Det vulgære sprog vinder frem

INEZ var ansat på en fabrik i Cleveland i Ohio, USA, hvor hun var den ubestridte dronning i ’bande- og sværgeklubben’. En dag kom Alice ved et uheld til at støde ind i hende. De begyndte at skændes, og Alice slyngede et par forbandelser i hovedet på Inez. De omkringstående blev lidt chokerede over denne dristighed.

Inez svarede igen med en strøm af vulgære fornærmelser. Kvindernes eder og forbandelser lød højere og højere, de gav genlyd mellem murene, og andre fabrikspiger kom løbende til for at opmuntre deres favorit med tilråb. Længe så det ud til at det skulle ende uafgjort, mens bandeordene svirrede i luften.

Omsider viste det sig at Inez havde den største erfaring i at opfinde og sammensætte sjofle udtryk. Med sit tilsyneladende ubegrænsede forråd af vulgære smædeord lykkedes det hende at bringe Alice til tavshed. Denne forlod langsomt skuepladsen, tavs og rødmende. Kollegerne hilste vinderen med jubelråb idet de vendte tilbage til deres maskiner. Inez fortsatte sit arbejde som om intet var hændt.

Den slags episoder er ikke ualmindelige i dag. En sprogbrug som man engang kun forventede af samfundets udskud, er i dag blevet hverdagskost. Det regnes for acceptabelt at også kvinder og børn bander og sværger. For nogle år siden kunne unge risikere at måtte vaske munden med sæbe hvis de brugte samme udtryk som er almindelige blandt unge i dag. Og mens man før i tiden på tryk erstattede sådanne udtryk med en stjerne eller en streg, skriver man dem i dag ganske frimodigt.

Den ændrede indstilling til vulgærsproget fremgår også tydeligt af spillefilmene. I dag er det almindeligt at høre alle mulige kraftudtryk på film. I USA har filmproducenter endda med vilje indført frivole udtryk i visse film for at censuren kunne klassificere dem som forbudt for børn under en vis alder — det gør filmene mere spændende. Filmen Annie var oprindelig bedømt som en film der kunne ses af alle, men producenten frygtede at en film i denne kategori ikke ville trække publikum til — og indføjede derfor nogle ukvemsord.

Bandeordenes fremmarch

Forbandelser og bespottelser er forekommet hele vejen op gennem historien. Blandt bespottelser kan der være tale om respektløs omtale af noget der er helligt, for eksempel Gud og alt hvad der berører hans egenskaber og handlinger. Ofte hører man nogle bede en gud om at „forbande“ en eller anden person. Det forekommer også at ting eller mennesker som Gud regner for hellige, bliver omtalt på en nedværdigende måde. Bibelen siger imidlertid: „HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn!“ — 2 Mosebog 20:7.

I de seneste år er der sket en tydelig forandring med hensyn til det vulgære sprog. Det er blevet overvejende seksuelt orienteret — ligefrem obskønt. Nu er det kønsorganerne og deres brug der omtales for alle og enhver. Ægteskabet og forplantningsevnen behandles med ringe respekt, eller ligefrem med foragt. „Ved sportsbegivenheder på næsten ethvert plan har tilråbene ændret sig,“ fortæller nyhedsugebladet U. S. News & World Report, „til de mest ubeherskede og utvetydige seksuelle fornærmelser af modstanderne.“

De udtryk der bruges, er nærmest en form for verbal pornografi. Luften er fyldt med den slags sprogforurening. Ifølge bladet Time var Tommy Lasorda, lederen af et baseballhold, i stand til at „udslynge 144 vulgære udtryk i en kort pep-tale til sit hold“. Mange ledende politikere i verden er kendt for at benytte grove udtryk. Da afskrifterne af båndoptagelserne med Richard Nixon fra Det hvide Hus blev offentliggjort, kom alle og enhver til at kende ordene: „Forstærkende udtryk udeladt.“ Og Jimmy Carter, der var kendt som en religiøs mand, brugte ved en lejlighed et seksuelt betonet ord som The New York Times nægtede at trykke. Avisen omtalte det blot som „et amerikansk vulgærudtryk“.

Det er uomtvisteligt at der er sket en udvikling til det værre. Obskøne ord i tale og skrift er blevet noget dagligdags, de angriber os fra alle sider. For flere år siden kunne en skribent i Amerika opregne fjorten forskellige måder hvorpå ordet „helvede“ blev anvendt i forbindelse med bandeord. Men i dag kan mange mennesker næppe sige en enkelt sætning uden at den skal forstærkes med ord der beskriver seksuel aktivitet, og disse ord hæftes på så godt som alting. Det er ikke bare i ophidselse eller smerte folk bruger ordene. De bander simpelt hen for at bande.

Det uanstændige sprog findes overalt lige fra lykønskningskort til grafitti. T-shirts, plakater, bilmærkater og emblemer med smudsige udtryk kan ses næsten alle vegne. Mange finder det „smart“ at tale på denne måde. „Offentlig brug af vulgære udtryk er nu accepteret i så vide kredse,“ hedder det i U. S. News & World Report, „at det vil være vanskeligt, ja nærmest umuligt, at ændre på dette mønster.“

Hvorfor?

Det smudsige sprogs fremmarch er en direkte følge af den nedbrydning der er sket af de traditionelle institutioner og adfærdsnormer. „Det er et tidernes tegn,“ siger en religiøs talsmand. Familielivets sammenbrud, tabet af respekt for myndighed, og den nye ’alt-er-i-orden’-moral — alt dette har medvirket til at det obskøne sprog nu florerer uden hæmninger. Det er en afspejling af vor tids livsstil, der ofte er umoralsk.

Thomas Cottle, som er lektor i psykiatri ved Harvard-universitetet, bemærker: „Folk finder deres liv tomt og utilfredsstillende og det gør dem vrede. . . . Bag denne vrede er der en lurende aggressivitet.“ Det hævdes at den vulgære tale er en slags sikkerhedsventil for ophobet vrede og frustration. „Hvis en bilist kører lige ud foran mig på vejen og jeg bander og sværger efter ham,“ siger en psykolog ved navn Chaytor Mason, „så beviser jeg over for mig selv at jeg er bedre end han er, og mit ego genvinder noget af sin status.“

Den måde hvorpå folk i dag overfalder hinanden med deres tale, er en del af et tegn. Ifølge Bibelen er det et blandt flere vidnesbyrd om at den onde tingenes ordning snart er forbi. „Men dette skal du vide,“ siger Bibelen advarende, „at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, . . . gudsbespottere, . . . bagvaskere, uden selvbeherskelse.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

[Ramme på side 4]

Videospil ’kun for voksne’

Et tidsskrift fra den amerikanske reklamebranche, Advertising Age, skrev den 30. august 1982 at der nu fremstilles videospil som er forbudt for børn. „Skrapt og frækt er den eneste beskrivelse der dækker de nye spil, såsom ’Ungkarlefest’, ’Slå dem og æd dem’ og ’Custers hævn’. I sidstnævnte spil ser man for eksempel en nøgen general Custer løbe forhindringsløb gennem ørkenen for at indhente en indianerpige, som han voldtager. . . .

Mr. Kopels, direktøren for reklamefirmaet, siger at spillene ganske vist er seksuelt orienterede, men at TV-skærmens temmelig dårlige gengivelse af legemsdelene mildner den seksuelle virkning.

Videospil ’for voksne’ vil før eller siden finde vej til hylderne i de fleste videoforretninger, forudsiger Kopels.

Han omtaler de videoforhandlere som i begyndelsen nægtede at føre de kassetter der er forbudt for børn, og siger at de til sidst måtte give efter ’fordi kunderne bare gik over på den anden side af gaden og skaffede dem i en anden forretning. Jeg tror at det sammen vil ske med videospillene’.“