Apati er farlig

HVOR tit har Jehovas vidner ringet på Deres dør i den senere tid? Næsten hver uge? Eller måske en gang om måneden? Nogle gange har De måske haft for travlt til at lytte til det bibelske budskab som vidnerne er kommet med. Men hvis De har givet Dem tid til at lytte til det vidnerne har at sige, vil De have lagt mærke til at de holder sig nøje til Bibelen. De har sikkert også lagt mærke til at de ikke taler som præsterne, og at mange af de ting Jehovas vidner viser Dem ud fra Bibelen er helt anderledes end det kirkerne lærer.

Men spørgsmålet er nu: Reagerer De på det? Eller er De kommet til den slutning at der ikke er noget at gøre? Lader De tingene gå deres gang ud fra den betragtning at der er noget godt inden for alle trosretninger? Dog kan De uden tvivl se at to trossamfund ikke begge kan have ret når det ene for eksempel lærer at Jesus Kristus er Gud selv, og det andet fremlægger vidnesbyrd fra Bibelen som viser at Jesus ikke gjorde krav på at være Gud, men Guds søn. Og når det ene nu har uret, og derfor ikke godkendes af Gud, hvordan kan et sandhedssøgende menneske da på nogen måde støtte det? Kærlighed til sandheden vil bevæge et sådant menneske til at gøre sig fri af falsk tilbedelse og aktivt gå ind for sand tilbedelse.

Men måske De simpelt hen ikke interesserer Dem for de religiøse spørgsmål som bliver diskuteret i vor tid? De mener måske at så længe De har en bibel i huset og læser i den en gang imellem, så er alt i orden? Er dette en fornuftig indstilling? Ikke når man øger følgende ord af Jesus Kristus i betragtning: „Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.“ (Matt. 7:26, 27) En apatisk indstilling kan føre til ulykke.

Advarende eksempler

Bibelens beretning indeholder advarende eksempler som viser hvor farlig apati eller ligegyldighed er. Der var uden tvivl mange der så Noa bygge arken og som hørte det advarende budskab som denne trofaste Guds tjener bragte. Læg mærke til hvilken holdning disse mennesker indtog. De lod sig ikke forstyrre af de usædvanlige begivenheder der fandt sted. „Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort.“ (Matt. 24:38, 39) Det var Jesus der beskrev dem på denne måde, og han tilføjede: „Sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“

Vi kan også nævne de unge mænd der var trolovet med Lots døtre. Deres kommende svigerfader var af Gud blevet advaret om Sodomas forestående udslettelse. Han skyndte sig til dem med det alvorlige budskab: „Stå op, gå bort herfra, thi [Jehova] vil ødelægge byen [Sodoma]!“ De hørte hvad han sagde, men rettede de sig efter det? Nej, beretningen fortæller videre: „Men hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem.“ (1 Mos. 19:14) Alvoren i Lots budskab gjorde intet indtryk på dem. Gør alvoren i det budskab som Jehovas vidner bringer, heller intet indtryk på Dem? Ja, hvordan reagerer De når Jehovas vidner kommer?

Ligesom Lot bringer Jehovas vidner i dag den advarsel at Guds vredes dag er nær, og de opfordrer indtrængende folk til at tage de fornødne skridt til at opnå fred med Gud før den frygtelige dag kommer. (Zef. 1:14-18; 2:2, 3) Apati, ligegyldighed, kostede Lots svigersønner livet; kun Lot og hans døtre undslap. At være ligegyldig nu, kan koste Dem livet.

Prøv at forestille Dem de tanker som fortidens apatiske mennesker må have gjort sig da de til fulde fattede den frygtelige ulykke der overgik dem. Mon ikke Noas samtidige har tænkt på arkens engang åbne dør, som Gud nu havde lukket, da vandene steg højere og højere, mod de højeste bjergtoppe? Og hvad med Lots svigersønner da ilden regnede ned over deres by? Ville de da ikke for sent indse at Lots advarsel alligevel havde været på sin plads? Men hvad da med det budskab som Jehovas vidner gang på gang har overbragt Dem? Det vil snart blive for sent at rette sig efter det.

Pligt til at gøre noget

Når ligegyldighed og efterladenhed hindrer en i at tage afstand fra det der er uret i Guds øjne, påtager man sig et alvorligt ansvar. I et tilfælde som omtales i Bibelen, var resultatet katastrofalt. Vi tænker her på beretningen om Eli, som i det gamle Israel var præst ved Guds tilbedelsessted i Silo. Hans to sønner var også præster, men de var „niddinger“ som viste stor respektløshed for Jehovas rene tilbedelse. (1 Sam. 2:12-17) Eli bebrejdede dem deres handlinger, men skred ikke aktivt ind, selv om deres onde handlinger var almindeligt kendt og bragte skændsel over Jehovas navn. Eli undlod at tage afstand fra deres ondskab. — 1 Sam. 2:29.

Eli fik nu et frygteligt budskab fra Gud: „Se, den tid skal komme, da jeg afhugger din og dit fædrenehus’ arm, så ingen i dit hus skal blive gammel. Og det tegn, du får herpå, skal være det, der overgår dine to sønner Hofni og Pinehas: på én dag skal de begge dø.“ (1 Sam. 2:31, 34) Som en opfyldelse heraf fik Eli overbragt det chokerende budskab at Israel hade tabt i krigen mod filisterne, at fjenden havde taget Guds pagts ark som bytte, og at begge hans sønner var faldet. Ved choket herover faldt han baglæns ned af den stol han sad på, og brækkede halsen. — 1 Sam. 4:17, 18.

Har De opdaget hvor gudsbespottelige præsteskabets lærdomme og skikke er? Har De opdaget at de ikke er i overensstemmelse med Guds ord? Hvad har De da gjort ved sagen? Mener De at det for fredens skyld er bedst ikke at sige noget eller at gøre noget ved det? Udskyder De hele tiden den dag, da De vil tage standpunkt mod det urette, ligesom Eli? En sådan ligegyldighed kan medføre Guds mishag. Den kan være farlig.

Man opnår ikke Guds godkendelse ved blot at lytte til Jehovas vidner, fordi man synes om deres oprigtighed og deres dygtighed til at bruge Bibelen. Man må gøre noget ved sit eget forhold til Gud. Hvis man ikke gør noget og ikke bringer sit liv i harmoni med det man lærer af vidnerne, kunne det sætte én i klasse med de troløse israelitter som hørte hvad Guds profet Ezekiel fortalte, men som ikke handlede derefter. Gud sagde til sin profet: „Se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter.“ — Ez. 33:32.

Nødvendigt at handle nu

Er De i tvivl om hvad De skal gøre? Det er tvingende nødvendigt at man bringer sit liv i overensstemmelse med Guds krav. Et af disse krav er at man regelmæssigt kommer sammen med andre som værdsætter Bibelens sandheder. (Hebr. 10:24, 25) Jehovas vidners møder står åbne for Dem og De er uden tvivl blevet inviteret til at overvære dem. Der vil De få lejlighed til at deltage i gruppedrøftelser af Bibelens lære, noget som hjælper én til hurtigt at gøre fremskridt til kristen modenhed.

’Ja, jeg vil gøre det i næste måned,’ siger De måske, ’eller så snart jeg har fået klaret nogle problemer som trænger sig på.’ Men hvad kan være vigtigere end selve livet? Man kan ikke tillade sig at tøve nu. Eli tøvede med at handle indtil det var for sent. Lots svigersønner havde måske handlet hvis de blot havde haft nogle få uger eller måneder til at tænke sagen igennem. Men Guds tid til Sodomas udslettelse var inde. Intet kunne holde den tilbage. På samme måde lukkede Gud døren til Noas ark til sin fastsatte tid, og intet kunne derpå åbne den igen.

Tiden er nu inde til at opgive sin apatiske holdning og for sin egen sikkerheds skyld gribe til resolut handling. Det kan være yderst farligt at tøve nu. Det gælder livet. Tag hurtigt imod muligheden for evigt liv i den nye verdensordning under Guds himmelske rige. Grib til handling, men gør det NU!