Kristi gavmildhed virker tilskyndende
FOLK der ser andre yde hjælp til trængende medmennesker tilskyndes ofte selv til at vise en lignende gavmildhed. Da de makedonske kristne i det første århundrede hørte hvor nidkært deres trosfæller i Akaja havde bestræbt sig for at hjælpe fattige kristne i Jerusalem, følte de sig tilskyndet til at være med. — 2 Kor. 9:1, 2.
De kristne ser en ganske særlig tilskyndelse i den gavmildhed deres herre og mester Jesus Kristus viste. Apostelen Paulus henviste til den da han skrev til korinterne: „I kender jo vor Herres Jesu Kristi ufortjente godhed, at skønt han var rig blev han fattig for jeres skyld, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.“ (2 Kor. 8:9) Eftersom Jesus i sin førmenneskelige tilværelse samarbejdede med sin Fader under skabelsen af hele universet, var han medejer af alt, synligt såvel som usynligt. Han ejede også den herlighed en enestefødt søn har fra sin fader. Han overgik enhver anden af Guds englesønner. — Joh. 1:14; Kol. 1:15-18.
Guds søn opgav villigt alt dette for at blive menneske. (Fil. 2:5-8) Hans første seng var en krybbe. Hans moder, Maria, og hans fosterfader, Josef, var fattige. I al den tid han var her på jorden ejede han kun lidt i materiel henseende. Engang sagde han til en mand der prøvede på at blive hans discipel: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Luk. 9:57, 58) Trods sin fattigdom viste Jesus personlig interesse for mennesker der led materiel nød. Han og apostlene havde en fælles fond hvormed de hjalp fattige jøder. — Matt. 26:9-11; Mark. 14:5-7; Joh. 12:5-8; 13:29.
Ved at komme til jorden gav Jesus Kristus sine disciple adgang til store rigdomme. De blev Guds sønner, arvinger til et himmelsk rige; de nød Guds velsignelser her på jorden og kunne nyde dem i al evighed efter opstandelsen fra de døde. (Rom. 8:17) Havde det ikke været for Jesu Kristi gavmildhed, ville vi der lever i dag stadig have været under syndens og dødens fordømmelse, uden udsigt til evigt liv. — Rom. 6:23.
Taknemmelighed over Jesu Kristi gavmildhed fremmede en god og gavmild ånd blandt de første kristne. Dette så man et eksempel på kort tid efter at den kristne menighed var blevet oprettet. Vi læser: „Der var ikke én iblandt dem som led nød; for alle de der var ejere af jordstykker eller huse, solgte dem og kom med beløbene for det solgte og lagde dem for apostlenes fødder. Og der blev så delt ud til hver enkelt, alt efter som han havde behov.“ — Apg. 4:34, 35.
Denne ordning var især passende i betragtning af omstændighederne på det tidspunkt. Mange jøder og proselytter var kommet til Jerusalem i anledning af pinsefesten i år 33 e.v.t. De havde ikke haft til hensigt at blive i byen efter festen. Men flere tusind kom til troen på Jesus Kristus da de hørte Peter, og siden andre, aflægge et magtfuldt vidnesbyrd. Disse nye disciple havde stadig meget at lære, og de trængte til den styrke og opmuntring apostlene kunne give dem. Ved deres trosfællers gavmildhed kunne de blive et stykke tid i Jerusalem og blive åndeligt opbygget.
De kristne i Filippi havde den samme gavmilde indstilling. Da Lydia blev discipel af Jesus Kristus sagde hun til Paulus og hans ledsagere: „Hvis I har bedømt mig til at være trofast mod Jehova, så tag ind i mit hus og bliv der.“ Og Paulus’ rejseledsager Lukas tilføjer: „Hun ligefrem pressede os.“ — Apg. 16:15.
Senere, da Paulus arbejdede et andet sted, sendte de kristne i Filippi ham hvad han trængte til for at han kunne fremme forkyndelsen af den gode nyhed. I det brev han sendte til filipperne skrev han: „Da jeg rejste fra Makedonien, var der ikke én menighed som tog del med mig i dette at give og modtage, undtagen jer alene; for endog i Tessalonika sendte I både én og to gange til mig hvad jeg trængte til.“ (Fil. 4:15, 16) Paulus skrev dette mens han var i fængsel i Rom. Endnu en gang var filipperne kommet ham til hjælp. Ikke alene havde de sendt ham et bidrag; de havde også tildelt en trofast broder, Epafroditus, det hverv at tjene apostelen. Det betød at Epafroditus måtte rejse mere end 1600 kilometer over sø og land. Han ofrede sig i den grad for sin elskede broder Paulus at han blev alvorligt syg. Han kom sig dog igen. — Fil 2:25-27; 4:18.
Velsignelser som skyldes gavmildhed
Ligesom filipperne, kom andre kristne i det første århundrede til at erfare den store glæde der kommer af at give. (Apg. 20:35) De følte den indre glæde det medfører at hjælpe andre. Det har også stor værdi i Jehova Guds øjne at et menneske af hjertet yder åndelig og materiel hjælp. Jehova betragter dette som et antageligt offer. Bemærk hvad der siges i Hebræerbrevet 13:15, 16: „Lad os gennem ham altid bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn. Og glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“
Jesus Kristus forsikrede at hans himmelske Fader ikke ville overse gavmildhed. Han sagde: „Når du giver barmhjertighedsgaver, da lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør, så dine barmhjertighedsgaver kan være i det skjulte; så vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ (Matt. 6:3, 4) Guds søn blev selv rigt belønnet fordi han gav afkald på alle sine rigdomme og blev fattig for menneskenes skyld. Apostelen Paulus skrev: „Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, . . . og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til herlighed for Gud, Faderen.“ (Fil. 2:9-11) Guds søn led ikke noget tab fordi han viste så overvældende en gavmildhed. Det vil hans disciple heller ikke komme til. Selv nu er der tusinder som kan fortælle at de er blevet rigt velsignet for deres gavmildhed.
Kristen gavmildhed i dag
Blandt nutidens tjenere for Jehova ses et oprigtigt ønske om at efterligne Jesu Kristi gavmildhed. Mange ofrer uselvisk deres tid, kræfter og midler på at besøge folk i deres hjem og bringe dem den opmuntrende gode nyhed som omtales i Bibelen. Med frivillige bidrag dækker de udgifterne til drift og vedligeholdelse af deres mødelokaler. Personligt og gennem menigheden træder de til og yder hjælp til sådanne som måtte lide materiel nød. (Jak. 1:27) I tilfælde af naturkatastrofer har det vakt forundring at Jehovas vidner så hurtigt har kunnet organisere hjælpeforanstaltninger.
Mange spørger hvordan de kan bidrage til fremme af Jehovas Vidners verdensomspændende arbejde. Ud over at samarbejde med den lokale menighed i dens bestræbelser for at udbrede den gode nyhed, kan man sende bidrag direkte til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, 2830 Virum. (Giro 6 40 34 68)
I en del lande er der for tiden endnu en måde hvorpå man kan ’ære Jehova med sin velstand’, og oven i købet selv nyde åndelig gavn deraf. (Ordsp. 3:9, 10) Adskillige steder i verden gør Vagttårnsselskabet hvad det kan for at bringe sit materiel up to date, så man stadig kan trykke bibler, bibelhåndbøger og tidsskrifter som led i forkyndelsen af den gode nyhed. Der er allerede gjort en del i denne henseende, som vore læsere uden tvivl har bemærket. Moderne trykpresser, som for eksempel til offsettryk, er imidlertid ret kostbare, og hvor meget vi kan forbedre vort udstyr afhænger af de midler der er at råde over det næste år, eller de næste to år.
I de lande hvor man arbejder med projekter til nye trykkerier har man indført en speciel ordning for optagelse af lån. Interesserede kan overlade beløb af enhver størrelse til Vagttårnsselskabet, så Selskabet kan arbejde med dem i forbindelse med dette udvidelsesprogram. Efter nogle år vil Selskabet så tilbagebetale beløbet. Nærmere oplysninger kan indhentes hos Vagttårnsselskabet på ovennævnte adresse, eller i den lokale menighed af Jehovas vidner. De der har ydet helhjertet støtte til sådanne byggeprojekter har altid skabt glæde blandt Guds folk, både på Bibelens tid og i nutiden. — 2 Mos. 36:4, 5, 7; 1 Krøn. 29:9.
Som det var tilfældet i fortiden, således virker Kristi gavmildhed også tilskyndende i dag. Tusinder og atter tusinder udbreder til stadighed nidkært den gode nyhed overalt; de gør det i taknemmelighed over hvad den almægtige Gud har gjort for dem ved sin søn. Er du personligt med i denne betydningsfulde virksomhed? Da vil du erfare sandheden i apostelen Paulus’ ord til filipperne: „Til gengæld vil min Gud fuldt ud give jer alt hvad I trænger til, svarende til hans rigdom på herlighed ved Kristus Jesus.“ — Fil. 4:19.