Glæden ved at få sit åndelige behov dækket
HAR du lagt mærke til hvor få mennesker der i dag synes at være virkelig glade? De har en stærk følelse af at der mangler noget i deres liv, men de ved ikke nøjagtig hvad det er. Har du det ligesådan? Hvis du har, kunne grunden måske være at dit åndelige behov ikke bliver dækket.
Vi kan ikke komme uden om at vi har brug for mere end føde, klæder og husly for at være lykkelige. Ellers ville materielt velstående mennesker aldrig være ulykkelige. Men det ved vi at de er. På den anden side er der nogle som kun har få materielle værdier, men som alligevel er meget lykkelige. Hvorfor er de det? De har erfaret at Bibelen giver udtryk for en grundlæggende sandhed når den siger: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Matt. 5:3) Når man er klar over at man har et åndeligt behov, føler man sig tilskyndet til at gøre noget for at få det dækket. Den åndelige tilfredsstillelse man derved opnår kan give en den højeste form for glæde.
Men hvor skal man vende sig hen for at få åndelig føde? Til en af de store kirker i kristenheden? Eller måske til en forholdsvis lille gruppe hengivne kristne?
Lad os, for at få svar på disse spørgsmål, se på hvordan begivenhederne har udviklet sig i Italien i de senere år. Dér kan man høre udtalelser som: „Vi begyndte for nylig at studere Bibelen og ønsker inderligt at fordybe os i den eneste sandhed i verden.“ „I skal vide at jeg kom længere og længere bort fra religionen men nærede et lønligt håb om at finde den sande tros lys.“ „Det er tredje gang jeg har talt med Deres medarbejdere. Skønt jeg er katolik sætter jeg stor pris på Deres arbejde og har stor åndelig gavn af det. Jeg tog imod det bibelstudium De tilbød og vil gerne sige Dem oprigtig tak for den indsats De gør for at udbrede Herrens ord.“ Dette er blot nogle enkelte eksempler på de mange kommentarer Vagttårnets selskab i Rom hver dag modtager.
Nogle synes måske det lyder mærkeligt at der i Italien, som af mange betragtes som kristendommens vugge, skulle være mennesker som ikke kan få deres åndelige behov dækket i deres egen kirke og derfor ønsker at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Men interessant nok omtalte kardinal Poletti for kort tid siden Rom som en „missionsmark“, grundet indbyggernes aftagende interesse for kirken. Dette gælder i lige så høj grad resten af Italien.
Som sagt er der flere og flere italienere som bliver klar over at de har et åndeligt behov. Navnlig inden for de sidste tredive år er der blevet lagt større vægt på at få en bedre uddannelse. Derfor læser italienerne mere, og et af resultaterne har været at mange er blevet klar over at deres religiøse ledere ikke har undervist dem i Bibelen. Ja, indtil for ganske nylig opmuntrede den katolske kirke ikke folk til at læse i Bibelen.
Handicappede tager imod sandheden
Bibelens budskab henvender sig til alle slags mennesker. De der er alvorligt handicappede er ingen undtagelse. De føler også stor glæde når deres åndelige sult stilles.
For eksempel var der en ung mand der som halvvoksen kom ud for en trafikulykke og blev lammet i begge arme og ben. Derefter talte en ven med ham om Bibelen og tilbød ham et eksemplar af den sammen med bibelstudiebogen Sandheden der fører til evigt liv. Inden der var gået to måneder havde den unge mand læst dem begge fra ende til anden og var begyndt at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Han forstod snart at det var vigtigt at dele det han havde lært med andre. Hans svoger, der på det tidspunkt ikke var et Jehovas vidne, plejede at tage ham med i sin bil så han kunne tale med andre om Bibelen. Eftersom den handicappede unge mand var bundet til sengen eller rullestolen, benyttede han enhver lejlighed til at tale med dem der besøgte ham. Han prøvede også at skrive breve med en pen bundet til håndleddet. Men det gik ikke så godt, da hans skrift var for vanskelig at læse. Han købte derfor en elektrisk skrivemaskine og fandt på en indretning der kunne bindes til hans håndled og som han kunne slå på tasterne med.
Et halvt år efter sin dåb begyndte denne unge mand at sætte omkring hundrede timer til side hver måned til at lære andre om Bibelen. Han kom til at lede så mange som seks bibelstudier og havde den store glæde at se tre af dem han studerede med gøre gode fremskridt og blive døbt ved et af Jehovas Vidners kredsstævner.
Trods sin fysiske tilstand finder han glæde ved at hjælpe andre i åndelig henseende. I et af sine breve skriver han: „Jeg er Jehova taknemmelig fordi han har givet mig evnen til at opdyrke oprigtig interesse for Bibelen og ønsket om at tjene ham.“
Gennem et studium af Bibelen er et døvstumt ægtepar ligeledes blevet hjulpet til at finde virkelig tilfredshed og glæde i livet. Foruden deres fysiske handicap havde de andre alvorlige problemer. Deres ægteskab var meget ulykkeligt.
Hver aften kom manden beruset hjem, og somme tider slog han sin kone. Deres økonomi var meget dårlig, og de havde fire børn i alderen fra seks til tretten år at forsørge. På grund af dårligt helbred frygtede hustruen for at gennemgå endnu et svangerskab. Da hun igen blev gravid prøvede hun at begå selvmord. Men hun blev i hast bragt på hospitalet, og hendes liv blev reddet. På det tidspunkt var der en af hendes døvstumme venner, som studerede med Jehovas Vidner, der fortalte hende om Guds rige. Hun tog med glæde imod tilbudet om et bibelstudium. Snart deltog hendes mand også i drøftelserne.
Fordi de fik deres åndelige behov dækket, skete der en forandring til det bedre. Manden slog ikke længere sin kone, og han holdt op med at ryge og at drikke sig beruset. Da de dyre laster blev lagt på hylden forbedrede familiens økonomi sig mærkbart. I 1974 blev hustruen døbt ved et af Jehovas Vidners kredsstævner, og manden blev døbt i sommeren 1975 ved områdestævnet „Guds suverænitet“. Nu er begge travlt optaget af at hjælpe andre døvstumme i Italien til at få nøjagtig kundskab om sandheden.
En ny og lykkeligere livsform
Tyve, narkomaner, prostituerede, samt mennesker der har levet og åndet for sport eller lignende interesser, er kommet til at forstå værdien af åndelige ting. Som følge heraf har de nu en langt lykkeligere livsform.
Uden at hun selv vidste det, var et kvindeligt Jehovas vidne medvirkende til at en indbrudstyv begyndte at råde bod på sin åndelige fattigdom. Hun plejede at læse højt fra Bibelen for sit lille barn. En aften sluttede hun med at læse Efeserbrevet 4:28: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ Så lukkede hun sin bibel, lagde den på natbordet, slukkede lyset og lagde sig til at sove. Da hun stod op næste morgen var hendes bibel væk. Ingen i familien vidste noget om hvor den var blevet af. Hvad var der sket med den?
Nogle måneder senere kom en mand hen til hende ved Jehovas Vidners områdestævne i Cagliari på Sardinien, og spurgte hende: „Ved du hvor jeg stiftede bekendtskab med sandheden?“ „Nej, det ved jeg ikke,“ svarede hun. Han fortsatte: „Jeg hørte om den under din seng.“ Hun kunne næsten ikke tro sine egne ører. Men da manden viste hende den bibel han havde med, genkendte hun den straks som den der var forsvundet fra hendes natbord. Han forklarede at han var gået ind i huset for at stjæle. Men da han hørte støj gemte han sig under sengen indtil hun var færdig med at læse i Bibelen, slukkede lyset og faldt i søvn. „Så snart jeg var sikker på at du sov,“ sagde han, „tog jeg din bibel hvorfra du havde læst ’Lad den der stjæler, ikke stjæle mere’, forlod huset og gik hjem. Det var mit sidste tyveri.“ Derefter havde han opsøgt Jehovas Vidner og var begyndt på et bibelstudium.
En ung italiensk kvinde forsøgte at studere evangelierne og at forklare dem for andre, men under indflydelse af narkotika. Senere kom hun i kontakt med Jehovas Vidner og begyndte sammen med sin mand at studere Bibelen med dem. På grundlag af det de lærte, holdt de op med at leve umoralsk og med at bruge stoffer. Begge forsøger nu at hjælpe andre unge mennesker til at forstå at man kan nå Gud, ikke ved at bruge stoffer, men ved at gøre hans vilje.
Somme tider kommer de der tager til sig af Guds ords nærende åndelige føde, til at betragte tingene fra et helt andet synspunkt. Det åndelige begynder at indtage den vigtigste plads i deres liv, og de er villige til at opgive noget som de før gik højt op i.
Dette var tilfældet med en pige der var en fremragende diskoskaster. Hun fortæller: „Hver dag var jeg på stadion for at træne. Regn og blæst kunne ikke standse mig. Mit mål var at blive italiensmester inden for min idrætsgren.“ Men efterhånden som hun studerede Bibelen indså hun at deltagelse i konkurrencesport kunne hindre hende i at opdyrke den rette kristne ånd. Hun besluttede derfor at holde op med at udøve idræt, og efter nogen tids forløb blev hun, som hun selv skriver, ’døbt i Rom på det samme stadion hvor hun plejede at blive hyldet for sine sportspræstationer’.
En anden der begyndte at se anderledes på sit liv var ejeren af et gymnastikinstitut hvor der blev undervist i judo og karate. Efter at han var begyndt at studere Bibelen, rørte det hans samvittighed at oplære andre i vold. Han besluttede sig til ikke længere at have noget med disse former for „selvforsvarsteknik“ at gøre. Efter at have fulgt sin samvittighed glæder han sig nu over at kunne undervise andre i det kristne fredsbudskab.
En enestående frigørelse
Den åndelige føde fra Guds ord har virkelig hjulpet mange til at frigøre sig for handlinger som de efterhånden har forstået er i modstrid med en kristen livsførelse. Nogle i Italien er også blevet befriet for angreb fra overnaturlige magter.
Følgende skete med en niårig pige. En dag tog hun hen for at besøge sin tante og blev stillet over for en clairvoyant der var i trance. Som følge heraf blev den lille pige lammet, hendes øjne blev opspilede og søvngængeragtige, og hun blev usædvanlig bleg. Fra da af så pigen syner og hørte stemmer; hun kunne også udføre tilsyneladende helbredelser og forudsige dødsfald. Hun kunne ikke sove om natten, var i høj grad ude af balance og skreg ofte af angst. Hun svedte også voldsomt, som om hun kæmpede mod nogen. På hendes bryst kom der et korstegn til syne, som om hendes bryst var blevet skåret op.
Pigens forældre var meget urolige og deprimerede. Ingen præster var i stand til at hjælpe dem. Én foreslog endda den mulighed at den lille pige var på vej til at blive „hellig“. Men pigen led meget og var meget ulykkelig. Hun ville så gerne være ligesom alle de andre små piger der kunne løbe omkring og lege.
Da faderen var ved at bukke under for håbløshed, kom han i kontakt med Jehovas Vidner. Han fortalte dem om sin datters tilstand. Ud fra Bibelen fik han at vide at det der var sket med hende ikke var Guds vilje. Der blev påbegyndt et bibelstudium med hele familien. Da de forstod at Jehovas ord fordømmer brugen af religiøse billeder, skilte de sig af med alt i deres hjem som havde forbindelse med falsk tilbedelse. Efterhånden som den lille pige gjorde fremskridt i studiet af Bibelen, begyndte hun at føle stor befrielse. Snart hørte hun ikke længere „stemmer“ eller så syner, og korset på hendes bryst forsvandt. Hun fik livsglæden igen, og hele familien var lykkelig over Jehova Guds ufortjente godhed. Snart udtrykte alle tre deres taknemmelighed ved at lade sig døbe som et symbol på deres indvielse til Jehova.
Folk i religiøse embeder
Det er også bemærkelsesværdigt at personer i religiøse embeder giver udtryk for at der ikke virkelig bliver draget omsorg for deres åndelige behov. Italienske blade og aviser beretter til stadighed om at flere og flere religiøse seminarier bliver lukket eller står næsten tomme, fordi der er stadig færre unge mænd som er villige til at tage præstegerningen op. Der er også et stigende antal præster, munke og nonner der forlader deres religiøse ordener og tager anden beskæftigelse. Og forbavsende nok kan man blandt Jehovas Vidner finde et stigende antal tidligere nonner, munke og præster. Hvordan kom disse mennesker til erkendelse af at de havde et åndeligt behov?
En munk sad ved døren til et kloster da en kvinde kom og fortalte ham at Jehovas Vidner havde aflagt hende et besøg og efterladt bladene Vagttårnet og Vågn op! Han foreslog at hun gav ham bladene, så hun ikke skulle blive besmittet af at læse dem. Men senere læste han selv bladene, og han blev yderst forbavset da han erfarede at Jesus ifølge evangelierne havde halvbrødre. Så snart han havde mulighed for det gik han ned i biblioteket og fandt omsider frem til en bibel. Efter at have slået de skriftsteder op der var henvist til i bladene, var han overbevist om at de indeholdt sandheden.
Efter bedste evne begyndte han at fortælle de andre munke hvad han havde lært. Af denne grund blev han irettesat, blev flyttet til andre klostre og til sidst indlagt på et hospital med den begrundelse at han var ved at blive sindssyg. Da han blev udskrevet fra hospitalet tog han hjem og forklarede sin familie hvorfor han forlod klosteret. De blev rasende på ham, men han mistede ikke modet. Han kontaktede Jehovas Vidner og begyndte at studere Bibelen med dem.
I adskillige år har denne tidligere munk nu forkyndt Bibelens sandhed for andre, og han finder stor glæde ved dette arbejde.
Som endnu et eksempel kan vi nævne en mand der havde været sognepræst i sytten år. Han var meget pligtopfyldende med hensyn til at overholde kirkens forskrifter. Men så begyndte visse læresætninger at volde ham uro. Han kunne ikke forstå hvordan en kærlig Gud kunne pine sine egne fornuftbegavede menneskeskabninger i evig ild. Senere fik han lejlighed til at læse bibelstudiebogen Sandheden der fører til evigt liv og andre af Vagttårnsselskabets publikationer.
Efter nogle måneders grundige overvejelser besluttede han sig til at opgive sin stilling som sognepræst og finde verdsligt arbejde. Han begyndte regelmæssigt at komme sammen med den lokale menighed af Jehovas Vidner. Til slut symboliserede han sin indvielse til Jehova Gud ved vanddåben. Han finder nu stor glæde ved at lede bibelstudier med nogle af sine tidligere sognebørn.
Ringe begyndelser
Det bibelundervisningsarbejde Jehovas Vidner udfører i vor tid, havde en meget ringe begyndelse. Italien er ingen undtagelse. I 1946 var der kun 120 som udbredte Bibelens budskab til deres medmennesker. I 1950 var dette antal steget til 1211. Femogtyve år senere, i 1975, var 56.264 travlt optaget af at opmuntre andre til at studere Bibelen.
Og der er endnu flere som overværer Jehovas Vidners møder i deres rigssale. Ofte er antallet af tilstedeværende dobbelt så stort som det antal Jehovas Vidner der er tilsluttet den pågældende menighed. Da man fejrede Herrens aftensmåltid den 7. april 1975, var der 120.031 til stede i de forskellige menigheder i hele Italien.
Ligesom i Italien har folk andre steder, folk fra alle samfundslag, haft stor gavn af at studere Bibelen med Jehovas kristne vidner og overvære deres møder. Når de har fået deres eget åndelige behov dækket, er de ivrige efter at dele det de har lært med andre. Dette øger deres lykke, for Bibelen siger at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apg. 20:35.
Hvis du ønsker at opnå den glæde der følger med når man får sit åndelige behov dækket, hvorfor da ikke bede Jehovas Vidner om en gratis bibeldrøftelse i dit hjem eller et andet sted der er belejligt for dig? Erfar selv hvordan regelmæssig indtagelse af åndelig føde kan berige dit liv og være en kilde til umådelig glæde for dig.