Jordens sidste menneskelige regering
1. Giv eksempler på Bibelens symbolske brug af tallet syv.
I HELE Bibelen bruges tallet syv som et symbol på fuldstændighed. Der er syv dage i en uge. Den tid hedningerne skulle beherske jorden, udgjorde „syv tider“. I Åbenbaringens bog omtales syv plager der fuldstændiggør Guds vrede over denne verden. I sin drøm så Farao syv fede og syv magre køer. Dette er blot nogle få eksempler på brugen af tallet syv, men der kunne nævnes mange andre som viser at det symboliserer fuldstændighed.
2. Hvilken ejendommelighed lægger vi mærke til i antallet af de verdensmagter Bibelen omtaler?
2 Bibelen nævner syv på hinanden følgende verdensmagter der skulle herske over jorden. Man skulle derfor tro at der kun skulle være syv verdensmagter, men ejendommeligt nok tales der om en ottende der kommer efter de andre og som er den sidste. Hvordan harmonerer dette med den almindelige brug af tallet syv, og i hvilken forstand er der tale om en ottende verdensmagt? Det bliver interessant at undersøge. Det vil hjælpe os til at forstå hvor vi befinder os på tidens strøm, og det vil hjælpe os til at vide hvilken handlemåde vi skal følge i denne særlige tid.
Den ottende verdensmagt
3. Hvordan beskrives den ottende verdensmagt i Bibelen?
3 Vi finder den ottende verdensmagt omtalt i Åbenbaringens bog, hvor apostelen Johannes beskriver det syn Jesus Kristus gav ham. Han så et skarlagenrødt dyr der havde syv hoveder og ti horn, og på dyret red en kvinde. Johannes skriver: „Her gælder det at have et sind, som rummer visdom. De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på. De er også syv konger. De fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid. Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde.“ — Åb. 17:9-11.
4. Hvad menes der med udtrykket „et sind, som rummer visdom“?
4 Når der tales om et sind som rummer visdom, hentydes der ikke til menneskelig visdom men til visdommen ovenfra. (Jak. 3:17) Det skarlagenrøde dyr kaldes en hemmelighed, et mysterium, noget der ikke umiddelbart kan forstås, men som Gud vil åbenbare når hans tid er inde. Gud giver sine tjenere, der sætter deres lid til ham og som studerer hans ord, visdom og forstand til at forstå det der står skrevet i hans ord og det der er nødvendigt for at de som hans tjenere kan bevare deres uangribelighed over for ham. (Ef. 1:8; Matt. 16:17) Bibelen kan ikke forstås af dem der tvivler på dens pålidelighed og som prøver at fortolke den ud fra en menneskelig tankegang.
5. Hvad er de syv hoveder på det skarlagenrøde dyr billeder af, og hvad symboliserer de?
5 De „syv hoveder“ tilhører det skarlagenrøde dyr. Men disse hoveder er blot billeder af de syv hoveder på dyret der steg op af det gudløse menneskehav. (Åb. 13:1, 2, 11-15) De er „bjerge“ eller riger, syv politiske hoveder der har efterfulgt hinanden. Brugen af dette symbol forstås tydeligt af det der siges i Daniels bog 2:34, 35, 44, 45, hvor profeten sammenligner den kommende, evige verdensmagt, Guds messianske rige, med „et stort bjerg, der fyldte hele jorden“.
6. Hvorfor omtales verdensmagterne som „syv konger“?
6 Bibelen omtaler de syv verdensmagter som „syv konger“. Det er de i den forstand at hver af dem er en „kongernes konge“, en konge der hersker over alle andre konger på et bestemt tidspunkt. Profeten Daniel sagde for eksempel til den babyloniske verdenshersker Nebukadnezar: „Du, o konge, kongernes konge, hvem Himmelens Gud gav kongedømme, . . . du er hovedet, som var af guld.“ (Dan. 2:37, 38) Herskeren over det medo-persiske verdensrige titulerede sig selv på samme måde i det brev han gav bibelafskriveren Ezra med til Jerusalem: „Artaxerxes, kongernes konge, til præsten Ezra, den skriftlærde kender af Himmelens Guds lov.“ — Ezra 7:7-12.
Verdensrigernes march
7. Nævn de verdensriger Bibelen omtaler, og forklar hvorfor der siges at Babylon den Store sidder på dem.
7 Hvem var den første verdensmagt? Var det Babylon? Nej, det var det ikke, selv om Nimrod byggede Babylon og dér lagde grunden til den falske religions verdensimperium. Guds indgriben forhindrede Babylon i at blive den første politiske verdensmagt. (1 Mos. 10:8-10; 11:8, 9) Det babyloniske, religiøse imperium herskede over eller sad på toppen af det første symbolske bjerg, det ægyptiske verdensrige, som var den første politiske verdensmagt der omtales i Bibelen. Den anden verdensmagt var Assyrien; den tredje, Babylon, der, samtidig med at det var religiøst, på dette tidspunkt også blev den dominerende politiske verdensmagt; den fjerde, Medo-Persien; den femte, det gamle Grækenland eller Makedonien; den sjette, Rom; den syvende, England og Amerika, der udgør et sammensat rige eller en dobbeltverdensmagt. Alle disse verdensmagter har været stærkt påvirket af religion, det vil sige babylonisk religion, og derfor herskede det religiøse verdensimperium som Bibelen kalder Babylon den Store, samtidig med dem alle. Det forsvandt ikke da fortidens Babylon i 539 f.v.t. bukkede under for den fjerde verdensmagt, Medo-Persien, og heller ikke da byen Babylon til sidst gik til grunde under den romerske verdensmagt. Babylon den Store har overlevet som et religiøst imperium lige til i dag.
8. Hvordan kunne man på apostelen Johannes’ tid sige at de fem konger var faldet og at „den ene [var] der“?
8 Da apostelen Johannes fik det syn der omtales i Åbenbaringen, fik han at vide at de fem af de syv konger allerede var faldet. På Johannes’ tid var Rom den fremherskende verdensmagt. De fem første, fra Ægypten til Grækenland, havde været og var forsvundet som verdensmagter. Da engelen sagde „den ene er der“, mente han den verdensmagt der havde forvist Johannes til straffeøen Patmos, nemlig det sjette verdensrige, romerriget, hvis hedenske romerske kejser på det tidspunkt var den religiøse pontifex maximus.
9. Forklar hvorfor den syvende ’konge’ ikke fremstod før mange hundrede år efter at Rom var blevet erobret af teutonerkongen Odoaker.
9 Vi er især interesseret i den syvende og den ottende konge og spørger derfor: Hvornår trådte den syvende verdensmagt frem på scenen? Det skete ikke da Rom blev erobret af teutonerkongen Odoaker, der bekendte sig til Arius’ lære og som blev Italiens konge. På dette tidspunkt omfattede romerriget mere end Rom og Italien. Det romerske riges hovedstad var ikke det gamle Rom i Italien men Ny-Rom, Konstantinopel, ved Bosperus-strædet, på korsvejen mellem Europa og Asien og mellem Middelhavet og Det sorte Hav. I dette det romerske verdensriges handelscenter herskede isaureren kejser Zeno. Han fordrev til sidst, i 489, Odoaker fra Rom. Den østlige del af det romerske rige ophørte med at eksistere i begyndelsen af 1453, da Konstantinopel faldt for osmannerne.
10. Hvornår blev „Det hellige romerske Rige“ oprettet, og hvornår mistede den sjette verdensmagt sin status som et verdensrige?
10 Mod vest var „Det hellige romerske Rige“ ved pavens strategi blevet oprettet i år 800, men den franske kejser Napoleon I gjorde en ende på det i 1806. Det romerske verdensrige var udsat for mange omvæltninger, men det bestod i mange hundrede år som den sjette verdensmagt. I 1763 opnåede det britiske rige, som da havde kolonier i Nordamerika, imidlertid stillingen som „den største handels- og kolonimagt i verden“, som en historiker udtrykker det. Det bevarede denne stilling og udvirkede i 1814 Napoleons fald. På dette tidspunkt var Amerikas forenede Stater blevet oprettet på grundlag af Storbritanniens tidligere kolonier. De forenede Stater blev i mange henseender Storbritanniens allierede, og tilsammen dannede de en dobbeltverdensmagt, den mægtigste i historien, stærkere og mere omfattende end nogen af de foregående verdensmagter.
11. Hvornår fremstod den syvende ’konge’ som dobbeltverdensmagt, og hvordan kan man sige at den kun bliver „en kort tid“?
11 Ifølge verdenshistorien og Bibelen fremstod denne dobbeltverdensmagt således ved begyndelsen af det nittende århundrede. Engelen sagde til Johannes: „Når han kommer, skal han kun blive en kort tid.“ (Åb. 17:10) I betragtning af hvor længe den sjette eller romerske verdensmagt herskede kan den syvende eller angloamerikanske dobbeltverdensmagt kun blive „en kort tid“, nu da „kongerne på hele jorderige“ samles til det sted eller den situation Bibelen kalder Harmagedon, for at blive ødelagt. Selv om vi regner fra år 1763, der ligger 204 år tilbage, er der kun en forholdsvis „kort tid“ fra dette tidspunkt og til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14, 16) Langt det meste af denne ’korte tid’ hører fortiden til. Tiden er ved at udløbe.
Den syvende og den ottende verdensmagt eksisterer samtidig
12. Hvad usædvanligt er der ved den syvende og den ottende verdensmagts styre?
12 Alle de syv verdensmagter som Bibelen omtaler, fulgte efter hinanden, det vil sige at hver af dem var fremherskende for en tid og derpå overgav sit herredømme til den efterfølgende verdensmagt. Men hvordan forholder det sig med den ottende? Her finder vi en forskel der hjælper os til at forstå hvorfor verdensmagterne ikke slutter med den syvende som et fuldstændigt antal verdensmagter, for Bibelen viser at den syvende og den ottende verdensmagt udøver deres myndighed samtidig, i de sidste år af den syvende verdensmagts eksistens. Men hvordan er det muligt at disse to verdensmagter kan eksistere samtidig?
13. (a) Hvem har i særlig grad støttet den ottende ’konge’? (b) Hvad var formålet med at oprette det ottende verdensrige? (c) I hvilken forstand er „den ottende“ af de syv?
13 Bibelen viser at det er den syvende verdensmagt der stærkest har støttet oprettelsen af den ottende, der i dag eksisterer som De forenede Nationer. Åbenbaringen 13:11-15 skildrer hvordan dobbeltverdensmagten, symboliseret ved et dyr med to horn ligesom et lam, fører an i oprettelsen af et billede af det første dyr, der steg op af havet. Dette dyr, der steg op af havet, havde syv hoveder der repræsenterer hele Satans politiske organisation på jorden, som har være domineret af syv på hinanden følgende verdensmagter. Dyrets „billede“ er det skarlagenrøde dyr, der har det samme antal hoveder og horn som dyret der steg op af havet, og også på andre punkter ligner dette. De der stod bag oprettelsen af dette skarlagenrøde dyr havde tænkt sig at det skulle være en slags overnational regering der skulle hjælpe til at bevare freden blandt nationerne, uden at den syvende verdensmagt eller de andre stærke nationer behøvede at opgive deres suverænitet eller herredømme over deres landområder. Dette skarlagenrøde dyr, der kaldes „den ottende“, siges at være af de syv. (Åb. 17:11) Blandt De forenede Nationers medlemmer i vor tid findes den syvende verdensmagt og resterne af alle de tidligere verdensriger. Denne organisation skylder derfor disse syv verdensriger sin eksistens og er udgået fra dem. Den har sin egen militære politistyrke. Af disse grunde kan den kaldes en „ottende“ verdensmagt.
14. Viser dét at Bibelen ikke omtaler nogen anden verdensmagt efter den syvende og ottende, at den kommunistiske blok vil blive tilintetgjort af den syvende verdensmagt, eller at denne vil blive tilintetgjort af den kommunistiske blok?
14 Betyder det at Bibelen skildrer den syvende verdensmagt som eksisterende samtidig med den ottende indtil Harmagedonslaget, at den vil tilføje den kommunistiske verden et nederlag for at bevare sit herredømme? Nej, og Bibelen viser heller ikke at den kommunistiske verdensmagt vil slå dobbeltverdensmagten England-Amerika militært, men at både den syvende verdensmagt og den kommunistiske blok vil eksistere som stærke konkurrenter lige til enden,a mens den ottende „konge“, De forenede Nationer, vil gøre et forgæves forsøg på at føre disse konger sammen, så der kan opnås en virkelig og varig fred. — Dan. 11:40-45.
En „vederstyggelighed“
15. Hvorfor må den ottende ’konge’ gå sin undergang i møde?
15 Profetien i Åbenbaringen siger videre: „Dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde.“ (Åb. 17:11) Eftersom Gud har forudsagt at hans messianske rige skal tilintetgøre hele Satans politiske organisation på jorden, må dette nødvendigvis indbefatte den ottende konge, for denne er blot en genspejling eller et billede af dyret der steg op af havet, Satans verdensomspændende politiske organisation. Det ottende verdensrige er mere eller mindre et redskab som de andre nationer bruger som klangbund for deres ideer og ideologier, på samme måde som en bugtaler bruger en dukke. Den ottende verdensmagt indeholder dele af alle de andre verdensmagter og modstår sammen med dem Guds rige, som det forsøger at erstatte.
16. (a) Hvorfor er den ottende ’konge’ en „vederstyggelighed“? (b) Hvem bærer hovedansvaret for at dyrets „billede“ blev rejst?
16 Denne internationale freds- og sikkerhedsorganisation er derfor en vederstyggelighed, noget afskyeligt i Jehova Guds øjne, ligesom den tresindstyve alen høje og seks alen brede guldbilledstøtte som kong Nebukadnezar af Babylon opstillede for at alle hans undersåtter kunne tilbede det, og som han prøvede at få Guds tjenere, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, til at tilbede. (Dan. 3:1-15) Disse trofaste mænd nægtede at bøje sig for Nebukadnezars gudebillede, og Jehovas vidner i vor tid forstår at De forenede Nationer er en vederstyggelighed i Guds øjne ligesom et afgudsbillede er det, og de er klar over at Guds vrede ville blusse op imod dem dersom de tilbad denne organisation. Kristenhedens religiøse ledere har derimod efterlignet dem der i år 33 forkastede Jesus Kristus og valgte et vederstyggeligt hedensk styre i stedet for deres konge, Jesus Kristus, idet de råbte til den romerske landshøvding Pontius Pilatus: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Joh. 19:15) Den syvende verdensmagt blev med gejstlighedens støtte det redskab hvormed „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, som forudsagt symbolsk i Åbenbaringen 13:14, 15, opstillede „dyrets billede“.
Menneskelige regeringer fjernes
17. (a) Hvad har dyret og dets billede påført menneskene? (b) Hvordan vil udfrielse fra menneskenes undertrykkende styre blive mulig?
17 Millioner af mennesker har lidt i århundreder fordi dyret med de „ti horn og syv hoveder“ har hersket over dem. (Åb. 13:1) Dyrets billede kan ikke hjælpe menneskene og befri dem for alt det frygtelige der finder sted på jorden, lige så lidt som det kan beskytte dem mod den værste katastrofe der vil komme, nemlig den ødelæggelse Jehova Gud slipper løs i Harmagedonslaget. Mange oprigtige mennesker indser at menneskenes styre kun har øget folks lidelser. Det er dem der, som forudsagt af Gud i Ezekiels profeti, kapitel 9, „sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder“ som begås. Sådanne mennesker lytter med tro til forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og om den udfrielse Guds rige vil udvirke, idet det vil herske med retfærdighed over hele jorden når den sidste menneskelige regering er fjernet. Jesus Kristus elsker sådanne mennesker der er hans „andre får“, og han tager dem under sin beskyttelse. (Joh. 10:16; Es. 49:10; Åb. 7:13-17) Bibelen siger til sådanne: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ — Zef. 2:3.
18. Hvilke forhold vil Gud indføre på jorden, og vil dette ske under en menneskelig regering?
18 Snart, når den frygtelige ødelæggelse der vil betyde udslettelsen af den sidste menneskelige regering, er fejet hen over jorden, skal vi se retfærdighed indført overalt; og selv om Gud vil sætte fyrster på jorden, mennesker hvis tro og pålidelighed er prøvet, bliver det ikke en menneskelig regering, for disse mænd vil blot udføre de befalinger der udstedes af den himmelske regering ved Jesus Kristus. Så vil vi i sandhed opleve at „af jorden spirer sandhed frem, fra Himlen skuer retfærd ned. Derhos giver [Jehova] lykke, sin afgrøde giver vort land“. — Sl. 85:12, 13; 45:17.
[Fodnote]
a Se bogen „Ske din vilje på jorden“, siderne 264-307, udgivet af Watch Tower Bible and Tract society.