Spørgsmål fra læserne

● Jehova tillod polygami blandt jøderne men tillader det ikke blandt kristne. Har Guds moral ændret sig? — J. P., U.S.A.

Nej, Guds moral har ikke ændret sig. Den har altid været fuldkommen og er det stadig. Moses, der kendte den ægteskabsordning Gud tillod dengang, følte sig tilskyndet til at sige om Jehova: „Retfærdig og sanddru er han.“ (5 Mos. 32:4) Selv om Gud midlertidigt tillod en ægteskabsordning som han ikke tillader i dag, er hans retfærdighed lige så åbenbar i dag som den var på Moses’ tid.

Når nogen hører eller læser om at polygami var tilladt i det gamle Israel og blandt de hebraiske patriarker, sker det at de får den opfattelse at Gud så gennem fingre med en løsagtig kønslig adfærd. De forestiller sig at Jehova tolererede eller opmuntrede til løsagtighed. Intet kunne være ham fjernere! Et af de ti bud forbød jo en mand at have seksuel forbindelse med en andens hustru, og der var dødsstraf for blodskam, homoseksualitet og omgang med dyr. — 2 Mos. 20:14; 3 Mos. 18:6-23.

Vi må huske på at det ikke er Gud der har indstiftet flerkoneriet. Den første Bibelen nævner som havde to hustruer, var den praleriske Lemek, en af Kains efterkommere. (1 Mos. 4:19-24) Ingen af dem der brugte flerkoneri overlevede Vandfloden, for Noa og hans sønner havde kun én hustru hver. Da Gud senere handlede med patriarkerne efter Vandfloden, havde han endnu ikke givet omfattende love for den menneskelige adfærd, herunder ægteskabet. I nogle tilfælde tog en mand en medhustru for at få afkom med hende, da hans egentlige hustru var ufrugtbar, sådan som Abraham gjorde på sin hustru Saras opfordring. (1 Mos. 16:1, 2) Det er dog værd at bemærke at i mange af de tilfælde af polygami som Bibelen nævner, herskede der et ulykkeligt forhold og der var vanskeligheder, som for eksempel mellem Sara og Hagar, Hanna og Peninna, og mellem Salomons mange hustruer. — 1 Mos. 21:9, NW; 1 Sam. 1:1-6; 1 Kong. 11:1-6.

Med denne baggrund i det patriarkalske samfund fandtes polygami altså allerede i nogen grad blandt israelitterne på det tidspunkt da Jehova antog dem som sit folk; men for øvrigt ser det ud til at monogami var langt det almindeligste igennem hele Israels historie. Gud anerkendte de polygame ægteskaber der allerede eksisterede, men gav meget strenge love til regulering af forholdet. Tværtimod den anklage at Gud har vist ringeagt for kvindekønnet og ægteskabet, gav han i høj grad moralske love til beskyttelse af den første hustrus rettigheder og privilegier samt medhustruens og hendes børns rettigheder. (5 Mos. 21:15-17) Jehova forbød altså ikke polygami, men han tilskyndede ægtefællerne til at elske og respektere hinanden, og forbød kønslig umoralitet. Hans moralnorm var retfærdig, fuldkommen.

I Mattæus 19:8, 9 siger Jesus noget betydningsfuldt om ægteskabet. Skilsmisse var tilladt under den lov som Gud havde givet gennem Moses, og i den forbindelse sagde Kristus: „Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. Og jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.“ Ligesom Gud tillod skilsmisse, tillod han åbenbart også polygami, men gav samtidig strenge forskrifter for denne ordning.

Det kan sammenlignes med at Gud tillader de verdslige regeringers, øvrighedernes, eksistens. Jehova har ikke indsat dem fra begyndelsen, men de eksisterer, og Guds tid er endnu ikke inde til at fjerne dem. Han giver derfor sine tjenere forskrifter for hvordan de skal forholde sig over for denne ordning som han tillader for en tid. — Rom. 13:1-7.

Hvordan skal den kristne nu forholde sig over for polygami? Er det tilladt, eller er den tid hvori Gud har tilladt det, nu forbi?

Før Jesus fremsatte ovennævnte udtalelse om skilsmisse citerede han fra Første Mosebog 2:24 og sagde: „Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.“ (Matt. 19:5) Gud gav kun én hustru til Adam. Meningen var at de TO, ikke tre eller fire, skulle blive ét kød. Det er tydeligt at Jesus befaler sine disciple at vende tilbage til Guds oprindelige mønster for ægteskabet, at en mand kun har én levende hustru. Under inspiration viste apostelen Paulus at det er den rette forståelse. I Første Korinterbrev 7:2 skriver han: „Hver mand [skal] have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ Han sagde endvidere at en udnævnt tjener i menigheden skulle være „én kvindes mand“ og således sætte eksemplet for kristne. — Tit. 1:6; 1 Tim. 3:2, 12.

Gud bragte således den tidsperiode hvori han havde gjort en indrømmelse med hensyn til den ægteskabelige ordning, til ophør. Han genindførte simpelt hen den ordning han havde indstiftet fra begyndelsen. Guds moral havde således ikke ændret sig — den forblev fuldkommen. Jehova var stadig imod kønslig umoralitet. Han havde hele tiden betragtet det som noget nedværdigende der fortjente en streng straf. — Gal. 5:19-21; 1 Kor. 5:9-13; 6:9, 10.

Som vi har set har Jehova under begge ordninger — da han midlertidigt tillod polygami, og nu, under den kristne ordning, da han kræver monogami — været imod løsagtighed og kønslig umoralitet, og har tilskyndet til selvbeherskelse, kærlighed og respekt i ægteskabet. Moses havde omtalt Jehova som „retfærdig og sanddru“. Kristus og Paulus sagde det samme. (Joh. 17:25; Rom. 3:26) Og vi i dag kan give dem ret; vi ved at Gud har været konsekvent og fuldkommen med hensyn til sin moral.