Nyheder på nært hold
Risiko ved løse forbindelser
● Lederen af kræftkontrollen i British Columbia, Canada, dr. David Boyes, mener at livmoderhalskræft burde kaldes en kønssygdom. Hvorfor? På grund af sygdommens hurtige udbredelse blandt unge kvinder der er seksuelt aktive. Dette viser at sygdommen overføres ved samleje, siger han. „De der er seksuelt aktive fra en tidlig alder og de der har mange partnere, er særligt udsatte. Hvis en pige bliver seksuelt aktiv i for eksempel 15-årsalderen, er hun lige så udsat som hvis hun var prostitueret,“ forklarer han. I referatet af lægens anskuelser hedder det også at de kvinder der ikke plejer løse kønslige forbindelser, heller ikke løber så stor risiko for at pådrage sig livmoderhalskræft.
Dette understreger visdommen i Bibelens vejledning om at udvise selvbeherskelse og ’afholde sig fra utugt’. Det er dog ikke kun piger og kvinder der må betale en pris for umoralitet. Bibelen advarer om at også drenge og mænd bør ’afholde sig fra utugt’ for ikke at „skade sin broder og krænke hans ret“, eftersom „Jehova kræver straf for alle disse ting“. — 1 Tess. 4:3-7; Apg. 15:20.
Graham frygter Harmagedon
● I en tale ved en baptistisk verdenskongres i Toronto råbte Billy Graham: „Åh Gud, stands vor march mod Harmagedon . . . for det er det vi er på vej imod!“ Journalisten Dick Beddoes fra avisen The Globe and Mail, som refererede udtalelsen, nævnte også at Billy Graham opfatter Harmagedon som en krig mellem supermagterne.
Bibelen viser imidlertid tydeligt at Harmagedon ikke er en krig mellem nationer. Derimod er det Guds krig mod alle verdens militariserede nationer. I Åbenbaringen 16:14-16 kaldes Harmagedon med klare ord „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Endvidere står det fast at intet, end ikke indtrængende bønner, kan afværge denne krig, fordi det er Guds erklærede vilje at den skal komme. (Zef. 3:8; Åb. 19:17-21) Denne krig vil én gang for alle fastslå Guds ret til at styre, og den vil indføre fred og sikkerhed ved at fjerne de organisationer og folk der modsætter sig hans retfærdige styre. Kun på denne måde kan ’de sagtmodige arve jorden’. — Sl. 37:11; Matt. 5:5.
Billy Graham burde altså i virkeligheden bede om Harmagedons komme, fordi det vil være ensbetydende med Guds riges komme med det resultat at Guds vilje vil ske på jorden som den sker i himmelen. (Matt. 6:10) Guds rige vil „knuse og tilintetgøre alle hine riger [menneskers riger], men selv stå i al evighed“. — Dan. 2:44.
Galileis „kætteri“
● Fra Vatikanet meddeles det at man nu vil tage kætteridommen over astronomer Galilei, der levede i 1600-tallet, op til fornyet overvejelse. Hvori bestod hans „kætteri“? Han tog parti for Kopernikus’ verdensbillede, som gik ud på at jorden ikke var universets midtpunkt, men at den, sammen med de andre planeter kredsede om solen. Observationer ved hjælp af den nyopfundne kikkert overbeviste Galilei om at denne opfattelse var rigtig. Pave Paul V rådede imidlertid Galilei til ikke at „fastholde, fremføre eller forsvare“ dette synspunkt. Senere følte Galilei sig forpligtet til at udgive et værk hvori han forsvarede det kopernikanske verdenssystem. Derefter kendte inkvisitionen ham skyldig i kætteri, og han blev tvunget til at afsværge sin opfattelse. Resten af sit liv levede han i husarrest. Nu, 347 år senere, siger en talsmand for Vatikanets sekretariat for ikke-troende, som den tidligere inkvisition kaldes i dag: „Efter pavens ønske er man begyndt at undersøge Galileis sag.“
Opslagsværket New Catholic Encyclopedia har denne bemærkning til sagen: „Teologernes behandling af Galilei var en ulykkelig fejl og skønt den måske kan forklares, kan den ikke forsvares.“ Denne fejl kunne have været undgået hvis paven havde fulgt det samme princip som Jesus Kristus der ikke ønskede at røre ved en sag der ikke virkelig angik ham. — Jævnfør Lukas 12:13, 14.
Ligklædet „et falsum“
● På det berømte „Kristi ligklæde“, der opbevares i domkirken i Torino, ses aftegningerne af en menneskeskikkelse, og det hævdes at disse aftegninger stammer fra at klædet blev viklet om Jesu legeme efter hans død. Nogle forskere har nu undersøgt relikviet, og en af disse forskeres resultater er blevet omtalt i bladet Post, der udkommer i Yorkshire i England. I en tale i Det britiske Selskab for Kristi Ligklæde i London oplyste forskeren dr. Walter C. McCrone at han på klædets overflade havde fundet bitte små mængder rødligt oxyd. Han sagde at dette oxyd var magen til de jordfarver mange kunstmalere bruger.
Han betegnede ligklædet som „et falsum“ og sagde at hvis man forsøgte at datere klædet ved hjælp af kulstofmetoden, ville det sikkert vise sig at det stammede fra det 14. århundrede, hvor det „var meget på mode at lave falsknerier“. Avisen siger imidlertid videre: „Hvad der efter manges mening vil være en afgørende prøve for ligklædet, nemlig kulstof-datering, er hidtil blevet mødt med modstand fra kirkens side med den begrundelse at det ville ødelægge noget af klædet.“
I et radiointerview fremkom dr. McCrone med denne påstand: „Jeg tror ikke at der er nogen risiko for at jeg tager fejl. De partikler af jernoxyd jeg har fundet, overbeviser mig om at farvestofferne må være . . . påført på samme måde som en kunstmaler måtte gøre det.“ Hvad enten han har ret eller ej, viser sådanne stridsspørgsmål hvor fornuftigt det er at indtage den kristne holdning: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ — 2 Kor. 5:7.
Præster på verdsligt arbejde?
● På grund af stærkt stigende driftsomkostninger inden for kirkerne har en anglikansk biskop i Canada antydet at præsterne kan blive ’tvunget til at søge verdslig beskæftigelse som sagførere, sygeplejersker, fabriksarbejdere eller bygningshåndværkere, og give kirken deres tid i weekenderne’. Ved en synode henviste biskop David B. Ragg til at apostelen Paulus forsørgede sig selv ved at sy telte. Ifølge et referat i Torontoavisen Star sagde han at „det måske bliver nødvendigt at alle præster går over til ’teltsyningsvilkår“’.
Avisens redaktør for kirkelige emner spurgte nogle præster om deres reaktion. En baptistpræst sagde: „Paulus arbejdede med at sy telte og i de første 300 år udbredtes urkirken af lægprædikanter. Verdsligt arbejde ville bringe præsterne ud af isolationen og i bedre kontakt med deres hjorde.“ En anglikansk sognepræst bemærkede at det „ville bringe præsten i berøring med virkeligheden“.
Det er ganske ironisk at man kommer med sådanne indrømmelser, i betragtning af at mange præster i årtier har kritiseret Jehovas Vidner fordi de ikke har en særskilt og lønnet gejstlighed. De fleste Jehovas vidner har verdsligt arbejde for at forsørge sig selv og deres familie, og bruger weekender og anden fritid til at udbrede evangeliet. Duer det i praksis? De første kristnes historie og Jehovas Vidners vækst i nutiden bekræfter at det gør det.