Hvor tidligt skal man begynde at undervise sine børn?
1. Hvilken indstilling til tidlig undervisning af børn har udviklingsteorien bidraget til?
HVOR tidligt er det „tidligt nok“ at begynde at undervise sine børn? Mange er af den opfattelse at livets første få år blot er en tid man skal igennem og at barnet mere eller mindre automatisk passerer visse „stadier“, og at det der sker i disse første år ikke vil have nogen synderlig virkning på det senere hen i livet. Intet er mere forkert. Det erkendes nu at denne tanke vandt popularitet på grund af evolutionsteorien der blev fremsat af Darwin. I bogen Pre-School Education Today, der handler om undervisning af børn før skolealderen, tilbagevises denne tanke, idet det påpeges hvad den fører med sig. På side 30 står der: „Når som helst lille Johnny gør noget ’slemt’, forklares hans opførsel derfor med at det blot er et stadium han er ved at komme igennem. Endvidere må Johnnys uønskede opførsel, ifølge [en evolutionists] parabel om haletudsens hale — som går ud på at bagbenene ikke udvikles hvis halen skæres af — ikke hæmmes, da man ellers kan hindre at fremtidige ønskværdige karaktertræk kommer frem.“ Kunne du tænke dig at følge en sådan evolutionistisk tanke i opdragelsen af dit barn, eller vil du lade dig lede af Guds ord?
2, 3. (a) Hvordan lærer Bibelen os at se på et barns første år? (b) Hvornår bør et barns religiøse undervisning begynde, ifølge Markus 10:15?
2 Stik imod denne tanke viser Bibelen at de første år er kostbare, betydningsfulde og kritiske og ikke bør forspildes af forældrene. Husk at Jesus Kristus sagde: „Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.“ (Mark. 10:15) Det græske ord for „lille barn“ er paidiʹon. Det kan bruges om en tolvårig, som i Markus 5:40-42, der beretter om en pige som Jesus oprejste fra de døde. Men det kan også bruges om en nyfødt, og således blev det brugt om barnet Jesus da hyrderne kom til ham. — Luk. 2:17.
3 I betragtning af Jesu udtalelse må det siges at være tåbeligt at vente til et barn har overstået sine første år før man begynder at tænke alvorligt på at give det den betydningsfulde vejledning fra Bibelen. Forældrene måtte i så fald i realiteten sige: ’Nu da du ikke mere er et lille barn må du „vende om“ og blive som et lille barn igen, så du kan blive undervist i sandhederne om Guds rige og tage imod dem.’ Hvorfor ikke hellere undervise barnet mens det endnu har barnets fortrin? Hvorfor forpasse den glimrende tidsperiode hvor din søn eller datter er et lille barn, sagtmodigt, let påvirkeligt, villigt og endog ivrigt efter at lære? Hvornår kan du altså begynde at undervise dit barn for at det kan opnå et liv i Guds gunst? Lige fra fødselen — der er ingen tid at spilde!
4. Hvor meget vokser et barns hjerne i løbet af de første to år?
4 Er dét praktisk muligt? Er det realistisk? Det er det. Ganske vist kan et nyfødt barn ikke gøre ret meget mere end trække vejret, sutte, føle, græde, gabe og sove. Alligevel begynder indtrykkene i løbet af få dage eller uger at blive præget i dets sind. Dets fatteevne begynder allerede at virke. En af de største fejltagelser forældre begår er måske at de undervurderer barnets fatteevne i disse første år. Ved fødselen har barnets hjerne kun en fjerdedel af den vægt den vil have når barnet er blevet voksent. Men i løbet af bare to år vokser hjernen så hurtigt at den kommer op på tre fjerdedele af den voksne hjernes vægt.
5. (a) Hvilke interessante kommentarer har forskere fremsat om et barns forstandsmæssige vækst? (b) Giv et eksempel på børns evne til at lære.
5 Barnets forstand vokser også. Forskere mener at et barns forstand vokser lige så meget i de fire første år som i de næste tretten. Nogle siger at „de begreber barnet lærer før sin femte fødselsdag er blandt de vanskeligste det nogen sinde kommer ud for“. Et af de begreber barnet lærer er sproget. Ifølge en anden kilde er det at lære at tale „sandsynligvis den vanskeligste forstandsmæssige præstation der nogen sinde kræves af en menneskeskabning“. Betvivler du dette? Så prøv blot at lære et nyt sprog! Inden længe bliver du klar over hvilken forstandsmæssig bedrift dit barn udfører når det lærer at tale. Og husk så at når du begynder at studere et nyt sprog, har du allerede lært ét i forvejen, og du ved hvordan et sprog er opbygget. Det ved dit barn ikke. Tænk også på de børn hvis forældre er af forskellig nationalitet, eller som bor i områder hvor der tales flere sprog. I en alder af fire-fem år taler disse børn ofte med lethed to sprog, og som regel uden den mindste accent! Fatteevnen er tydeligvis til stede. Små børn har en forbavsende evne til at lære — men denne evne skal bruges, udvikles og ledes i den rigtige retning. Din hjælp er påkrævet; meget afhænger af dig.
6. (a) Hvad fortjener endnu større opmærksomhed end barnets mentale udvikling? (b) Hvad sker der på dette område i løbet af det første år?
6 Som en sand discipel bør du dog ikke udelukkende tænke på dit barns sind og dets mentale udvikling. Du bør være langt mere interesseret i dit barns hjerte, ja i at opøve dets hjerte til at danne de rette bevæggrunde. (Ordsp. 4:23) Ved fødselen er et barns hjerte relativt stort, men det bliver dobbelt så stort i løbet af det første år, hvorefter væksten foregår noget langsommere. Allerede i det første år begynder vanerne at dannes. I løbet af dette år begynder barnet at vise sin villighed — eller mangel på samme — til at adlyde den voksne. Og vi ved at lydighed måske er den vigtigste af alle forudsætninger for at opnå Guds gunst. Det kan betyde liv eller død om man viser lydighed. Derfor er det så vigtigt at du begynder at forme dit barn lige fra fødselen. — Præd. 12:13; Jer. 7:23.
7. (a) Hvad siger forskere om udviklingen af barnets personlighed? (b) Hvad viser at mange mødre ikke forstår dette?
7 Dette bekræftes i en artikel i Science Digest for marts 1969. Ifølge dr. Marvin Ack har undersøgelser vist at „størstedelen af et menneskes personlighed dannes før skolealderen. Det er naturligvis almindeligt kendt at børn under den skolepligtige alder er særdeles lette at påvirke og forme“. „Men,“ siger han, „vi har opdaget at det de erfarer i barndommen i form af indstillinger og oplevelser ofte danner varige, og undertiden uforanderlige, adfærdsmønstre.“ Vil det sige at sådanne mønstre ikke kan ændres når barnet er fyldt fem år? „Nej,“ siger en anden forsker. „Barnet vedbliver med at være temmelig let at forme i de første syv leveår, men jo længere man venter, des mere radikalt må man ændre dets miljø — og sandsynligheden for at der sker en forandring bliver ringere år for år.“ Ikke alle forældre erkender dette. Alene i De forenede Stater findes der omkring fire millioner børn under den skolepligtige alder hvis mødre er udearbejdende. En del af mødrene er muligvis tvunget til det; men mange drager åbenbart den slutning at de alligevel ikke kan lære børnene ret meget i disse første år. Hvilken katastrofal fejltagelse!
8. Forklar hvordan miljøet i hjemmet påvirker et barn i god eller dårlig retning.
8 Det miljø du skaber for dit barn i disse første leveår spiller en overordentlig stor rolle i den proces hvorved barnet formes. Det der betyder noget er ikke så meget hvilket hus du bor i, som hvordan der er i det hjem du skaber i huset. Er der rent, pænt og ordentligt? Er det et fredeligt hjem, uden skænderier, højrøstet og vred tale? Viser I forældre hinanden respekt? Hvis ikke, kan I da med rimelighed forvente at jeres børn skal blive anderledes og vise jer respekt? Indrømmer I det når I begår en fejl? Dersom et barn aldrig hører sin fader eller moder give udtryk for ydmyghed, hvordan skulle ydmyghed da kunne blive et mønster for barnet? Følgende farer er der også: Hvis forældrene giver det udseende af at de aldrig gør noget forkert, tænker barnet måske at det trygt kan gøre hvad som helst forældrene gør, så vil det altid være rigtigt. Hvis forældrene fortæller hvad de kalder „små“ løgne, det være sig til en nabo eller til en der opkræver en regning, vil barnet mene at det kan fortælle sine egne „små“ løgne. Og hvis forældrene ikke er enige om barnets opdragelse, eller de altid fremsætter advarsler men sjældent forlanger dem respekteret, da skal barnet snart opdage det, og dets respekt for de regler forældrene fastsætter daler lige så hurtigt. I kan roligt regne med at alt dette sætter dybe, næsten uudslettelige spor i et barns modtagelige sind. Det kan naturligvis ikke undgås at barnets naturlige uskyld og medfødte sans for ærlighed og retfærdighed får nogle knubs med tiden. Men sørg endelig for at det ikke bliver dig der giver disse knubs.
Brug selve Bibelen — fra den spæde barndom
9. Hvorfor er det vigtigt at bruge selve Bibelen under opdragelsen af barnet, og hvor tidligt bør man begynde?
9 Det gode eksempel er vigtigt, men ikke nok. Barnet må vide hvorfor forældrene holder sig til visse normer og hvorfor de kræver at barnet gør det samme. Det betyder at de må bruge Bibelen. Og lad det være sagt endnu en gang: begynd fra barnet er helt lille. Til Timoteus skrev apostelen Paulus: „Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af, og du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.“ — 2 Tim. 3:14, 15.
10. Betyder det græske ord som Paulus brugte her blot „fra barndommen af“, eller hentyder det til „den spæde barndom“?
10 Det græske ord breʹfos, som Paulus anvender her og som er oversat med barndommen, betyder egentlig et lille barn. I virkeligheden bruges ordet almindeligvis om et ufødt barn, som tilfældet er i Lukas 1:41, 44, hvor det i beretningen om Marias besøg hos Elisabet siges at ’fosteret sprang i Elisabets liv’ da hun hørte Marias hilsen. Men breʹfos kan også betyde et nyfødt barn, et lille barn eller et spædbarn; sådan bruges det i Apostlenes Gerninger 7:19, 20 om den tre måneder gamle Moses. Altså siger Paulus ikke at Timoteus havde kendt de hellige skrifter fra ’ungdommen’ af, ja egentlig ikke engang fra ’barndommen’ af, men i realiteten fra „den spæde barndom“. (NW) Hvordan kunne han det?
11. Hvordan kunne Timoteus have kendt skrifterne fra „den spæde barndom“?
11 Jo, Paulus mente åbenbart at uanset hvor langt Timoteus’ hukommelse rakte tilbage, kunne han ikke huske en tid da han ikke var blevet oplært af sin moder og bedstemoder i Guds inspirerede ord. (2 Tim. 1:5) Noget af det første der havde sat sig fast i Timoteus’ bevidsthed i den tidlige barndom var erindringen om De hellige Skrifter og deres lære. Timoteus kunne med Davids ord i Salme 22:11 sige til Jehova: „Fra moders liv var du min Gud.“ Vil dit barn kunne sige det samme? I forældre kan gøre det samme som Timoteus’ moder og bedstemoder gjorde, og I kan også forvente et godt resultat.
12. (a) Hvem bør oplære børnene i hjemmet? (b) Hvorfor er det vigtigt at bruge tid sammen med sine børn og vise dem personlig opmærksomhed?
12 Timoteus’ fader var ikke kristen. Kristne fædre bør ikke overlade oplæringen af deres børn udelukkende til deres hustru. Gør de det vil det koste dem en del af børnenes respekt. Apostelens vejledning i Efeserbrevet 6:4 lyder: „Og I fædre! I må ikke opirre [irritere, NW] jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ Hvordan kan man opirre eller irritere et barn? Blandt andet ved at forholde det den opmærksomhed som børn har en naturlig trang til, og som de trives ved lige fra de er spæde. Er det ikke rigtigt at hvis du viser et lille barn interesse, varer det ikke længe før den lille mund åbner sig i et stort smil (og måske afslører en enlig tand)? Barnets egen fader eller moder kan derimod ved en ganske enkelt handling få barnet til at klukle eller juble af begejstring! Lidt større børn hungrer også efter forældrenes interesse. De kan endog finde på at opføre sig dårligt for at påkalde sig forældrenes opmærksomhed. En af de bedste gaver I forældre kan give jeres børn, uanset børnenes alder, er derfor noget af jeres tid, jeres personlige opmærksomhed og interesse. Det er ikke nok at give ordrer og irettesættelser; en sådan form for opdragelse kan i sig selv skabe irritation. Barnet ønsker og trænger til at I sætter jer ned sammen med det og tager jer tid til at forklare hvorfor det skal én ting og ikke må noget andet, i stedet for bare at diktere ’du skal’ eller ’du må ikke’. Sørg for at dine børn får den hjælp; det er at vise dem kærlighed.
13. Hvad opnås der ved at forældrene tager sig tid til at forklare hvad der er rigtigt og hvad der er forkert ud fra et bibelsk synspunkt?
13 Tænk på hvad du opnår ved at tage dig tid til at undervise dine børn i Guds ord. Uden denne undervisning kunne børnene få den opfattelse at det med lydighed bare er noget deres forældre kræver, at forældrene siger som så: ’Ser du, vi var her først og vi er større og stærkere end du, så det vi siger er rigtigt!’ Når forældrene derimod tager sig tid til at forklare hvad der er rigtigt og hvad der er forkert ud fra et bibelsk synspunkt, bliver børnene klar over at deres forældre ikke bare giver udtryk for en idé de selv har. Det er noget deres Skaber siger; det er hans vilje. Intet andet kan give forældrenes vejledning så megen vægt og få det de siger til at trænge så dybt ind i barnets sind og hjerte. Dertil kommer at det også er en vidunderlig kilde til styrke for børnene. Det hjælper dem til at stå fast på de rette principper når vanskelighederne begynder at melde sig i deres unge liv. Jeres børn elsker og respekterer jer uden tvivl meget som deres forældre. Ikke desto mindre vil I sikkert erkende at respekt for Gud og kærlighed til ham er af langt større værdi for dem når fristelser og kriser opstår. — Sl. 119:109-111; Ordsp. 6:20-22.
En undervisning der når til hjertet
14. (a) Hvorfor stiller børn så mange spørgsmål, og hvad kan det føre til hvis man lader børn føle at deres spørgsmål blot virker irriterende? (b) Hvor megen opmærksomhed sagde Jehova at israelitterne skulle vise deres børn?
14 Så snart småbørn lærer at tale synes de at blive hele spørgsmålsfabrikker med masseproduktion. Husk da på at spørgsmålsmetoden er en af de bedste veje til lærdom for småbørn. Affejer man barnets spørgsmål holder det til sidst op med at spørge, og derved løber forældrene den risiko at kommunikationen mellem dem og børnene begynder at bryde sammen. Atter må det siges at det dine børn ønsker og trænger til, er noget af din tid. Din Skaber siger at du skal ofre tid på dem. Masser af tid. Jehova sagde til israelitterne: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ Giver du dit barn den form for opmærksomhed? — 5 Mos. 6:6, 7.
15. Hvorfor er det gavnligt at opmuntre børnene til at stille spørgsmål når man studerer med dem?
15 Når du studerer Guds ord med dine børn ønsker du at de ikke alene får det ind i hjernen, men også i hjertet. Med dette i tanke skulle du opfordre dem til at stille spørgsmål. Få dem til at give udtryk for hvad de mener. Få dem til at åbne sig, find ud af hvad de tænker, hvad de mener om tingene, og hvad der bor i deres hjerte.
16. Hvilke to formål tjener de spørgsmål der findes i de bøger og artikler som Vagttårnsselskabet har udgivet til brug for forældre ved undervisningen af deres børn?
16 I de bøger og artikler som Vagttårnsselskabet har udgivet til brug for forældre ved undervisningen af deres børn, findes der som regel mange velplacerede spørgsmål. Tanken med dem er at de skal give anledning til samtaler. Husk at børn kan lide at være med i det der sker. Er de ikke det, kølnes interessen hurtigt. Spørgsmålene vil være en hjælp til at fastholde barnets interesse hvis I standser op og giver det lejlighed til at udtale sig. Men endnu vigtigere er det at de vil hjælpe jer til at finde ud af hvad der rører sig i barnets sind og hjerte.
17. Hvorfor er det gavnligt for barnet selv at læse, men hvorfor bør dette ikke fuldstændig erstatte forældrenes læsning med barnet?
17 Når barnet bliver gammelt nok til selv at læse artikler, skal man opmuntre det til at gøre det. Jo mere det læser af de opbyggende oplysninger der bygger på Guds ord, desto bedre vil Bibelens gode vejledning blive indprentet i dets sind og hjerte. Men sørg alligevel for regelmæssigt at læse sådanne bibelske artikler sammen med barnet; derved styrkes nemlig den gensidige hengivenhed og respekt.
18. Hvad bør man tage i betragtning med hensyn til studietidens længde?
18 For at nå ind til hjertet må du gøre studietiden til en fornøjelig oplevelse og ikke en prøvelse for barnet. Små børn kan ikke koncentrere sig ret længe ad gangen. Det ses endog når de leger; de bliver hurtigt trætte af en leg og skifter til en anden, men det varer ikke længe før de vender tilbage til den første leg igen. Sådan er børn; de skifter ofte interesse; efter en tid bryder deres sind simpelt hen af og de tager fat på noget nyt. Har de først nået det punkt, nytter det ikke meget at prøve på at fremtvinge deres interesse. Vær ikke bekymret selv om barnet ikke får fat i alle enkeltheder første gang. Du kan gøre mere ud af forklaringen ved en anden lejlighed.
19. (a) Hvilken rolle spiller forældrenes begejstring under familiestudiet? (b) Hvordan påvirker ros et barns fremskridt?
19 En yderst vigtig faktor hvis man skal opnå et vellykket studium med børn er forældrenes begejstring. Det kan godt være at du ikke ligefrem er den udadvendte og livlige type, men du kan i det mindste vise at du virkelig finder glæde ved at læse med dit barn. Vær ligesom faderen i ordsproget (23:15, 16) der siger: „Min søn, er dit hjerte viist, så glæder mit hjerte sig også, og mine nyrer jubler, når dine læber taler, hvad ret er!“ Vis den samme glæde. Og husk endelig at give dit barn ros, opmuntring og anerkendelse hver gang det gør en bestræbelse for at lære og for at anvende Guds ords sandheder. Det vil glæde barnet og hjælpe det til stadig at være modtageligt for vejledning fra Guds ord.
20. (a) Hvordan kan man hjælpe barnet til at opbygge kærlighed til Jehova? (b) Hvorfor er dette meget vigtigt?
20 Du vil gerne opdyrke kærlighed til Gud i dit barns hjerte. Men pas på at barnet ikke kommer til at betragte Gud og hans søn med en negativ indstilling fordi de altid sættes i forbindelse med „det må du ikke“ og „det bør du ikke“. Hjælp dit barn til at påskønne Guds godhed, kærlighed og gavmildhed. Gør du det, opdyrker du kærlighed til Gud i barnets hjerte. Som apostelen Johannes skriver: „Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først.“ (1 Joh. 4:19) Det betyder så meget at dit barn får et ønske om at tjene Gud af kærlighed, og ikke blot erkender at det bør tjene ham. (Sl. 110:3; 112:1) Hvis kærlighed ikke er grundlaget, vil barnet ikke komme til at tjene i udholdenhed og erfare lønnen derfor. Lægger du vægten dér hvor den hører hjemme — på Guds godhed og barmhjertighed — vil dit barn lære at sætte sin lid til Gud, at bede til ham, tillidsfuldt og med den fuldkomne kærlighed der „driver frygten ud“. — 1 Joh. 4:17, 18.
21. Hvad må børn også lære med hensyn til deres opførsel over for andre, dersom de skal blive sande disciple af Jesus?
21 Sammen med kærligheden til Gud hører næstekærligheden. Småbørn ejer en uskyldighed der er charmerende, vindende og tiltalende. Men den varer ikke evigt, vel? Den svinder bort mens barnet vokser op. Og hvad bliver den barnlige uskyldighed erstattet med? Barnet lærer forskellige ting, og du kan hjælpe dit barn så det ikke alene forstår at det må være rent og pænt, men også at det må vise respekt over for alle, være hensynsfuldt, venligt og hjælpsomt over for andre. Disse egenskaber virker langt mere vindende end barnlighed. Bibelen, den store Lærers ord indbefattet, vil hjælpe dig til at lære dine børn hvor vigtige disse egenskaber er. (Luk. 6:31; 1 Joh. 4:20, 21) Med denne visdom tillige med inderlig kærlighed til dine børn kan du hjælpe dem til at blive sande disciple af Guds søn.
Du kan lære — selv nu
22. Hvordan søger nogle som ikke har fået den bedste opdragelse som børn, at undskylde deres opførsel?
22 Meget er her blevet sagt om at hjælpe børnene til at hente belæring hos den store Lærer, men denne belæring skal ikke bare hentes i barndomsårene, vel? En del af jer som nu er unge mænd og kvinder, gifte eller ugifte, synes måske ikke at jeres forældre gav jer al den hjælp I behøvede i barndommen. I kan måske nu se værdien af visse ting som de kunne have lært jer, men som de altså ikke lærte jer, enten fordi de ikke var disciple af den store Lærer dengang, eller simpelt hen fordi de ikke fuldt ud forstod hvor nødvendigt det var at studere med jer og hjælpe jer regelmæssigt. Vil I nu bruge det som en undskyldning for en opførsel der afviger fra Bibelens normer? Hvis I bliver gjort opmærksomme på visse fejltrin I gør, vil I da sige: ’Bebrejd ikke mig; bebrejd hellere mine forældre; det skyldes min opdragelse. Jeg kan ikke gøre for det’? Er det et sundt ræsonnement?
23. Hvilke eksempler fra nutiden viser at enhver der virkelig ønsker det, kan bringe sit liv i overensstemmelse med
23 Fra tid til anden læser vi i Vagttårnet og i årbogen om mænd og kvinder der har haft den værst tænkelige fortid — men som har forandret sig. Guds ord viser at mennesker af alle slags, endog de der har gjort sig skyldige i de skammeligste gerninger, kan vende om og har vendt om og er blevet sande disciple af Guds søn. Det nytter ikke at du livet igennem dadler dine forældre for hvad de ikke har gjort for dig. Du har nu en fuldgyldig lejlighed til at hente belæring hos den store Lærer, og han kan hjælpe dig til at ændre din personlighed så den svarer til hans, til at ændre dit sind, vende dig bort fra det urette, få et rent hjerte og en ny ånd. (Sl. 51:12) Spørgsmålet er blot: ønsker du det virkelig?
24. Hvilken hjælp har Gud givet dem der virkelig ønsker at gøre de nødvendige forandringer for at opnå evigt liv?
24 Den visdom du kan få gennem Guds søn er så vidtrækkende, at den vil kunne løse ethvert problem for dig, og Guds ånd er tilstrækkelig stærk til at hjælpe dig til at sejre over en ugunstig fortid, indgroede vaner, forkerte tankesæt og urette handlinger. Husk at ’den der finder visdom, finder liv, men den der mister visdommen, skader sig selv’. Vis at du elsker livet, ikke døden, ved at søge denne visdom af hele dit hjerte. Fortsæt med hver dag at lære af den store Lærer.
[Illustration på side 253]
Et barns hjerte bliver dobbelt så stort i løbet af det første år; hjernen kommer op på tre fjerdedele af den voksne hjernes vægt i løbet af to år. At barnet får den rette oplæring i disse år har derfor stor betydning for det senere hen i livet. Udnytter du disse år til at opdrage dit barn?
[Illustration på side 255]
Guds ord viser at børn „fra barndommen af“ kan have gavn af at blive undervist om Skaberen og hans gerninger