Hvem vil sørge for at regnskabets dag bliver til gavn for os?
„Hvad skal jeg da gøre når Gud står op som dommer, hvad skal jeg svare når han gransker sagen?“ — Job 31:14, norsk overs. af 1978.
1. Hvorfor længes vi efter at der skal blive bragt orden i forholdene i vores levetid, og i hvilken målestok ønsker vi det må ske?
UTALLIGE er de mennesker der længes efter at der en dag skal blive bragt orden i forholdene i verden — at der må komme en regnskabets time hvor alt bliver ordnet til alles bedste. En sådan dag hvor alt blev gjort op, ville kun være gavnlig — og vi ville hilse den velkommen. For vi lider alle sammen under uretfærdighed, undertrykkelse og bedrageri, og det står slet ikke i vor egen magt at frigøre os. Vi kan ikke selv kræve alle de uretfærdige til regnskab og kalde dem til orden. Vi må sætte vor lid til at der findes en slags „gengældelsens lov“, hvorefter der en dag vil blive skabt retfærdighed. Om det dog bare kunne ske i vores egen levetid — og i hele verden! Så kunne det blive til gavn for alle der lider under verdens uretfærdigheder.
2. Hvad er der at sige om det menneskelige miljø og det naturlige miljø i dag, og hvad frygter mange ligefrem?
2 Det står ikke særlig godt til med det menneskelige miljø i vor tid. Men det forholder sig ikke meget bedre med det naturlige miljø, forurenet og ødelagt som det er mange steder. Ifølge miljøeksperter vil der uundgåeligt komme en dag hvor vi mennesker vil blive krævet til regnskab for den måde vi har behandlet jorden på — og det vil ske snart. Mennesket kan ikke blive ved med at forstyrre jordens naturlige kredsløb uden en dag at høste konsekvenserne af det. Man frygter ligefrem at menneskeslægten skal gå til grunde, fordi jorden måske en dag bliver uegnet som hjemsted for liv.
3. På hvilke andre felter er der et regnskab der skal gøres op?
3 Mange ser måske hen til en regnskabets dag på grund af det moralske forfald der sker overalt. Andre på grund af våbenkapløbet, som De forenede Nationer ikke har kunnet dæmpe, men som fortsætter fordi alle stater søger sikkerhed i militært beredskab. Men også på et andet felt er der et regnskab der skal gøres op. Det drejer sig om noget der af mange regnes for at være fredhelligt og urørligt. Vi tænker på det religiøse felt.
4. Hvorfor fortjener religionen at blive indhentet af en regnskabets dag, og hvordan vil denne dag blive?
4 Flere og flere nutidsmennesker afviser religion som noget ligegyldigt, nytteløst, eller ligefrem skadeligt. Og dog må religionen stadig siges at være en af de stærkeste kræfter der gør sig gældende i menneskeheden. Der er kun meget få, om overhovedet nogen, der går helt fri af dens indflydelse. Og religionen har været skyld i så megen ondskab blandt nationer og enkeltpersoner at den virkelig fortjener at blive indhentet af regnskabets dag. Når det sker, vil det forbløffe hundredmillioner af mennesker, og resultatet vil blive gruopvækkende.
5. (a) Hvordan har religion vist sig at være en af de mest splittende faktorer på jorden? (b) Hvorfor kan alle kristenhedens kirker og de øvrige religioner i verden ikke alle være sande og have ret?
5 Religion har vist sig at være en af de mest splittende faktorer i menneskets historie. Den har splittet racer, nationer, folkeslag, stammer, ja selv familier. Religiøse uoverensstemmelser har ført til had, fordom og konflikter, og desværre også til direkte voldsanvendelse, til fejder der har stået på i århundreder og stadig fortsætter. Den del af den religiøse verden der er kendt som kristenheden, har bestemt ikke været bedre end den øvrige del. Snarere tværtimod. I grusomme krige er dens lande blevet badet i blod, fordi den er opdelt i hundreder af forskellige sekter og kirker. Denne uenighed beviser i sig selv at kristenheden ikke er hvad den hævder at være — kristen. Alle de kirker der findes inden for den babelsforvirring der kaldes kristenheden, og alle de øvrige religioner i hele verden — de kan ikke alle sammen have ret. Flere modstridende opfattelser kan ikke alle være sande. Sandheden er absolut, og kan ikke være i modstrid med sig selv.
6. (a) Hvorfor vil nationerne blive krævet til regnskab, og hvorfor vil ingen af dem gå fri? (b) Hvordan må den være der gør regnskabet op med nationerne?
6 Religiøse stridigheder, miljøproblemer, det moralske skred, spørgsmålet om hvordan menneskenes forhold skal ordnes — alle lande har været berørt af disse afgørende spørgsmål. Ingen lande har været fejlfri. De har alle forbrudt sig mod reglerne for god opførsel og ærligt styre. Og som det altid er gået i historien, vil det også gå i dag: Der vil komme et opgør; nationerne vil blive krævet til regnskab. Men i dag, hvor kommunikations- og samfærdselsmidlerne er så højt udviklede, og hvor landene er så stærkt afhængige af hinanden, vil nationerne møde deres regnskabets dag i samlet trop. Hvem eller hvad er det da der vil kræve dem til regnskab? Er det de forskellige landes egne guder? Eller er det videnskaben, den som nogle kalder „en hellig ko“? Eller er det De forenede Nationer, eller et andet internationalt organ, der skal mægle mellem de kommunistiske og de kapitalistiske lande, eller måske mellem arbejdere og arbejdsgivere? Nej, alle disse midler er slået fejl; netop derfor befinder menneskeheden sig i denne redelighed. Det må derfor, logisk set, være en intelligens der har magt til at klare alle de rodfæstede problemer blandt menneskene, og som er upartisk over for alle racer og nationer, en almægtig Intelligens som kan gøre det kommende opgør til en befrielsens dag for alle der elsker retfærdighed.
Forudsætningen for en upartisk dom
7. (a) Hvilken situation vil nationerne befinde sig i når det regnskab vi taler om, skal gøres op? (b) Hvem vil være den rette til at tjene som Dommer?
7 Vi taler ikke her om en eller anden opdigtet „dommedag“ i det usynlige hvor man efter døden bliver krævet til regnskab for det man har gjort. Nej, vi taler om en regnskabets dag som nationerne vil opleve mens de endnu eksisterer og prøver på at fortsætte deres herredømme gennem de forskellige styreformer de selv foretrækker. Vil nationerne overleve den kommende dag, hvor den overmenneskelige Dommer, som alle skal stå til regnskab, kommer for at inspicere og gøre sit regnskab op? Dette spørger vi ganske naturligt om som medlemmer af disse skyldbærende nationer. Vi ønsker at den der skal være Dommer på denne regnskabets dag, skal være stærkere end alle nationernes kraftløse guder, at han ikke skal kunne bestikkes af de rige og højt udviklede lande, og at han ikke er bange for verdens toprustede supermagter, som for eksempel Amerikas forenede Stater og den kommunistiske Sovjetunion.
8. (a) Hvem ønsker vi inderst inde skal være Dommer og udmåle retfærdighed? (b) Hvilke ting i himmelen og på jorden ville simpelt hen ikke være til hvis der ikke fandtes en sådan Magt?
8 Ja, det vi rent instinktivt ønsker inderst inde, er at der må være en højeste Magt som i sidste instans kan være Dommer og udmåle retfærdighed. Hvad ville Jorden, ja hele universet, egentlig være hvis der ikke var en sådan højeste Magt, en universel Suveræn? Hvordan ville det stå til med universets præcision, harmoni og orden, hvis der ikke var en universel Lovgiver? Hvordan ville det stå til med alle de gavnlige faktorer der samvirker i vort naturlige miljø, hvis der ikke var en Skaber, en Kilde til liv for alle planter, dyr og mennesker? Alt dette ville simpelt hen ikke være til. Det kan kun være blevet til ved at det er skabt og sat i gang af en højere Magt!
9. (a) Hvad viser at der findes et sådant Væsen og at han er i virksomhed? (b) Hvad kaldte Moses ham med rette, og hvilket forhold står han i til alle jordens folkeslag?
9 Gud er ikke blevet til blot ved at vi har indset at der må være et sådant Væsen; men den omstændighed at der var mange levende skabninger til på jorden før mennesket blev til, viser at der er en Gud og at han er i virksomhed. Han kaldes med rette for „gudernes Gud og herrernes Herre“. Udtrykket anvendtes af Moses, den ypperste retslærde og lovgiver i fortiden. Moses havde god baggrund for at drage denne sammenligning, for han havde selv kendskab til det gamle Ægyptens guder, og han var blevet oplært i „al ægypternes visdom“. (5 Mos. 10:17; Apg. 7:22) Mange hundrede år senere blev denne højeste Gud nævnt over for den øverste domstol i det gamle Grækenland, på Marshøjen i Athen. Den kristne apostel Paulus sagde til domstolens medlemmer: „Gud som har dannet verden og alt hvad der er i den, . . . han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apg. 17:24-26) Fordi han står langt over alle folkeslag, kaldes han også for „folkenes konge“. — Jer. 10:7.
10. Hvorfor frygter denne „folkenes konge“ ikke for at have alle nutidens supermagter til modstandere?
10 Vi kan lære mere om denne overmenneskelige Gud i en bog der er skrevet af mænd som Moses og Paulus — en hellig bog der indeholder beretninger, ofte øjenvidneberetninger, om begivenheder som kan tjene til oplysning for os i dag. Der er ingen nationer som kan holde stand mod Gud. Han viste allerede i fortiden at han var langt overlegen i forhold til verdensmagter som Ægypten, Assyrien og Babylon. Det er tåbeligt at tro at han blot er en gud der hører den svundne tid til, og at hans saga var forbi dengang Bibelens sidste bog blev skrevet, for 1900 år siden. Nej, han er udødelig og eksisterer i kraft af sig selv. Han frygter ikke at have alle nutidens supermagter til modstandere. Som „folkenes konge“ vil han kræve dem til regnskab. Og det vil blive til evig gavn for alle som elsker retfærdighed og godhed.
Guds meddommer som alle må stå til regnskab
11. Hvad har Gud ifølge Apostelgerninger 17:31 udnævnt, og hvilken garanti har han givet?
11 Med henblik på den kommende regnskabets dag har Gud udnævnt en personlig repræsentant, en meddommer. Den kristne apostel omtalte denne stedfortræder da han fortsatte sin tale til den græske højesteret på Marshøjen i Athen med disse ord: „Han [Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apg. 17:31.
12. Hvorfor bør vi ikke betragte denne garanti med vantro, ligesom de græske dommere der hørte på Paulus?
12 Kunne den almægtige Gud give en mere pålidelig „garanti“ for at han har fastsat en dag til dom for alle jordens beboere, end at oprejse sin meddommer efter at denne havde lidt martyrdøden? Blot fordi vi måske ser lidt anderledes på religiøse spørgsmål, bør vi ikke betragte denne garanti med vantro, som de fleste af højesteretsdommerne på Marshøjen gjorde. Garantien er givet af „folkenes konge“. Den bør ikke spottes som uvidenskabelig eller latterlig. I det første århundrede var der over 500 mennesker, deriblandt apostelen Paulus selv, der kunne bekræfte denne garantis realitet.
13, 14. (a) Hvorfor er den opstandne Jesus Kristus ikke på jorden i dag? (b) Hvoraf fremgår det at Gud ikke er forblevet ene i sit åndelige rige?
13 Den mand hvis opstandelse fra de døde tjener som en garanti for at der er fastsat en dag til dom, er Jesus Kristus. (1 Kor. 15:3-8, 12-20) Hvis han blev oprejst, hvorfor er han da ikke på jorden i dag? Fordi han ofrede sit fuldkomne menneskeliv i døden, og fik en opstandelse; dette skete for at den døde menneskeslægt også kunne få en opstandelse, med mulighed for at opnå evigt liv på en renset jord der vil blive omdannet til et paradis. Som belønning er han blevet oprejst til liv i himmelen, hvor han befinder sig ved den øverste Dommers højre hånd, den Gud der har magt til at oprejse fra de døde. Jesus Kristus kaldte sig selv Guds „enestefødte søn“ og „Guds skaberværks begyndelse“. (Joh. 3:16; Åb. 3:14) Af hvilken grund?
14 Fordi han var det første Gud skabte i himmelen. Gud benyttede ham derefter som medarbejder til at skabe alt andet, deriblandt vores jord og de første mennesker på den, Adam og Eva. (Kol. 1:15-18) De usynlige engle i himmelen blev skabt før mennesket. Da Gud således har skabt denne „enestefødte søn“ og alle de hellige engle, er han ikke forblevet ene i sit åndelige rige. Bibelen fortæller at der findes hundreder af millioner af disse overmenneskelige engle. — Sl. 104:4, NW; Dan. 7:9, 10; Hebr. 1:7; 12:22.
15. Hvordan blev Guds enestefødte søn engang „lidt ringere end engle“?
15 Disse myriader af engle er rede til at adlyde Guds vink når dagen kommer hvor han vil gøre op med nationerne på jorden. De står også til tjeneste for hans meddommer, gennem hvem han vil dømme den beboede jord på sin fastsatte dag. (Matt. 25:31, 32) Da Gud mirakuløst sendte sin enestefødte søn til jorden ved at lade ham blive født som et fuldkomment menneske af en jødisk jomfru, blev denne søn af Gud „lidt ringere end engle“. — Hebr. 2:9; Sl. 8:5, 6, fodnoten.
16. Til hvilken stilling blev Jesus Kristus oprejst, og med hvilket formål?
16 Men hvilken status har Guds enestefødte søn da i dag — netop nu? Han er blevet oprejst af Gud til en himmelsk stilling som er langt højere end englenes, som belønning for at han viste sig trofast mod Gud og led døden som et uskyldigt offer. For at dette offerlam, Guds søn, kunne give hele menneskeheden del i goderne af sit offer, blev han oprejst på tredjedagen efter sin død, men ikke som et menneske, for han havde ofret sit menneskeliv for evigt. Gud oprejste ham til himmelsk liv, til udødelighed, og til en stilling der stod langt over englenes. (1 Pet. 3:22) Han kunne således blive den „sæd“ der skulle være til velsignelse for alle jordens folk. — 1 Mos. 22:18; Gal. 3:8-16.
17. Hvad skrev Paulus i Hebræerbrevet 1:3-9 om Jesu Kristi herliggørelse?
17 Bør vi da ikke være glade for at Jesus Kristus er blevet herliggjort i himlene? Jo, for det gør vores fremtid lysere. Den kristne apostel Paulus, som mirakuløst fik et syn af den opstandne Jesus Kristus, skrev om hans herliggørelse. I et brev til de hebræere der havde antaget Jesus som bibelprofetiernes Messias, skrev Paulus: „Efter at han havde skaffet renselse for vore synder satte han sig ved Majestætens højre hånd i det høje. Han er blevet så meget bedre end englene som han har arvet et navn der er ypperligere end deres. . . . Og med henblik på englene siger han: ’Og han gør sine engle til ånder, og sine offentlige tjenere til en ildslue.’ Men med henblik på Sønnen: ’Gud er din trone i evighedens evighed, og dit riges scepter er retskaffenhedens scepter. Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed. Derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie mere end dine partnere.’“ — Hebr. 1:3-9.
18. Hvad vil Gud sørge for ved hjælp af denne søn?
18 Ved hjælp af denne meddommer og konge der står over englene, vil Gud sørge for at den dag da regnskabet gøres op med alle nationerne, bliver til varig gavn for os.
[Illustration på side 9]
Kristi død, begravelse og opstandelse er en garanti for at alle som bor på jorden vil blive dømt med retfærdighed