Opdyrk inderlig kærlighed til hinanden

„Elsk hinanden inderligt af hjertet.“ — 1 Pet. 1:22.

 1, 2. (a) Af hvor stor betydning er kærligheden? (b) Hvorfor anerkender endog ateistiske videnskabsmænd at kærligheden er af stor betydning?

KÆRLIGHED er en forudsætning for at opnå fred, lykke og tilfredshed. Ja, livet er faktisk ikke værd at leve uden kærlighed — noget selv materialistiske videnskabsmænd anerkender. „Jeg vil gerne fastslå kærlighedens enestående betydning . . . Kærligheden er uerstattelig,“ skrev den kendte videnskabsmand Sir Julian Huxley.

² Hvordan kan det være at endog de der nægter at anerkende eksistensen af en Skaber, fremhæver betydningen af kærlighed? En af grundene er at videnskabelige undersøgelser har bevist vort behov for kærlighed. Disse undersøgelser viser at ligesom et menneske må have mad for at kunne leve, på samme måde har det behov for at elske og blive elsket. Videnskabsmanden Ashley Montagu skrev: „Vi ved nu, ud fra de iagttagelser en række læger og forskere har gjort, at kærlighed er en væsentlig del af ethvert lille barns næring og at medmindre det bliver elsket vil det ikke vokse op som en sund organisme . . . Selv om det er fysisk velnæret kan det ikke desto mindre sygne hen og dø.“

Hvorfor mennesket har egenskaben kærlighed

 3. (a) Hvorfor får børn som regel den kærlighed de har behov for? (b) Hvordan har mennesket fået denne evne til at elske?

³ Men heldigvis er der ringe sandsynlighed for at et barn kommer til at mangle den ømhed og uselviske omsorg det har brug for. Grunden er at en moder rent instinktivt ’plejer sine børn med nænsomhed’, som Bibelen siger. (1 Tess. 2:7) Hvor har mødre fået denne kærlighed til deres børn fra? Det er ikke en evne de tilfældigvis har udviklet. Er det ikke indlysende at den blev indgivet dem af en kærlig Skaber? Vi har alle evnen til at elske, og denne egenskab kan, når den opdyrkes, komme til udtryk på den smukkeste og mest hjertevarmende måde.

 4. (a) Hvordan ved vi at Adam blev skabt med egenskaben kærlighed? (b) Hvilke vidnesbyrd er der om at Adam elskede Eva, og at denne evne til at elske en af det modsatte køn blev videregivet til hans afkom?

⁴ Da Jehova Gud skabte det første menneskepar gav han dem denne gave, kærligheden. Det ved vi fordi Adam blev skabt „i Guds billede“. Og eftersom „Gud er kærlighed“ — idet kærlighed er hans mest fremherskende egenskab — ville den skabning der blev dannet i hans billede også eje kærlighed. (1 Mos. 1:26, 27; 1 Joh. 4:8) At den første mand Adam blev fyldt med kærlighed til sin smukke hustru, forstår vi af hans glade udbrud da han så hende: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød.“ (1 Mos. 2:23) Selv om Adam syndede og mistede fuldkommenheden, gav han evnen til at elske i arv til sit afkom, også den evne manden og kvinden har til at fatte en hengivenhed for hinanden som beruser dem i fælles lykke. En klog mand sagde for mange år siden at en af fire ting der var for vidunderlige til at han kunne fatte dem var „mandens vej til den unge kvinde“. — Ordsp. 30:19; 1 Mos. 24:67; 26:8.

Kærligheden kan være vidtfavnende

 5. Bortset fra kærligheden mellem mand og kvinde, hvilke vidnesbyrd har vi da om kærlighed mellem kødelige slægtninge?.

⁵ Men foruden den kærlighed som manden og kvinden kan føle for hinanden, er det naturligt for de fleste at føle en dyb hengivenhed for deres kødelige slægtninge. Da Josef således efter mange års adskillelse så Benjamin, ’blussede kærligheden til broderen op i ham’. Senere „faldt han grædende sin broder Benjamin om halsen, og Benjamin græd i hans arme“. (1 Mos. 43:29; 45:14) Da Andreas havde fundet Messias var det også denne kærlighed til familien der tilskyndede ham til at lede efter sin broder Peter for at fortælle ham den store nyhed.

 6. Hvilke bibelske eksempler viser at et menneskes kærlighed kan omfatte andre end kødelige slægtninge?

⁶ Men kærlighed er en egenskab der kan udstrækkes til at omfatte andre end ens kødelige slægtninge. Benjaminitten Jonatan, søn af kong Saul af Israel, følte sig så tiltrukket af de gode egenskaber hos David, en efterkommer af Juda, at hans „sjæl [blev] bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl“. Senere hen da Jonatan var blevet dræbt, følte David sig tilskyndet til at kalde ham „broder“ og sige: „Jonatan, broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din kærlighed, mere end kvinders kærlighed.“ Moabitterinden Ruts følelser over for sin svigermoder er endnu et eksempel på at kærligheden kan omfatte andre end kødelige slægtninge. — 1 Sam. 18:1; 2 Sam. 1:26; Rut 1:16, 17.

 7. Hvor omfattende må en kristens kærlighed være?

⁷ De der bliver sande kristne må også have inderlig broderkærlighed til hinanden, uden hensyn til race, nationalitet, social stilling eller økonomisk status. Det viste Jesus da han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Og dog kan en sand kristen ikke begrænse sin kærlighed til kun at omfatte sine medtjenere for Gud. Den må udstrækkes til også at omfatte andre. Jesus gav os nemlig dette påbud: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene.“ — Matt. 5:44, 45.

Den kærlighed vi må opdyrke

 8. Vis at kærlighed kan komme til udtryk i forskellige grader og med forskellige karakter.

⁸ Det er åbenbart sådan at egenskaben kærlighed, som Gud skænkede menneskene, kan komme til udtryk i forskellige grader og med forskellig karakter. Den kærlighed en kristen har til en fjende der forfølger ham, er naturligvis ikke den samme inderlige hengivenhed som en moder føler for sit lille barn, eller som Josef følte for Benjamin, eller som Jonatan følte for David, eller som en kristen føler for en medkristen. Gud forventer ikke af os at vi skal synes om en fjende, at vi ligefrem skal kunne lide ham. Og alligevel har vi pligt til at elske ham. Er det selvmodsigende?

 9, 10. (a) Hvordan kan dét at vi kender betydningen af agápe og måden Jehova udviser den på, hjælpe os til at forstå at man kan elske nogle uden at synes om dem? (b) Hvordan kan vi vise onde, umoralske mennesker kærlighed?

⁹ Nej, det er det ikke når først vi forstår betydningen af det vigtigste af de græske ord der i De kristne græske Skrifter oversættes med „kærlighed“. Dette substantiv hedder på græsk agápe. Om Guds agápe til menneskeslægten siger An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine: „Den er ikke fremkaldt af noget fortrin hos dem der er genstand for den.“ Og det er en kendsgerning at menneskeslægten som et hele ikke er særlig elskelig. Men det er faktisk ikke dens egen skyld. — Ef. 4:17-19; Tit. 3:3.

¹⁰ På grund af arven fra Adam er alle mennesker født syndige og med en tilbøjelighed til at gøre det urette. (Sl. 51:7) Det er Gud klar over. Når han føler sig tilskyndet til at elske menneskene, er det følgelig ikke på grund af noget fortrin hos dem eller fordi de har gjort sig fortjent til det, men først og fremmest fordi han véd at mange med tiden vil gengælde hans kærlighed og bringe deres liv i overensstemmelse med hans vilje. (Rom. 5:8-11) Agápe betegner således en kærlighed der kendetegnes af respekt for principper. Hvis vi efterligner vor himmelske Faders eksempel vil vi derfor elske endog dem der tilsyneladende ikke fortjener vores kærlighed. De er måske kyniske, selviske, ja måske endda, umoralske eller kriminelle. Vi vil hade det de gør og siger, men samtidig vil vi nære omsorg for deres personlige velfærd. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at opmuntre dem til at reagere positivt på Guds kærlighed. Bestræber du dig for at opdyrke en sådan kærlighed til menneskeheden i almindelighed, en kærlighed der er dikteret af principper?

11, 12. (a) Bør en kristens kærlighed til sine brødre udelukkende være dikteret af principper? (b) Hvordan viser den ægteskabelige kærlighed og Jehovas kærlighed til sin søn at agápe indbefatter mere end blot en kærlighed der er dikteret af principper?

¹¹ Det var imidlertid ikke en kærlighed der udelukkende var dikteret af principper og som manglede hengivenhed og varme, apostelen Peter havde i tanke da han skrev til sine medkristne: „Elsk hinanden inderligt af hjertet.“ (1 Pet. 1:22) Selv om respekt for principper er et karakteristisk træk ved agápe, kan denne form for kærlighed også indbefatte hengivenhed og sympati. For eksempel læser vi: „Således bør mændene elske [verbalformen agapáo] deres hustruer.“ (Ef. 5:28) Det er indlysende at dette ikke betyder at kristne ægtemænd blot skal elske deres hustruer som de elsker deres fjender! Nej, med formaningen til ægtemÆnd om at „elske deres hustruer“ menes der snarere at de også skulle nære en varm og inderlig hengivenhed for deres hustruer, sådan som det var Skaberens hensigt.

¹² At det græske ord agápe kan indbefatte tanken om dyb og inderlig hengivenhed og ægte sympati, forstår vi også ud fra andre eksempler i Bibelen. Blandt andet læser vi: „Faderen elsker Sønnen.“ (Joh. 3:35) Guds kærlighed til sin søn Jesus Kristus er ikke blot dikteret af respekt for principper. Jehova nærer inderlig hengivenhed og omsorg for Jesus, sådan som Bibelen siger: „Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør.“ Jehova Gud sagde: „Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.“ — Joh. 5:20; 2 Pet. 1:17.

13. (a) Hvilken grad af kærlighed bør kristne have til hinanden? (b) Hvad viser grundbetydningen af det græske ord for „inderligt“, om hvordan vor kærlighed bør være?

¹³ Det er altså en sådan grad af kærlighed de kristne må opdyrke til hinanden. Det er ikke en halvhjertet kærlighed, eller en kærlighed der blot vises af pligt over for mennesker som de måske ikke engang synes om. Nej, det er en varm, inderlig hengivenhed for andre, en følelse der kan sammenlignes med den kærlighed man nærer til en kær slægtning, og en følelse som den Jehova nærer for sin højtelskede søn. Apostelen Peter understregede at det var en sådan kærlighed vi skulle nære til hinanden da han sagde: „Elsk hinanden inderligt,“ eller, som en anden oversættelse gengiver det, „med hele jeres styrke“. (1 Pet. 1:22, The New English Bible) Det græske ord der er gengivet med „inderligt“ betyder bogstaveligt „udspændt“. (Kingdom Interlinear Translation) Vor kærlighed må derfor være spændt ud, videt ud, til det yderste hvad inderlighed angår. Arbejder du på at opdyrke denne form for kærlighed?

14. (a) Hvorfor er det nødvendigt at arbejde på at opdyrke kærlighed? (b) Hvordan kan vi lære at elske hinanden?

¹⁴ Dette er noget vi alle må arbejde på. Adams ulydighed for omkring 6000 år siden har bevirket at menneskeslægten er sunket dybt ned i synd og ufuldkommenhed, og det har i høj grad forringet vores evne til at genspejle Jehovas mest fremherskende egenskab, kærlighed. Selv den instinktive kærlighed nære slægtninge naturligt skulle have til hinanden bliver somme tider undertrykt og forvrænget, som det ses i eksemplerne med Kain, Esau og Josefs halvbrødre. Bibelen har også forudsagt at dette ville være tilfældet „i de sidste dage“ når folk ville være „uden naturlig hengivenhed“. (2 Tim. 3:1-3) Hvor er det derfor vigtigt at vi opdyrker kærligheden så vi holder den i live i vore hjerter! Men hvordan kan vi der lever i disse kritiske „sidste dage“ lære at elske hinanden? Apostelen Paulus forklarer: „Med hensyn til broderkærligheden har I ikke behov for at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed.“ (1 Tess. 4:9) Hvordan lærer Gud os at elske hinanden?

Hvordan Gud lærer os at vise kærlighed

15. (a) Hvordan kan man sige at Jehova lærer os at elske hinanden? (b) Hvor stor kærlighed har de kristne pligt til at have til hinanden?

¹⁵ Det gør han på mange måder. Ved at skabe mennesket i sit billede og give det evnen til at elske har Gud i virkeligheden gjort os tilbøjelige til at vise kærlighed, selv om vi nu er syndige. Desuden har Gud lært os at elske hinanden ved gentagne gange at give os befaling til at vise kærlighed. Ifølge Jesus Kristus var et af de to vigtigste bud i Guds lov til Israel: „Du skal elske din næste som dig selv.“ Disciplen Jakob kaldte dette „den kongelige lov“. (Matt. 22:39; 3 Mos. 19:18; Jak. 2:8) Jesus, der talte som Guds repræsentant, viste imidlertid at de kristne måtte have endnu større kærlighed, idet de måtte elske hinanden ligesom han havde elsket sine disciple. (Joh. 13:34; 1 Joh. 3:16) Men Jehova har på endnu en måde, en meget tilskyndende måde, lært menneskene at elske hinanden.

16. (a) Hvordan har Jehova på en meget tilskyndende måde lært os at elske hinanden? (b) Hvad er det største bevis på Guds kærlighed?

¹⁶ Det er ved sit eksempel. Da apostelen Paulus talte til en skare mennesker i den romerske provins Galatien i Lilleasien, sagde han om Gud: „Han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“ (Apg. 14:17) Gud befaler os altså ikke bare at vi skal elske hinanden, men han viser ved sit eksempel hvordan vi skal gøre det. (Matt. 5:44, 45) Det mest storslåede eksempel på hans kærlighed til menneskene er at han har givet det dyrebareste han ejer til gavn for os. Bibelen forklarer: „Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham. . . . I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ — 1 Joh. 4:9-11.

17. Hvad burde det bevirke at vi lærer sandheden om Jehova og alt det han har gjort for os at kende?

¹⁷ Når vi betragter hvad Jehova har gjort — at han har givet os en overflod af materielle velsignelser, men i særdeleshed at han har givet sin søn som genløsning så vi har mulighed for at opnå evigt liv i en retfærdig ny ordning — så lærer vi i sandhed hvor kærlig en Gud og Skaber Jehova er. Hvad burde det bevirke at vi anerkender alt dette som noget Jehova har gjort for os og derpå søger at leve i harmoni med denne erkendelse? Apostelen Peter talte om at det skulle have „en broderkærlighed til følge som er uden hykleri“, ja, et ægte broderskab, et smukt indbyrdes forhold ligesom i en kærlig familie! Hvad er det med andre ord vigtigt at vi gør for at vise vores påskønnelse? Peter tilføjede: „Elsk hinanden inderligt af hjertet.“ — 1 Pet. 1:22.

Hvorfor inderlig kærlighed var af betydning dengang

18. Hvornår skrev Peter sit første brev, og hvad skulle der da snart ske?

¹⁸ For at forstå hvorfor det var vigtigt at de kristne viste hinanden inderlig kærlighed på Peters tid, må vi betragte forholdene dengang. Peter forklarer: „Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til bønner. Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“ (1 Pet. 4:7, 8) Det var virkelig sandt, enden var nær på den tid. Peter skrev sit brev på et tidspunkt mellem år 62 og år 64, og det var kort tid derefter, nemlig i år 70, at enden kom for den jødiske tingenes ordning. De romerske hære hjemsøgte hele Judæa og især Jerusalem. En af Jesu profetier hjælper os til at forstå hvorfor de kristne dengang måtte have inderlig kærlighed til hinanden.

19. (a) Hvilket tegn som Jesus forudsagde, skulle vise de kristne at enden var nær, og hvordan viste dette tegn sig? (b) Hvordan fik de kristne lejlighed til at efterkomme Jesu befaling om at flygte, og var det klogt af dem at adlyde?

¹⁹ Jesus havde forudsagt: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.“ (Luk. 21:20; Matt. 24:15) I november måned år 66 omringede de romerske hære under Cestius Gallus Jerusalem. De trængte helt ind i byen, der af jøderne betragtedes som et „helligt sted“ og angreb tempelmuren og underminerede den. Romerne kunne let have erobret hele byen, men pludselig, tilsyneladende uden grund, trak general Gallus sine tropper tilbage og drog bort. Dette gav de kristne anledning til at efterkomme det påbud Jesus dernæst havde givet dem: „Så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene.“ (Luk. 21:21-24) Senere vendte de romerske hære tilbage under general Titus og hærgede landet, hvilket alene i Jerusalem skal have kostet 1.100.000 mennesker livet. Sandelig „en stor trængsel“!

20. Hvilket vidnesbyrd er der om at de kristne adlød Jesu befaling?

²⁰ Men hvad med de kristne? Historikeren Eusebios Pamphili fra det tredje århundrede beretter: „Ogsaa Folket, der udgjorde Menigheden i Jerusalem, havde i Kraft af en Forudsigelse, der i en Aabenbaring blev meddelt de ansete dér, faaet Befaling til før Krigen at tage fra Byen og tage Ophold i en By i Peræa, der hedder Pella.“a Ja, de kristne fulgte åbenbart Jesu vejledning, og efter at Cestius Gallus og hans hær havde trukket sig tilbage flygtede de til bjergene omkring Pella, hvorved de bevarede livet. Men de havde det ikke let.

21. (a) Hvorfor understregede Jesus at det var nødvendigt at flygte øjeblikkelig? (b) Under hvilke omstændigheder flygtede de kristne?

²¹ Da Jesus vidste at udviklingen i forbindelse med de romerske hæres tilbagevenden — under general Titus — snart ville gøre det næsten umuligt at komme ud af den dødsdømte by, havde han lang tid i forvejen givet de kristne denne tilskyndelse: „Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning.“ (Matt. 24:17, 18) Som følge heraf var der hundreder, og måske tusinder, af lydige kristne der tog af sted i hast så snart Cestius Gallus og hans hære trak sig tilbage, idet de kun tog nogle få ejendele med. Det var godt at de ikke havde for meget med, for rejsen var lang, terrænet uvejsomt og vejrforholdene uden tvivl dårlige på den tid af året. Under sådanne omstændigheder kunne der let være forekommet skænderier og andre vanskeligheder blandt flygtningene. Desuden var der spørgsmålet om hvor de alle sammen skulle bo.

22. (a) Hvilke forhold rådede der i hele området? (b) Hvorfor var det vigtigt at de kristne dengang fulgte Peters tilskyndelse?

²² Til sidst har de måske lavet nogle improviserede boliger i nærheden af Pella, måske har de oprettet en slags flygtningelejr dér i bjergene. Vi ved det ikke. I hvert fald har det været vanskeligt for dem. Det var en tid med knaphed i hele området, en svær tid for alle. Enden var nær for hele den jødiske ordning! Så det var i sandhed en betimelig opmuntring Peter under inspiration gav til nogle der var „midlertidige indbyggere“: „Alle tings ende er kommet nær. . . . Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“ (1 Pet. 1:1; 4:7, 8) Hvis de kristne nærede en sådan kærlighed ville de ikke være selviske og blive irriterede på hinanden, men de ville dele med hinanden og opbygge og styrke hinanden til at udholde de vanskelige forhold de måtte leve under.

Hvorfor inderlig kærlighed er af betydning nu

23. Har Bibelens advarsler om at enden er nær betydning for os i dag?

²³ Vi ønsker imidlertid ikke blot at se tilbage i tiden. Jesu profeti angående „afslutningen på tingenes ordning“ gælder nemlig også vor tid; ja, i virkeligheden får den sin største opfyldelse nu. Og det samme gør Peters advarsel om at „alle tings ende er kommet nær“. Gud har til hensigt at fjerne hele denne onde ordning og indføre sine „nye himle“ og sin „ny jord“ i den nærmeste fremtid! (Matt. 24:3-22; 2 Pet. 3:13) Vi lever derfor på en tid hvor den frygtelige ødelæggelse af Jerusalem og dens omegn vil blegne og virke ubetydelig i sammenligning med ’den store trængsel’ der nu er så nær! De prøvelser som de fleste kristne vil komme ud for i den kommende ’store trængsel’ vil måske ligne det som nogle har været ude for ved to lejligheder for kort tid siden.

24, 25. (a) Hvilke trængsler udholdt Jehovas vidner i Malawi, og hvorfor var det vigtigt for dem at følge Peters tilskyndelse? (b) Hvilken selvransagelse vil det være klogt af os at foretage?

²⁴ Vi tænker først på det som Jehovas vidner i Malawi har været udsat for. Under overskriften „Jehovas vidner flygter for livet“ skrev New York Times for 22. oktober 1972: „I sidste uge kom der fra den lille østafrikanske stat Malawi rapporter om voldsom forfølgelse . . . om voldtægt imod kvindelige medlemmer af gruppen, om nedbrænding af Jehovas vidners hjem og om hvordan de fleste af de 23.000 tilhængere i landet var blevet uddrevet med vold.“ På grund af deres loyalitet over for Guds lov blev Jehovas vidner i Malawi drevet over grænsen og tvunget til at bo i en kæmpemæssig flygtningelejr hvor der i begyndelsen var alvorlig mangel på livsfornødenheder. Mange døde som følge af strabadserne. Under disse vanskelige forhold var det yderst vigtigt at efterleve den inspirerede vejledning: „Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“

²⁵ Størstedelen af Jehovas vidner i Malawi bevarede deres trofasthed mod Gud og forblev åndeligt stærke under disse begivenheder, og noget der uden tvivl har hjulpet dem er at de var lydige mod Bibelens vejledning om at have kærlighed til hinanden. Men hvad med os selv? Forbereder vi os på kommende prøvelser? Opdyrker vi en inderlig følelse af hengivenhed og omsorg for hinanden, sådan som Josef følte for sine brødre, som Jonatan følte for David, og som Jehova føler for sin elskede søn Jesus Kristus? Det er i sandhed vigtigt at vise en sådan kærlighed i disse „sidste dage“.

26, 27. (a) Hvad skete der i december 1972 i Managua i Nicaragua, og hvad kunne denne begivenhed måske skildre i mindre målestok? (b) Hvordan viste Jehovas vidner hinanden kærlighed under denne katastrofe i Managua?

²⁶ De vanskeligheder der ligger forude kan måske også ligne den katastrofe der blev omtalt i Vågn op! for 8. maj 1973, hvor der stod: „Skiltet står der stadig. Det aflægger sit tavse vidnesbyrd: MANAGUA, 404.700 INDBYGGERE. Og inde i byens midte står endnu en tavs skildvagt. Det er uret over hovedindgangen til Regeringspaladset — det er gået i stå klokken 12.35. Denne tidlige morgenstund, klokken 0.35 lørdag den 23. december 1972, mens det endnu var mørkt, døde Nicaraguas hovedstad ved et frygteligt jordskælv.“ Ja, byen ophørte simpelt hen med at fungere. Vand- og sanitetsinstallationerne virkede ikke, strømmen blev afbrudt, praktisk talt alt gik i stå. Dette vil snart ske, ikke blot i én by, men i by efter by; de vil bryde sammen — hele denne tingenes ordning vil dø! Hvilken egenskab er det vigtigt at vi lægger for dagen under sådanne omstændigheder?

²⁷ Mange hundrede Jehovas vidner i Nicaragua og i nærliggende lande gav bevis på deres inderlige kærlighed, som Vågn op! fortalte: „Der blev straks gjort en indsats for at sørge for disse Jehovas vidner [der var berørt af jordskælvet] og deres pårørende. Den oprigtige kærlighed der findes blandt Guds folk kom i høj grad til udtryk. Lørdag eftermiddag ankom et af Jehovas vidner med en lastvogn og over 1100 liter vand, fra en menighed der lå seksogtyve kilometer derfra. . . . Klokken 22 ankom så de to første vognladninger med forsyninger fra Jehovas vidner i Liberia i Costa Rica. Kort efter ankom der endnu to lastvogne fra Jehovas vidner i Tegucigalpa i Honduras. Der var således blevet tilvejebragt både føde, klæder, medicin, vand og benzin før der var gået fireogtyve timer efter katastrofen!“

28. (a) Hvad kan vi lære af det der skete i Managua? (b) På hvilke andre måder er Jehovas vidner blevet oplært til at vise hinanden kærlighed?

²⁸ Vi kan lære noget af denne oplevelse. Når vi udsættes for store vanskeligheder og når der sker katastrofer overalt, så er dét vi behøver mest — fremfor alt andet — inderlig kærlighed til hinanden. Og er vi ikke som Jehovas vidner blevet oplært til at kunne klare os under sådanne omstændigheder? Vi mødes regelmæssigt til store og små stævner, hvor vi får god vejledning og bliver opmuntret til at elske hinanden. Vi har også sørget for fællesspisning så alle har kunnet få mad, og vi har gæstfrit stillet vore hjem til rådighed så vore medkristne har haft et sted at bo. Det er sandelig en god oplæring i at vise hinanden kærlighed og omsorg! Men vi må fortsat vise kærlighed, opelske denne vidunderlige egenskab, som Gud har skænket menneskene, men som i så høj grad er blevet undertrykt og forvrænget i de 6000 år de har været underlagt synd og ufuldkommenhed. Det er vigtigt at vi fortsat opdyrker inderlig kærlighed til hinanden nu, for alle tings ende er kommet nær.

[Fodnote]

[Illustration på side 393]

Ægte kærlighed til David fik Jonatan til at give ham nogle gaver som tegn på sin hengivenhed