Er retfærdighedens Gud ligeglad?
OP GENNEM tiden har menneskene gennemgået mange lidelser. De har grædt over tabet af elskede venner og familiemedlemmer som døden har krævet. Sygdom, alderdom, alvorlige ulykker og mangel på det nødvendige til livets opretholdelse har også været skyld i pine og smerte. Desuden er både mænd, kvinder og børn blevet ofre for undertrykkelse, uretfærdighed, lovløshed og vold.
Alligevel siger Bibelen om Gud: „Alle hans veje er retfærd!“ (5 Mos. 32:4) Undrer det Dem at en retfærdig Gud har kunnet tolerere det onde i så mange hundrede år? Tænker De på om han i det hele taget interesserer sig for menneskene?
Det er De ikke ene om. Også i fortiden undrede retskafne mennesker sig over at Gud tilsyneladende tolererede lovløshed, undertrykkelse og lidelse. De søgte et tilfredsstillende svar hos Jehova Gud, deres Skaber. En af dem var en hebraisk profet ved navn Habakkuk. Bedrøvet over de skrækkelige forhold der rådede på hans tid, spurgte han: „Hvor længe skal jeg klage, [Jehova], uden du hører, skrige til dig over vold, uden du frelser? Hvi lader du mig skue uret, være vidne til kvide? Ødelæggelse og vold har jeg for øje, der opstod kiv, og strid kom op. Derfor ligger loven lammet, og ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget ret.“ — Hab. 1:2-4.
Som svar på sine spørgsmål fik profeten Habakkuk, et syn der forsikrede ham om at Jehova til sidst ville skride ind og fjerne det onde. Der blev også sagt til ham: „Synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.“ — Hab. 2:3.
Dette giver os tillid til at Jehova Gud har fastsat en tid hvor han vil skride ind. Selv om han måske tøver med at gøre det, set med menneskers øjne, vil det ikke sige at han er ligeglad med os, at han har glemt os og har ændret hensigt. „[Jehova] elsker ret og svigter ej sine fromme.“ (Sl. 37:28) Hans profetiske ord — også hans løfte om at gøre ende på uretfærdighed, undertrykkelse og smerte — „iler“ eller haster mod sin opfyldelse. (Åb. 21:3, 4) Oprigtige mennesker vil derfor med sikkerhed blive befriet for den nuværende onde tingenes ordning.
På grund af vores korte levetid vil vi mennesker helst have at Gud griber ind nu. Vi er måske bange for at vi ellers ikke når at få nogen gavn af at han afskaffer ondskab, sygdom, sorg og lidelse. Derfor er vi tilbøjelige til at være utålmodige, til at føle at Gud er langsom, at han tøver med at opfylde sine løfter om udfrielse.
Jehova Gud er imidlertid ikke underlagt tidens begrænsninger. Han er Gud „fra evighed til evighed“. (Sl. 90:2) „Én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag.“ (2 Pet. 3:8) I modsætning til os mennesker, der ikke kan udsætte en sag ret længe hvis vi skal nå at gennemføre den, kan Jehova Gud vente indtil begivenhederne har nået deres rette udvikling og hans indgriben udretter mest muligt.
Spørgsmål der skal afgøres
Jehova Gud er almægtig, og han kunne derfor have udslettet de onde for mange hundrede år siden. Men det ville ikke virkelig have gavnet menneskene. Hvorfor ikke? Først og fremmest fordi der blev rejst nogle spørgsmål kort efter at Jehova Gud havde sat det første menneskepar, Adam og Eva, i deres smukke, paradisiske, hjem.
Den der var årsag til at disse spørgsmål blev rejst, var en usynlig åndeskabning der senere blev kaldt „Djævelen“ og „Satan“. Gennem en slange hævdede Djævelen at ulydighed mod Guds lov ikke ville føre til døden, sådan som Gud havde sagt, men at det tværtimod ville medføre visse goder. (1 Mos. 3:4, 5) Denne påstand rejste tvivl om hvorvidt Gud udøvede sit herredømme på en måde der virkelig var til gavn for hans skabninger.
Adam og Eva fulgte Satan på ulydighedens vej, og det rejste endnu et spørgsmål: Ville alle andre fornuftbegavede skabninger også blive utro og illoyale mod Gud, eftersom der tilsyneladende ikke var nogen fordel ved at være lydig? Århundreder senere fremsatte Satan en ny påstand hvormed han faktisk antydede at fornuftbegavede skabninger ville holde op med at tjene Gud hvis de led tab. Om den trofaste Job sagde han: „Hud for hud! En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv! Men ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og kød! Sandelig han vil forbande dig lige op i dit ansigt!“ — Job 2:4, 5.
Gud kunne ikke afgøre disse spørgsmål ved straks at udslette Satan. Der skulle tid til at bevise at det var rigtigt at underordne sig under Guds herredømme og at det ville gavne alle fornuftbegavede skabninger at gøre det. Og der skulle tid til at bevise at Satan havde uret når han hævdede at alle som tjente Gud, kun gjorde det af selviske grunde.
De anklager der blev rettet imod Gud og hans fornuftbegavede skabninger kan sammenlignes med menneskelige forhold vi kender. Lad os antage at en mand som har en stor familie bliver bagtalt af en af sine naboer. Naboen påstår at han ikke virkelig har familiens interesser på sinde og at han er unødigt hård og streng. Lad os også antage at naboen påstår at børnene ikke virkelig elsker deres fader, men kun bliver boende hjemme fordi han sørger for mad og andre fornødenheder til dem.
Hvordan kunne denne familiefader nu gendrive disse anklager? Hvis han var stærk nok kunne han simpelt hen anvende vold og dermed tvinge naboen til at tage sine krænkende udtalelser tilbage. Men ville dette virkelig afgøre sagen? Ville det overbevise andre? Ville det ikke snarere give dem det indtryk at der var noget om det naboen sagde, eftersom faderen forsøgte at bringe ham til tavshed med voldelige midler? Ville det ikke være bedre hvis faderen lod børnene selv optræde som vidner imod de falske anklager? Jo, afgjort! Ved deres ord og handlinger gennem et stykke tid ville børnene kunne vise at de virkelig elskede deres fader og påskønnede den gode måde han udøvede sin myndighed på.
Det er sådan Jehova Gud har gjort. Ved at lade de onde blive i live et stykke tid har han gjort det muligt for andre at være med til at modbevise Satans påstand ved at forblive trofaste, selv under ugunstige forhold og prøvelser. Som der siges i Ordsprogene 27:11: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“
Ved ikke straks at eksekvere dommen over de onde har Gud også barmhjertigt givet enkeltpersoner lejlighed til at ændre handlemåde og blive hans lydige tjenere. Apostelen Peter skrev til sine medkristne: „Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.“ (2 Pet. 3:9) Hvilket storslået vidnesbyrd om at Jehova virkelig interesserer sig for menneskene! Han ønsker at mennesker skal tage et standpunkt der vil betyde frelse for dem, og han giver dem tid til at tage dette standpunkt. Når han så griber ind, kan ingen med rette hævde at han er uretfærdig og ikke har givet menneskene tid nok til at afgøre hvor de vil stå.
Til den tid vil det også være ubestrideligt bevist at Guds herredømme er ret og at millioner af hans skabninger i himmelen og på jorden tjener ham med et rent motiv, af kærlighed til ham. Ingen som derefter rejser tvivl om hans retfærdighed og retmæssigheden af hans suveræne herredømme, vil blive tolereret. Der vil ikke være nogen grund til at give sådanne udfordrere tid til at bevise deres påstand og således forstyrre freden og harmonien i Guds universelle familie. (Jævnfør Åbenbaringen 20:7-9.) Det er derfor i allerhøjeste grad til gavn for lydige mennesker at Gud har givet tilstrækkelig tid til at få de stridsspørgsmål afgjort som Satan rejste. Spørgsmålene afgøres på en sådan måde at ingen nogen sinde igen vil blive udsat for uretfærdigheder, lidelser eller undertrykkelse fra dem som ikke elsker retfærdighed.
Vi må gøre noget nu
I dag haster det særlig meget med at reagere velvilligt på Jehova Guds ufortjente godhed og udnytte muligheden for at blive godkendt som hans tjenere. Bibelens kronologi og Bibelens profetier peger ganske tydeligt på at det er den nuværende generation der vil opleve den tid da Gud fjerner den onde ordning. (Matt. 24:34; 2 Tim. 3:1-5) Retfærdighedens Gud har ikke ladet menneskene i uvidenhed om dette. I over 200 lande og områder forkynder hans kristne vidner flittigt at den nuværende onde ordning vil blive udslettet og en retfærdig ny orden indført. „Efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet. 3:13) Heri ligger at Guds rige ved Jesus Kristus som „nye himle“ vil herske over „en ny jord“ af hengivne undersåtter.
Alle som ønsker at være med blandt Guds riges loyale undersåtter bør følge det inspirerede råd: „Stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred.“ (2 Pet. 3:14) For at kunne gøre dette må man kende de krav Jehova Gud stiller i sit ord, Bibelen, og leve i overensstemmelse med dem. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe Dem med at opnå denne livsvigtige bibelkundskab. Næste gang Jehovas vidner ringer på Deres dør kunne De forhøre Dem om deres gratis bibelstudieordning. Eller De kan skrive til udgiverne af dette blad; vi vil med glæde sørge for at De bliver besøgt.