Fortsæt med at „stå fast i troen“

„Hold jer vågne, stå fast i troen.“ — 1 Kor. 16:13.

 1. (a) Hvad fremgår af stævnerne „Den sejrende tro“? (b) Hvordan var den tro Jesus talte for?

DEN sejrende tro trives på jorden! Det får man et tydeligt indtryk af ved Jehovas Vidners internationale stævner „Den sejrende tro“, som i løbet af sommeren 1978 er blevet holdt på den nordlige halvkugle og siden er fortsat i mange lande syd for ækvator. For Jehovas vidner er tro ikke bare noget man bekender sig til. Nej, tro må være noget levende, den må give sig udslag, altså være ledsaget af handlinger. Jesus skildrede troens formål i sin bjergprædiken: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ Og den sidste betydningsfulde aften han var sammen med sine fortrolige ledsagere sagde han til dem: „Min Fader er herliggjort ved dette at I fortsat bærer megen frugt og viser at I er mine disciple.“ — Matt. 5:16; Joh. 15:8.

 2. Hvad viser at Jehovas vidner ejer tro?

² „Troen er ikke alles,“ står der, og det må unægtelig siges at være rigtigt i disse kritiske tider. (2 Tess. 3:2) Men de kristne vidner for Jehova ejer i høj grad tro. Det er vor levende tro der får os til fortsat at forkynde „den gode nyhed“ for vore medborgere. Et eksempel på dette sås i det omfattende vidnesbyrd der blev aflagt på de internationale stævners tredje dag. Det er også vor tro der styrker os til at fortsætte forkyndelsen selv i de vanskeligste distrikter, og at stå fast trods bitter modstand og forfølgelse. Troen bevirker oven i købet at vi kan glæde os når vi prøves; vi lever nemlig i stærk forventning om Jesu Kristi åbenbarelse i Rigets herlighed. — 1 Pet. 4:12, 13.

 3. (a) Hvorfor kan vi sige at vores tro er ægte? (b) Hvad skulle troen anspore os til, hvad enten vi er nye eller „gamle“ i sandheden?

³ Vores tro er ægte. Dens faste grundlag er Herren Jesus Kristus, hovedet for den kristne menighed, hvis medlemmer tjener i samhørighed med ham. Disse får følgende formaning af apostelen Paulus: „Som I har modtaget Kristus Jesus, Herren, skal I fortsætte med at vandre i samhørighed med ham, idet I er rodfæstede i ham og opbygges i ham og befæstes i troen, sådan som I er blevet oplært, idet I strømmer over med tro i taksigelse.“ (Kol. 2:6, 7) Vi ser mange ældre i sandheden vandre i denne sejrende tro år efter år, og det er vor bøn at de nye, deriblandt dem der for nylig er blevet døbt, også „befæstes i troen“, ja „strømmer over med tro“. Det er troen der ansporer os alle til at ’bekende offentligt til frelse’, det vil sige fortælle andre den gode nyhed. — Rom. 10:10.

 4. (a) Hvilken forbindelse er der mellem tro og opførsel? (b) Hvad gav anledning til udtalelsen: „Jeres opførsel er jeres bedste prædiken“?

⁴ Troen tilskynder også kristne til at vise en god opførsel, der taler til gunst for vor Gud Jehovas dyrebare navn. (1 Pet. 2:12) Under stævnet „Den sejrende tro“ gengav Montreal-bladet La Presse for 8. juli denne rammende bemærkning om Jehovas vidner:

„De har nogle bemærkelsesværdige moralnormer . . . der gælder den enkelte, fremmer goderne i familien og modvirker skilsmisse og abort. De gør meget ud af deres børns religiøse oplæring.“a

En eksemplarisk opførsel der bygger på denne værdsættelse af gode moralnormer, har i høj grad kunnet ses ved disse stævner. Ved det der holdtes i München hørte man en russisk professor, der arbejder som journalist, sige: „Jeres opførsel er jeres bedste prædiken.“ Og dagbladet Münchner Merkur for 25. juli 1978 skrev:

„Det er de mest ærlige og punktlige skatteydere i Forbundsrepublikken. Deres lovlydighed ses såvel af måden de kører bil på som af kriminalitetsstatistikkerne. . . . De er lydige mod dem der sidder inde med myndighed (forældre, lærere, regeringen). . . . De støtter sig til Bibelen, der er grundlaget for alle deres handlinger. . . . Men ingen bør mene at Jehovas vidner er dagdrømmere eller skinhellige mennesker. Ved et gigantisk rengøringsfremstød formåede de at gøre alle siddepladser og toiletter på [det olympiske] stadion rene i løbet af tre timer. Campingpladsen var som ’slikket ren’. De er realister og klarer enhver situation ad frivillighedens vej — for det foreskriver Bibelen.“

 5. Hvordan har Mattæus 7:16 passet på Jehovas vidner under deres stævner?

⁵ Verden rundt har der lydt lignende udtalelser. Dagbladet Corriere della Sera i Milano pegede endog på en modsætning i udgaven for 7. august 1978:

„Bag dem [står] en organisation der er så perfekt at den vækker misundelse hos alle andre organisationer. . . . Hvad mere kan man sige om disse Jehovas vidner? De har vist sig at være så velopdragne og høflige at deres opførsel næsten virker som en fordømmelse af den uhøflighed visse katolske grupper til tider viser.“

Sagde Jesus ikke: „I kan kende dem på deres frugter“? — Matt. 7:16.

 6. Hvad har i de seneste måneder vist at Jehovas vidner er et enestående eksempel på sand kristendom?

⁶ Når Jehovas vidners gode opførsel i den grad har vakt verdens opmærksomhed, er det fordi stævnerne blev overværet af så mange. I de tre lande hvorfra ovennævnte citater er hentet, var det samlede tilhørerantal følgende: 140.590 i byerne Montreal, Winnipeg, Vancouver og Edmonton, 108.901 i München og Düsseldorf, og 111.320 i Milano og Rom. Ved de 68 internationale stævner der var holdt indtil september 1978 nåede tilhørerantallet op på i alt 1.700.000. Ved den kristne personlighed disse tjenere for Jehova har lagt for dagen alle vegne, har de vist at de er et enestående eksempel på sand kristendom.

Tiden inde til at „stå fast“

 7. Hvorfra ved vi at trosprøverne vil tage til i fremtiden?

⁷ Vi kan være sikre på at vore trosprøver vil tage til i den nærmeste tid. Hvorfor? Jo, for i 1914 blev „riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias“ til virkelighed, og Djævelen blev „kastet ned til jorden“. Da han ved at han kun har „en kort tidsperiode“ øges hans vrede mod Jehovas tjenere på jorden, de „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“, der nu som den mægtige, indsatte konge forbereder én gang for alle at hævde Jehovas suverænitet. (Åb. 12:9-12, 17) Den store modstander fremkalder trængsler og spændte forhold i verden, især med det formål at svække eller endog standse denne vidnegerning. Som vidner for Gud og Kristus har vi en virkelig kamp at kæmpe — imod usynlige fjender der er opsat på at nedbryde vores tro og standse vores gerning.

 8. Hvordan kan vi stå fast i vores tro?

⁸ Tiden er ikke inde til at være passiv eller uvirksom. Apostelen Paulus formaner: „Stå fast over for Djævelens listige anslag, . . . Grib derfor til den fulde rustning fra Gud, for at I må kunne stå imod . . . Stå derfor fast, . . . Fremfor alt, grib til troens store skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.“ (Ef. 6:11-16) Djævelens angreb kan komme når som helst og fra mange kanter. Hvilke midler benytter han?

Umoralitetens svøbe

 9. (a) Hvilken fordærvende indflydelse har Djævelen benyttet gennem tiden? (b) Hvilken vejledning gav Judas derfor de kristne?

⁹ Fra menneskenes første tid har Djævelen benyttet umoralitet som et middel til at skabe fordærv iblandt dem. (1 Mos. 6:2-5; 18:20; 4 Mos. 25:1-3) En lav kønsmoral var udbredt på de første kristnes tid og blev endog en alvorlig fare for menighedens renhed. Derfor måtte Jesu halvbroder Judas, i stedet for at skrive et opmuntrende brev til sine kristne brødre om deres fælles frelse, tilskynde dem til at ’kæmpe en hård kamp for den tro som én gang for alle var blevet overgivet de hellige’. Ugudelige mennesker havde sneget sig ind i menigheden med deres skamløshed. De lignede de engle der syndede før Vandfloden, Sodomas og Gomorras vulgære indbyggere, og de israelitter der blev fordærvet af Moabs og Midjans umoralske døtre. De besmittede kødet og bragte en sjælelig påvirkning ind blandt Guds folk. Derfor gav Judas de kristne, hvis tanker var rene, følgende vejledning: „Men I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på vor Herres Jesu Kristi barmhjertighed med evigt liv for øje.“ — Jud. 3-7, 19-21.

10, 11. (a) Hvorfor er formaningen i Efeserbrevet 5:3-5 så vigtig for kristne? (b) Hvilken advarsel i forbindelse med „kvinden Jesabel“ bør vi lytte til, og hvorfor?

¹⁰ Kun ved at kæmpe denne ’hårde kamp for troen’ kan vi forvente at undgå at blive besmittet af verdslig urenhed. (Ef. 5:3-5) I sit budskab til menigheden i Tyatira siger Jesus, Guds søn: „Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, og jeg ved at dine sidste gerninger er flere end de første. Dog har jeg det imod dig at du tolererer kvinden Jesabel, som kalder sig profetinde og som lærer og vildleder mine trælle til at begå utugt og spise ting der er ofret til afguder. Og jeg har givet hende tid til at ændre sind, men hun er ikke villig til at ændre sind med hensyn til sin utugt.“ — Åb. 2:19-21.

¹¹ Den afgudsdyrkende Jesabel, der var gift med kong Akab af Israel og levede længe før den kristne tidsalder, var berygtet for sin umoralitet. Da hendes søn Joram spurgte Jehu, der var salvet til konge, om der var fred mellem ham og Akabs hus, svarede Jehu: „Hvad! Skulle jeg komme med fred, så længe det ikke har ende med din moder Jesabels bolen og hendes mange trolddomskunster!“ Og efter at have gjort det af med kongerne Joram og Ahazja (af Juda), tog Jehu hen og henrettede Jesabel, 70 sønner af Akab og alle som endnu var tilbage af hans hus, samt alle der udøvede den umoralske ba’alsdyrkelse. (2 Kong. 9:22 til 10:28) Lad os der lever i dag tage dette som et advarende eksempel, så vi ikke forlader retfærdighedens vej og trænger ned i „Satans dybder“. — Åb. 2:24.

Flygt fra ’jag efter rigdom’

12. Hvad er „kærlighed til penge“, og hvorfor bør den undgås?

¹² Djævelen bringer også andre former for pres over Jehovas trofaste tjenere, med det ene formål at vi skal opgive at søge Guds rige og hans retfærdighed. (Matt. 6:33) Apostelen Paulus advarede mod „kærlighed til penge“, der før man aner det kan drage én bort fra troen. Denne „kærlighed“ kan omfatte mange ting, ikke alene penge i sig selv, men alt hvad der kan købes for penge, det være sig materielle rigdomme, fornøjelser og hvad man ellers kan indvikle sig i. „Kærligheden til penge“ kan sluge tid, komplicere den daglige tilværelse og nedbryde den kristne tro. Lader man det komme så vidt, har man „gennemstukket sig selv overalt med mange smerter“. — 1 Tim. 6:10.

13. Hvordan kan det lykkes både unge og ældre at ’kæmpe troens gode kamp’?

¹³ Apostelen Paulus skrev til den unge Timoteus at han, fremfor at jage efter rigdom, skulle rette blikket mod et værdigt mål i livet: „Du, Guds menneske, flygt fra disse ting. Og jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv, som du blev kaldet til og som du bekendte dig til med den gode offentlige bekendelse over for mange vidner.“ (1 Tim. 6:11, 12) I tillid til Jehova kan I der er unge i dag også ’kæmpe troens gode kamp’. Og det samme kan I der ikke er så unge mere!

14. (a) Nævn to områder hvor vi må ’kæmpe for troen’. (b) Hvordan kommer det frem i Hebræerbrevet 13:4-6?

¹⁴ Det er værd at bemærke at Bibelen råder os til at kæmpe for troen i forbindelse med både umoralitet og kærlighed til penge. I begge henseender er det en stærk tro, det at vi holder fast ved vor tro, der vil hjælpe os til at modstå Djævelens fristelser. Paulus’ vejledning i Hebræerbrevet 13:4-6 går i samme retning. Han siger: „Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle og ægtesengen være ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere. Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ Lad os da, i forvisning om at Jehova vil hjælpe os, kæmpe troens gode kamp lige til den nuværende onde ordning hører op!

Vi tager en udfordring op

15, 16. (a) Hvilken ansporing har stævnerne givet os? (b) Hvilken opmuntring er der at hente i Galaterbrevet 6:9, 10, især i betragtning af hvor mange der overværede mindehøjtiden sidste år?

¹⁵ Jehovas Vidners internationale stævner „Den sejrende tro“ er blevet en milepæl i Guds folks vandring fremad. De har givet os en tiltrængt ansporing. De sidste få år har været en omstillingens tid. Mange af os havde håbet at afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning var kommet før. Ganske vist har vi oplevet den hidtil største omlægning af Jehovas Vidners administrative organisation, men ’den onde tingenes ordning’ er ikke forbi. Jehova har åbenbart stadig et arbejde vi skal gøre. „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt. Derfor, så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Gal. 6:9, 10.

¹⁶ Menighedernes ældste, familieoverhoveder og andre må fortsat bestræbe sig for på bedste måde at ’gøre hvad der er godt mod dem der er beslægtede med dem i troen’, og resultatet heraf må kunne ses af at hengivenheden og kærligheden forener og sammenknytter Jehovas folk overalt på jorden. Det er det der kendetegner dem som Jesu disciple. (Joh. 13:34, 35) Denne storslåede enhed i troen kan ikke bedømmes efter tal i en rapport. Men det at 5.095.831 overværede mindehøjtiden, eller fejringen af Herrens aftensmåltid, den 23. marts 1978, tyder på at millioner af mennesker som endnu ikke har indviet sig til Jehova, er stærkt interesseret i at komme sammen med Guds folk. Måtte disse også blive hjulpet til at sejre ved tro!

17. Hvordan opfyldes Haggaj 2:7 og Zakarias 8:23 stadig?

¹⁷ At disse nye „folkenes skatte“ stadig kommer til, fremgår af at 18.754 er blevet døbt ved stævnerne „Den sejrende tro“ indtil september 1978. (Hag. 2:7) Rapporten på siderne 16 til 19 viser desuden at 95.052 nye vidner for Jehova er blevet døbt i løbet af den 12-måneders periode der sluttede i august 1978. Vi glæder os over at disse værdifulde „af alle folks tungemål“ slutter sig til den salvede rest i tjenesten for Jehova og siger: „Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.“ — Zak. 8:23.

18. (a) Hvad viser at flertallet fortsat viser tro? (b) Hvilke bibelske advarsler giver rapporten os grund til at tage meget alvorligt?

¹⁸ Rapporten viser imidlertid også noget andet: Nogle af de døbte blandt Guds tjenere er blevet efterladende. Langt de fleste viser ganske vist stadig at de ejer en sejrende tro. En del lande har fået flere heltidspionerer, og vi har stadig over to millioner forkyndere der deltager i tjenesten på arbejdsmarken. Men det ser ud til at en betydelig procentdel er bukket under for det pres Djævelen og hans ordning har udsat dem for. Umoralitet, jag efter fornøjelser, bedragerisk rigdom og manglende årvågenhed over for tidens alvor har gjort indhug i vore rækker trods de tydelige bibelske advarsler mod disse faldgruber. (Luk. 17:26-30; 1 Joh. 2:15-17) Det er NU — som aldrig før — vi må holde os vågne; det er NU vi må „stå fast i troen“. — 1 Kor. 16:13.

[Fodnote]

[Illustration på side 12]

Umoralitet og „kærlighed til penge“ er de to midler Djævelen oftest benytter til at nedbryde den kristne tro med i disse sidste dage