Vor tilflugt under det uforgængelige „himlenes rige“
1. Hvilke grunde kan nævnes til at folk føler sig usikre, og hvad spørger man indtrængende om?
HAR du nogen sinde følt behov for at søge tilflugt, for at finde et sted hvor du kunne være i sikkerhed for nød eller fare? Måske har du et levende minde om hvordan du nat efter nat under krigen måtte søge ly i et beskyttelsesrum, og husker hvordan dette gav dig en vis følelse af sikkerhed. Men hvordan med de farer og det pres vi nu møder i hverdagen? I mænd, føler I jer sikre på jeres arbejde? I hustruer, føler I jer sikre derhjemme og når I er sammen med andre? Kan I eller børnene trygt færdes alene ude om aftenen, eller om dagen, for den sags skyld? Der kunne nævnes mange andre grunde til at folk føler sig usikre — som for eksempel inflationen, vandalismen, stofmisbruget og forureningen. Verdensforholdene har aldrig set så dystre ud som nu. Verden er i nød som aldrig før. Menneskenes afmagt bliver tydeligere og tydeligere. Vi kan ikke vente nogen hjælp fra menneskelig side. Indtrængende spørger man: Hvor er der et sikkert sted vi kan søge tilflugt?
2. (a) Hvordan kan vi sige at 1914 var det store vendepunkt? (b) På hvilke områder er forholdene blevet forværret siden det år?
2 Før vi svarer, vil vi kort betragte årsagen til at forholdene er som de er. Hvornår og hvordan begyndte det alt sammen? Når vi ser tilbage, kan vi se at året 1914 var det store vendepunkt. Indtil sommeren dette år var udsigterne gode. Man havde Den faste Voldgiftsret i Haag til bilæggelse af internationale uoverensstemmelser, og for mange var livet lyst og lovende. Men så kom den første verdenskrig som lyn fra en klar himmel, sat i gang af et enkelt pistolskud der snart blev til bomber som regnede ned fra himmelen. Man håbede at det blev krigen der ville gøre ende på al krig, men i stedet banede den vej for den anden verdenskrig. Og nu opbygger man lagre af kernevåben som truer selve menneskehedens eksistens. Også på andre felter forværres forholdene. Jordens befolkning vokser med stigende hast, som penge i banken der forøges med rente og rentes rente. Med det stigende antal munde at mætte frygter man en verdensomfattende hungersnød i meget nær fremtid. Og hvad med de epidemiagtige sygdomme? Ikke alene var der i 1918 den spanske syge som krævede 20 millioner ofre, men i vort eftergivende samfund er uhyggelige kønssygdomme også blevet epidemiske. Lovløshed og vold hører til dagens orden. Fordi folk mere og mere føler at de må sikre sig, og som følge af den udbredte rivaliseren, grådighed og udnyttelse af andre, er det uundgåeligt at menneskets medfødte selviskhed vokser. Og fordi næstekærligheden er taget af, er kærligheden til Gud også kølnet. Ja, ikke blot kølnet; det er tilmed temmelig populært i dag at sige at Gud er død! Naturligvis erkender vi at der endnu er mange som er godhjertede og lever et agtværdigt liv, men det må indrømmes at de har stadig vanskeligere ved det.
3. (a) Hvordan kan vi finde frem til den virkelige betydning af de nuværende forhold? (b) Hvilket spørgsmål førte til at Jesus Kristus fremsatte sin store profeti?
3 Vi har nu sporet den almindelige tendens i udviklingen siden 1914; men har vi berørt den grundlæggende årsag? Og vigtigere endnu: Hvad kan der gøres ved det? Findes der et hjælpemiddel? Hvordan kan vi finde ét tilfredsstillende svar på disse spørgsmål? Hvem kan vi vende os til? Lykkeligvis findes der en som kan give, og allerede har givet os, fuldstændig tilfredsstillende svar på alle disse spørgsmål. Så tidligt som i 1876 erklærede den bibelstudent der blev den første præsident for Watch Tower Bible and Tract Society, på tryk at de ’hedningetider’ Bibelen omtaler, ville udløbe i efteråret 1914, med vanskeligheder uden lige for hele verden til følge. Hvor havde han sine oplysninger fra? Fra Guds ord, Bibelen — specielt fra Daniel 4:16, 23, 25, 32 og fra den store profeti som blev givet af Jesus Kristus, Guds søn, under inspiration af Guds hellige ånd. Denne profeti udgør en uadskillelig del af Guds ord, og den findes i Mattæus 24:4-51, i Markus 13:5-37 og i Lukas 21:8-36. Profetien blev fremsat som svar på et bemærkelsesværdigt spørgsmål fra Jesu disciple: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3) Ja, Jesus forudsagde afslutningen på en tingenes ordning, ikke alene for sin egen samtid, men også, parallelt hertil, for os der lever nu. Han pegede desuden på det tilflugtssted vi så ivrigt søger og har så stærkt brug for.
4. Hvordan fik Jesu profeti en første opfyldelse, og findes der en parallel hertil i vor tid?
4 Med hensyn til den første opfyldelse af Jesu profeti, som altså fandt sted på hans egen tid og hans første disciples tid, ved vi at de forudsagte begivenheder der nåede deres højdepunkt i år 70 med ødelæggelsen af templet, ’det hellige sted’, og Jerusalem, „den hellige by“, og ligeledes af landsdelen Judæa — markerede den katastrofale ende på den daværende tingenes ordning. Hvad så med den større opfyldelse? Er vi i vor tid vidne til de mange forhold der ifølge Jesu ord skulle udgøre det sammensatte tegn på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning? Ja, det er vi. Vi har allerede været inde på en del af dem, og selv uden den kronologiske udregning af ’hedningetidernes’ længde, kan vi med overbevisning sige at 1914 i sandhed markerede begyndelsen til „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning, hvor der, som Paulus sagde, ville være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Tim. 3:1.
Hjælpemidlet og tilflugten
5. Hvordan fortæller Jesus i Lukas 21:28-31 om det eneste sted hvor vi kan søge tilflugt?
5 Nu spørger vi så: Findes der et hjælpemiddel? Ikke for den nuværende tingenes ordning. Ifølge Guds ord er den med rette dømt til at udslettes. Men findes der da ikke noget vi som enkeltpersoner kan vende os til, og som vil modvirke vor tids onder? Jo, det gør der, og det er netop i Jesu profeti vor opmærksomhed henledes på dette vigtige hjælpemiddel, dette tilflugtssted som vi uden tøven må flygte til. Læg mærke til hvad Jesus sagde:
„’Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.’ Så talte han til dem med en billedtale: ’Se figentræet og alle de andre træer: Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.’“ — Luk. 21:28-31.
6. (a) Hvordan omtalte Jesus den der skulle være konge i Guds rige? (b) Hvordan omtales kongen yderligere i De hebraiske Skrifter?
6 Her har vi det! Det er „Guds rige“ der fortjener vor fulde opmærksomhed. Hvem er konge i dette rige? Umiddelbart før de ord vi lige har citeret, omtalte Jesus sig selv idet han sagde: „Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.“ Og efter sin store profeti fortalte han tre lignelser, hvoraf den sidste, lignelsen om fårene og bukkene, begyndte på denne måde: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone.“ (Luk. 21:27; Matt. 25:31) Der er ingen tvivl om hvem Guds riges salvede konge er. Og der er ingen tvivl om at han er værdig til embedet. Han opgav villigt sin tidligere herlighed i himmelen, og „da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl. Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn“. (Fil. 2:5-11) Han lever nu — ja, og han er dybt interesseret i opfyldelsen af sin egen inspirerede profeti! Hans liv på jorden dengang var afmærket i forvejen, idet vigtige begivenheder i hans jordiske tilværelse var blevet forudsagt i de inspirerede hebraiske skrifter, så man tydeligt kunne se at han var Messias. En af profetierne om ham finder vi i den anden Salme; den gælder også vor tid. Der siges her at „jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod [Jehova] og mod hans salvede“. Som svar til disse fjender ler Jehova spottende og siger vredt til dem at de er for sent på den. Han siger: „Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!“ For yderligere at vise hvem denne salvede konge er, siger Jehova, henvendt til ham: „Du er min Søn.“ Denne konge skal ’knuse og sønderslå’ de fjendtlige nationer. Men salmen slutter med at sige: „Lykkelige er alle som søger tilflugt hos ham.“ (Sl. 2:1-12; vers 12 fra NW) Mange andre salmer, for eksempel Salme 91:1, 2, omtaler Jehova som vor tilflugt, men det middel Jehova har givet som et tilflugtssted i vor tid, er hans rige ved hans salvede og regerende søn, Kristus Jesus. — Se Salme 110:1-4.
7. Hvad har Gud besluttet med hensyn til den himmelske regering, og hvorfor kan dette forekomme usandsynligt?
7 Jesus talte ofte om „Guds rige“ eller „himlenes rige“. Han talte også om at nogle ville få en andel med ham i dette rige, at nogle skulle være hans medkonger. Har man nogen sinde hørt om noget tilsvarende? Har der nogen sinde været en nation eller et rige med 144.001 konger som har hersket samtidig? Nej, aldrig. Selv ikke i dag, med en verdensbefolkning på over fire milliarder, findes der så mange konger eller herskere, ikke engang i alle lande tilsammen. Hvem har undfanget ideen til en sådan regering? Ikke mennesker! Ideen er fra Gud. Den er undfanget af himmelens og jordens Skaber. En sådan himmelsk regering med så mange konger til at udgøre en verdensregering vil sikkert forekomme politisk indstillede mennesker usandsynlig. Men det skyldes at ligesom de bogstavelige himle er højere end jorden, sådan tænker Gud, den himmelske Skaber, i højere baner end jordiske mennesker. Det er som Gud engang sagde til sit fortidige folk, Israel: „Mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra [Jehova]; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.“ — Es. 55:8, 9.
8, 9. (a) Hvilke yderligere detaljer vedrørende denne regering oplyses i Åbenbaringen 1:5, 6? (b) Hvad mere oplyser Åbenbaringens bog?
8 Det bør derfor ikke overraske os at Gud har besluttet noget som langt overstiger menneskers forestillingsevne. Århundreder senere — i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen — oplyste Gud flere detaljer vedrørende denne verdensregering. Her får Guds søn desuden den fulde anerkendelse for at han på jorden fulgte en livsvej der endte med at han bragte sig selv som et fuldkomment offer. Læg mærke til hvordan apostelen Johannes under inspiration gav udtryk for dette: „Jesus Kristus, ’det trofaste vidne’, ’den førstefødte af de døde’ og ’herskeren over jordens konger’. Ham som elsker os og har løst os fra vore synder ved sit eget blod — og han gjorde os til et kongerige, præster for sin Gud og Fader — ja, ham tilkommer herligheden og magten for evigt. Amen.“ — Åb. 1:5, 6.
9 Hvis Jesus Kristus ikke havde udgydt sit livsblod ved at bringe sig selv som et offer til Gud, kunne de der følger i hans fodspor aldrig være blevet konger og præster for hans Gud og Fader i himmelen. Jesus Kristus har således en væsentlig andel i at det er blevet muligt for disse at blive hans medkonger i det himmelske rige. Som han sagde: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde sammen med min Fader på hans trone.“ (Åb. 3:21) I overensstemmelse med dette sagde de fireogtyve ældste til Jesus Kristus: „Du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åb. 5:9, 10.
10. Hvem ses sammen med Lammet på Zions bjerg, og hvordan beskrives de?
10 Vi lades ikke i tvivl om hvor mange der skal være konger og præster sammen med Kristus Jesus. Da Johannes skildrede dem der kommer til at herske sammen med Kristus Jesus på det himmelske Zions bjerg og fortalte om deres gode kvalifikationer, skrev han: „Se! Lammet stod ’på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . Og de synger ligesom en ny sang foran tronen og foran de fire levende skabninger og de ældste; og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden. Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder; ja, de er jomfruer. Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet, og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ — Åb. 14:1-5.
11, 12. (a) Hvordan skelnes der klart mellem disse og menneskeheden i almindelighed? (b) Hvornår skal disse kongepræster herske sammen med Kristus Jesus, og hvordan får de adgang til det himmelske rige?
11 I Åbenbaringen 7:4-8 skelnes der klart mellem disse der følger Lammet, og menneskeheden i almindelighed, idet de førstnævnte her omtales som israelitter, det vil sige i åndelig forstand. Som sådanne er de beseglet på deres pander med „et seglstempel fra den levende Gud“. Apostelen Johannes opregner de tolv stammer som de udgør, med navne der tilhørte israelitiske stammeoverhoveder. Han oplyser at der af hver af disse tolv stammer var beseglet 12.000; det giver tilsammen 144.000 åndelige israelitter. Lammet Jesus Kristus omtales selv som „løven som er af Judas stamme“. (Åb. 5:5) Det giver altså et slutresultat på i alt 144.001 åndelige israelitter.
12 Det tyvende kapitel i Åbenbaringen viser at disse 144.000 kongepræster begynder at herske i tusind år sammen med Lammet Jesus Kristus umiddelbart efter at Satan Djævelen og hans dæmoner er blevet lænket og kastet i en afgrund for at de ikke skal vildlede jordens folkeslag i de tusind år Kristus hersker sammen med dem han har købt med sit offerblod. De får adgang til det himmelske rige i kraft af en opstandelse til liv som åndeskabninger, omtalt som „den første opstandelse“. Åbenbaringen 20:6 siger: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over [fordi de er blevet udødelige], men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“
En uforgængelig tilflugt
13. Hvad viser de vidnesbyrd der nu er blevet fremlagt?
13 Disse inspirerede skriftlige vidnesbyrd viser tydeligt at Jehova Gud har truffet beslutning om en bogstavelig regering, og at den består af 144.001 konger som skal herske over hele jorden i de fastlagte tusind år mens Satan og hans dæmoner skal være fængslet i „afgrunden“. Indtil nu har jorden aldrig været begunstiget med en regering af den art, en regering hvis medlemmer har Gud og Kristus som eksempler og ejer deres gode egenskaber. Denne himmelske verdensregering er nær. Det er dét rige alle må søge tilflugt under. Det er et sikkert tilflugtssted.
14. (a) På hvilke to måder er de nuværende riger eller regeringer forgængelige? (b) Hvad kan vi i denne forbindelse sige om medlemmerne af Guds himmelske regering?
14 Alle menneskeskabte riger eller regeringer er forgængelige. De er forgængelige eller fordærvelige i den forstand at såvel regenten som regeringens medlemmer, som følge af den nedarvede synd og ufuldkommenhed, er udsat for sygdom og til sidst døden, men også i den forstand at de ikke er moralsk uangribelige. Der er ingen grund til at fremlægge beviser på dette. Vi ved kun alt for godt hvordan det står til. Helt anderledes er det med den regering som udgør „himlenes rige“, selv om den består af så mange medlemmer. Hvert enkelt medlem af denne regering vil være uforgængelig, ufordærvelig — både bogstaveligt, hvad angår deres organisme, og moralsk. Der er naturligvis ingen tvivl om at dét gælder den ypperste af dem, Kristus Jesus. I Hebræerbrevet 7:26 beskrives han som „loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere og ophøjet over himlene“. Men hvordan med hans medregenter, der jo er valgt ud af den syndige menneskeslægt? Jo, efter at de som mennesker oprigtigt har ændret sind og har omvendt sig, idet de af hele deres sjæl har indviet sig til Gud og er begyndt at tro på værdien af Kristi genløsningsoffer, tager Gud imod dem og indgiver dem ved sin ånd et nyt håb, et himmelsk håb. Apostelen Peter udtrykte det på denne måde: „[Gud har] givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer,“ Lidt længere fremme skriver han: „I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden,“ og han tilføjer: „For en ny fødsel er blevet givet jer, ikke ved en forgængelig men ved en uforgængelig sæd, gennem den levende og blivende Guds ord.“ — 1 Pet. 1:3, 4, 22, 23; se også Apostelgerninger 26:20.
15, 16. Hvad får vi yderligere understreget i Andet Petersbrev 1:4 og Første Korinterbrev 15:53?
15 Med hensyn til indfrielsen af deres himmelske håb siger Peter: „[Gud har] frit givet os de dyrebare og største løfter, for at I ved dem kan blive delagtige i guddommelig natur efter at være undsluppet det fordærv der er i verden som følge af begær.“ Dette bekræftes af Paulus, som skrev følgende om deres natur og organisme: „For dette forgængelige må nødvendigvis iføre sig uforgængelighed, og dette dødelige må nødvendigvis iføre sig udødelighed.“ — 2 Pet. 1:4; 1 Kor. 15:53.
16 Hvad angår dem der ikke hører med til „himlenes rige“, dem der i stedet søger og finder tilflugt under Riget, så må også de opnå moralsk ufordærvelighed. Det vil vi imidlertid komme ind på senere.
En falsk tilflugt
17. Hvordan har folk siden den første verdenskrig i stigende grad vendt sig til menneskers styre, hvorfor, og på trods af hvilken forkyndelse?
17 Først vil vi uddybe vor forståelse og værdsættelse ved at betragte en stærk kontrast til Guds rige, nemlig en falsk tilflugt som er blevet påtvunget menneskeheden og som har nået sin fulde udvikling i vor tid. Siden udbruddet af den første verdenskrig i 1914 er det blevet mere og mere tydeligt at menneskeskabte regeringer ikke formår at styre menneskeheden med noget godt resultat. Og dog vender man sig i stigende grad til menneskers styre, idet der er blevet oprettet flere nationale regeringer siden 1919 end i nogen tidligere periode af tilsvarende længde. Da Folkeforbundet gik ned i den anden verdenskrig havde det ikke engang tres medlemslande. Men De forenede Nationer har nu 142 medlemslande. Selvstyre, ikke kolonistyre, har været det ledende princip. Denne forøgelse af antallet af menneskeskabte regeringer er foregået til trods for at Jehovas vidner samtidig med stadig stigende styrke har forkyndt at Guds messianske rige er menneskenes eneste håb. I løbet af de enogtres år der er gået, har hundredtusinder reageret velvilligt på budskabet om dette rige, men de to millioner der nu forkynder Guds rige er dog stadig et ringe antal i sammenligning med jordens fire milliarder indbyggere. Det er uomtvisteligt at langt den overvejende del af menneskeheden ikke har, søgt tilflugt under Guds rige som deres eneste håb.
18. (a) I hvilken lignelse forudsagde Jesus to kategorier af mennesker som ville stå i modsætning til hinanden, og hvordan? (b) Hvad sagde Jesus videre som viser den egentlige grund til at han fortalte mange af sine lignelser?
18 Skulle det overraske os at størstedelen af menneskeheden har lukket deres sind og hjerte for Rigets evangelium og foretrækker politiske regeringer som deres tilflugt i disse vanskelige tider? Nej, ikke hvis vi er godt kendt med profetierne i Guds ord Bibelen. Guds søn, Lammet Jesus Kristus, forudsagde at det ville være sådan. I en af sine billedtaler sagde han: „Himlenes rige er blevet ligesom en mand der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej.“ Jesus sagde videre at ukrudtet først skulle samles fra når høsten var inde. Da han bagefter forklarede lignelsen, sagde han: „Den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner,“ og han tilføjede at „høsten er en afslutning på en tingenes ordning“. (Matt. 13:24-30, 36-43) Husk også hvad Jesus svarede sine disciple da de spurgte ham: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ Jesus svarede: „Jer [altså disciplene] er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. . . . for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti [6:9, 10], som siger: ’I vil høre og høre men slet ikke få fat i meningen; og I vil se og se men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’“ (Matt. 13:10-15) På denne baggrund kommer vi til at forstå grunden til at Jesus fortalte mange af sine lignelser. Er forholdet ikke nøjagtig det samme med „ukrudtet“ i vor tid, her i høstens tid, „afslutningen på tingenes ordning“? Jo. Deres sind og hjerte er lukket.
19. (a) Hvilken lignende advarsel fremholdt Paulus i Apostelgerninger 20:27-30? (b) Hvordan tog „lovløshedens menneske“ form, og hvilken falsk tilflugt opstod således?
19 I samme forbindelse husker vi den advarsel apostelen Paulus henvendte til de ældste fra menigheden i Efesus da han sagde: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apg. 20:27-30) Disse falske lærere ville være meget fordærvede, og som Paulus også forudsagde, ville de gradvis komme til at udgøre et kollektivt „lovløshedens menneske“. (2 Tess. 2:3-12) Dette frafald var allerede i virksomhed på apostlenes tid, men det tog ikke endelig form før i det fjerde århundrede, da den hedenske kejser Konstantin den Store gennemtvang et kompromis med de såkaldte biskopper, de falske lærere på hans tid. Derved blev den forfalskede kristendom som disse „biskopper“ stod for, blandet med romerrigets hedenske religion. Den blandingsreligion der opstod blev gjort til statsreligion, og på denne måde blev kristenheden grundlagt. Den er nu en vældig religiøs masse som er gennemsyret af hedenskab, verdslighed, ondskab, hykleri, menneskers traditioner og dæmoners lærdomme. Kristenheden har gjort sig selv til en del af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og den er den dominerende del af dette religiøse imperium. — Åb. 17:3-6; Gal. 5:9