Spørgsmål fra læserne
● Bør menigheden skride ind hvis en døbt kristen ved transplantation modtager et organ, for eksempel en hornhinde eller en nyre, fra et andet menneske?
Om man kan modtage organer eller væv fra et andet menneske, er noget den enkelte må afgøre med sin egen samvittighed. Nogle kristne Jehovas vidner vil måske føle at det at indtage væv eller organer fra et andet menneske i deres legeme, er en form for kannibalisme. De vil måske henvise til at det er meningen at det transplanterede organ skal blive en del af modtagerens legeme for at vedkommende kan bevare livet eller førligheden, og de ser muligvis ikke nogen væsentlig forskel mellem dette og det at indtage kød gennem munden. De der betragter sagen på denne måde, tænker måske på at Gud ikke sagde noget om at menneskene måtte spise kød af deres medmennesker dengang han gav dem lov til at spise dyrekød som det livsopretholdende blod var løbet af. Måske tænker de også på hvordan mennesker på Bibelens tid betragtede det at opretholde livet ved at indtage menneskekød. Nogle eksempler herpå findes i Anden Kongebog 6:24-30; Femte Mosebog 28:53-57; Klagesangene 2:20 og 4:10. I Johannes 6:48-66 talte Jesus billedligt om at man skulle spise hans kød og drikke hans blod. Nogle af hans jødiske disciple som hørte dette men ikke forstod at hans ord havde åndelig betydning, blev chokerede og holdt op med at følge ham. Disse beretninger belyser hvordan nogle mennesker så på det at spise menneskekød.
Andre oprigtige kristne synes måske ikke at Bibelen direkte udelukker transplantation af menneskeorganer. De tænker måske på at det menneskelige væv ikke i alle tilfælde forventes at blive en permanent del af modtagerens legeme. Så vidt man ved, udskiftes legemets celler omkring hvert syvende år, og det vil også gælde organer eller væv som er overført fra et andet menneske. Man kunne også fremføre at en transplantation adskiller sig fra kannibalisme derved at donoren jo ikke bliver dræbt for at hans legeme kan tjene til føde. I nogle tilfælde har mennesker som har nærmet sig døden, direkte testamenteret deres legemsdele til brug ved transplantationer. Men hvis en transplantation måtte indebære at man indtager et andet menneskes blod, vil dette naturligvis være direkte i strid med Guds udtrykkelige bud. — Apg. 15:19, 20.
Som det fremgår af ovennævnte, kan kristnes samvittighed reagere forskelligt i dette spørgsmål. Det er velkendt at man udfører transplantationer af mange forskellige organer fra mennesker, lige fra hornhinder til nyrer og hjerter. Desuden benytter man hormoner fra mennesker til medicinske formål. Mens Bibelen direkte forbyder indtagelse af blod, er der ikke noget bud i Bibelen som udtrykkeligt forbyder at man indtager andre former for menneskeligt væv i sin organisme. Af den grund må hver enkelt som står over for at skulle træffe en afgørelse i dette spørgsmål, overveje sagen omhyggeligt og under bøn, og derefter med sin egen samvittighed afgøre hvad han eller hun vil gøre. Den enkelte må træffe sin egen afgørelse og tage ansvaret for sin afgørelse over for Gud. (Gal. 6:5) Menighedens dømmende udvalg vil ikke gribe ind og tugte en kristen der modtager et organ fra et andet menneske.