Er det kærlighed eller blind forelskelse?

KÆRLIGHED eller blind forelskelse? Det er et vigtigt spørgsmål. Hvorfor? Fordi chancerne for et lykkeligt ægteskab i mange tilfælde afhænger af om det er kærlighed eller blind forelskelse der fører to mennesker sammen. Dette spørgsmål har især betydning for unge, idet mange teenage-ægteskaber ender med separation eller skilsmisse, i De forenede Stater ét ud af to ægteskaber.

Dette forstemmende billede belyser endda ikke hele tragedien. Clark W. Blackburn, der er generaldirektør for Family Service Association i U.S.A., har udtalt: „Der er ingen tvivl om at en tragisk høj procent af de unge ægtepar der forbliver gift, er blevet så desillusionerede og utilfredse med deres ægteskab at det er blevet dem en kedsommelig affære, en parodi, en byrde og en fiasko.“

Disse unge mennesker følte uden tvivl at de var forelskede. At være forelsket vil sige at ligge under for den fortryllelse det er at føle sig fysisk tiltrukket af en af det modsatte køn. Dette i sig selv er ikke nogen garanti for lykke, selv om det i øjeblikket er en lyksalig tilstand der fylder én med store forhåbninger. Men med et vist mål af uselviskhed, det vil sige omsorg for den andens lykke, og en stor portion sund fornuft, kan en sådan forelskelse føre til lykke, og gør det ofte; vi læser således om hebræeren Isak at han „kom til at elske hende [Rebekka], og . . . fandt trøst efter tabet af sin moder“. — 1 Mos. 24:67, NW.

Det er kun naturligt at de to køn føler sig stærkt tiltrukket af hinanden. For at menneskene kunne blive ’mangfoldige og opfylde jorden’ dannede Skaberen dem på en sådan måde at de følte sig stærkt tiltrukket af det modsatte køn. Lægevidenskaben har påvist at kønsdriften ikke først og fremmest har sit udspring i kønskirtlerne, men i den midterste del af hjernen, i hypothalamus. Det at kønsdriftens center findes i hjernen, hjælper os til at forstå at denne drift påvirker store områder af hjernen og ligefrem kan tilsløre et menneskes evne til at ræsonnere, dets forestillingsevne og dets ærefrygt for Gud. Spørgsmålet er derfor: Hvad er det der skal beherske hvad? Vil vi lade kønsdriften beherske de højere åndsevner, eller skal de højere åndsevner beherske kønsdriften? — 1 Mos. 1:28.

Blind forelskelse er øjensynligt en følge af umodenhed. Den gør et andet menneske til genstand for ens attrå eller ønske om at besidde, tænker kun lidt eller slet ikke på det medfølgende ansvar og tager ofte eller slet ikke hensyn til den andens følelser eller velfærd; den kan sammenlignes med pigers blinde beundring for en eller anden populær skuespiller.

Det er imidlertid ikke blot unge der begår den fejl at forveksle blind forelskelse med kærlighed. Alderen er ingen beskyttelse mod denne fejltagelse, og det er erfaring heller ikke, hvilket fremgår af de mange tilfælde hvor fraskilte lader sig skille eller separere for anden gang. Blind forelskelse tager ikke kendsgerningerne i betragtning. Den er hverken baseret på fornuft eller principper. Det kan ske at en meget ung bliver blindt forelsket i en meget gammel, at en ugift bliver betaget af en der allerede er gift, eller at en bliver blindt forelsket i en anden hvis smag, livsførelse, principper eller religion er helt anderledes. I sådanne tilfælde kan de to parter kun bidrage lidt til hinandens lykke, bortset fra den tilfredsstillelse den kønslige tiltrækning giver dem.

Der synes også at være noget paradoksalt ved blind forelskelse, for jo uforstandigere den er, jo stærkere synes den at være. Den ignorerer forældres eller venners råd; den kendetegnes af et forhastet ønske om en kønslig forbindelse og resulterer følgelig enten i skuffelse eller i en skyldbetynget samvittighed. Den er en stærk, ubehersket følelse, men ligesom alt andet menneskene ikke er herre over, såsom jordskælv og hvirvelstorme, er den sædvanligvis kortvarig og ødelæggende.

Nogle siger at kærlighed gør blind. Men sand kærlighed gør ikke blind. Fortidens Jakob, som Bibelen beretter om og hvis kærlighed til den smukke Rakel var af en sådan beskaffenhed at syv år i hans øjne kun „syntes ham . . . nogle få dage, fordi han elskede hende“, så uden tvivl meget i Rakel, og hans glæde over hende, der varede lige til hendes død, beviste at der var tale om kærlighed og ikke om blind forelskelse. Havde det været blind forelskelse kunne han heller ikke have ventet på hende i syv år. — 1 Mos. 29:20.

Den blinde forelskelse ser kun hvad den ønsker at se eller hvad den forestiller sig at se, og da den er selvoptaget er den næsten uundgåeligt dømt til at ende i ulykke. Den der er blindt forelsket bedømmer ikke sig selv ærligt eller erkender hvilke muligheder han eller hun har for at gøre den anden part lykkelig og hvordan udsigten er for et langt og lykkeligt ægteskab. Den der er blindt forelsket spørger ikke: Hvad har vi virkelig tilfælles, bortset fra at vi begge kan lide god mad, smukke klæder og at have det fornøjeligt? Man ignorerer det princip Jesus Kristus fremholdt: „Saligere er det at give end at modtage.“ — Ap. G. 20:35.

Det er imidlertid værd at lægge mærke til at ikke alle uforstandigt indgåede ægteskaber behøver at ende med separation eller skilsmisse. To selvoptagne, umodne unge mennesker, der er trådt ind i ægteskabet kan vokse op sammen, kan lære at tilpasse sig og at elske hinanden. De kan redde deres ægteskab hvis de virkelig ønsker det. Men det koster ydmyghed, tålmodighed, udholdenhed, selvbeherskelse, empati og uselvisk hensyntagen til den anden. — Gal. 5:22, 23.

Vær derfor på vagt over for blind forelskelse. Bibelen viser tydeligt at den kønslige tiltrækningskraft kan og skal beherskes, idet den advarer, ikke blot imod utugt og hor, men også imod at Guds tjenere gifter sig med vantro. (5 Mos. 7:3, 4; 1 Kor. 6:9, 10; 7:39) Dette i sig selv viser at den kønslige tiltrækningskraft kan og bør beherskes så den ledes ad forstandige kanaler. Kun da giver den løfte om lykke, og kun da kan den ære Gud og være ham til behag. — 1 Kor. 10:31.

Om kærligheden

„Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig.“ — 1 Kor. 13:4-8.