Se ikke ned på den mindrebemidlede
HVORDAN ville du reagere hvis en af dine venner der havde en gennemsnitsindkomst, kom hjem fra en ferie og kørte i en luksusbil til 150.000 kroner? Vesttysklands automobilklub ville gerne vide hvordan folk reagerer når en eller anden pludselig dukker op i en meget dyr bil som han egentlig slet ikke har råd til. Derfor stillede man i tre uger en sådan bil til rådighed for en programmør der havde en gennemsnitsløn og normalt kørte i en lille stationcar. Han boede i et lavere middelstandskvarter i München, og i begyndelsen lod han som ingenting over for sine naboer, slægtninge og kolleger.
Nogle af hans bekendte blev irriterede. Andre var mistroiske. Men der var også andre reaktioner. For eksempel havde et feriehotel ifølge en telefonopringning først ’fuldt belagt’, men da de kørte op foran hotellet i den dyre bil skaffede man dem mærkeligt nok et værelse. Og portieren på et luksushotel der tidligere, da de kørte i den lille bil, havde vinket dem bort fra afsætningspladsen uden for hotellet, gjorde ingen indvendinger da de parkerede den dyre, prangende bil der.
Ja, folk reagerede på forskellige måder under dette forsøg. Men der er ingen tvivl om at nogle lod sig påvirke af den tilsyneladende velstand. De var parate til at tage særligt hensyn til mennesker som de troede var rige.
Hvordan bedømmer man et menneskes værd?
Overvej engang din egen indstilling. Hvordan bedømmer du et menneskes værd? Mener du at man kan fastsætte et menneskes værd efter hvad det ejer? Før du svarer, sæt dig da i denne situation: Forestil dig at du hørte til den privilegerede generation der levede i den romerske landsdel Judæa i det første århundrede efter vor tidsregning. De der hørte til denne generation havde lejlighed til at lære den Messias at kende som Jehova Gud havde sendt for at løskøbe menneskeheden. (Joh. 3:16) Disse judæere havde Messias i deres midte, og deres håb om at opnå evigt liv afhang af om de var i stand til at erkende de enestående egenskaber der tydeligt adskilte ham fra alle andre mennesker.
Åbenbart mente de fleste jøder at Messias kun kunne være en meget rig og mægtig mand. Hvor de så ned på Jesus, denne ubetydelige mand fra Nazaret! De kendte ham kun som søn af en ringe tømrer, Josef, der måtte slide i det som en almindelig arbejder for at skaffe det nødvendige til sin familie. (Matt. 13:55) Og dog blev Jesus salvet med Guds hellige ånd ved sin dåb da han var tredive år gammel. (Matt. 3:13-17) Og de der tog imod Jesus som Messias, Guds Salvede, måtte sætte deres lid til en mand der kun rådede over få midler. Ja, fremfor at eje rigdomme, jord og huse, havde han ’ikke noget sted hvor han kunne hvile sit hoved’. — Luk. 9:58.
Trods overvældende vidnesbyrd, endog mirakler, som viste at Jesus var Messias, fandt hans samtidige i det store og hele intet godt i ham og dømte ham til en vanærende død sammen med gemene forbrydere. (Joh. 12:37) Dette var det sidste udtryk for den foragt de følte for et menneske som de ikke anså for at have noget af værdi til gavn for andre. Hvis du havde levet dengang, ville du da have spottet Jesus, sådan som flertallet gjorde? Eller ville du have indset hans værd og have sluttet dig til hans disciple?
Det er tydeligt at det ikke er klogt at bedømme en andens værd på grundlag af det han ejer. At én har erhvervet sig rigdom betyder ikke automatisk at han har opnået dygtighed, sund dømmekraft eller evnen til at føre an. Mange rige mennesker har simpelt hen arvet deres rigdom. Derfor siger deres penge ikke noget om deres evner eller erfaring. Og hvor mange gange har man ikke hørt om at rige mennesker har benyttet umoralske eller uærlige forretningsmetoder for at forøge deres velstand? Ja, hvor ofte går åbenlys overtrædelse af loven ikke ustraffet hen når retfærdighedens vægtskåle påvirkes af rigdom! At antage at en der er rig bør respekteres og æres udelukkende på grund af sin rigdom, fører derfor til et fordrejet og urealistisk syn på andre.
Det omvendte er også tilfældet. At én ikke er rig betyder ikke at hans liv er en fiasko. Det kan være at han foretrækker at leve beskedent. Det kan være at han har valgt at undgå den bekymring og frustration der er forbundet med at stræbe efter materielle ting. Eller det kan være han har et dårligt helbred der begrænser hans muligheder for at tjene penge. Måske bliver han diskrimineret på grund af sin race eller nationalitet. Hans beskedne indtægt kan også betyde at han ikke er parat til at bruge smarte eller tvivlsomme forretningsmetoder for at klare sig i konkurrencen. Måske lægger han særlig vægt på sin families velbefindende, og foretrækker at bruge tid sammen med den fremfor at tjene flere penge til at bruge på den. At en mand ikke er velhavende betyder derfor ikke nødvendigvis at han mangler dygtighed eller evner.
Hvorfor er de fleste mennesker da tilbøjelige til at foretrække de velhavende og vise dem ære, sådan som nogle gjorde i forbindelse med forsøget med luksusbilen? Da alle er syndere, er de tilbøjelige til at være selviske. Et bibelsk ordsprog siger: „Fattigmand hades endog af sin ven, men rigmands venner er mange.“ (Ordsp. 14:20) Den velhavende kan give gaver og yde tjenester. Derfor er der altid nogle som gerne vil være venner med ham og som taler smigrende til ham. Men hvad sker der hvis hans rigdom pludselig forsvinder? Da vil de fleste af hans „venner“ også snart forsvinde. Når han ikke har flere penge, hvem vil så være ven med ham? Hvis vi derfor må erkende at vi er tilbøjelige til at være imødekommende over for dem der har meget i materiel henseende, kan vi tænke på at denne tendens til at smigre de rige for selvisk fordels skyld, er flere tusind år gammel. At optræde med „smigrende tale“ eller „et dække for havesyge“ er ikke i harmoni med gudhengivenhed. — 1 Tess. 2:5.
Hvordan ser Gud på sagen?
Betyder rigdom noget i Jehova Guds øjne? Kan vi give ham noget af værdi som han ikke allerede ejer? Nej! Eftersom han har „dannet verden og alt hvad der er i den“, ejer han med rette alle de rigdomme der findes. (Sl. 50:7-12; Apg. 17:24) At prøve at købe Guds gunst uden oprigtige og gudfrygtige gerninger ville være et forsøg på bestikkelse. Men „hos [Jehova] vor Gud er der hverken uret eller personsanseelse, ej heller tager han imod bestikkelse“. (2 Krøn. 19:7) Når Gud skal dømme giver rigdom ikke nogen fordele.
Samtidig er fattigdom ikke nogen hindring. Den fattige behøver ikke at frygte for at han på grund af sin ringe status ikke er værdig til Guds velvilje. Salme 69:34 forsikrer at „[Jehova] låner de fattige øre“. I Guds øjne er der intet som giver den rige noget fortrin fremfor den fattige. „Rig og fattig mødes, [Jehova] har skabt dem begge.“ (Ordsp. 22:2) Når Jehova skal afsige domme ser han ikke på tegnebogen. Han „ransager hjerte . . . for at gengælde hver hans færd“. — Jer. 17:10.
Jesus Kristus ser på det på samme måde som sin Fader. Kristus indbød alle til at komme til ham og få åndelig styrke, uanset om de var rige eller fattige, unge eller gamle, trælle eller frie. (Matt. 11:28) Både rige og fattige nød godt af hans undervisning og mirakler. Den rigeste fik hverken mere eller mindre end den fattigste. Alle fik lejlighed til at høre og give agt på den gode nyhed, og Jesus lærte dem at elske deres næste som sig selv. — Matt. 22:39.
Eftersom de fleste af de velhavende ignorerede Jesus, fik de fattige og ringe størst gavn af hans tid og opmærksomhed. Han fordømte de hykleriske skriftlærde og farisæere fordi de begærligt tog det bedste til sig selv. (Matt. 23:2-7) Han tolererede heller ikke at hans disciple indbyrdes prøvede at stå over hinanden.
Vis hinanden ære
Hvis vi skal få en gunstig dom af Jehova Gud, må vi være redelige og upartiske over for andre. „Hvo fattigmand spotter, håner hans skaber“, hvorimod Skaberen „æres ved medynk med fattige“. (Ordsp. 17:5; 14:31) Jehova belønner dem der viser omsorg for de nødstedte, og „hvo fattigmand giver, skal intet fattes“. (Ordsp. 28:27) Vores tilbedelse har kun ringe betydning hvis vi er ’partiske’ og nedvurderer andre. — Jak. 3:17.
Som følge heraf er kristne glade for at dele den gode nyhed om Guds rige med alle der vil lytte. De er lige så villige til at besøge beskedne hjem i de fattigste kvarterer som de er for at besøge de velhavendes imponerende boliger. Ethvert menneske betragtes som én Jesus gav sit liv for. (Matt. 20:28) Alle med fårets egenskaber er berettiget til at nyde godt af alle de åndelige foranstaltninger i den kristne menighed.
Inden for menigheden er der ikke rum for partiskhed. I det første århundrede blev de der favoriserede de rige, grundigt fordømt som nogle der øvede synd. (Jak. 2:1-9) Både den ringe og den rige bør uden partiskhed være genstand for åndelig opmærksomhed og omsorg. — 3 Mos. 19:15.
De mindrebemidlede kristne er også en del af menigheden. Derfor bør det ikke være sådan at de føler at de bliver ’holdt udenfor’ fordi der er kliker blandt nogle af menighedens medlemmer. Når man holder et selskab vil det, ifølge Jesu ord, være et udtryk for virkelig gæstfrihed hvis man også inviterer ’de fattige’. (Luk. 14:12-14) Og hvis nogle kristne ejer materielle ting som nogle af deres medtroende ikke har råd til, vil de naturligvis ikke ’prale med de midler de har at leve af’. — 1 Joh. 2:16.
Hvordan bedømmer du altså et menneskes værd? Læg godt mærke til hvad vedkommende er og ikke hvad han har. Bedøm ham efter hvor godt det er lykkedes ham at opdyrke kristne egenskaber. Frygter han Jehova? (Sl. 111:10) Har han en stærk tro? (Hebr. 10:38, 39) Er han gæstfri? (Rom. 12:13) Viser han venlighed og villighed til at tilgive andre? (Ef. 4:32) Er han kendt for at tale sandt og opbyggende? (Ef. 4:29; Tit. 2:6-8) Viser han den kærlighed der skulle kendetegne Kristi disciple? (Joh. 13:35) Det er sådan et menneske du skulle ønske at have som ven!