Samarbejd helhjertet med dem Gud har udnævnt

„Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; så at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for dette ville være skadeligt for jer.“ — Hebr. 13:17, NW.

 1. Hvad længes alle der elsker retfærdighed efter at se? Hvordan bliver dette muligt?

ELSKER du ret og retfærdighed? Længes du i så fald ikke efter at se had og vold forsvinde, at se freden sejre og lykken erstatte mismod og sorg? Alt dette, og mere til, er muligt ved Guds rige, som vil styre alle jordens anliggender. (Es. 11:3-5; Matt. 6:9, 10; Åb. 21:1-4) Er det ikke hvad du personligt ønsker at se: En fuldstændig ny ordning som erstatter denne gamle, døende ordning hvor selviskhed og synd hersker? Kan du forestille dig nogen anden end den almægtige Gud løse denne vældige opgave at bygge en fuldstændig ny ordning på ruinerne af den gamle, og det inden for vor generation? — Dan. 2:44; Ordsp. 29:2.

 2. Hvordan ved vi at den nye ordning er meget nær? Hvor kan vi finde flere detaljer herom?

² Det er ikke vor hensigt her at drøfte kronologien, men føl dig fri til at bede hvem som helst af Jehovas vidner om at vise dig ud fra Bibelen hvorfor der kun er få år tilbage til udløbet af de første seks tusind år af menneskehedens eksistens på jorden, og til at spørge dem hvad de mener det betyder med hensyn til sand frihed og udfrielse, set med Guds øjne. De vil med glæde dele disse oplysninger med dig.a

„Den nye ordning“ vil kræve samarbejde

 3. Beskriv nogle af de vældige opgaver der nødvendigvis må løses i den nye ordning.

³ Lad et øjeblik dit sind dvæle ved nogle af de vældige opgaver der må løses i Guds nye tingenes ordning. For det første vil det blive nødvendigt med et omfattende undervisningsprogram for at lære de millioner af oprejste døde et nyt sprog når de kommer frem fra gravene. (Joh. 5:28, 29) Tænk desuden på det arbejde det vil kræve at forny disse menneskers sind og hjerte, idet mange af dem aldrig har hørt om Bibelen eller om Guds love og hensigter med menneskene. Tænk så på det projekt der vil blive påbegyndt for at omdanne jorden til den skønne have Gud har bestemt den skal være. Når man tænker på hvor lang tid det tager blot at rydde en enkelt tønde land, opdyrke den og tilplante den med buske, træer og andre vækster på en sådan måde at hele området kan kaldes en have eller en park, får man en vis idé om det kolossale arbejde det vil være at omdanne hele jorden til et paradis med opdyrkede områder i tilstrækkeligt omfang til at ernære en tilpas stor befolkning på jorden. — 1 Mos. 1:28; Sl. 72:16; 67:7; Ez. 34:27.

 4, 5. (a) Hvad må Kristi kongedømme udrette for at Første Korinterbrev 15:24-28 kan blive opfyldt? (b) Hvilken tilfredshed vil Kongen uden tvivl føle til den tid?

⁴ Og tænk så på at alt dette skal ske inden for en periode på tusind år, så denne profeti kan blive opfyldt: „Derpå kommer enden, når han overgiver Riget til Gud og Faderen, efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft [som er i opposition til Gud]. Thi han bør være konge, ’indtil han får lagt alle fjender under sine fødder.’ Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden. Gud har jo ’lagt alle ting under hans fødder’. Men når det hedder: ’Alt er underlagt,’ så er han, der har underlagt ham alt, åbenbart undtaget. Og når alt er blevet ham underlagt, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt i alle.“ (1 Kor. 15:24-28) For at denne profeti kan opfyldes er det indlysende at hele jorden må omdannes til et paradis, sådan som det var hensigten i begyndelsen, og det inden for en periode på et tusind år. — Åb. 20:2-6.

⁵ Tænk også på hvilken glæde og tilfredsstillelse det må være for Jesus Kristus, der leder og tilrettelægger hele dette arbejde, at kunne sige til sin himmelske Fader: ’Værsgo, Fader. Jeg har fuldført den opgave du gav mig. Jorden er gjort til et paradis som Eden. De døde i sheol er alle blevet oprejst, oplært og tugtet. Menneskeheden er ført frem til fuldkommenhed. Alt hvad du har bedt mig om at gøre, er nu blevet udført, og det til tiden!’

 6. Hvilke slutninger kan vi drage på grundlag af dette lille glimt af fremtiden?

⁶ Hvad kan vi nu lære af dette lille glimt af fremtiden? Det understreger blandt andet at det store arbejde der ligger foran os, vil kræve organisation, enhed, dygtige arbejdere, villige hjerter, kvalificerede ledere og, fremfor alt, Jehovas ånd og velsignelse for at det kan blive udført til tiden. Er dette ikke en af grundene til at Gud i vor tid sørger for at der føres kærligt tilsyn med os: at et sådant tilsyn kan gøre os egnede til at arbejde og bære frugt i den kommende nye ordning som nu er så nær? — Joh. 15:5-8; Kol. 2:19.

Vær lydige mod dem der fører an

 7. Hvilket spørgsmål opstår med hensyn til vor indstilling til tilsyn og tugt nu og i fremtiden?

⁷ Hvilken indstilling bør alle Guds tjenere da have til den vejledning og tugt der i vor tid kommer gennem den kristne menighed, og det tilsyn den fører med dem? Lad os ikke blot lære hvordan vor indstilling bør være, men også hvilken belønning der bliver dem til del som har det rette syn på vejledning og tugt nu og i fremtiden. — Hebr. 12:5-11.

 8. (a) Hvorfor kan vi have tillid til de udnævnte tilsynsmænd i den kristne menighed, selv om alle tilsynsmænd gør fejl? (b) Hvilken tankevækkende vejledning indeholder Hebræerbrevet 13:17 i denne forbindelse? (c) Forklar hvad det indebærer at skulle „aflægge regnskab“, og hvilken virkning det har.

⁸ Vi må fremfor alt huske at vi er mennesker og at alle mennesker gør fejl. (Sl. 51:7) Men indviede kristne, især tilsynsmænd og menighedstjenere, bliver alligevel oplært til at være venlige, kærlige, hjælpsomme, og dog beslutsomme. Det er egenskaber som kærlighed, godhed, barmhjertighed og retfærdighed der kendetegner modne kristne. (Joh. 13:35; Mika 6:8) Bør vi ikke føle os tilskyndet til at have tillid til sådanne mænd? Apostelen Paulus opfordrer os til at underordne os dem, idet han skriver som vi kan læse i Hebræerbrevet 13:17 (NW): „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; så at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for dette ville være skadeligt for jer.“ Når vi ræsonnerer over dette skriftsted lægger vi mærke til at tilsynsmændene skal gøre regnskab for vore sjæle, det vil sige vort liv. Når én er klar over at han skal aflægge regnskab over for en der er højere end han selv, vil han i regelen tænke før han taler eller handler. Han ønsker afgjort ikke at handle uforsvarligt.

 9. Hvad lærer Anden Krønikebog 19:6, 7 dem der har til opgave at dømme og vejlede?

⁹ Fra fordums tid har Jehova opfordret dem der har haft til opgave at dømme, vejlede og føre an, til at tænke før de handler. Dette princip kommer udmærket til udtryk i Anden Krønikebog 19:6, 7: „Og han sagde til dommerne: ’Se til, hvad I gør, thi det er ikke for mennesker, men for [Jehova], I fælder dom, og han er hos eder, når I afsiger kendelser. Derfor være [Jehovas] frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos [Jehova] vor Gud er der hverken uret eller personsanseelse, ej heller tager han imod bestikkelse!’“ Før der handles, før der træffes en afgørelse, må der derfor altid vises varsomhed, kendsgerningerne må nøje vurderes og hele bevismaterialet bedømmes.

10. (a) Er det let at være tilsynsmand? Begrund dit svar. (b) Hvorfor bør vi ikke være ængstelige ved tanken om det tilsyn der føres i den kristne menighed? (c) Hvor vigtigt er et sådant kærligt tilsyn?

¹⁰ Det er ikke let at være hyrde, tilsynsmand, ældste eller dommer. At træffe forstandige afgørelser til gavn for Guds folk kræver dømmekraft, kundskab og forståelse. (Ordsp. 2:3-5) Og på grund af menneskets natur er ikke alle lige lette at have med at gøre. Du hører måske til dem der modstår vejledning, i hvert fald til en vis grad. Du har måske ikke været tilsluttet Jehovas organisation så længe. Eller du studerer måske med Jehovas folk og er måske noget ængstelig ved tanken om tugt og de forandringer du opfordres til at gøre i din livsførelse. Vær ikke bange for det kærlige tilsyn der føres af Jehovas organisation. Den forbereder os ikke alene til livet i den nye tingenes ordning, men yder os også en uvurderlig hjælp til at komme ud af det med hinanden nu hvor vi stadig er ufuldkomne. (Sl. 141:5) Når man tænker på det pres vi udsættes for i denne gamle ordning hvor folk er opfarende, hvor nogle misbruger tungen til sladder, hvor kun få forstår hvad selvbeherskelse er og endnu færre viser denne egenskab, må vi erkende hvor vigtigt det er at de der i åndelig forstand er ældste fører kærligt tilsyn med os og giver os direkte vejledning. (Ordsp. 1:22, 30, 33) De ældstes dygtige ledelse og kærlige hjælp resulterer på en storslået måde i at mange forskellige personligheder og evner alle forenes i udførelsen af det vigtigste arbejde på jorden i dag, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed om Riget før det er for sent. — Matt. 24:14.

Hvordan man hjælper dem på fode der begår fejltrin

11. (a) Hvorfor må de der har fået et ansvar som lærere, bruge deres tunge forstandigt? (b) Bør en tilsynsmand holde sig tilbage for at vejlede når han ser nogen begå en overtrædelse? Forklar.

¹¹ Husk også at det ikke er let at vejlede. Den der har fået et ansvar og som skal undervise eller vejlede, må veje sine ord. (Jak. 3:1) Tungen kan gøre fortræd og såre, såvel som læge. (Jak. 3:5-10) Men tilsynsmænd i Guds folk må ikke holde sig tilbage når de ser noget forkert. Det er uden tvivl grunden til at Paulus skrev: „Brødre, selv om et menneske begår et eller andet fejltrin før han er klar over det, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ — Gal. 6:1, NW.

12. (a) Gælder Galaterbrevet 6:1 kun tilsynsmænd? Forklar. (b) Hvad bør vi gøre hvis vi bliver klar over at nogen har begået en alvorlig synd? (c) Hvordan kan man forvente at de der virkelig er loyale mod Gud vil samarbejde når de er vidne til en uret adfærd i den kristne menighed?

¹² Er dette skriftsted kun henvendt til tilsynsmænd eller ældste? Nej, hvis vi ser en af vore medarbejdere begå et eller andet fejltrin før han er klar over det, er det vort ansvar at søge at hjælpe en sådan på fode igen i mildhedens ånd. Ja, det vil være kærligt af os at gøre det. Hvis det drejer sig om en alvorlig synd vil det være rigtigt af os at fortælle overtræderen at han straks må gå til menighedens ansvarlige tilsynsmænd, og at vi, hvis han ikke gør det, af loyalitet mod Jehovas organisation vil føle os forpligtet til at forelægge menighedens dømmende udvalg sagen. (1 Kor. 5:9-13; Sl. 31:24) Den der elsker retfærdighed og som virkelig er loyal mod Gud, vil modigt stå op og afsløre enhver grov overtrædelse eller uret adfærd som han er vidne til i menigheden, og han vil åbent vidne om sagen når han opfordres til det. — 3 Mos. 5:1; Ef. 4:24; Luk. 1:74, 75.

13. Forklar hvordan kærlighed hjælper os i den kristne menighed.

¹³ I forbindelse med spørgsmålet om at komme ud af det med hinanden og at samarbejde med dem der beklæder en stilling som tilsynsmand, bliver vi naturligvis ofte mindet om den kærlige indstilling vi alle bør have til hinanden. Ja, kærligheden bør skjule en mangfoldighed af synder, og når man har en kærlig indstilling til sin næste kan man tilgive og glemme. Kærligheden gør i sandhed underværker. (1 Pet. 4:8; 1 Kor. 13:4, 5) Somme tider får kærligheden imidlertid indviede kristne til ikke at overse en uret adfærd, men til at søge at hjælpe overtræderen, fordi det drejer sig om et meget alvorligt problem. Hvilken fremgangsmåde skal man da følge for at få alvorlige uoverensstemmelser mellem enkeltpersoner bragt ud af verden?

’Sæt din broder i rette’ — hvornår og hvordan?

14. (a) Hvilke skridt viste Jesus at man skulle tage hvis der var begået en synd mod en selv, en synd der var for alvorlig til at man kunne overse den? (b) Hvad betød det hvis en blev betragtet som „en hedning og en tolder“?

¹⁴ Jesus gav vejledning om hvad man skulle gøre i tilfælde hvor synder begået af et andet menneske mod en selv syntes for alvorlige til at man kunne overse dem. Han sagde: „Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. Men hører han dig ikke, så tag endnu én eller to med dig, for at ’enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.’ Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder.“ (Matt. 18:15-17) Jesu tilhørere, der var jøder, forstod at hvis samfundet betragtede en jøde som „en hedning og en tolder“, var det ensbetydende med at han blev betragtet som udstødt af den jødiske menighed.

15. Hvordan kan man behandle mindre forseelser, men var det denne form for overtrædelser Jesus talte om her?

¹⁵ Eftersom den fremgangsmåde Jesus foreskrev kunne slutte med et så alvorligt skridt, var der øjensynlig ikke tale om en forskrift for behandlingen af enhver lille forseelse eller fornærmelse mod et enkelt menneske. Naturligvis er det mange gange rigtigt og klogt og meget gavnligt at gå hen og tale med den anden part i en sag om en eller anden personlig uoverensstemmelse som er opstået på grund af mindre forseelser, når dette gøres med det mål at hele ethvert begyndende brud. (Matt. 6:14, 15; Ordsp. 12:18) Mange misforståelser ryddes af vejen på denne måde. Men det ser ikke ud til at det var det Jesus talte om her. Han talte ikke blot om personlige uoverensstemmelser men om forseelser der var så alvorlige at de kunne føre til at overtræderen blev udstødt af menigheden.

16. Hvilken advarsel er på sin plads før man sætter den procedure i gang der beskrives i Mattæus 18:15-17?

¹⁶ Før du nogen sinde sætter den procedure i gang der beskrives i Mattæus 18:15-17, bør du have afgørende beviser for at en så alvorlig synd virkelig er begået imod dig. Jesus sagde ikke: ’Hvis du mener at din broder har forsyndet sig.’ Du bør overveje vejledningen i Ordsprogene 25:8-10, så du ikke sætter noget i gang der kun vil bringe skam og ydmygelse over dig selv. Selv i det tilfælde hvor beviset foreligger, bør du ikke løbe med sladder til højre og venstre, men opsøge den der har forsyndet sig og ’sætte ham i rette’ privat, „under fire øjne“.

17. Hvad menes der i dette skriftsted med at ’vinde’ sin broder?

¹⁷ Hvis din broder ’hører dig’, tager imod din irettesættelse, så „har du vundet din broder“. Vil det blot sige at parterne er blevet forsonet med hinanden? Nej, som resten af Jesu vejledning viser må det at ’vinde ham’ betyde at hjælpe ham til at blive i menigheden, få ham til at vende om fra en handlemåde der kunne føre til at han blev udstødt af menigheden, med tab af Guds gunst og velsignelse. Tanken er altså den samme som i Jakob 5:19, 20, Galaterbrevet 6:1 og Judas 22, 23. I virkeligheden bør dette være dit vigtigste mål og ønske — ikke at få luft eller oprejsning efter en eller anden krænkelse.

18. Hvilke overtrædelser var ikke indbefattet i den vejledning Jesus gav her, og hvorfor ikke?

¹⁸ Når synderen tager imod irettesættelse og søger tilgivelse, siger Jesus at der ikke er grund til at føre sagen videre. Dette viser at de forseelser der her er tale om, skønt de er alvorlige, dog er af en sådan art at de kan klares mellem de implicerede parter. Dette vil ikke omfatte sådanne forseelser som utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, blasfemi, frafald, afgudsdyrkelse og lignende alvorlige synder, for under Lovpagten som da var i kraft, var det i forbindelse med sådanne synder ikke nok at opnå tilgivelse hos den eller de enkelte der var berørt af overtrædelsen. — 1 Kor. 6:9, 10; Gal. 5:19-21.

19. Af hvilken art var de synder der her omtales, og hvoraf fremgår dette?

¹⁹ I betragtning af dette og i betragtning af den lignelse som Jesus fortalte lige efter, som berettet i Mattæus 18:21-35, er der øjensynlig her tale om synder i forbindelse med økonomiske forhold eller ejendomsforhold — sådan noget som at en ikke betaler det han skal eller måske til en vis grad handler bedragerisk eller måske om den synd at skade en andens rygte med direkte bagvaskelse, eller lignende synder. Hvis den der har forset sig således, indser at han har handlet forkert, giver udtryk for vilje til at rette misforholdet i den udstrækning det er muligt, og søger tilgivelse, kan sagen i disse tilfælde bringes ud af verden ved at den krænkede part tilgiver ham. — Jævnfør Mattæus 5:25, 26; Lukas 12:58.

20. (a) Hvad er det næste skridt der må tages hvis overtræderen ikke reagerer gunstigt når du taler alene med ham? (b) Hvem bør det være du tager med dig?

²⁰ Men hvad nu hvis du tager dette første skridt og den der har forsyndet sig ikke reagerer gunstigt? På grund af forseelsens alvorlige art kan du ikke blot lade sagen falde. Jesu vejledning viser at du bør udsøge dig en eller to andre og vende tilbage for at tale med den der har forset sig. Fornuftigvis bør disse være vidner til den urette handlemåde. De går ikke blot med som neutrale iagttagere eller mellemmænd der prøver at bringe en forligelse eller et kompromis i stand. Derimod tager du dem med for at de, som vidner, kan føje deres vidnesbyrd til dit. De kan også tjene som tilhørere til det der bliver sagt ved den lejlighed. Dersom sagen må føres endnu et skridt videre og komme for „menigheden“ og den der har forset sig benægter eller laver om på visse udtalelser eller indrømmelser han er fremkommet med, kan disse andre afgive vidnesbyrd og bringe kendsgerningerne for dagen. Forhåbentlig vil dette yderligere skridt ikke være nødvendigt, og vedkommende vil reagere gunstigt på jeres forenede anstrengelser for at bringe ham tilbage til en retfærdig handlemåde. I så fald vil sagen være afsluttet.

21. Hvilket yderligere skridt kan blive nødvendigt, og hvad kan det resultere i?

²¹ Hvad nu hvis den der har forset sig stadig nægter at indrømme sin skyld? Sagen bør i så fald forelægges de ansvarlige medlemmer af menigheden, de brødre i ældsterådet der har fået til opgave at tjene som dommere. Man må så håbe at vedkommende vil lytte til deres officielle dom og blive „vundet“ som en der er egnet til at forblive i menigheden. Hvis ikke, udstødes han og behandles derefter som en udenforstående. — Matt. 18:17.

Samarbejde på andre områder

22. Nævn nogle af de kærlige ting som de enkelte forkyndere i menigheden kan gøre på eget initiativ. Hvad betyder det for menigheden at man gør den slags ting?

²² Samarbejdet med dem Gud har udnævnt kommer til udtryk på mange måder, der alle bidrager til enheden og harmonien i den kristne menighed. Vi skal her nævne nogle af de ting de enkelte forkyndere kan gøre på eget initiativ. Det er ikke vanskeligt at se at enhver kristen har et ansvar over for dem der er syge, dem der trænger til opmuntring eller dem der måske ligger på hospitalet. Behøver vi gå til den præsiderende tilsynsmand og spørge ham om der er noget vi kan gøre i en sådan situation? Hvis en kristen kvinde for eksempel har været syg og lige er vendt hjem fra hospitalet og nu skal komme til kræfter, er det så ikke indlysende at hun kan have brug for hjælp af en eller anden slags? Hun har måske brug for at nogen kommer med et varmt måltid mad til hende. Måske trænger hun til at nogen kommer og gør rent hos hende, eller læser for hende og opmuntrer hende, eller hjælper hendes familie med forskellige ting, også åndeligt. Når vi gør den slags ting for andre kommer vi i sandhed til at føle os nært knyttet til hinanden, og dermed viser vi også at vi efterligner Kristus. — Jak. 1:27; 2:14-17.

23. Nævn andre tjenester vi villigt kunne yde som et udtryk for vor kærlighed til vore brødre i den kristne menighed.

²³ Tænk også på rengøringen og vedligeholdelsen af rigssalen. Somme tider kommer sådanne opgaver til at hvile på nogle få i menigheden. Kunne du samarbejde med dem og hjælpe dem, måske ved selv at tilbyde din hjælp? Eller er der nogen der er åndeligt syge som du kunne opmuntre eller hjælpe? Er der nogen der ikke kommer så tit til møderne eller som ikke synes at finde den samme glæde ved forkyndelsen som de før har haft? Er det kun de ældste der skal interessere sig for sådanne? Naturligvis ikke. Kunne du, uden dog at blande dig i andres privatliv, opmuntre og hjælpe sådanne åndeligt? Somme tider vil alene det at du besøger dem, uden at have til hensigt at finde ud af hvad der er i vejen, virke opmuntrende på dem; i samtalens løb vil de ofte komme frem med problemet, og så kan du give dem den åndelige hjælp de trænger til. Ja, hvor kan vi gøre meget hvis vi drives af kærlighed til alle i menigheden!

24. (a) Hvad bør enhver der elsker retfærdighed ønske i dag? (b) Hvilken gavn høster vi når vi i dag vænner os til at blive ledet af dem Jehova har udnævnt, og at underordne os deres kærlige tilsyn?

²⁴ Der er ikke den ringeste tvivl om at vi lever i en usædvanlig tid. Indviede kristne og dem de studerer Bibelen sammen med, véd at ’den store trængsel’ er på vej. (Matt. 24:21, 22) Den er meget nær. Vi ser at Guds gunst hviler over hans menighed. Enhver der elsker retfærdighed bør afgjort ønske at stå fuldstændig solidarisk med den kristne menighed. Men det ser ud til at nogle som er tilsluttet den kristne menighed ikke er så helhjertede i deres tjeneste eller så lydige mod Jehova som de kunne være. Der er mange ting der bortleder deres opmærksomhed, og det er som om de så at sige ’står med det ene ben i den gamle ordning’. Hvad med sådanne om blot nogle få år? Vil de være her? Til den tid vil der slet ikke findes nogen gammel tingenes ordning, men Guds rige vil have fuldt herredømme over jorden. Dem vi til den tid har med at gøre, vil alle være vore brødre eller nogle som er ved at lære at leve i den nye tingenes ordning. Vi vil alle lade os lede af Jehovas kærlige lov. (Jak. 2:8) Med denne fremtid i tanke vil det være klogt af os at vænne os til det kærlige tilsyn der i dag føres af dem Jehova har udnævnt som tilsynsmænd i den kristne menighed. (1 Tess. 5:12, 13) Dette vil i sandhed give os en god start i den nye tingenes ordning, hvor der ikke vil være det mindste spor af denne gamle tingenes ordning tilbage. Ja, der er vægtige grunde til at vi hver især bør underlægge os den kristne menigheds kærlige tilsyn i dag, idet vi arbejder sammen og lader vort sind og hjerte forny og foretager de forandringer i fysisk, følelsesmæssig og åndelig henseende der er nødvendige for at vi kan behage Jehova. — Rom. 12:1, 2.

25. Hvad gør Jehovas tjenere til et sådant lykkeligt folk i dag?

²⁵ Jehovas kristne menighed er i sandhed et under. Den er ikke fuldkommen i absolut eller endelig forstand, men den er ganske givet fuldkommen i sin hengivenhed for Jehova, og den lægger hans egenskaber kærlig godhed, barmhjertighed og retfærdighed for dagen. Den gamle tingenes ordnings forurenede atmosfære er dødbringende. Den nye tingenes ordnings rene atmosfære er livgivende. Hvor kan vi og alle de interesserede der elsker retfærdighed, være lykkelige over at vi ved hjælp af det kærlige tilsyn der føres med os af Jehova, hans søn og konge Jesus Kristus og ’den tro og kloge tjenerskare’, bliver oplært, retledt og beskyttet mens vi sammen vandrer fremad og samarbejder med hinanden — og således hjælper hinanden til at komme ind i den nye tingenes ordning ved Jehovas ufortjente godhed!

[Fodnote]

[Illustration på side 520]

En af de mange måder hvorpå man kan samarbejde med de udnævnte tilsynsmænd, er ved at gøre rent i rigssalen