Hvad gør du med det du har lært?
EN KONTORASSISTENT på Vagttårnets hovedkontor i Brooklyn blev spurgt om der var indløbet breve fra folk der udtrykte deres taknemmelighed efter at have læst bogen Sandheden der fører til evigt liv (udgivet på engelsk af Vagttårnsselskabet i juni 1968). Hans svar var en begejstret bekræftelse. Bogen havde fået en særdeles god modtagelse.
Interessen for den har været så stor at det har været svært at holde den på lager. I løbet af det første halvandet år har man måttet trykke mere end 23.095.000 eksemplarer på 31 sprog. Hvad oplagets størrelse angår, overgås den allerede nu kun af Bibelen i den vestlige verden. Og dette er kun begyndelsen!
Læsernes reaktion har været overvældende gunstig. De siger: „’Sandhedsbogen’ indeholder et væld af oplysninger.“ „Den åbner ens øjne for sandheden.“ „Den bedste bog jeg nogen sinde har læst om Bibelen.“ Den „hjælper en til meget hurtigt at se forskellen mellem sand og falsk religion“. „Den fremholder oplysningerne så klart og præcist at jeg ligefrem var tvunget til at lægge mit liv sådan til rette at jeg kunne tjene Jehova.“ „Det er sandheden!“
’Sandhedsbogen’ er ikke først og fremmest beregnet på at underholde, selv om man kan have stor glæde af blot at læse den igennem. Bogen er hovedsagelig en bibelstudiebog. Den har til formål at tydeliggøre hvad der er sand religion i denne verden hvor der findes så mange trossamfund og så lidt tro. Bogen fremholder på grundlag af Bibelen den rette måde at tilbede Gud på. Den er skrevet enkelt og klart, så enhver oprigtig læser kan se om hans egen tro eller gudsdyrkelse er rigtig eller ej.
Men det bedste ved bogen er uden tvivl at den egner sig så godt til hjemmebibelstudium og familiebibelstudium. Ja, når Jehovas vidner tilbyder den til offentligheden, tilbyder de samtidig et gratis seksmåneders systematisk bibelkursus på grundlag af denne bog i folks eget hjem. Indtil dato har i tusindvis af mennesker taget imod dette tilbud, og det har de haft stort udbytte af.
Det gode udbytte af et bibelstudium
Et bibelstudiums velsignelser kan spores i de ændringer til det bedre som det udvirker i et menneskes liv. (Hebr. 4:12) For eksempel blev en kvinde efter kun tre ganges studium over ’Sandhedsbogen’ klar over at Gud skal tilbedes „i ånd og sandhed“. (Joh. 4:23, 24) Hun lagde især mærke til skriftsteder som „tag jer i vare for afguderne“ og „fly afgudsdyrkelsen“. (1 Joh. 5:21; 1 Kor. 10:14) Allerede ugen efter fjernede hun alle religiøse billeder fra sit hjem, billeder som hun og hendes familie havde gjort til genstand for tilbedelse i årevis. Hvorfor gjorde hun det? Hun svarer: „Man skal kun tilbede Gud.“ — Matt. 4:10.
En katolsk dame der var meget aktiv inden for kirken, gik hen til sin præst og spurgte ham om brugen af Guds navn. „Han indrømmede at Guds navn er Jehova,“ fortæller hun, „men han mente ikke at det var nødvendigt at bruge det. Og med hensyn til religiøse billeder, statuer og medaljoner sagde han at det alt sammen var et udtryk for overtro. Han tilskyndede mig til at læse Bibelen, for, som han sagde, ’der er kraft i den. Hvis det indgiver Dem kærlighed til Jesus Kristus at blive et af Jehovas vidner, skulle De blive det.’ To uger senere forlod jeg den romersk-katolske kirke fuldstændigt, da jeg indså at jeg ikke kunne tilbede på en hyklerisk måde.“
Efter at have gennemgået nogle få kapitler i ’Sandhedsbogen’ opsøgte en søndagsskolelærerinde sin præst og oplyste ham om at hun gerne ville være et af Jehovas vidner. Hun fratrådte som søndagsskolelærerinde og meldte sig ud af kirken. Hendes mand meldte sig også ud.
En stofmisbruger fortæller at han boede i et kollektiv sammen med seks andre, da en af Jehovas vidners forkyndere begyndte at læse Bibelen sammen med ham. „Det udvirkede en vidunderlig forandring i mit liv!“ siger han. „De såkaldte ’åndelige oplevelser’ som ’stoffet’ gav os var tomme sammenlignet med blot en time af det liv jeg lever nu. Nu er der gået otte måneder, og min hustru og jeg venter ivrigt på at blive døbt; vi deltager nu i den teokratiske skole og i tjenesten på arbejdsmarken.“
Dette er blot nogle få af de mange eksempler der kunne nævnes på at et bibelstudium kan give storslåede resultater. Før man kunne høste goderne, måtte der imidlertid foregå en åndelig vækst. Hver elev måtte vise at han eller hun oprigtigt ønskede at bringe sit liv i overensstemmelse med Guds vilje; derpå fulgte velsignelserne.
Hvilke fremskridt har du gjort?
Hvordan forholder det sig med dig? Hvad har du gjort med bogen Sandheden der fører til evigt liv siden du modtog den? Hvis du har læst den, er det godt, og du har uden tvivl glædet dig over det du har læst. Men bogen har uendelig meget mere at tilbyde. Den fremholder Bibelens løfte om en storslået belønning til dem der lever efter Guds vilje og hensigt. Det kan betyde rige velsignelser for dig nu og med tiden evigt liv. — Joh. 17:3.
Hvis du er i færd med at læse ’Sandhedsbogen’ sammen med et af Jehovas vidner, hvilke fremskridt har du da gjort? Er du tilfreds, med det du lærer? Har det ændret dit liv? Den kristne apostel Paulus tilskyndede den unge mand Timoteus til at grunde over de ting han lærte: „Fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning. Hold dig til disse ting, thi ved at gøre det vil du frelse både dig selv og dem som lytter til dig.“ (1 Tim. 4:15, 16, NW) Følger du dette inspirerede råd? Grunder du over det du har lært og det du lærer? Fordyber du dig i hvad det betyder for dig og for din måde at leve livet på? Svarene på disse spørgsmål har stor betydning, for de røber i hvor vid udstrækning man lader sandheden fra Guds ord indvirke på sit liv. — 2 Kor. 13:5.
Hvis man er utilfreds med de fremskridt man gør i åndelig retning som følge af sit bibelstudium, hvad kan årsagen da være? Ofte ligger vanskeligheden i den personlige interesse og forberedelsen. Hvis man ikke forbereder sig på lektien, ikke understreger svarene og ikke tænker på hvordan man kan udtrykke det man har lært med sine egne ord, da vil fremskridtene kun ske langsomt. En forkynder fortæller om et ungt par som han begyndte at studere Bibelen sammen med: „Hver uge læste de lektien omhyggeligt igennem og drøftede oplysningerne med hinanden når de forberedte sig på vort studium.“ Dette unge par gjorde hurtigt fremskridt, og du forstår sikkert hvorfor.
Jehovas vidner, der som forkyndere stiller deres tid og kræfter gratis til rådighed for at lede bibelstudier i folks hjem, gør dette fordi de tror at folk der anmoder om et sådant studium oprigtigt ønsker at tilbede og tjene den sande Gud, Jehova. Men hvis eleven ikke forbereder sig på lektien, hvad skal forkynderen da tro? Vil han få det indtryk at eleven er oprigtig, at han skønner på den indsats forkynderen gør og det offer forkynderen bringer til gavn for ham? Ja, mon eleven egentlig forstår hvor enestående og kosteligt et privilegium det er at lære om universets Skaber? Hvis det går langsomt med at gøre fremgang bør man tænke over disse ting.
Få ting i livet glæder en forkynder mere end det at et menneske går op i bibelstudiet med liv og lyst. Han fryder sig over at kunne hjælpe andre til at vokse i åndelig forståelse. Når eleven forbereder sig og frit svarer med sine egne ord, er forkynderens glæde overvældende. Dette er nemlig et tegn på elevens interesse, fremgang og åndelige vækst. — 1 Tess. 1:6, 9, 10.
Retter du dig efter det du lærer?
Ofte hæmmes fremgangen, ikke fordi eleverne ikke lærer noget, men fordi de mangler viljen til at rette sig efter det de lærer. De kan ikke indse at der må være en nær forbindelse mellem Guds ord og deres levevis. Retter du dig efter det du har lært fra Guds ord? Husk på at du kun vil gøre ringe eller slet ingen fremgang medmindre du gør dette. „Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“ Jak. 2:26.
Hvad skulle du for eksempel gøre? Nu da du har lært hvem Gud er og at det er muligt at nærme sig ham i bøn, benytter du dig så virkelig af denne storslåede foranstaltning? Beder du til Jehova?
Nu da du har lært hvad Bibelen siger om brugen af religiøse billeder og statuer og om afgudsdyrkelse, hvad har du så gjort for at bringe dit liv i overensstemmelse med disse krav for sand tilbedelse?
Kapitel syv i ’Sandhedsbogen’ hedder „Findes der onde ånder?“ Retter du dig efter det du har lært ved at undgå de genstande og handlinger hvorved dæmonerne vildfører menneskeheden?
Og hvis du som et resultat af dit studium af Bibelen har indset at den kirke du tilhører ikke har lært dig sandheden fra Guds ord, kommer du da stadig i denne kirke, eller er du stadig indmeldt i den? I bekræftende fald, hvorfor? Kan det behage Gud at du bliver ved med at tilhøre en sådan institution? (Jak. 1:6-8) I de eksempler der er nævnt tidligere i denne artikel har eleverne rettet sig efter de sandheder de lærte ved deres bibelstudium. De foretog de nødvendige forandringer, og så blev deres fremgang åbenbar.
Overværer du møderne?
En forkynder skriver om en ung kvinde som han havde mødt i forkyndelsen fra hus til hus og som han var begyndt at læse ’Sandhedsbogen’ med: „Det allerførste studium var helt forbløffende! Det var tydeligt at dette menneske i løbet af ganske kort tid ville gøre fremgang i åndelig henseende! Ved det andet studium gennemgik vi to kapitler. Da vi havde holdt det tredje studium begyndte hun at overvære møderne om torsdagen og om søndagen. Dette var sandheden; hun vidste det og hun var interesseret at lære den at kende.“
Det er altid dem der kommer til menighedens møder der hurtigt gør fremskridt i åndelig henseende. De er glade for samværet med Guds folk og ser frem til at være sammen med dem i deres lokale rigssal. Dette er meget rosværdigt, for derved efterkommer de den bibelske formaning der lyder: „Lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Enhver som følger dette råd vil få Guds velsignelse.
Har du overværet et af Jehovas vidners møder? Hvis ikke, hvorfor da ikke? Er det besværligt for dig at komme? Tror du at du vil føle dig som en fremmed? Tænker du på hvad dine naboer vil sige? I virkeligheden er der ikke nogen gyldig grund til at holde sig tilbage. Hvis Jehovas vidner virkelig er Guds folk, så er det vigtigt for dig at komme sammen med dem. Og der findes afgjort ingen bedre måde hvorpå du nøjagtigt kan finde ud af hvilken slags mennesker de er, end ved at gå til deres møder, for dér er det muligt for dig at komme i direkte kontakt med et udsnit af dem. — Mark. 8:38; Matt. 25:40.
Fortæller du andre om den gode nyhed?
Jesus Kristus sagde: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ (Ap. G. 20:35, NW) Hvad har du lært som du gavmildt kunne dele med andre? Sandheden fra Guds ord. Og kunne man give sine slægtninge, venner og naboer noget bedre og mere dyrebart end ord, der kan betyde evigt liv for dem?
Hvis du er glad for det du har lært, har du da prøvet at fortælle andre om det? Hvorfor ikke gøre det? „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man [bekender man offentligt, NW] til frelse.“ (Rom. 10:10) Så vigtigt er det at fortælle andre om den gode nyhed om Guds rige.
Hovedpunkter som du må huske
Der er hovedsagelig fire ting som du må have i tanke: den første har at gøre med din forberedelse til dit hjemmebibelstudium. Hvor meget gør du ved det? Her gælder det bibelske princip: „Den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ (2 Kor. 9:6) Hvis man ikke gør nogen særlig stor indsats, skal man heller ikke vente at få meget ud af det. Jo større indsats man gør, jo større åndelig velsignelse får man.
Det andet punkt er at man i hverdagen må rette sig efter det man lærer fra Guds ord. Som disciplen Jakob siger: „Når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det, er man skyldig i synd.“ (Jak. 4:17) At rette sig efter det man lærer, spiller altså en stor rolle for ens kristne vækst og livsførelse.
For det tredje må man ønske at komme sammen med Guds folk. Man må være interesseret i at komme til de møder der afholdes af den lokale menighed. Ved at overvære dem viser man at man ønsker at være en del af Guds folk. — Sl. 22:23.
Og for det fjerde: hvis det man lærer fører til evigt liv og er noget som alle kan få del i, vil det være kristent at fortælle andre om det; det vil være et udtryk for uselviskhed. Og det vil være mest nærliggende at man fortæller om det til dem man holder af, sine slægtninge og naboer. — Joh. 1:35-42.
Du kunne stille dig selv dette spørgsmål: „Hvad gør jeg med det jeg har lært under mit studium af Guds ord, Bibelen?“ Er du tilfreds med den fremgang du har gjort? Hvis du svarer ja, har du grund til at glæde dig! Hvis der kunne gøres lidt mere her og der, så gør det. „Kæmp I for at komme igennem den snævre port;“ sagde Jesus, „thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.“ (Luk. 13:24) Den snævre port fører til evigt liv. Gør alt hvad der står i din magt for at få del i håbet om det evige liv som Gud har givet løfte om.