Spørgsmål fra læserne
● I Åbenbaringen 20:5 står der: „De øvrige af de døde blev ikke levende førend de tusind år var til ende.“ Opfyldes dette før eller efter den endelige prøve?
Det ser ud til at dette udtryk gælder den tid ved slutningen af tusindårsriget hvor menneskene er nået frem til fuldkommenhed, men hvor Satan endnu ikke er løsladt fra afgrunden for at udsætte menneskeheden for den afgørende prøve.
Ordene i Åbenbaringen 20:5 forekommer i en sammenhæng hvor der tales om de salvede kristne som Gud oprejser til at være Kristi medarvinger. (Romerne 8:17) Disse vil ’blive levende og herske som konger sammen med Messias i tusind år’. (Åbenbaringen 20:4) Efter denne oplysning, men før der siges mere om disse regenter, indskydes der i vers 5 en parentetisk bemærkning om dem der skal leve på jorden: „De øvrige af de døde blev ikke levende førend de tusind år var til ende.“
De der rent bogstaveligt er døde og bliver oprejst på jorden under tusindårsriget, vil stadig være ufuldkomne. De der overlever Guds krig vil heller ikke straks blive fuldkomne og syndfri. Det ser ud til at de overlevende på jorden der bevarer deres trofasthed mod Gud under tusindårsriget, gradvis vil skride frem mod fuldkommenheden. Det gælder derfor begge kategorier af mennesker at de, så længe de ikke er befriet for den nedarvede synd, på en måde er „døde“ i Guds øjne (endnu ikke levende i egentligste forstand). — Lukas 9:60; Efeserne 2:1
Der er lyse udsigter både for dem der bliver oprejst fra gravene, dem der overlever „den store trængsel“ og dem der bliver født under tusindårsriget. (Åbenbaringen 7:14) Hvis de bevarer deres trofasthed mod Gud og tager imod goderne af Kristi genløsning, vil de ved slutningen af de tusind år ikke længere lide under synd og ufuldkommenhed; den nedarvede død vil ikke længere ’herske som konge’ over dem. (Romerne 5:14) De vil til den tid være fuldkomne mennesker i samme tilstand som den Adam og Eva befandt sig i før syndefaldet.
Ved slutningen af tusindårsriget vil de der tjener Gud på jorden, „de øvrige af de døde“, altså være blevet „levende“ som fuldkomne mennesker. Jesus vil da kunne overdrage sin Fader en menneskeslægt hvor alle er fuldkomne. (1 Korinter 15:28; Åbenbaringen 20:14) Åbenbaringen 20:7-10 viser derefter at Satan da vil blive løst for at menneskene kan blive udsat for den afgørende prøve. De der viser sig loyale mod Jehova under denne prøve, vil få evigt liv som fuldkomne mennesker i Paradiset.