En tilfredsstillende livsform
1. Hvorfor lever millioner af mennesker i dag et utilfredsstillende liv?
LANGT de fleste af jordens indbyggere lever et utilfredsstillende liv. Mange er trælbundet af falske religiøse lærdomme om døden og de døde. Andre har givet efter for håbløshed og fortvivlelse. Millioner og atter millioner trænger hårdt til at blive udfriet, så de kan begynde at føre et liv der virkelig er tilfredsstillende. Overvej følgende:
2-4. Hvad gør mange fra ikke-kristne religioner, som følge af deres opfattelse af de dødes tilstand?
2 I store dele af Asien og Afrika tror millioner af mennesker at de hele deres liv bør hylde og ære deres døde forfædre. Foran deres afdøde slægtninges slægtstavler brænder de røgelse, beder, anbringer blomster og stiller endog mad frem. Hvorfor gør de det? De har lært at en sådan pietet hjælper de døde til at få et godt liv i den næste tilværelse og forebygger at de bliver fjendtligsindede ånder.
3 Det er især i forbindelse med sørgetiden og begravelsen at de efterladte gør sig kostbare anstrengelser for at hjælpe de afdøde. Der er steder i orienten hvor man, for at hjælpe de dødes ånder, brænder papirshuse og andre genstande som er lavet af papir og som koster hundreder, nogle gange endog tusinder af kroner.
4 Det er troen på skærsilden der ligger til grund for denne skik. Efter et menneskes død tror man at ånden vandrer om i skærsilden i to år og har brug for hjælp for at komme til himmelen. De ofre der bringes i form af papirfigurerne skal vise at den døde har ført et godt liv og har alt hvad han behøver for at kunne leve i den næste verden. Mange orientalere tror at når man benytter sådanne hjælpemidler, vil den afdødes ånd blive udfriet fra skærsilden noget tidligere.
5. Hvad har mange i kristenheden gjort i håb om at få reduceret den tid de selv eller deres kære skulle opholde sig i skærsilden?
5 Er det anderledes i kristenheden? Egentlig ikke. I århundreder har rige såvel som fattige betalt uhyre pengesummer til de religiøse samfund i håb om derved at få reduceret den tid de selv eller deres kære skulle opholde sig i skærsilden. Om dette skriver forfatteren Corliss Lamont i sin bog The Illusion of Immortality (Udødelighedens illusion):
„Siden middelalderens begyndelse har den katolske kirke, alene ved at sælge afladsbreve, tilegnet sig vældige summer fra både rige og fattige. Disse afladsbreve, som kan købes for penge, almisser eller andre former for gaver, udvirker at ens egen sjæl eller en afdød slægtnings eller vens sjæl bliver sparet for hele eller en del af sin tilmålte straf i skærsilden. . . . I Rusland samlede den ortodokse kirke sig enorme rigdomme ved lignende forbønner for de døde. Foruden den stadige indtægt fra arbejdere og bønder der var ivrige efter at mildne den guddommelige gengældelse, skænkede mange medlemmer af adelstanden og overklassen pengesummer til klostre og kirker på betingelse af at der daglig blev bedt bønner for deres henfarne sjæle.“ — S. 17, 18.
6. Hvad tror mange at de døde kan gøre over for de levende?
6 Udbredt er også den tro at de levende må beskyttes mod de døde. I mange dele af Afrika er det sådan at når sygdom rammer en familie, når et barn dør, når en forretning går skævt eller der indtræffer en anden ulykke, rådspørger man hurtigt en jujupræst. Sædvanligvis fortæller præsten at det er en af familiens døde som er blevet fornærmet. Oraklet bliver rådspurgt og ofre foreskrives. Jujupræsten kræver naturligvis mange penge for dette og får også kødet af de dyr der bliver ofret.
7, 8. Hvad siger Bibelen om de dødes tilstand?
7 Sandheden fra Guds ord frigør mennesker fra sådanne falske lærdomme der holder dem i trældom. Bibelen viser klart at sjælen dør og at intet overlever legemet og fortsætter en bevidst tilværelse. (Ez. 18:4, 20) Der er ingen grund til at frygte de døde. Prædikeren 9:6 siger om dem: „Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte, og de får ingen sinde mere [og på ubestemt tid får de ikke mere, NW] lod og del i noget af det, som sker under solen.“
8 Af samme grund kan de døde ikke hjælpes af de levende. De er vendt tilbage til det livløse støv. (1 Mos. 3:19; Sl. 104:29) Eftersom de er livløse, uden bevidsthed, kan de ikke befinde sig et sted hvor der er evig eller midlertidig pine. Guds ord siger tydeligt i Romerbrevet 6:7: „Den der er død er blevet frikendt fra sin synd.“ Dette ville ikke være sandt hvis man efter sin død fortsat blev straffet for sine synder. I stedet for at være blevet frikendt, ville man i så fald stadig betale for sine synder.
9, 10. Hvad indrømmer kristenhedens teologer vedrørende menneskesjælen, helvede og skærsilden?
9 Kristenhedens lærde ved hvad Bibelen siger om de dødes tilstand. I deres teologiske bøger indrømmer de at Bibelen ikke lærer at menneskesjælen er udødelig, og at dette og andre dogmer skyldes indflydelse fra den hedenske græske filosofi. „Den kristne teologi,“ skriver professor Douglas T. Holden, „er blevet så sammenblandet med græsk filosofi at den har fostret personer som er en blanding af ni dele græsk tankegang og én del kristen tankegang.“ (Death Shall Have No Dominion [Døden skal ikke råde], s. 14) Og den teologiske professor Oscar Cullmann (Basel og Sorbonne, Paris) har omtalt læren om den udødelige sjæl som „en af de største misforståelser i kristendommen“. — Immortality of the Soul or Resurrection of the Dead? (Sjælens udødelighed eller De dødes opstandelse?), s. 15.
10 Angående tanken om evig pine i et brændende helvede siger det katolske tidsskrift Commonweal (15. januar 1971, s. 370): „For mange mennesker, deriblandt nogle filosoffer, opfylder helvede et behov i den menneskelige fantasi — som en slags julemand med modsat fortegn. . . . Hvem blandt de retfærdige vil ikke gerne se de uretfærdige blive straffet, så der bliver orden i regnskabet? Hvis ikke i dette liv, så i det næste. En sådan indstilling er imidlertid ikke forenelig med Det nye Testamente, som indbyder mennesket til at leve og til at vise kærlighed.“ Angående læren om skærsilden siger New Catholic Encyclopedia rent ud: „Når alt kommer til alt, er det katolske dogme om skærsilden grundlagt på traditionen, ikke på Den hellige Skrift.“ — Bind 11, s. 1034.
11, 12. (a) Hvorfor kan det med rette siges at kristenhedens religiøse ledere har udbredt „dæmoners lærdomme“? (b) Hvordan har de religiøse ledere i kristenheden udnyttet folk?
11 Men bliver disse indrømmelser fremholdt i kirkerne? Siger de religiøse ledere til deres menigheder at sjælen dør, at læren om evig pine i et brændende helvede er i modstrid med kristendommens ånd, og at troen på skærsilden ikke bygger på Bibelen? Eller bliver kristenhedens gejstlige som et hele ved med at udbrede „dæmoners lærdomme“? (1 Tim. 4:1) Er det for hård en dom at svare ja på det sidste spørgsmål? Kristenhedens egne lærde indrømmer jo selv at de nævnte dogmer er falske. Og hvis de gejstlige fortsat fremholder dogmer som de véd er falske, efterligner de så ikke ham som Jesus kaldte „løgnens fader“? (Joh. 8:44) Afspejler læren om evig pine for øvrigt ikke dæmonernes abnorme, onde og grusomme indstilling?
12 Bibelen siger: „Gud er kærlighed.“ (1 Joh. 4:8) Læren om et brændende helvede og en skærsild giver imidlertid et groft forvrænget billede af ham, og de der fremholder sådanne lærdomme taler derfor bespotteligt om Gud. Samtidig har de, ved hjælp af denne lære, uretmæssigt samlet sig store rigdomme. I stedet for at trøste faderløse og enker i deres sorg har mange religiøse ledere hårdhjertet udnyttet dem ved at tage imod penge for værdiløse ceremonier. Det er gået særligt ud over de fattige, der kunne have brugt pengene til vigtige livsfornødenheder.
13. Hvorfor har kristenhedens gejstlige ikke nogen undskyldning for at fremholde falske dogmer?
13 Nogle præster er måske ikke bekendt med hvad Bibelen lærer, men det burde de være. De giver sig ud for at forkynde Guds ord og har derfor pligt til at vide hvad Bibelen siger. De ved udmærket godt at det de siger og gør, kan øve stor indflydelse på dem der ser hen til dem efter vejledning. Det burde få dem til at passe på med hvad de lærer. Enhver fejlagtig fremstilling af Gud kan vende folk bort fra tilbedelsen af ham, til skade for dem.
14. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv, i betragtning af at den falske religion har udnyttet folk og givet et forkert billede af Gud?
14 Hvad mener du om at kirkerne beriger sig på folkets bekostning og giver en forvrænget fremstilling af Skaberen? Ønsker du ikke at se Guds navn renset for den skændsel der er overgået det på grund af falske religiøse dogmer? Ønsker du ikke at der gøres enhver tænkelig bestræbelse for at udfri oprigtige mennesker fra den falske religions trældom? Er du villig til at afsløre religiøse vildfarelser? Enhver hengiven tjener for Jehova Gud vil ønske at være med til dette.
Befriet for håbløshed og fortvivlelse
15. Hvorfor har mange som gennemskuer den falske religions udnyttelse af folk, alligevel ikke opnået tilfredshed i livet?
15 Mange i vor tid har naturligvis gennemskuet den udbytning som falsk religion har gjort sig skyldig i, men det har ikke været nok til at give dem virkelig frihed så de har kunnet finde en tilfredsstillende livsform. Hvorfor ikke? Fordi de mangler den sande tro og det virkelige håb. De er derfor ikke beskyttet mod den skadelige virkning som udviklingen i verden kan have på dem mentalt og følelsesmæssigt.
16. Hvordan ser forholdene ud i verden, og hvad har dette fået mange til?
16 Tænk et øjeblik over hvad der er sket. Millioner er omkommet som følge af krige, forbrydelser, uroligheder og hungersnød. Luften og vandet, der er nødvendige for livet, forurenes i et alarmerende tempo. Menneskets liv synes truet fra alle kanter. Og der er ingen virkelig sikkerhed for at mennesket vil kunne løse problemerne i den nærmeste fremtid. Dette har fået mange, selv mange af dem der har vendt sig bort fra falsk religion, til at give efter for håbløshed og fortvivlelse. Så vidt de kan se, er dette liv alt hvad der er. Bibelen beskriver træffende deres holdning ved at lade dem sige: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ — 1 Kor. 15:32.
17. Hvad gør mange i dag for at flygte fra livets barske realiteter?
17 I et forsøg på at flygte fra livets barske realiteter tyr mange til alkohol eller narkotika. Andre søger trøst for deres skuffelse ved at hengive sig til kønslig umoralitet. De giver sig af med utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet eller lesbisk kærlighed. Om virkningen af den usikkerhed der præger tilværelsen siger Ignace Lepp i sin bog Death and Its Mysteries (Døden og dens mysterier): „Det ser ud til at flere normale mennesker i vor tid, om ikke bevidst så i hvert fald ubevidst, er berørt af denne frygt for en kollektiv død. Dette er i det mindste en delvis forklaring på at alt synes af lave i vor tid, et indtryk som fremkaldes af de umotiverede forbrydelser, vandalismen, den overdrevne optagethed af det erotiske, og det voksende tempo. Selv den moderne musik og dans synes at udtrykke den håbløshed og fortvivlelse der har grebet en menneskehed som ikke længere tror på sin egen fremtid.“ (S. 49) Hvilken virkning har det haft at man har givet efter for rådvildhed og fortvivlelse, og derpå har søgt at flygte fra det?
18-20. Hvilke dårlige frugter har umådeholdent drikkeri, stofmisbrug og umoralitet medført?
18 De der hengiver sig til umådeholdent drikkeri glemmer måske for en tid deres vanskeligheder. Men de mister deres selvrespekt, og i deres berusede tilstand gør de ofte sig selv og andre fortræd. Foruden de vanskeligheder de allerede har, får de dagen derpå en dundrende hovedpine. Med tiden kan umådeholdent drikkeri føre til en alvorlig organisk sygdom.
19 Stofmisbrugere betaler også en høj pris for deres forsøg på at flygte fra virkeligheden. De lider ofte varig fysisk og mental skade. Og for at skaffe de penge den dyre vane kræver, nedværdiger mange sig og bliver tyve eller prostituerede.
20 Og hvad med tilfældige kønslige forbindelser? Kan de forbedre ens lod i livet? Tværtimod. Følgerne er ofte kønssygdomme, uønskede svangerskaber, børn født uden for ægteskab, aborter, ødelagte hjem, bitter skinsyge, slagsmål og endog mord.
21, 22. Hvilke gode resultater opnås ved at følge Bibelens principper?
21 Ja, mange menneskers lod er i sandhed bedrøvelig. De har brug for håb og tro for at blive udfriet af deres fortvivlede situation. Guds ord kan hjælpe dem, hvis de blot vil undersøge det og leve efter det. Det har Jehovas kristne vidner erfaret. De har opdaget at når Bibelens principper efterleves, forbedrer det forholdene i hjemmet, på arbejdspladsen og i den daglige omgang med andre. (Rom. 12:17-21; 13:8-10; Ef. 5:22 til 6:4; 1 Pet. 3:1-7) Dette har bidraget meget til at deres liv allerede nu er blevet lykkeligere og mere tilfredsstillende.
22 Vil det sige at når man lever efter Bibelens principper vil man være immun over for de problemer verden giver og det pres den udøver? Nej, for man lever stadig blandt mennesker som ikke elsker retfærdighed. Men man er langt bedre i stand til at klare livets problemer end de der blot følger en menneskelig tankegang. Man bliver ikke bitter når man bliver uretfærdigt behandlet. Man kender grunden til det og er fast overbevist om at Guds rige ved Jesus Kristus snart vil gøre ende på alt det der hindrer mennesker i fuldt ud at glæde sig over livet. (2 Pet. 3:11-13) Man er beskyttet mod at bukke under for fortvivlelse og mod at skade sig selv ved forgæves at søge at flygte fra den.
23, 24. Hvad bør vi gøre for vore medmennesker, i betragtning af det vi selv har opnået ved at praktisere sand tilbedelse?
23 Når man som en indviet kristen forstår dette, bør man af hele sit hjerte føle sig tilskyndet til at hjælpe andre til at finde en tilfredsstillende livsform. Man må være ligesom det menneske Jesus Kristus omtalte i Mattæus 13:23: „Den der blev sået i den gode jord, det er den der hører ordet [om riget] og får fat i meningen og som virkelig bærer frugt, en hundrede fold, en tres, og en tredive.“
24 Er du sådan? Er dit hjerte til stadighed modtageligt for „rigets ord“? Får det dig til at skabe lejligheder hvor du kan fortælle andre om Rigets budskab så de allerede nu kan finde den bedste livsform? I så fald kan du være forvisset om Jehovas godkendelse og velsignelse.
En flittig bestræbelse nødvendig
25. Hvorfor kræver det en flittig bestræbelse at leve et tilfredsstillende liv?
25 Det kræver en virkelig indsats at leve et tilfredsstillende liv. Vi mennesker er syndere og må derfor bestræbe os for at holde vore syndige tilbøjeligheder i ave. Vi kan ikke lade disse tilbøjeligheder tage magten over os og føre os i trældom under denne verdens hersker, Satan. (Joh. 14:30; 2 Kor. 4:4) Den trofaste apostel Paulus skrev om sig selv til korinterne: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Kor. 9:27) Han brugte alle til rådighed stående midler for at holde sine syndige tilbøjeligheder i ave, og sejrede over dem.
26. Hvad viser at kristenhedens gejstlige har uret når de påstår at troen på et brændende helvede virker som en spore til en ret adfærd?
26 Hvad tilskyndede Paulus og andre af Jesu trofaste disciple til at gøre det? Mange af kristenhedens gejstlige har påstået at frygten for at blive pint i et brændende helvede virker som en spore til en ret adfærd. Men historien viser noget andet. Den grufulde inkvisition og de bloddryppende korstog er et bevis på at nogle af de største grusomheder netop er blevet begået af mennesker som troede på den ubibelske lære om et brændende helvede.
27. Hvad er det rette motiv til at tjene Jehova Gud?
27 Frygt for straf er ikke det rette motiv til at tjene Gud. Jehova Gud ønsker at vor tilbedelse af ham skal udspringe af kærlighed. Dette har altid været hans ønske vedrørende hans fornuftbegavede skabninger. Læg mærke til den opfordring Moses gav israelitterne: „Jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit liv.“ — 5 Mos. 30:19, 20.
28, 29. (a) Hvorfor har vi god grund til at elske Jehova? (b) Hvordan understreger apostelen Peter dette i sit første brev?
28 Vi har i sandhed god grund til at elske Jehova højt og vise vor kærlighed ved at adlyde hans bud. Det var Jehova der tog initiativet ved at vise os den højeste grad af kærlighed. Som syndige mennesker kunne vi aldrig ved egen fortjeneste opnå en gunstig stilling ind for ham. Den eneste løn vi syndere fortjener, er døden. (Rom. 6:23) Alligevel gav Jehova Gud i sin uendelige kærlighed sin søn til gavn for os, for at vi kunne få vore synder sonet og komme til at stå som retfærdige. Det var ikke nogen lille ting fra Jehovas side. Han elskede sin søn inderligt, og alligevel tillod han at han blev udsat for den største ydmygelse, ja, endog måtte lide en skændig død på marterpælen. Jesus var på sin side villig til at gennemgå alt dette for at vise sin kærlighed til menneskeheden. — Joh. 10:17, 18.
29 Det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os, bør vække et brændende ønske i vort hjerte om at vor adfærd må være i overensstemmelse med Guds vilje. Dette understreger apostelen Peter netop i et af sine breve: „Hvis I påkalder Faderen . . . må I færdes med frygt [det vil sige en sund frygt eller ærefrygt for Jehova Gud, idet man ikke ønsker at mishage ham] i jeres udlændigheds tid. For I ved at det ikke var med forgængelige ting, med sølv og guld, I blev udfriet fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret jer fra forfædrene. Men det var med dyrebart blod, som med blodet af et dadelfrit og fejlfrit lam, nemlig Kristi blod. Han var ganske vist forud kendt før verdens grundlæggelse, men blev gjort kendt ved tidernes ende for jeres skyld, I som gennem ham har fået tro på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så jeres tro og håb kunne være rettet mod Gud.“ — 1 Pet. 1:17-21.
30, 31. Hvordan er de kristnes adfærd i sammenligning med den adfærd de lagde for dagen før de lærte sandheden at kende?
30 Værdsætter du virkelig Jesu Kristi dyrebare offer? Viser du det i din adfærd? Gør du det der sømmer sig for en der er blevet vist kærlighed og for hvem der er blevet bragt et så stort, et så uvurderligt offer? Det burde vi alle. Det er grunden til at de åndsavlede kristne får denne opfordring i Første Petersbrev 1:14, 15: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd.“
31 Som indviede kristne har vi fået gavn af Jesu genløsningsoffer. Vi bør derfor hade den måde vi levede på før vi fik en virkelig tro og et sandt håb. Dengang forstod vi ikke hvad Jehova Gud og Jesus Kristus havde gjort for os. I vor uvidenhed levede vi kun for os selv. Vi gav efter for vore egne ønsker, medmindre vi da holdt os tilbage af frygt for myndighederne eller af frygt for at skade vort helbred, vor ejendom eller vort omdømme. Mange af os følte ikke at vi skulle stå til ansvar over for vores Skaber og Livgiver.
32. Hvad vil det sige at Jehova er hellig?
32 Nu har vi imidlertid en stærk bevæggrund til at stræbe efter den hellighed som vor kærlige himmelske Fader har. Jehova Gud er hellig eller ren i ordets absolutte forstand. Han er helt igennem god, uden det mindste spor af slethed eller fordærv. Han er kilden til alle retfærdige principper og love. — Ordsp. 19:7-10; Sl. 119:137, 138, 160.
33, 34. Hvad indebærer det at følge vejledningen i Første Petersbrev 2:1?
33 Da vi elsker ham bør vi ønske at være ligesom han. Vi bør ønske at aflægge enhver tilbøjelighed som er i modstrid med hans hellighed. Det er den formaning vi får i Første Petersbrev 2:1, hvor vi læser: „Aflæg al slethed og al svig og hykleri og misundelse og alle former for bagtalelse.“ Hvad kræver det af os?
34 Vort hjertes fremherskende tilbøjelighed bør ikke på nogen måde være præget af slethed. Alene tanken om at bedrage andre for selvisk vindings skyld, uanset hvor lidt eller hvor meget, bør virke frastødende på os. Tilbøjeligheden til at være misundelig bør holdes i ave, så vi ikke benytter os af list, bedrag eller andre former for uærlighed for at få det som andre har. Vi ønsker heller ikke at falde i den snare at bagtale andre, at søge at nedsætte vore medkristne i andres øjne ved uberettiget kritik eller ved at drage deres evner og motiver i tvivl. Vor tale bør være præget af det der er godt og rigtigt, tjene til at opbygge andre og ikke nedbryde dem. Og vi ønsker ikke at være hyklere og foregive at være noget vi ikke er, mens vi skjuler vore onde hensigter under en ydre form for gudhengivenhed.
35. Hvad bør alle sider af den kristnes livsførelse vidne om, og hvilken god virkning kan dette have på andre?
35 Ja, under alle forhold — i hjemmet, på vor verdslige arbejdsplads, i skolen, i vor daglige omgang med andre — skulle vor livsførelse vidne om at vi opnår større tilfredshed i tilværelsen nu end før vi begyndte at adlyde Guds sandhedsord. En særlig grund til at vi skulle ønske dette, er den gode virkning en ret adfærd kan have på oprigtige iagttagere. Apostelen Peter sagde: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ — 1 Pet. 2:12.
36, 37. Nævn nogle af de fordele Jehovas tjenere nyder, og forklar hvad dette bør tilskynde dem til at gøre.
36 Som hengivne kristne erfarer vi i sandhed mange velsignelser og glæder. Ved at modstå det pres der øves på os for at få os til at give efter for selviskhed, opnår vi den tilfredsstillelse at kunne afgive bevis på at vi tjener Gud af kærlighed. Vi erfarer Jehovas ledelse, omsorg og hjælp når vi står over for livets problemer. Vi kan glæde os over at have et godt åndeligt helbred. Vi har den fred i sind og hjerte som kun en ren samvittighed kan give os. Vi har et mål i livet, idet vi har bygget vor tilværelse op om et varigt forhold til Jehova Gud.
37 Ja, indviede kristne har god grund til hele tiden at bestræbe sig flittigt for at bevare den frihed de har opnået ved at rette sig ind efter sandheden fra Gud. Gør du det? Bringer din indstilling, dine ord og dine handlinger dig stadig nærmere til Guds norm for hellighed? Beskytter din tro og dit håb dig mod alt hvad der kunne ødelægge et godt forhold til Jehova Gud og bevirke at du mistede ’det liv som skal komme’? (1 Tim. 4:8) Da fortsæt med dine gode bestræbelser. Følg den inspirerede opfordring: „[Hav] din fryd i [Jehova], og han skal give dig, hvad dit hjerte attrår.“ (Sl. 37:4) Måtte din virkelige fryd fortsat bestå i at du bevarer Jehova Guds kærlighed og godkendelse, i forvisningen om at dette giver tilfredshed nu og løfte om evigt liv i Guds retfærdige nye orden, som er kommet nær. — Åb. 21:3, 4.