„I de sidste dage“ — siden hvornår?
„Du kan være helt sikker på at der kommer vanskelige tider i de sidste dage.“ — 2 Tim. 3:1, Jerusalem-Bibelen.
1, 2. (a) Hvorfor er det godt for os at vi befinder os så langt fremme på „endens tid“? (b) Hvad siger Bibelen herom i Andet Petersbrev 3:13, 14?
„DE SIDSTE DAGE“ af hvad? Af en gammel, utilfredsstillende, mislykket og håbløs tingenes ordning. Vi har derfor kun grund til at glæde os over at vi er nået „endens tid“ for den. (Dan. 12:4) Lykkeligvis vil den fuldstændige afslutning på den gamle verdensordning ikke gøre vor jord til en uhyggelig, tom og livløs klode. Den vil bane vej for en retfærdig, fredfyldt ny tingenes ordning der giver løfte om store velsignelser for menneskeheden. Det er derfor godt for os at vi nu befinder os så langt fremme på „endens tid“. I Bibelen, den inspirerede bog der har forudsagt den nuværende „endens tid“, læser vi følgende begejstrede udtalelse:
2 „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo. Derfor, I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:13, 14.
3, 4. (a) Hvor, hvornår og hvorfor talte apostelen Peter om „de sidste dage“, og til hvem? (b) Hvilken profeti citerede Peter for at forklare det der skete?
3 Omkring 30 år før den kristne apostel Peter skrev disse ord, havde han talt om „de sidste dage“. Det var på pinsedagen (den 6. sivan) år 33 i byen Jerusalem, ikke i Herodes’ tempel, men i et af byens boligkvarterer. Omkring 120 disciple af den nylig pælfæstede Jesus Kristus var tidligt om morgenen, før klokken 9.00, forsamlet i en sal ovenpå. Pludselig blev deres forventninger opfyldt. Den hellige ånd som Jesus Kristus havde lovet de skulle få når han var vendt tilbage til himmelen, blev udgydt over dem på en måde der var synlig for alle. De blev inspireret til at tale på fremmede tungemål om „Guds storslåede gerninger“. (Apg. 2:1-11) Tusinder af jøder som var kommet til Jerusalem for at fejre højtiden, stimlede sammen for at se hvad der foregik og finde ud af hvad det drejede sig om. Apostelen Peter blev inspireret til at tale til dem og forklarede:
4 „Dette er . . . det der er sagt gennem profeten Joel: ’„Og i de sidste dage,“ siger Gud, „vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal drømme drømme; og selv over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere. Og jeg vil gøre undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og ild og røgtåge; solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og strålende dag kommer. Og enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“’“ — Apg. 2:16-21
5. (a) Hvornår var disse „sidste dage“ begyndt, ifølge Peter? (b) Hentydede Peter da til „de sidste dage“ for hele den gamle verdensordning?
5 Hvornår havde Gud udtalt noget sådant? Hundreder af år tidligere, som vi kan læse i Joel 3:1-5 i De hebraiske Skrifter. Profetien begynder således: „Og det skal ske derefter at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød,“ og så videre. Under Guds ånds inspiration stedfæstede apostelen Peter udtrykket „derefter“ på tidens strøm ved at sige „i de sidste dage“. Disse „sidste dage“ var altså begyndt omkring 850 år efter at Joels profeti var blevet udtalt, og Peter levede i dem. Men nu spørger vi: Levede Peter i „de sidste dage“ for hele verdensordningen? Næppe, for vi lever jo nu på et tidspunkt mere end 1900 år efter at Peter blev dræbt som kristen martyr. (Joh. 21:18, 19; 2 Pet. 1:14) Hvordan kan nogen på bibelsk grundlag drage den slutning at „de sidste dage“ gælder hele dette tidsrum fra Peters dage til og med vore vanskelige tider, som vi endnu ikke har set enden på? Man kan ikke drage en sådan slutning, selv om Gud i alle de 1900 år der er gået indtil nu, øjensynlig har udgydt sin ånd over troende af al slags kød, idet mennesker er blevet gjort til åndelige sønner og døtre af Jehova Gud gennem Jesus Kristus.
6. Hvornår begyndte „de sidste dage“ som Peter levede i?
6 Taler Bibelen da om at Peter levede i „de sidste dage“ af noget dér tilbage i tiden? Ja, de her nævnte „sidste dage“ begyndte da Jesus blev døbt af Johannes Døber og, efter at være kommet op af vandet, blev salvet med den hellige ånd og dermed blev Kristus eller den Salvede. — Apg. 10:37, 38.
7. Hvordan viser Paulus i Hebræerbrevet 1:1, 2 at disse „sidste dage“ begyndte da Jesus var 30 år?
7 „De sidste dage“ dér tilbage i tiden begyndte altså i efteråret år 29, da Jesus af Nazaret var en voksen mand på 30 år. (Luk. 3:21-23) Apostelen Paulus hentydede til denne tidsperiode da han skrev følgende til de kristne hebræere (åbenbart i Jerusalem): „Gud, som for længe siden ved mange lejligheder og på mange måder har talt til vore forfædre ved profeterne, har [hvornår?] ved slutningen af disse dage talt til os ved en søn, som han har indsat som arving til alle ting, og gennem hvem han har dannet tingenes ordninger.“ — Hebr. 1:1, 2.
8. (a) Hvilken udtalelse af Johannes Døber viser at „de sidste dage“ var nær? (b) Hvorfor var det en betimelig advarsel Peter gav jøderne på Pinsedagen?
8 Ja, det viste sig dengang at være „slutningen af disse dage“ for den jødiske tingenes ordning i Judæa. Det var derfor ikke så mærkeligt at Johannes Døber sagde til de saddukæere og farisæere der kom til ham for at blive døbt: „Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede? Så frembring da frugt som stemmer med sindsændringen.“ (Matt. 3:7, 8) Kun på denne måde kunne de gøre sig håb om at undslippe den ødelæggende trængsels ild der, billedlig talt, i år 70 ville opbrænde dem af folket der var at sammenligne med avner. På pinsedagen i år 33 sagde apostelen Peter derfor til de angrende jøder der fremstillede sig til vanddåben: „Lad jer frelse ud af denne forkvaklede generation.“ — Apg. 2:37-40.
„De sidste dage“ for den jødiske lovpagt og ordning
9. Hvad var Jesu dåb og salvelse ensbetydende med for den jødiske lovpagt, og hvorfor?
9 Jesus blev født under den jødiske lovpagt, som profeten Moses havde været mellemmand for. Da Jesus blev døbt og salvet med den hellige ånd blev han mellemmand for en ny pagt, der skulle indgås med åndelige jøder eller israelitter. Det betød at det nu var „de sidste dage“ for den jødiske lovpagt og den jødiske ordning der havde virket med Herodes’ tempel i Jerusalem som midtpunkt. Da Jesus steg op til himmelen som mellemmand mellem Gud og sine disciple, blev den nye pagt beseglet med værdien af hans fuldkomne offers blod. Beviset for dette blev givet på den begivenhedsrige pinsedag, med udgydelsen af den hellige ånd hvorved der blev frembragt åndelige israelitter som den nye pagt blev indgået med. Samtidig udslettede eller ophævede dette den gamle lovpagt med det kødelige Israel. (Ef. 2:15, 16; Kol. 2:13, 14) Men Guds særlige gunst mod jøderne varede endnu tre og et halvt år, til efteråret 36. Hvorfor?
10. (a) Hvorfor var jøderne endnu en tid efter pinsedagen år 33 stadig genstand for Jehovas gunst? (b) Hvornår endte den jødiske ordning i Judæa imidlertid?
10 Fordi Guds pagtsfolk ifølge profetien skulle nyde Guds særlige gunst i „halvfjerdsindstyve åruger“, og denne periode på 490 år udløb i år 36, mens Jesus Kristus selv led martyrdøden i midten af den 70. uge. (Dan. 9:24-27, fodnoten) Jerusalem og dets tempel blev imidlertid ikke ødelagt i det år, og jøderne blev heller ikke bortført fra provinsen Judæa i det år. Dette skete først i år 70, og dermed endte den jødiske tingenes ordning i Judæa. Jesus havde denne ’ende’ i tanke da han fremsatte sin store profeti om endens tid over for sine disciple.
11. (a) Hvad viser at Jesus havde „enden“ for det jordiske Jerusalem i tanke da han fremsatte sin profeti for sine disciple på Oliebjerget? (b) Sagde Jesus at „nationernes fastsatte tider“ først skulle begynde efter Jerusalems ødelæggelse, der skulle finde sted 37 år efter Peters tale på Pinsedagen?
11 Peter og Andreas samt Jakob og Johannes havde henvendt sig til Jesus og spurgt: „Hvornår vil disse ting ske?“ Hvilke ting? Jo, undervejs bort fra templet havde Jesus sagt: „Ser I ikke alt dette? Jeg skal sige jer sandheden: Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ (Matt. 24:1-3; Mark. 13:1, 2; Luk. 21:5, 6) I den profeti Jesus derefter fremsatte på Oliebjerget, sagde han: „Der vil være stor nød over landet og vrede over dette folk; og de skal falde for sværdets æg og føres som fanger til alle nationerne; og Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Luk. 21:23, 24) Jesus sagde ikke hermed at „nationernes fastsatte tider“ først skulle begynde i år 70 med Jerusalems ødelæggelse og affolkningen af hele Judæa. Den ulykkelige afslutning på den jødiske tingenes ordning i og omkring Jerusalem og dets tempel indtraf 37 år efter Peters tale på Pinsedagen; det var derfor korrekt når Peter sagde at udgydelsen af Guds ånd fandt sted i „de sidste dage“ — af den jødiske tingenes orden.
12. Hvad ville, foruden falske messias’er og profeter, udgøre en del af „tegnet“ på at Jesu jødiske disciple levede i „de sidste dage“?
12 I sin profeti som den er gengivet i Mattæus 24:4-22 viste Jesus at „tegnet“ på at hans jødiske disciple levede i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning, ikke blot ville bestå i at der kom falske messias’er og falske profeter. Han tilføjede: „I vil komme til at høre krige og rygter om krige; se til at I ikke bliver opskræmte. For dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu. For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.
13. Hvilke forhold mennesker imellem ville være en del af „tegnet“?
13 Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn. Da vil mange også blive bragt til snublen og fald, og de vil forråde hinanden og hade hinanden. Og mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange; og på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [teʹlos] komme. Derfor, når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene.“ — Matt. 24:3-16.
14. Hvordan ville det, ifølge Paulus, gå med jøderne indtil da?
14 Hvordan ville det gå med jøderne indtil da? Omkring år 50 skrev apostelen Paulus følgende om dem: „De . . . gør [altid] deres synders mål fuldt. Men [Guds] vrede er endelig kommet over dem.“ (1 Tess. 2:16) Det var hvad man kunne forvente i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning.
15. Lykkedes det jøderne at udskyde enden på deres „sidste dage“? Begrund dit svar.
15 De jøder som ikke havde antaget kristendommen forsøgte at udskyde enden på „de sidste dage“ for deres jødiske tingenes ordning. I år 65 gjorde de oprør mod deres romerske overherrer. Dette resulterede i en uafhængig jødisk stat der bestod i cirka fem år. Disse desperate år markeredes endog af at man fremstillede jødiske mønter. Men enden (teʹlos) indtraf ubønhørligt i år 70, da Jerusalem faldt for romerne, som derved undgik at tabe ansigt.
16. (a) Hentydede Paulus i Andet Timoteusbrev 3:1-5, 12 til „de sidste dage“ for jøderne fra år 29 til år 70? Forklar nærmere. (b) Kunne en anden periode af „sidste dage“ være en opfyldelse af Paulus’ profeti?
16 Omkring år 65, under sit andet og sidste fangenskab før han led martyrdøden, skrev apostelen Paulus til sin trofaste ledsager i missionærtjenesten, Timoteus. I Andet Timoteusbrev 3:1-5, 12, skrev han til ham om de moralske og religiøse forhold der ville eksistere i det han kaldte „de sidste dage“. Timoteus overlevede sandsynligvis Jerusalems ødelæggelse i år 70. Altså skrev Paulus ikke til Timoteus om „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning, tidsperioden fra år 29 til år 70. Han skrev til ham om en periode af sidste dage der lå ude i fremtiden, efter Jerusalems ødelæggelse, og som ville berøre langt flere end det jødiske folk, det vil sige hele verden. Den jødiske opstand i årene 65 til 70 var ikke en opfyldelse af Paulus’ forudsigelse i Andet Timoteusbrev 3:1-5. Da de kristne så „afskyeligheden“, den ødelæggende romerske hær, ’stå på et helligt sted’, det vil sige i nærheden af templet, flygtede de fra Jerusalem og hele Judæa, til Peræa.
Hvad er „de sidste dage“, og hvor længe varer de?
17. Hvad indebærer det hvis man hævder at „de sidste dage“ svarer til hele den kristne tidsalder?
17 Men nogle bibellæsere vil altså hævde at „de sidste dage“ omfatter hele den kristne tidsalder, fra Pinsedagen, hvor Peter citerede fra Joel 3:1-5, op til vor tid (1981) og indtil et ukendt tidspunkt i fremtiden. Hvad ville det i så fald betyde? Jo, den såkaldte jødiske tidsalder varede fra 1513 f.v.t., da Lovpagten blev oprettet på Sinaj bjerg, indtil år 70. Det var en periode på 1582 år. Hvor lang er da den såkaldte kristne tidsalder i sammenligning hermed, hvis man regner fra pinsedagen år 33, da den hellige ånd blev udgydt og den første kristne menighed blev oprettet i det gamle Jerusalem? Den har allerede varet mere end 1947 år. Det betyder at „de sidste dage“, hvis de løber samtidig med den kristne tidsalder, er flere hundrede år længere end den forudgående jødiske tidsalder. Lyder det ikke mærkeligt?
18. Hvad hævder nogle angående udtrykket „de sidste dage“, eftersom den hellige ånd, trods det store frafald, er blevet udgydt i hele den kristne tidsalder?
18 Påstanden kan imidlertid fremsættes som et spørgsmål eller en indvending. Var det ikke i „de sidste dage“ at den hellige ånd skulle udgydes, og er den ikke, trods det store frafald, uden afbrydelse blevet udgydt siden pinsedagen år 33 og indtil nu? Har der ikke selv i de senere år været nogle som hævder at være blevet salvet med den hellige ånd, så de føler sig forpligtede til at nyde symbolerne ved Herrens aftensmåltid? Er det da ikke logisk at slutte at „de sidste dage“ i Apostelgerninger 2:16-21 falder sammen med hele den kristne tidsalder med dens lange, ubrudte periode hvor salvelsens ånd er blevet udgydt?
19. Hvem blev Joel 3:1-5 først anvendt på, og var det før „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning begyndte eller i disse dage at profetien blev opfyldt?
19 Vi kan dog stadig ikke komme uden om at den tidsperiode hvori de omskårne jøder var genstand for Guds gunst, endte i år 36, da uomskårne ikke-jøder eller hedninger begyndte at få adgang til Kristi disciples åndssalvede menighed. Den jødiske tingenes ordning med dens tempel i Jerusalem bestod endnu længere, nemlig til år 70. Profetien i Joel 3:1-5, som apostelen Peter citerede på Pinsedagen, blev i første række anvendt på de omskårne jøder, og bibelhistorien viser at der skete en udgydelse af salvelsens ånd i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning i det forjættede land, og ikke før disse „dage“. Denne tid var imidlertid ikke de sidste dage for romerriget, bibelhistoriens sjette verdensrige, for dette verdensrige blev ikke efterfulgt af det syvende verdensrige (det britiske imperium med dets amerikanske kolonier) førend i 1763. Først da overgik magten til det rige der blev skildret ved det syvende hoved på det symbolske vilddyr i Åbenbaringen 13:1-3, dyret der havde syv hoveder og 10 horn.
20. Hvilke politiske magter befinder sig nu ubestrideligt i deres „sidste dage“?
20 I dag kan ingen bestride at Storbritannien og de øvrige lande i Det britiske Statssamfund, samt dets allierede, De forenede Stater, befinder sig i deres „sidste dage“. Den internationale organisation som disse politiske magter er stærke forkæmpere for, nemlig De forenede Nationer med 154 medlemslande, befinder sig ligeledes i sine „sidste dage“. Hvor ulogisk er det da ikke at hævde at den lange kristne tidsalder er „de sidste dage“ der omtales i Joels profeti!
21. Udelukkede Joels profeti om den hellige ånd at der kunne komme endnu en periode af „sidste dage“?
21 På grundlag af de faktiske begivenheder anvendte apostelen Peter Joels profeti på den sidste del af den jødiske tingenes ordning. Men Peter sagde ikke, og det fremgår heller ikke af Joel 3:1, 2, at der ikke ville komme en gentagelse, en lignende periode af „sidste dage“, hvor der ligeledes ville ske en umiskendelig udgydelse af den hellige ånd.
22. (a) Blev alle træk ved profetien i Joel 3:1-5 opfyldt i „de sidste dage“ for den gamle jødiske ordning? (b) Blev alle dele af Jesu profeti opfyldt dengang, eller hvad manglede der?
22 Dertil kommer at alt det som Joel havde forudsagt i forbindelse med den hellige ånds udgydelse — nemlig undere på himmelen, tegn på jorden, blod, ild, røgtåge, solens formørkelse og månens forvandling til blod — ikke indtraf i „de sidste dage“ som apostelen Peter levede i. For at det kunne blive bevist at alt hvad Jehova, der inspirerede profetien, havde forudsagt, var sandt, måtte der følgelig komme en anden tidsperiode kaldet „de sidste dage“, hvor alle dele af profetien ville gå i opfyldelse. Der måtte indtræffe historiske begivenheder som var et svar på det spørgsmål de fire apostle stillede Jesus Kristus: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse [parousiʹa] og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3) De vidnesbyrd vi har i dag, viser at vi i øjeblikket oplever en nutidig opfyldelse af profetien om „de sidste dage“. Men siden hvornår har vi gjort det, og hvorfor kan vi sige det? Lad os nu vise dette spørgsmål vor udelte opmærksomhed.
[Tekstcitat på side 14]
„De sidste dage“, som varede 41 år, markerede afslutningen på den jødiske tidsalder, som varede 1582 år
[Tekstcitat på side 15]
„De sidste dage“ siden 1914 udgør højdepunktet på en periode som har varet mere end 4000 år og har berørt hele verdensordningen
[Tekstcitat på side 16]
Endnu en periode kaldet „de sidste dage“ er nødvendig for at der kan ske en fuldstændig opfyldelse af Joel 3:1, 2