Er du en loyal undersåt under Guds rige?
1. Hvilket styre skulle man tro at alle gerne ville leve under?
HVIS der i dag fandtes et land på jorden der kunne befri sine borgere totalt for sygdom, helbrede alle vanføre, blinde og døve og endog oprejse de døde til liv igen — mon dette lands regering så ikke ville prale af sine bedrifter? Og ville alle og enhver på jorden så ikke straks gøre hvad der stod i deres magt for at sikre sig en plads som undersåtter under den regering? Det skulle man mene. Men historien viser at mange har en helt anden indstilling.
2, 3. Hvad fik de jødiske ledere og deres tilhængere i det første århundrede til at forkaste Guds konge?
2 Tænk på situationen i det første århundrede, hvor Jesus Kristus, den udvalgte konge i Guds rige, udførte sådanne store bedrifter. Hvordan tog folk imod ham? De måtte afgøre hvem de ville være loyale imod, og de lod sig let påvirke af de jødiske ledere, der var mere optaget af at bevare deres pladser og stillinger i en jordisk forvaltning end af at gøre noget til gavn for folket, som Bibelen viser:
„Så samlede de øverste præster og farisæerne sanhedrinet og begyndte at sige: ’Hvad skal vi gøre, for dette menneske [Jesus] gør mange tegn? Hvis vi lader ham fortsætte således, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort sted og vor nation.’ Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: ’I ved slet ingenting, og I tager ikke i betragtning at det er bedre for jer at ét menneske dør til gavn for folket end at hele nationen ødelægges.’ . . . Fra den dag af lagde de så råd op om at dræbe ham.“ — Joh. 11:47-53.
3 De jødiske ledere var så egoistiske at de ikke alene selv nægtede at underlægge sig Guds rige, men også påvirkede folket til at forkaste Jesus. Da den romerske landshøvding Pontius Pilatus fremstillede Jesus og sagde: „Se! Jeres konge!“ råbte folket: „’Væk med ham! Væk med ham! Pælfæst ham!’ Pilatus sagde til dem: ’Skal jeg pælfæste jeres konge?’ De øverste præster svarede: ’Vi har ingen anden konge end kejseren.’“ Det var altså de religiøse ledere der overtalte folket til at stemme imod Guds rige og dets konge. — Joh. 19:14, 15.
4. Hvilket valg står vi hver især over for i dag?
4 Hvad enten vi erkender det eller ej, står vi i dag over for et lignende valg. Vi må vælge om vi vil være loyale undersåtter under Guds rige eller stille os på samme side som dem der modstår Guds styre. Det forhold at Jesus Kristus og de der skal herske sammen med ham, befinder sig i himmelen og er usynlige, gør dem ikke mindre virkelige. Utallige vidnesbyrd bekræfter at Kristus blev oprejst fra de døde, og om kort tid vil han, sammen med sine medregenter, handle i overensstemmelse med Guds befaling om at fjerne alle jordiske regeringer og dem der støtter dem. (Dan. 2:44; 2 Tess. 1:6-9; Åb. 2:26, 27) Så hvad vælger vi? Menneskers styre eller Guds styre?
Kundskab nødvendig for at blive undersåt
5. Nævn et eksempel på hvilket krav udlændinge må opfylde for at blive statsborgere i et andet land.
5 Man kan ikke blot række hånden i vejret og sige: „Jeg ønsker at blive undersåt under Guds rige.“ Der kræves, forståeligt nok, mere. Hvis, for eksempel, en udlænding ønsker at blive amerikansk statsborger, må han opfylde visse krav. The World Book Encyclopedia forklarer: „Immigrationsmyndighederne undersøger udlændingens forhold og interviewer ham. . . . Han må vise at han kan læse, skrive og tale et jævnt engelsk . . . Udlændingen må også vise at han har et vist kendskab til De forenede Staters regerings historie og struktur.“ — 1973-udgaven, bind 14, s. 52.
6. Hvilket „sprog“ må vi lære for at blive en af Guds riges undersåtter?
6 For at blive undersåt under Guds rige må man opfylde lignende krav. Man må først og fremmest lære det „sprog“ som tales af dem der skal leve under Guds riges styre. I sit ord, Bibelen, siger Jehova: „For da lader jeg folkeslagene skifte til et rent sprog, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ (Zef. 3:9, NW) Dette ’rene sprog’ er den sandhed Gud har åbenbaret i Bibelen, især om hans rige der vil indføre fred på jorden. Jesus og hans disciple talte dette ’rene sprog’ da de levede på jorden. De forkyndte sandheden om Riget, idet dette budskab udgjorde hovedtemaet i deres forkyndelse. De der i dag ønsker at blive undersåtter under Guds rige må gøre det samme. — Joh. 18:36; Luk. 8:1; 10:8-11.
7. Hvilke spørgsmål bør en undersåt under Guds styre kunne besvare? Kan du besvare dem?
7 For at opfylde betingelserne for at blive undersåt under Guds rige må man desuden kende noget til dets historie, såvel som til dets herskere. Kan du bevise at du gør det ved at besvare sådanne spørgsmål som: Hvornår tog Gud de første skridt til oprettelsen af sit rige? Hvilke førkristne tjenere for Jehova så frem til at blive undersåtter under hans retfærdige rige? Hvordan viste de deres tro på dette rige? Hvor mange skal tjene som herskere i Guds rige? Hvilke bibelske personer viste at de opfyldte betingelserne for at blive medregenter med Kristus? Hvad gjorde de for at vise deres trofasthed? Hvordan opfyldte Jesus Kristus betingelserne for at blive konge? Hvilke forhold under Guds rige er et udtryk for hans kærlighed til menneskeheden? Det er vigtigt at vi kender svarene på sådanne spørgsmål, for i en bøn til sin Fader sagde Jesus: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.
En retfærdig livsførelse et krav
8. Hvilke andre krav har udlændinge måttet opfylde for at opnå statsborgerskab?
8 Der er andre krav man må opfylde for at blive statsborger i et land; det gælder også for den der vil være undersåt under Guds rige. Om de krav som den der ønsker at blive amerikansk statsborger må opfylde, siger The World Book Encyclopedia videre: „Den pågældende må have en god moralsk karakter . . . Ifølge loven har en udlænding ikke nogen god moralsk karakter hvis han er dranker, har begået ægteskabsbrud, har mere end én hustru, ernærer sig ved hasardspil,“ og så videre. De der ønsker at blive undersåtter under Guds rige må ligeledes opfylde visse moralske krav. Disse krav er fremholdt i Bibelen.
9. Hvilke moralnormer må man overholde som undersåt under Guds rige?
9 For at blive en af Rigets undersåtter må man for eksempel praktisere det Bibelen lærer om ærlighed. Man kan ikke være en løgner eller en tyv. (Ef. 4:25, 28; Åb. 21:8) Man må rette sig efter Bibelens forbud mod umådeholdent drikkeri. (Ef. 5:18; 1 Pet. 4:3, 4) Sådanne handlinger som utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet er i modstrid med Guds krav, og de der øver dem udelukker sig fra livet under Guds rige. (1 Kor. 6:18; Hebr. 13:4; Rom. 1:24-27) De der engang har praktiseret sådanne handlinger, men som er ophørt dermed, udelukkes imidlertid ikke fra Guds rige på grund af deres tidligere umoralske livsførelse. (1 Kor. 6:9-11) Pointen er: Gud vil ikke tolerere forsætlige overtrædelser af hans love; man må opfylde de moralske krav i hans ord for at blive undersåt under hans rige.
10. Hvilken form for ledelse må undersåtter under Guds styre respektere?
10 De der ønsker at leve under Guds rige må altså villigt rette sig efter Guds ord. Men ikke nok med det. De må også vise respekt for den vejledning de får af dem som Gud har betroet en ansvarsfuld stilling i den kristne menighed, og rette sig efter deres afgørelser. De må ikke blot gøre som de selv vil, uden hensyn til den vejledning de får fra „den trofaste og kloge træl“, som Kristus har sat over Rigets interesser på jorden. (Matt. 24:45) Apostelen Peter skrev om dem der ringeagter myndighed at de „går efter kød med begær efter at besmitte det, og . . . ser ned på herredømme“. Apostelen beskrev dem yderligere således: „Dristige, selvrådige, skælver de ikke for sådanne som er herlige [de der fører tilsyn i Guds menighed], men spotter.“ — 2 Pet. 2:10.
11. (a) Hvilke bud må alle Rigets undersåtter adlyde? (b) Hvordan efterlever man disse bud, og hvorfor er det så vigtigt at gøre det?
11 Det er dog ikke nok at undersåtterne under Guds regering blot afholder sig fra en respektløs, umoralsk livsførelse. De må også tage initiativet til at gøre godt mod andre. De må leve efter den guddommelige rettesnor som Kongen, Jesus Kristus, fremsatte: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) Ved sin kærlighed til andre, idet han endog gav sit liv for menneskeheden, har Kristus givet os et eksempel til efterfølgelse. Han sagde også til sine disciple: „Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ (Joh. 13:34; 1 Joh. 3:16) Det er denne selvopofrende kærlighed til og omsorg for andre der vil gøre det til en virkelig glæde at leve under Guds riges styre. Bestræber du dig virkelig for at gøre godt mod andre? Er din livsførelse af en sådan beskaffenhed at du kan opnå livet i dette rige?
Gud kræver loyal støtte
12. Hvilke yderligere krav har en regering stillet til de udlændinge der ønsker at opnå statsborgerskab?
12 Det bør ikke overraske os at Jehova Gud kræver at hans undersåtter loyalt støtter hans riges regering, for jordiske regeringer kræver det samme af deres borgere. The World Book Encyclopedia siger videre om en udlænding der ønsker at blive amerikansk statsborger: „Han forpligter sig til at støtte og forsvare Forfatningen og at bære våben for De forenede Stater.“ Endvidere „giver han ved edsaflæggelse afkald på alle udenlandske titler og opsiger ethvert andet land huldskab og troskab“. Men på hvilken måde kræver Gud at vi loyalt støtter hans rige?
13. Hvad viser at det er forkert af kristne at kæmpe med kødelige våben for Guds styre?
13 Vi støtter det ikke ved at gribe til kødelige våben for at kæmpe for Riget. Jesus sagde til den romerske landshøvding Pontius Pilatus: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ (Joh. 18:36) Før dette havde Jesus, da apostelen Peter søgte at forsvare sin Herre, sagt til Peter: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd. Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle?“ (Matt. 26:52, 53) Kristne vil ikke få nogen andel i tilintetgørelsen af Guds fjender; dette hverv er overdraget Guds himmelske hærstyrker. Bibelen viser således at kristne ikke må tage del i kødelig krigsførelse. — Jævnfør Andet Korinterbrev 10:3-5; Andet Timoteusbrev 2:24.
14. (a) Hvad kræver Gud af Rigets undersåtter? (b) Hvordan må de vise at de har indviet sig til Gud?
14 Det Gud kræver af sine tjenere på jorden er at de virker som Rigets talsmænd eller forkyndere. På denne måde ’bekender de offentligt til frelse’. (Rom. 10:10) Desuden kræver Gud at alle hans undersåtter indvier sig til ham og trofast tjener ham. Jesus Kristus fremstillede sig for at gøre Guds vilje, og hans dåb var et symbol på dette. (Matt. 3:16, 17; Hebr. 10:5-10) Det må kristne også gøre. Efter at de har tilegnet sig den nødvendige kundskab og bragt deres liv i overensstemmelse med Guds moralnormer, må de indvi sig til ham og symbolisere dette ved vanddåben. Derefter må de helhjertet tage del i det store forkyndelsesarbejde som Jehova ønsker udført.
15, 16. (a) Hvilken gerning satte Jesus først her på jorden, og hvordan viste han sine disciple at det også skulle være deres vigtigste opgave? (b) Hvor skulle disciplene, ifølge Jesu vejledning, opsøge folk?
15 Det er Jehovas vilje at alle skal vide hvad hans rige står for og hvordan det vil løse menneskehedens problemer. Dette rige indtager en stor plads i Guds hjerte, for det er ved hjælp af det han vil rense sit navn for al forsmædelse og velsigne sit folk. Om den gerning Guds søn satte først her på jorden siger Bibelen: „Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han . . . forkyndte den gode nyhed om riget.“ (Matt. 9:35) Ved en anden lejlighed sagde Jesus: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ — Luk. 4:43.
16 Jesus oplærte sine disciple til at udføre det samme arbejde. Først sendte han sine 12 apostle ud idet han gav dem følgende instruktioner: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’ . . . Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det, og dér skal I blive indtil I tager videre. Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det.“ (Matt. 10:5-14) I overensstemmelse med disse instruktioner besøgte apostlene folk i deres hjem og blev hos dem der ’fortjente det’, idet de delte Rigets budskab med dem. Senere gav Jesus 70 af sine disciple denne vejledning: „Hvor I kommer ind i en by og de tager imod jer, dér skal I . . . stadig sige til dem: ’Guds rige er kommet nær til jer.’“ (Luk. 10:1-11) Ja, Jesus sendte sine disciple ud for at tjene Rigets interesser.
17. (a) Hvorfor krævede det mod at forkynde Riget i det første århundrede? (b) Hvordan lagde de første kristne mod for dagen i deres forkyndelse?
17 Det krævede virkeligt mod at være med i denne forkyndelse. Jesus var blevet myrdet på foranledning af Rigets modstandere, og senere blev disciplen Stefanus og apostelen Jakob også dræbt. (Apg. 7:54-60; 12:2) Men Jesu disciple lod sig ikke skræmme. Bibelen siger at selv efter at apostlene var blevet pisket „fortsatte de med [hver dag], i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. (Apg. 5:42) Flere år senere rettede en pøbelsværm i Tessalonika følgende anklage mod apostelen Paulus og hans ledsagere: „Alle disse handler i modstrid med kejserens bestemmelser, idet de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.“ (Apg. 17:7) Men denne forfølgelse afholdt dem ikke fra at forkynde. Bibelen viser at Paulus ’ikke holdt sig tilbage fra at forkynde den gode nyhed’. Han underviste „offentligt og fra hus til hus“, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og andre der måtte ændre sind. — Apg. 20:20, 21.
Hvad vælger du?
18, 19. (a) Hvad er det Guds vilje at vi gør nu? (b) Hvad kan det være os en hjælp at tænke på når vi forkynder Riget?
18 I dag kræver det også mod at være en forkynder af Riget. Modstanden mod Rigets budskab er ikke mindre nu end den var i det første århundrede. Spørgsmålet er derfor: Hvad vælger du? Vil du loyalt støtte Guds rige? Det er Jehovas vilje at der skal aflægges et stort vidnesbyrd om Riget før enden kommer. Vil du være med til det? — Matt. 24:14.
19 Måske synes du det er vanskeligt at tage initiativet til at tale med andre om Guds rige. Men du kan gøre det. Derved viser du din kærlighed til Jehova. (1 Joh. 5:3) Tænk på at Gud stillede Abraham på den vanskelige prøve at han skulle bringe sin søn som et offer. Da Abraham adlød hindrede Gud ham i at fuldbyrde ofringen, idet han sagde til ham: „Nu ved jeg, at du frygter Gud.“ Ja, Abrahams lydighed viste at han fuldt ud stolede på Gud. (1 Mos. 22:12; Hebr. 11:17-19) Ved nidkært at forkynde Riget viser vi Gud at vi loyalt støtter hans rige, sådan som han kræver det af sine undersåtter. Derved viser vi samtidig vor kærlighed til og interesse for folk, idet den eneste måde hvorpå de kan undgå at blive tilintetgjort i ’den store trængsel’ der hastigt nærmer sig, er ved at tage imod Rigets budskab og handle efter det. — Matt. 24:21; 1 Joh. 2:17.
20. Hvordan kan Moses’ eksempel hjælpe os til at træffe et klogt valg når det gælder Guds moralnormer?
20 Vi viser også at vi loyalt støtter Guds rige ved at følge Guds moralnormer. Hvordan stiller vi os på dette punkt? Nogle søger først og fremmest at behage selvet, idet de gør som de selv vil. Sandt nok kan der være en vis glæde ved at komme sammen med mennesker der sætter fornøjelser og adspredelser først i livet. Men glæden er kun midlertidig. Moses valgte klogeligt nok ikke en sådan kurs. „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk fremfor at have den midlertidige nydelse af synd, . . . han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen.“ (Hebr. 11:24-26) Spørgsmålet er hvad der betyder mest for os. Ønsker vi blot at tilfredsstille vore egne selviske tilbøjeligheder? Eller ønsker vi at behage Skaberen og tjene hans riges interesser?
21. (a) Hvordan beskrev Jesus det valg vi alle står over for? (b) Hvad har du besluttet dig til at vælge?
21 Der er i virkeligheden kun disse to muligheder at vælge imellem. Kristus sammenlignede det med at man måtte vælge én af to veje. Den ene vej, sagde han, er „bred og rummelig“. De der vandrer på den kan frit gøre som de vil. Den anden vej, derimod, er „trang“. Ja, de der vandrer på den vej må lade sig lede af Gud. Jesus sagde at de fleste følger den brede vej, mens kun få følger den trange vej. Hvilken vej vælger du? Når du træffer dit valg, så husk at den brede vej ender brat, idet den fører til undergang! Den trange vej, derimod, fører lige ind i Guds nye ordning, hvor du kan leve evigt som loyal undersåt under Riget. (Matt. 7:13, 14) Valget er dit! Hvad vælger du?
[Illustration på side 16]
De religiøse ledere på Jesu tid var optaget af at bevare deres position i en jordisk forvaltning. Derfor lagde de råd op om at dræbe ham
[Illustration på side 17]
Undersåtterne under Guds rige må lære Bibelens „rene sprog“
[Illustration på side 19]
Da Peter søgte at forsvare sin Herre, sagde Jesus til ham: „Anbring igen dit sværd på dets plads.“ Loyale undersåtter under Guds rige i vor tid tager ikke del i kødelig krigsførelse
[Illustration på side 21]
Abrahams lydighed viste at han fuldt ud stolede på Gud. Ved nidkært at forkynde Riget viser vi også at vi loyalt støtter Guds rige