En skøge henrettes af sine elskere

 1. Hvad er i regelen årsagen til at parterne i et uret kærlighedsforhold bryder med hinanden, og hvad sker der til tider?

DET er ikke usædvanligt at man i aviserne læser om en hemmelig kærlighedsaffære hvor det er kommet til et brud mellem de elskende, og kvinden er blevet myrdet af sin elsker. Det drejer sig i regelen om et trekantdrama hvor motivet er jalousi. Somme tider læser vi om at en skøge er blevet myrdet af sine elskere, ja endog blevet klædt af, underkastet tortur og efterladt ved vejkanten. Dette skyldes ofte elskernes afsky for skøgens skændige og nedværdigende livsførelse, eller at hun på en eller anden måde har været illoyal over for dem.

 2. Hvordan er den skøge der skal omtales nærmere i denne artikel, og hvad sker der med hende?

² Den skøge vi her skal tale om er imidlertid ingen almindelig skøge. Hun har haft konger og herskere som sine elskere. Alligevel bliver hun henrettet af dem, ikke på grund af jalousi, men fordi hun har bedraget dem. Hun har gjort verdenssituationen vanskeligere for herskerne. Hun får dem i virkeligheden til at indtage en sådan stilling at de kæmper imod Gud. De er i den grad kommet til at afsky og hade hende at de ønsker at tilintetgøre hende og alle tanker og minder om hende.

 3. Hvordan skildres skøgens skæbne i det syn apostelen Johannes fik?

³ Det er denne skøge, hvis virksomhed har berørt alle på jorden, der beskrives i det syn apostelen Johannes fik. Hun er en international skøge, og hendes virksomhed, endelige skæbne og henrettelse for sine elskeres hånd beskrives tydeligt i den beretning Johannes nedskrev om synet. I Åbenbaringens bog læser vi at Johannes så en kvinde, en skøge, der hed Babylon den Store og som red på et skarlagenrødt dyr. Han skriver: „Og han siger til mig: ’De vande, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål. Og de ti horn, du så, og dyret vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild. Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke og at handle ud fra en og samme tanke og at give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord bliver fuldbyrdet. Og kvinden, du så, er den store by, som har herredømme over jordens konger.’“ — Åb. 17:15-18.

Et religiøst imperium over nationerne

 4. (a) Hvorfor kan Babylon den Store kaldes et religiøst imperium? (b) Hvordan er forholdet mellem Babylon den Store og kristenheden?

⁴ Som forklaret i tidligere numre af Vagttårnet er det skarlagenrøde dyr den internationale fredsorganisation der nu kendes som De forenede Nationer. De ti horn repræsenterer det fuldstændige antal af de jordiske herskere der udgør denne organisation. De udgør de magter der udøver et politisk herredømme over deres respektive nationer og folkeslag. Der siges at skøgen sidder ved de mange vande (Åb. 17:1), og at disse vande symboliserer folk og skarer og folkeslag og tungemål. (Åb 17 Vers 15) Disse indbefatter folk fra alle jordens nationer. Babylon den Store er derfor større end et rige — hun er et imperium, et religiøst imperium der påvirker folkeslagene religiøst og behersker deres liv, hvilket beskrives ved at hun sidder på dem. Hun har øvet en så stor magt over og indflydelse på jordens konger og herskere at de har fundet det fordelagtigt at antage en eller anden form for religion, og nogle steder har de endog gjort babylonisk religion til statsreligion. Det er på denne måde at Babylon den Store har „herredømme over jordens konger“. Babylon den Store, der er et verdensimperium af utallige religionssamfund, er derfor større og ældre end kristenheden, men det indbefatter kristenheden.

 5. Hvilken „tanke“ har Gud i forbindelse med de „ti konger“ og skøgen?

⁵ Hvad vil det sige at de „ti konger“ har „én og samme tanke“, og hvordan indgiver Gud dem denne tanke i deres hjerter så de handler efter den? Jo, Gud ved hvordan han skal bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag. (2 Pet. 2:9) Han har en hensigt med at lade dem gå meget vidt i deres planer. Han har selv sin „tanke“ med hensyn til de „ti konger“, og denne berører skøgen Babylon den Stores skæbne. Han leder dem alle til at indtage den stilling han ønsker. Han sørger for at de bliver afsløret og at de viser deres sande jeg før de tilintetgøres.

Gud stiller skøgen og hendes elskere til doms

 6. Hvordan går han til værks over for disse konger på samme måde som han gik til værks over for Farao?

⁶ Den ’ene og samme tanke’ som de ti konger har, er i modstrid med det rige som Gud har overdraget sit lam, Jesus Kristus. Ligesom Jehova kendte hjertetilstanden hos det gamle Ægyptens Farao — Jehova havde på forhånd fortalt Moses at Farao ikke ville lytte til hans røst før han havde slået Ægypten med alle sine underfulde gerninger (som til sidst endte med Faraos tilintetgørelse for Jehovas hånd i Det røde Hav) — sådan kender Jehova disse kongers hjertetilstand. Han stiller dem til doms og får dem til at vidne imod sig selv. På grundlag af dette vidnesbyrd kan han med rette dømme dem til tilintetgørelse og eksekvere dommen. — 2 Mos. 7:3-5.

 7. Hvorfor var 1914 et kritisk år for de „ti konger“?

⁷ Det kritiske år for disse „ti konger“ var 1914, for hedningernes tider udløb om efteråret i dette år. De „ti konger“, såvel som Babylon den Store selv, blev af nogle af kristenhedens præster og ligeledes af Jehovas vidner advaret herom, men de ignorerede alle advarselen. Men hvad ville de „ti konger“ gøre når deres magtperiode udløb? Jehova kendte på forhånd deres ’ene og samme tanke’ og vidste hvordan de ville handle. I 1914 udbrød der krig i kristenheden om verdensherredømmet. Verdens ledende mænd var uvillige til at overgive deres herredømme til Jehova Guds konge; de ønskede i stedet at bevare deres herredømme og gik med i krigen. Krigen efterfulgtes af hungersnød, pest og jordskælv både her og der, og resulterede i udviklingen af mere ødelæggende krigsvåben. — Matt. 24:7, 8.

En afgørelse verdensherskerne måtte træffe

 8 Hvad kunne herskerne se med hensyn til Babylon den Store efter den første verdenskrig?

⁸ Her begyndte skøgen, den falske religions verdensimperium, at blive afsløret over for sine elskere, verdens politiske ledere, for mens hun, og især den del af hende der er kendt som kristenheden, hævdede at være en organisation til bevarelse af fred og enhed, stod hun fuldstændig magtesløs med hensyn til at forhindre en ødelæggende verdenskrig som herskerne selv var uvillige til at føre. I stedet for at forhindre krigen tog hun del i den gennem sine skøgedøtre, de religiøse organisationer hun består af, idet disse med deres bønner og imponerende religiøse ritualer i virkeligheden fremmede krigen. Gud lod de ti konger se hvilken ødelæggelse der ventede dem hvis de fortsatte krigen.

 9. Hvilken afgørelse måtte jordens herskere nu træffe, og hvad forudsagde Guds ord de ville vælge?

⁹ Nu måtte herskerne træffe en afgørelse. De var stillet for Guds domstol. Ligesom fortidens Farao blev tvunget til at træffe en afgørelse, sådan tvang Gud på dette tidspunkt herskerne til at træffe deres afgørelse. Han kendte forud deres hjerter og vidste at de ikke ville opgive deres suverænitet og bøje sig for hans konge. Han vidste at de ville danne en menneskeskabt organisation der skulle sikre og bevare freden og sikkerheden i verden, så deres selviske interesser kunne blive bevaret og de kunne beholde deres menneskelige regeringer over de forskellige nationer. Som Guds ord havde forudsagt satte de deres lid til at mennesker kunne danne en sammenslutning af nationer for at hindre den ødelæggelse de så forude, og for at menneskene fortsat kunne blive styret af mennesker og ikke af Gud. Babylon æggede dem til at forfølge denne ’ene og samme tanke’.

10. Hvad dannede herskerne som følge af deres ’ene og samme tanke’, og hvor længe vil de støtte denne ordning?

¹⁰ Resultatet af denne ’ene og samme tanke’ var dannelsen af det politiske billede af det dyr der steg op af havet. Dette billede var det symbolske skarlagenrøde dyr. De „ti konger“ byggede videre på deres tanke ved at give deres kongemagt til det skarlagenrøde dyr, der nu kendes som De forenede Nationer. Det vil fortsat støtte denne ordning „indtil Guds ord bliver fuldbyrdet“.

11. Hvordan kom herskerne, da de traf deres afgørelse, til at gøre efter Guds „tanke“?

¹¹ Ligesom Jehova sagde til Farao: „Dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden,“ sådan har han ladet disse nationer forfølge deres ene hensigt og tanke. (2 Mos. 9:16) Men samtidig handler de, ligesom Farao, efter Guds „tanke“. Guds „tanke“ med hensyn til disse fjender af hans rige var at de skulle slutte sig sammen i en verdensomfattende politisk organisation og ved hjælp af den gøre fælles front imod ham og hans messianske rige, så han kunne vende sig mod dem alle på én gang og med ét slag tilintetgøre dem. — Jos. 11:19, 20.

12. Hvordan bliver Jehovas retfærdighed og barmhjertighed hævdet og herliggjort ved at han lader herskerne blive i live indtil de har udført deres ’ene og samme tanke’?

¹² Her spiller Jehova Guds barmhjertighed i høj grad ind. Med sin „tanke“ sparer han menneskeheden og især sit eget folk for mange lidelser. Han lader nemlig alle nationerne gå så vidt at de på én og samme tid prøver at ødelægge Guds folk på jorden, i stedet for at forfølgelsen får lov at strække sig over en lang tidsperiode og gå fra det ene land til det andet, hvilket ville medføre elendighed og lidelser af langt større varighed. Når det er kommet så vidt at nationerne har afsløret at de alle er forenet om dette ene at modstå Guds rige, hvilket samtidig betyder at de modstår folkets bedste interesser, vil Jehovas ret til at tilintetgøre dem i sandhed være fastslået!

Kærlighed vendes til had

13. (a) Hvorfor lader Jehova Babylon den Store nedværdige sig yderligere? (b) Vil det at nationerne vender sig imod den falske religion betyde at de alle bliver kommunistiske ligesom Rusland og Kina? Begrund dit svar.

¹³ Jehova lader Babylon den Store fortsætte sin skændige adfærd og nedværdige sig yderligere ved at hun villigt ofrer folkets velfærd for politisk vindings skyld. Han tillader at hun gør jordens beboere endnu mere berusede af sin utugts vin. Til sin bestemte tid og ved hjælp af de omstændigheder han lader opstå, vil Jehova fremkalde den situation der får hendes nuværende elskere til at vende sig imod hende med afsky i den hensigt at øve vold mod hende. De vil indse at hun ikke længere kan være dem til nytte, ja at hun i virkeligheden har vildledt dem og bragt dem i en højst uønskelig situation. Dette betyder ikke nødvendigvis at alle nationer vil blive kommunistiske i lighed med Sovjetrusland og det røde Kina. I øjeblikket er flertallet af de symbolske „ti konger“ i De forenede Nationer tydeligvis uvillige til at vende sig imod den babyloniske religions verdensimperium. De repræsentanter og embedsmænd der tjener i FN tilhører forskellige religioner, såsom muhamedanismen, buddhismen og kristenhedens religioner. Deres indstilling sås ved den for nylig afholdte ceremoni med ringning af fredsklokker den 4. oktober 1966 i De forenede Nationers hovedkvarter. Denne ceremoni blev anført af de ledende delegerede fra Nigeria og Japan, en observatør fra pavestolen og FNs generalsekretær U Thants chef de cabinet.a

14. Kan Gud få selv de herskere der ikke er kommunistiske til at vende sig imod den religiøse skøge? Giv et eksempel.

¹⁴ Når disse „ti konger“ vender sig mod skøgen er tiden naturligvis nær da de selv vil blive tilintetgjort, men før Jehova Gud tilintetgør dem på det sted Bibelen kalder Harmagedon, vil han forårsage at deres lidenskabelige kærlighed til den „store skøge“ vender sig til had. Han har gjort noget lignende før. I fortiden advarede han det religiøse Jerusalem om at han ville få dets tidligere lidenskabelige elskere til at vende sig imod det, hærge og ødelægge det. Han havde allerede ladet noget lignende overgå Samaria, dets søsterby. Læs profetierne herom i Ezekiel 16:33-42 og 23:1-31. Det store Babylon er ikke bedre end det utro, frafaldne Jerusalem. Det fortjener at blive tilintetgjort ligesom en skøge, og Jehova Gud vil sørge for at det, ironisk nok, bliver dets tidligere elskere der er med til at ødelægge det.

Alle skal se den falske religions skam

15. (a) Forklar den række af begivenheder der fører til Babylon den Stores tilintetgørelse. (b) Hvordan vil Babylons skændsel og nedværdigende tilstand blive afsløret for alle?

¹⁵ Den række af begivenheder der fører til Babylon den Stores tilintetgørelse beskrives for os i Åbenbaringen. For det første må den store flod Eufrat fuldstændig udtørres, som en opfyldelse af den sjette plage. Eufratflodens vande repræsenterer her de folkeslag der støtter Babylon. (Åb. 16:12) På denne måde vil Gud unddrage hende den beskyttelse og støtte folket plejede at yde hende. Det vil ikke blot være dyrets symbolske „ti horn“ eller „ti konger“ der vil være vrede på hende. Nej, hele denne dyriske organisation vil lære at hade hende og ikke længere finde behag i hende. Når Jehovas tid er inde til at han eksekverer sin dom over hende, vil de fleste medlemsnationer af „dyret“, som hun stoler på vil beskytte hende, ikke redde hende. De „ti konger“ og „dyret“ vil berøve hende den store rigdom hun har samlet under sin religiøse virksomhed. De vil gøre hende nøgen, det vil sige fremstille hende i al sin skændighed som en nøgen kvinde til offentlig beskuelse, så alle kan se hvor falsk og uduelig hendes religion er, og så de ikke længere overtroisk tager del i den. Vi husker hvordan vilde dyr, nemlig hunde, åd den ba’alsdyrkende dronning Jesabel af Israels legeme, så der kun var hjerneskallen, fødderne og hænderne tilbage. På samme måde vil disse konger, der udgør dyret, æde Babylon den Stores legeme som de engang fandt behag i at forenes med.

16. Hvordan vil bladet vende sig for Babylon, og hvad betyder dette for hendes organisation og ledere?

¹⁶ Babylon den Store har haft mange ærefrygtindgydende og ødsle ceremonier og ritualer der har syntes smukke i folkets øjne, på samme måde som en smuk skøge kan være gudløse, verdslige mænd til behag. Denne skøge elskede at drikke blod, især blodet af dem der var blevet dræbt ved religiøs forfølgelse. Hendes præsteskab levede højt på og udnyttede folkemasserne der var underlagt hende, men nu vender bladet sig for hende: Dyret æder af hende så længe der er noget tilbage af hende der kan fortæres. Derpå vil det brænde resterne af hende med ild som om hun ikke var en babylonisk tempelprostitueret, men en ukysk datter af en præst i fortidens Israel. (3 Mos. 21:9; 1 Mos. 38:24) Hvad dette vil betyde for Babylon den Stores religiøse bygninger og for hendes præster og andre religiøse ledere og gejstlige ordener, kan man kun gisne om og tænke på med en gysen. Vi gør ikke noget forsøg på at beskrive det.

Verdslig religion intet tilflugtssted

17. Hvad er det der gør eksekveringen af dommen over det store Babylon så forfærdelig?

¹⁷ Det var frygteligt for Johannes at se den dom der skal eksekveres over skøgen, selv om det var et syn. Det vil blive endnu forfærdeligere at se det brændende had hun bliver genstand for i virkeligheden, når dommen eksekveres og alt det der er forbundet med den falske religions verdensimperium og betragtes som helligt, vil blive betragtet som noget afskyeligt. Hendes kirker, der engang virkede som et fristed selv for de værste forbrydere, vil blive betragtet som uhumske, afskyelige steder. Men jorden vil da for stedse være befriet for det store Babylon. Dette kan sammenlignes med Jehus tilintetgørelse af ba’alsdyrkelsen i Israel. — 2 Kong. 10:25-27.

18. Vil Jehovas vidner have nogen andel i det store Babylons tilintetgørelse, og er det udelukket at de angribes af antireligiøse elementer?

¹⁸ Hvordan med dem der tjener Jehova Gud som hans kristne vidner? De forkynder i vor tid de domme der vil ramme Babylon, for at give alle dem der befinder sig i Babylon en mulighed for at undslippe den frygtelige tilintetgørelse der vil ramme det. Læg imidlertid mærke til at de ikke som de „ti horn“ vil lægge et bittert og voldsomt had til Babylon for dagen, og at de ikke vil have nogen som helst andel i at tilintetgøre det. De har ikke nogen bemyndigelse fra Jehova Gud til at handle som hans skarprettere over for den babyloniske religions verdensimperium. Det er Gud der står bag tilintetgørelsen af Babylon den Store, og han vælger selv de redskaber han vil bruge til denne opgave. Men de ’ti horns’ og ’dyrets’ had mod den falske religion er ikke ensbetydende med at de omvender sig til den sande gudsdyrkelse. Nej, de vil ikke se velvilligt på Jehovas kristne vidner. Guds tjenere vil være i fare. De vil være udsat for at blive angrebet af de antireligiøse elementer. Men ulig Babylon den Store, som var blottet og ubeskyttet, vil Jehovas tjenere have en usynlig „mur“ om sig. Den almægtige Gud vil beskytte og bevare dem gennem den frygtindgydende tidsperiode da han eksekverer sin retfærdige dom over den store skøge. — Sl. 37:32-34; se også 2 Kongebog 6:15-17; Zakarias 2:9 og Daniel 3:24-27.

19. Kan man finde nogen tilflugt i Babylon den Store? Hvis ikke, hvor da?

¹⁹ Selv om man altså nu føler sig meget tryg i et af Babylon den Stores religiøse systemer, viser profetien at Gud meget hurtigt vil bytte om på rollerne. Vi bør derfor ikke se ligegyldigt på dette spørgsmål eller anlægge en ’lad-os-vente-og-se’-holdning. I stedet for at se hen til Babylon den Store som et tilflugtssted bør vi flygte til det sande tilflugtssted, Guds kristne organisation, ved at studere Guds ord, Bibelen, og gøre som den befaler. Kun på denne måde vil vi opleve at se Guds løfte virkeliggjort: „De retfærdiges frelse kommer fra [Jehova], deres tilflugt i nødens stund; [Jehova] hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres tilflugt.“ — Sl. 37:39, 40.

[Fodnote]