Hvornår vil Guds vilje ske på jorden?

„KOMME dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:10.

Der er gået nitten hundrede år siden Jesus fra Nazaret som den første udtalte disse ord, der er en del af den mønsterbøn han lærte sine disciple. Siden da er ordene blevet gentaget milliarder af gange af milliarder af mennesker jorden over.

Men er det vi ser på jorden i dag en opfyldelse af denne bøn? Det er klart for enhver at svaret er nej. Det kan godt være at nogle vil forsikre os om at det står udmærket til med menneskeheden og at fremtiden tegner sig lyst. Men den slags udtalelser kommer til at lyde hult når man sammenligner dem med de faktiske forhold.

Det er ikke forrykte fanatikere, men præsidenter, statsmænd, videnskabsmænd, historikere og andre ansete mænd der i dag udtrykker deres alvorlige bekymring for menneskehedens fremtid. De siger advarende at jorden let kan blive til en kæmpemæssig kirkegård for både mennesker og dyr, hvis ikke man finder en løsning på de største af de problemer som denne klodes indbyggere står over for — og hvis ikke man finder den hurtigt. Der er ikke alene faren for en tredje verdenskrig med interkontinentale, brintbombebærende raketter, men der er også de problemer vi står midt i allerede nu: Den omfattende forurening af luften, jorden og vandet; problemet med at skaffe føde til jordens befolkning, der vokser foruroligende og efter nogle beregninger vil være dobbelt så stor om tredive år; og problemet med den smuldrende respekt for myndighed og moralnormer.

Hvilke løsninger kan mennesker da tilbyde? For nylig sagde flyverveteranen Charles A. Lindbergh i en omtale af det presserende behov for at forhindre den moderne teknologi i at tilføje jorden yderligere skade: „Vi har brug for en politik og en planlægning der omfatter hele vor klode og spænder over alt hvad mennesker formår i rum og tid.“

Men hvem kan lægge en sådan plan for hele jorden eller formulere en verdensomfattende politik der kan fungere og føre effektiv kontrol med menneskelig formåen? Er det videnskabsmænd — dem der har udviklet atomvåbnene og har skabt den moderne teknologi som nu udsætter vore omgivelser for forureningsfare — er det dem der skal formulere en sådan plan? Og hvilken regering eller sammensætning af regeringer kunne sikre at en sådan politik blev håndhævet, hvis den blev formuleret?

Tænk et øjeblik på De forenede Nationer, den største og mest udbyggede internationale organisation som mennesker endnu har frembragt. Hvilken forvisning kan man hente dér? FNs generalsekretær U Thant sagde for et års tid siden ved en kongres for verdensføderalister at De forenede Nationer har brug for reformer og for „en verdenslov der kan håndhæves“, støttet af „de nødvendige udøvende, lovgivende og dømmende instanser“. Han sagde videre: „Forplumringen af vore omgivelser er så alvorlig at medmindre der straks skrides ind, er det tvivlsomt om vor klode vil være i stand til at give mennesket de nødvendige livsbetingelser.“

Omkring to måneder senere, ved åbningen af FNs femogtyvende generalforsamling, stillede U Thant følgende spørgsmål: „Er det ikke på høje tid at denne verdens ledere radikalt tager afstand fra fortidens fejltagelser og indser at forståelse, kærlighed og tolerance er de ædleste former for interesse på vor lille og indbyrdes afhængige planet?“

„Forståelse, kærlighed og tolerance“! — Har De forenede Nationer gjort fremskridt i retning af at undervise i disse egenskaber og indprente dem i alle menneskers sind og hjerte? Kendsgerningerne svarer nej. Kan vi regne med at verdens religioner vil gøre dette? Nej, ikke når vi ser på hvor lidt de har formået i de mange hundrede år de har eksisteret og når man bemærker den usikkerhed og de vanskeligheder de selv er besværet af.

Hvordan Gud vil sørge for den nødvendige forandring

Bibelen viser at den der har skabt jorden, mennesket og alle former for liv, er den eneste som kan og vil styre hele jorden og give den vejledning i moral som jordens beboere har så hårdt brug for. Han har valgt at gøre dette ved hjælp af en regering med sæde i himmelen, ledet af hans egen søn, Kristus Jesus. Denne regering er det rige som folk har bedt om i århundreder.

Men her vil nogle måske sige: „Er det virkelig realistisk at sætte sin lid til at Gud vil ordne forholdene på jorden, når denne bøn efter nitten hundrede års forløb endnu ikke er blevet opfyldt?“

Men skulle man ikke snarere spørge: „Er det virkelig realistisk at blive ved med at sætte sin lid til at ufuldkomne mennesker skal ordne forholdene, når deres ledere efter alle disse mange hundrede år nu indrømmer at de selv er dybt bekymrede for menneskehedens fremtid?“ Mon ikke det er mere tvivlsomt at stole på at døende mennesker skal redde os ud af verdens nuværende håbløse situation, end at vende sig til den evige Gud for at få et håb for fremtiden?

Folk der har fingeren på pulsen indrømmer at hvis der skal ske nogen virkelige forbedringer, må alle jordens mennesker, herskere såvel som undersåtter, samarbejde fuldt ud. Selviskhed, både hos nationer og enkeltpersoner, må fjernes. Forekommer det Dem personligt at der sker virkelige fremskridt i den retning? Er folk dér hvor De bor ved at ændre væremåde i den retning?

Her må man imidlertid ikke tage fejl. Bibelen siger ikke at den nødvendige forandring vil ske ved at religiøse organisationer gennemfører en verdensomvendelse. Den har med klare ord forudsagt at forholdene på jorden skulle blive som de er nu, simpelt hen fordi nationerne — herskerne og folk i almindelighed — i deres stædighed ville nægte at underlægge sig Guds vilje og bringe deres liv i harmoni med den.

I Bibelens sidste bog vises det at jordens nationer, deres hære og deres folk, både fra den ’frie’ verden og den ’ufrie’ verden, sætter sig imod at Guds rige gennemfører Guds vilje på jorden. Derfor siges det om Kristus at ’han skal vogte folkeslagene med jernspir’, hvorved han vil befri jorden for alle som modsætter sig hans herredømme i Riget. (Åb 19:11-21) Det er i virkeligheden det De beder om hvis De beder med ordene: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“

1914 var vendepunktet

Bladet Vagttårnet henledte allerede i sin engelske udgave for marts 1880 opmærksomheden på de bibelprofetier der peger frem til året 1914 som det tidspunkt hvor den periode som Jesus kaldte „hedningernes tider“ skulle slutte. (Luk. 21:24) Det betød at denne verdens systemer på det tidspunkt trådte ind i „de sidste dage“, der skulle føre frem til „en stor trængsel“ som ville resultere i evig udslettelse for disse systemer, der så ville blive erstattet af Guds nye system. (2 Tim. 3:1; Matt. 24:21, 22) Hvert år der er gået siden 1914 har styrket vor overbevisning om at dette er rigtigt.

Det er som den engelske historiker H. R. Trevor-Roper sagde i 1954: „Siden 1914 har verden fået et nyt præg: et præg af internationalt anarki.“ Tolv år senere sagde Konrad Adenauer, Vesttysklands tidligere forbundskansler: „Tryghed og ro er forsvundet fra folks tilværelse siden 1914.“

Dette blad har gang på gang vist ud fra Bibelen at de bedrøvelige tilstande der har udviklet sig og er blevet stadig værre siden 1914, er et tydeligt bevis på at vi lever i det slægtled som vil opleve at Guds vilje sker på jorden. Nu er det tiden hvor vi kan gøre som Kristus Jesus sagde: „Da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig. . . . Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, før det er sket alt sammen.“ — Luk. 21:28-32.

Denne verdens mennesker kan ikke tilbyde nogen stabil og sikker løsning. Deres løfter og forudsigelser om noget bedre er slået fejl den ene gang efter den anden. Hvorfor skulle man lade sig føre med af disse mennesker, mens de stadig bevæger sig mod den uundgåelige katastrofe, fordi de har forkastet Guds vilje? Guds profetiske ord er ikke slået fejl. Tiden har bekræftet dets sandfærdighed og dets ufejlbarlige nøjagtighed. Det slægtled der oplevede begyndelsen på den elendighedens tid som 1914 indledte, er nu ved at svinde ind. Men før dette slægtled forgår, vil den varslede ’store trængsel’ komme. Også De kan være blandt de glade overlevende, også De kan blive udfriet fra en verdensordning der har vist sig at være undertrykkende, ukontrollabel og dødbringende. Vi vil opfordre Dem til at undersøge Guds profetiske ord og søge kundskab og forståelse, som vil give Dem den tro der er nødvendig for at holde ud nu og få livets gave i Guds retfærdige nye ordning. Jehovas vidner vil med glæde og uden vederlag hjælpe Dem med at få en sådan styrkende og livgivende kundskab. De er velkommen til at skrive til os.

[Ramme på side 292]

’Når I ser dette ske, da er Guds rige nær.’

„Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige.“a

I de to verdenskrige der er udkæmpet siden 1914 er over 69.000.000 blevet dræbt.

„Der skal være hungersnød . . . både her og der.“

Man mener at halvdelen af jordens befolkning er underernæret; 3.500.000 dør hvert år af sult og underernæring.

„Pest . . . både her og der.“

Den spanske syge ramte 500.000.000 mennesker i 1918-19; 21.000.000 døde. Også andre sygdomme kræver mange dødsofre.

„Jordskælv både her og der.“

Siden 1914 har man registreret næsten dobbelt så mange større jordskælv som i løbet af de foregående 200 år.

„Lovløsheden tager overhånd.“

Vold og lovløshed hjemsøger jorden som en pest.

„Mennesker skal dåne af rædsel og gru.“

Frygt er ifølge nogle kommentatorer den følelse som mere end nogen anden dominerer folks tilværelse i dag.

„Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden . . . og så skal enden komme.“

Jehovas vidner forkynder den gode nyhed om Riget i 206 lande, og deres bøger og blade udgives på 165 sprog.

[Fodnote]