, send mig“? Det har de åndsavlede børn af den større Esajas gjort. Disse salvede kristne, ikke kristenhedens religiøse tilhængere, har indset at Herren Gud Jehova nu er i sit åndelige tempel, og deres syn af dette svarer til Esajas’ syn af „kongen, Hærskarers [Jehova]“ i templet i det år da Judas konge Uzzija døde af spedalskhed. — Es. 6:1.

19. Hvornår blev Guds folk på en betagende måde gjort opmærksom på Herrens komme til templet, og hvordan skete det?

¹⁹ Jehova Gud har været i sit åndelige tempel for at dømme siden året 1918. Dette blev disse „børn“ af den større Esajas på slående måde gjort opmærksom på fredag den 8. september 1922, den store dag under de internationale bibelstudenters andet hovedstævne i Cedar Point, Ohio, i U.S.A. Dagens vigtigste foredrag var over temaet „Himmeriget er kommet nær“. (Matt. 4:17) Dette foredrag blev senere offentliggjort i The Watch Tower for 1. november 1922, hvori vi finder de oplysninger der er af særlig interesse i denne forbindelse i afsnittene „Han skal komme til sit tempel“ og „Forandring af arbejdet“. (Vagttaarnet for 1. januar 1923, side 14, og for 1. februar 1923, side 25) Det er siden blevet bekræftet af Bibelens tidsregning og opfyldelsen af Bibelens profetier at Jehova kom til sit åndelige tempel i foråret 1918, som en nutidig opfyldelse af Malakias 3:1-5.a

20. Hvem var kong Uzzija af Juda et billede på, og hvorfor blev Uzzija slået med spedalskhed?

²⁰ I året 1918 nåede den ugudelige adfærd som kristenhedens politiske herskere lagde for dagen, et højdepunkt, forbilledligt skildret ved den formastelige adfærd som kong Uzzija af Juda gjorde sig skyldig i. Uzzija var konge og havde ingen præstelige funktioner eller privilegier. Han er således et billede på de politiske og herskende elementer i kristenheden, der hævder at være det åndelige Israel. Da Uzzija havde givet nationen stor militær og økonomisk styrke blev han overmodig. Han vovede at tiltage sig embedet som præst i Guds hellige tempel og fejede således det af Jehova udnævnte præsteskab til side, det præsteskab som var oprettet i profeten Moses’ broder Arons slægt. Det var åbenbart før Esajas fik synet af Jehova på tronen i templet at kong Uzzija, der var af Juda stamme, trængte ind i templets hellige rum for at ofre røgelse som en aronitisk præst af Levi stamme. Ypperstepræsten Azarja og firs præster protesterede. Da kong Uzzija blev rasende på disse trofaste præster, slog Jehova Gud den formastelige kong Uzzija med spedalskhed. Han måtte opgive „Jehovas trone“ og overlade den til sin trofaste søn Jotam; Uzzija døde i året 774 f.v.t. — 2 Krøn. 26:1-23.

21. (a) Hvilke forholdsregler traf kristenhedens politiske herskere for at vinde den første verdenskrig? (b) Hvilket standpunkt indtog den større Esajas’ gudgivne „børn“, og hvilket arbejde var de besluttede på at fortsætte med?

²¹ I lighed med den ugudelige Uzzija demonstrerede kristenhedens herskere deres store militære styrke og opfindsomhed i årene 1914 til 1918. De satte alle deres økonomiske ressourcer ind på at vinde den første verdenskrig. De mobiliserede hele befolkningen i de nationer der var med i krigen, og kun fire ud af de niogtyve nationer der var med, hørte ikke til kristenheden. De gudgivne „børn“ af den større Esajas, Jehovas salvede vidner, kunne imidlertid ikke følge de politiske herskere og støtte dem i deres verdenskrig og i deres kamp om verdensherredømmet. Specielt i The Watch Tower and Herald of Christ’s Presence for 1. januar 1916, siderne 5, 6, under overskriften „Militarism and Navalism — How Long?“ (Militarisme og flådemagt — hvor længe?) erklærede resten af disse børn eller disciple af den større Esajas, Jesus Kristus, deres neutralitet.b De så sig selv som åndelige underpræster under Jesus Kristus, Jehovas himmelske ypperstepræst, som angivet i Første Petersbrev 2:5-9. De erkendte at hedningetiderne for verdens nationer var udløbet i 1914 og at Guds messianske rige var kommet til magten i himmelen. De måtte derfor ikke svigte deres pligter som åndelige præster for Gud.

22. Hvordan fortsatte de politiske herskere i kristenheden med at handle som den formastelige Uzzija?

²² Derpå begyndte kristenhedens regeringer og herskere at trænge ind på det tjenesteområde som tilhørte dem der var eller hævdede at være den højeste Guds ordinerede tjenere og præster. For at gennemføre den totale mobilisering prøvede de politiske herskere, støttet af militære embedsmænd, at trænge ind på Guds tjeneres præstelige område. De anmodede dem om at bede for sejr i krigen; de udsendte krigspropaganda som prædikanterne skulle bruge på prædikestolene; de lod kirkerne forvandle til rekrutteringscentre; de anmodede præsterne om at tjene som feltpræster; de fremstillede krigen som en „hellig krig“ der forpligtede kristne forkyndere til at støtte den. I lighed med fortidens Uzzija trængte de således ind i den kristne tjenestes „Hellige“ for som ofre at bringe hvad de mente ville være røgelse og vellugt for Gud.

23. Hvordan forholdt kristenhedens præsteskab sig til nutidens formastelige Uzzija?

²³ Indtog kristenhedens katolske og protestantiske præster et standpunkt som det ypperstepræsten Azarja og hans firs underpræster indtog, og protesterede de mod dette? Nej! De ’præsenterede gevær’, krænkede den kristne neutralitet og stemplede samvittighedsnægterne som „kujoner“. De stillede sig helt på linje med kristenhedens politiske herskere og militarister. De valgte kejseren som konge i stedet for Gud.c

24. Hvad gjorde kristenhedens politiske myndigheder mod den større Esajas’ præstelige „børn“ på grund af deres protester og vægring?

²⁴ Det de politiske myndigheder gjorde mod kristenhedens præsteskab var ugudeligt og vanhelligt nok. Men denne nutidens kong Uzzija gik endog videre i sin formastelighed. Da de gudgivne „børn“ af den større Esajas, Jehovas vidner, nægtede at anerkende nutidens kong Uzzijas formastelige adfærd, blev de som udgør den modbilledlige kong Uzzija rasende og forfulgte den større Esajas’ præstelige disciple. Til sidst forbød de militaristiske politiske herskere den bibelske litteratur som disse Jehova Guds vidner brugte, og det med kristenhedens præsteskabs helhjertede godkendelse og bifald. Man satte præsidenten og kassereren og seks andre fremtrædende medlemmer af Watch Tower Bible & Tract Society i fængsel og dømte dem til et ophold dér på mindst 20 år.d

25. Hvad troede nutidens Uzzija således at han kunne gøre, og hvilken af den større Esajas’ profetier opfyldte han på denne måde?

²⁵ Således mente nutidens Uzzija at han for bestandig kunne gøre disse Jehovas præstelige vidner tavse så de ikke mere kunne protestere imod den form for gudsdyrkelse som politikerne dikterede. De opfyldte således den profeti som den større Esajas havde udtalt ifølge Mattæus 24:9 og det han ifølge Åbenbaringen 11:7-10 og 13:7-12, 18 havde åbenbaret om det gudsbespottelige vilddyr som kom op af havets afgrund.

26. Hvad blev nutidens kong Uzzija da slået med, og i hvilken forstand skete det?

²⁶ Det var på det tidspunkt at Jehova Gud, der var nærværende i sit åndelige tempel, slog nutidens kong Uzzija med åndelig spedalskhed.e Det var ikke blot fordi hedningetiderne for disse politiske magters jordiske herredømme var udløbet i 1914, men nu også fordi de modstod Guds ypperstepræst og hans underpræster, at de politiske herskere blev afskyelige som spedalske i Jehovas øjne. De er ikke Guds præster og har ingen andel i Guds rige. Deres politiske herredømme over jorden er dømt til tilintetgørelse i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. — Åb. 16:14, 16.

Guds kald adlydes

27. (a) Hvornår og under hvilke omstændigheder spurgte Jehova i sit tempel om hvem han kunne sende som bud til kristenheden? (b) Hvem adlød kaldet, og hvordan var deres tilstand?

²⁷ Den første verdenskrig endte den 11. november 1918 og det følgende år blev de fængslede medlemmer af Watch Tower Society løsladt. Verden over blev de forfulgte „børn“ af den større Esajas lidt efter lidt befriet for de begrænsninger der var lagt på dem, især den menneskefrygt som havde hæmmet dem. Der viste sig i efterkrigstiden en lejlighed til i hele verden at forkynde Guds oprettede rige. Fra og med 1919 begyndte Jehova fra sit åndelige tempel at spørge hvem han kunne sende og hvem der ville gå bud for ham og hans større Esajas og forkynde for kristenhedens åndeligt blinde, døve og hårdhjertede folk. Det var ikke kristenhedens politisk-dominerede præsteskab men den større Esajas’ rensede „børn“, Jehovas salvede vidner, der svarede med fortidens Esajas’ ord: „Her er jeg, send mig!“ Med læber der var rensede af Guds hellige ånds „glødende kul“ holdt de deres første hovedstævne efter krigen i Cedar Point, Ohio, i U.S.A., fra den 1. til den 8. september 1919 og blev reorganiseret for at kunne udføre en mere omfattende forkyndelse.

28. Hvornår fornyede de med endnu større forståelse og begejstring deres ønske om at blive sendt?

²⁸ Ved det andet af de internationale bibelstudenters stævner i Cedar Point, Ohio, fra den 5. til den 13. september 1922, fik disse salvede „børn“ af den større Esajas virkelig åbnet deres øjne ved hjælp af Guds hellige ord og ånd og hans tempelorganisation, og de forstod at Jehova havde været nærværende i sit åndelige tempel, ikke siden 1878, men siden et langt senere tidspunkt.f Med bedre forståelse og større begejstring fornyede de deres ønske om at blive sendt ud i en mission som den Esajas blev udsendt i.

29. Har andre af den større Esajas’ børn adlydt kaldet siden disse stævner i Cedar Point, og hvad må de nu gøre?

²⁹ Andre af den større Esajas’ salvede „børn“ som ikke var til stede ved disse to stævner i 1919 og 1922 i Cedar Point, har siden fået forståelse af at Jehova Gud har været i sit åndelige tempel siden 1918, og de har taget imod hans indbydelse til at forkynde ved i virkeligheden at sige: „Her er jeg, send mig!“ En rest af disse er i live den dag i dag. Du er måske en af dem? Har du sagt: „Her er jeg, send mig“? I så fald må du nu fuldføre hvervet.

30. Hvem har især siden 1935 taget deres standpunkt sammen med den større Esajas’ „børn“?

³⁰ Især siden 1935 har mange mennesker med fårets sindelag hørt disse salvede „børn“ af den større Esajas forkynde og tjene som tegn og undere i kristenheden, det åndelige Israel af navn. Denne store skare af fårelignende mennesker har vist at de ikke har lukket deres ører eller øjne eller gjort deres hjerter uimodtagelige, sådan som kristenheden har. Før den forudsagte ødelæggelse rammer kristenheden, har disse taget deres standpunkt sammen med de salvede „børn“ af den større Esajas og glædet sig over at se synet af Jehova i hans tempel.

31. (a) Til hvilken indbydelse har denne „store skare“ af „andre får“ i virkeligheden sagt: „Her er jeg“? (b) Hvad må de nu fortsat gøre, og hvorfor kan man sige at de er lykkelige?

³¹ På Jehovas indbydelse til at samarbejde med denne salvede rest, har den „store skare“ af „andre får“ sagt: „Her er jeg, send mig!“ (Åb. 7:9-15; Joh. 10:16) Du er måske et af disse „andre får“? Har du da udtalt disse ord? Så bliv ved med at hjælpe den større Esajas’ salvede „børn“ i deres arbejde med at fuldføre det guddommelige hverv de har fået i templet. Slut op om dem og vær med til at forkynde for folk i kristenheden og at advare dem om at kristenhedens „huse“ snart vil være uden et menneske og kristenhedens område lagt øde fordi kristenheden stadig nægter at se, høre og forstå. Lykkelige er I fordi I ser, hører og forstår med hjertet, og også handler derefter. Derfor vil I undgå at blive ramt af den totale og evige ødelæggelse som vil ramme kristenheden! — Matt. 13:13-16.

(Mere om hvordan tempelhvervet i dag gennemføres verden over af Jehovas vidner, kommer i næste udgave af „Vagttårnet“, i en verdensrapport.)

[Fodnoter]

På den ovenfor nævnte side 14, paragraf 6, hedder det i det trykte foredrag: „Vi tror derfor, at Forberedelsens Dag endte i 1914, og at Herren kom til sit Tempel i 1918 eller deromkring. Herren kom da til sit Tempel for at holde Dom; thi Dommen maa begynde med Guds Hus. (1 Pet. 4:17)“