Nyheder på nært hold

Kirker i økonomisk knibe

● Svigtende indtægter er et problem for mange kirker. På en generalforsamling i Den forenede presbyterianske Kirke (det syvendestørste protestantiske trossamfund i U.S.A.) er det blevet oplyst at denne kirke står på fallittens rand. I England har den nye ærkebiskop af Canterbury advaret om at „kirken i de kommende år vil blive ribbet for mange af sine værdier“ som følge af inflationen. Flere anglikanske kirker har måttet sælge højt værdsatte guld- og sølvplatter for at klare deres udgifter.

En jødisk synagoge ved navn „Temple Beth Am“ i Amherst, New York, har valgt en anden udvej: bingo. Marshall Glickman, tidligere forstander for den reformjødiske menighed, siger: „Vi griber til bingo fordi vi har en gæld på næsten 400.000 dollars. . . . Hvis vi hæver kontingentet for meget, tvinger vi folk væk.“ Han oplyser at et jødisk tempel i byen Niagara Falls i nærheden „begyndte med bingospil og indtjente 75.000 dollars på tre år“. Sammenlign dette med den spontane måde Guds tjenere altid har givet materielle bidrag på, som beskrevet i Anden Mosebog 36:3-7 og Første Krønikebog 29:9.

Råd mod stress

● „Et roligt hjerte er den kødelige organismes liv,“ siger Bibelen. (Ordsp. 14:30, NW) I dag bringes folks ro alvorligt i fare som følge af den moderne livsforms pres og jag. Hvordan reagerer ’den kødelige organisme’ under dette pres?

Hjerteslaget bliver hurtigere, blodtrykket stiger, fordøjelsen nedsættes og der sker mange andre forandringer. I en bog der for nylig er udkommet på engelsk med titlen Stress, oplyses det at hvis tilstanden ikke lindres, fortsætter disse kropsreaktioner med kumulativ virkning og „slider legemets motor op uden at bringe os nogen steder hen“.

Spænding af længere varighed kan medføre alvorlig skade — fra mavesår til lammende hovedpine til hjertebesvær. Hvad er løsningen?

Mange forsøger sig med beroligende eller opkvikkende midler. Men som forfatterne til bogen Stress påpeger: „Sådanne piller helbreder ikke lidelsen, men tilslører den blot.“

Det rigtige er, ifølge forskerne, at gå til lidelsens årsag og enten foretage de fornødne forandringer i ens livsform så presset lettes, eller ændre sin indstilling så virkningen på sind og legeme mindskes.

Der er nogle forhold som det simpelt hen ikke står i menneskets magt at ændre. Og for at kunne forandre sin indstilling må man kende årsagen til livets problemer og have et solidt grundlag for at håbe på noget bedre. „Religionens svindende styrke,“ siger bogen Stress, „er en af grundene til at livet er blevet så stresset i den vestlige verden.“ Men religion som bygger på sandheden vil ikke miste sin styrke. Sandheden findes i Guds ord, som viser hvordan man opnår et „roligt hjerte“ der vil bidrage til sundhed for sind og legeme. — Ordsp. 3:4-8; Matt. 6:25-34; Fil. 4:6, 7.

Alternativ til blodtransfusion

● Hvor alvorligt et tilfælde af anæmi som følge af blodtab kan man overleve uden at få blodtransfusion? For at leve må vi have ilt, og det stof i blodet der føret ilten rundt i legemet kaldes hæmoglobin. Anæmi anses for at være alvorlig når hæmoglobinmængden falder til 6 gram (pr. 100 milliliter blod) eller derunder. (Det normale er 13-15 gram.) Selv når mængden blot falder til 10 gram og blødningen er betydelig, er lægerne tilbøjelige til at give blodtransfusion.

Under overskriften „Usædvanlige tilfælde af blødningsanæmi“ omtaler den amerikanske lægeforenings tidsskrift (JAMA) for 20. maj 1974 tre Jehovas vidner hvis hæmoglobinmængde var faldet til henholdsvis 6,9, 3,8 og 2,6 gram. Som følge af patienternes religiøse overbevisning forsøgte lægerne ved Long Beach marinehospital at give en anden behandling end blodtransfusion. Ud over at give intramuskulære injektioner med dextran og intravenøse injektioner med afbalanceret saltvand, gav de også patienterne „hyperbar ilt“ for at opveje mangelen på iltbærende hæmoglobin. Hvad blev resultatet?

„En dramatisk bedring, idet tegnene og symptomerne på hypoksi [mangel på ilt i blodet] mindskedes hos alle patienter,“ oplyser artiklen.

En sådan behandling kan måske ikke i sig selv fjerne årsagen til anæmien, men den kan give lægen den tid han behøver til at bekæmpe sygdommen, eller give patientens legeme tid til at helbrede sig selv, uden at der behøves blodtransfusion. Dette viser endnu en gang at der ofte er alternative metoder til rådighed for de læger som er villige til at respektere deres patienters overbevisning som er baseret på Guds lov vedrørende brugen af blod. — Ap. G. 15:28, 29.