Nyheder på nært hold

1914 — „en dødelig forandring“

● De fleste historikere omtaler 1914 som et vendepunkt. Det år udbrød den første verdenskrig. For nylig er der på engelsk udkommet endnu en bog som fortæller om virkningerne af denne krig, nemlig The Great War and Modern Memory af professor Paul Fussell. I en anmeldelse af bogen skriver New York Times at „en begrebsverden blev slået i stykker: begreber som uskyld, ære og romantik. . . . Sproget og de moralske og litterære konventioner man førte med sig ind i 1914, påpeger professor Fussell, slog ikke til når man skulle beskrive den voldsomme forandring der skete, den massive umenneskeliggørelse der fandt sted i den første fuldt industrialiserede krig“. Om denne krig og den anden verdenskrig som fulgte efter, siger anmeldelsen videre at „de to moderne krige forårsagede en dødelig forandring i Atlanterhavsverdenens moralske og psykologiske økologi. Vi er stadig ikke færdige med at studere forandringens omfang og natur“.

Det uhørte massemyrderi der foregik i disse krige og den frygt de spredte, stemmer med Bibelens profetier om at ’nation skulle rejse sig mod nation’ og at et symbolsk „stort sværd“ ville sprede død og ødelæggelse. — Luk. 21:10, 26; Åb. 6:4.

Den fantastiske hjerne

● Er mennesket skabt til blot at leve halvfjerds-firs år og derefter dø? Dets hjerne tyder på noget andet. En nylig udkommen bog, How the Brain Works, viser at antallet af nerveceller (neuroner) i menneskehjernen „almindeligvis anslås til 10 til 30 milliarder eller mere“. Der er således „langt flere neuroner i hjernen end der er mennesker på jorden. Der er mange gange flere kombinationsmuligheder mellem neuronerne i hjernen end mellem alle de telefoner der findes — der bliver tale om billioner, helt ufattelige tal.“

Det er tydeligt at menneskehjernen er bygget til at modtage, oplagre og bruge langt flere oplysninger end noget menneske kan nå at komme i besiddelse af i løbet af en levetid på blot halvfjerds eller firs år. Menneskets hjerne er tydeligvis indrettet til at fungere en evighed. Ifølge Bibelen var det netop et liv af den varighed Gud havde i tanke til menneskene, og det er det samme han nu tilbyder dem der tror på ham og på hans løfte om evigt liv på en paradisisk jord. — Joh. 17:3; Åb. 21:4.

Præstenedgang

● Avisen El Mercurio i Valparaiso i Chile fortæller at byens katolske ærkebiskop „opfordrer unge til at tage præstegerningen op“. Ærkebiskoppen citeres for en udtalelse om at der kun er blevet ordineret seks nye præster i løbet af de sidste tolv år — én hvert andet år. I samme periode døde seksten præster. Med en befolkning på 740.000 har Valparaiso nu kun én præst for hver 4000 indbyggere. Ifølge ærkebiskoppen vil der kun komme fem nye præster til i løbet at de næste fem år. Sidste år rykkede 3000 elever op i afgangsklassen i gymnasierne i Valparaiso, men ikke én af dem har søgt optagelse på det katolske præsteseminarium. Ærkebiskoppen betegner situationen som ’meningsløs, fortvivlende, og alt for alvorlig til at man kan ignorere den’. Det der sker i Chile er dog blot en lille brik i det verdensomspændende billede af kristenhedens religiøse tilbagegang.

„I et stormcentrum“

● Grunden til ovennævnte problem fremgår i nogen grad af hvad Leo Rosten skriver i bladet Saturday Review. Han fastslår at „der er lige så megen uro inden for kirkerne som der er inden for de politiske institutioner“, hvorefter han anstiller følgende betragtning: „Hvilken profet, hvilken teolog, hvilken historiker, hvilken boglærd kunne have forudsagt de gejstliges militante deltagelse i borgerrettighedsmarcher, . . . de homoseksuelles åbenlyse kampagne mod diskrimination, den voksende skepsis vedrørende gyldigheden af kirkens lærepunkter, . . . fænomenet ’jazzmesser’ og rock and roll musik i katedraler . . .? Vi befinder os i et stormcentrum. Stormens kraft og hastighed burde virke overraskende på selv de mest drevne og erfarne iagttagere.“ Det er som profeten Hoseas sagde om israelitterne da de vendte sig bort fra Guds ord: „Vind har de sået, og storm skal de høste.“ — Hos. 8:7.