Frygt — et tegn på endens tid?

LEVER vi i en mørk og usikker tid, en tid hvor „mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord“? Et kort tilbageblik på verdensbegivenhederne siden 1914 og på frygtens årsager vil være en hjælp for os til at afgøre om vi nærmer os den forudsagte ’ende’. — Lukas 21:9, 25, 26.

Frygt og krig

I Frankrig bærer monumenterne for dem der døde i den første verdenskrig indskriften „la Grande Guerre“. Ja, det vi nu kalder den første verdenskrig (1914-18) blev oprindelig kaldt Den store Krig. Den var så stor og forårsagede så forfærdelig megen død og ødelæggelse at man omtalte den som ’krigen der skulle gøre ende på alle krige’. Efter en så dyrekøbt erfaring regnede man bestemt ikke med at civiliserede mennesker ville „øve sig i våbenfærd mer“. (Esajas 2:4) Men kun 18 år senere bristede illusionen. Da udbrød den forfærdelige spanske borgerkrig (1936-39), hvori mere end en halv million spaniere døde. Tyskere og italienere deltog i konflikten, der tjente som en slags generalprøve på det man så måtte kalde ’den anden verdenskrig’ (1939-45). Denne verdenskatastrofe sluttede med udslettelsen af Hiroshima og Nagasaki.

Med atomeksplosionerne over Japan gjorde en ny grund til frygt og bekymring sin entré på verdensskuepladsen — frygten for atomkrig. Hvor er det sandt som Albert Einstein i december 1945 udtalte: „Verden fik løfte om frihed for frygt, men i virkeligheden er frygten taget voldsomt til siden krigens slutning“! Han tilføjede: „Det ser ikke lyst ud for efterkrigsverdenen.“

Den voksende frygt viser sig ved at millioner af mennesker over hele verden demonstrerer mod atomvåben. Selv præster tager stilling til spørgsmålet. Ja, atomvåbnene har ændret verdens politik og militærstrategi. Som historikeren E. P. Thompson forklarer i bogen Beyond the Cold War, der udkom for nylig: „Disse våben virker gennem politik, ideologi og strategi; de opfattes som noget truende, hvilket også er hensigten med dem; de indgyder frygt, og forstærker de aggressive følelser samtidig med at de modarbejder dem.“ — Kursiveret af os.

Denne frygt for atomkrig er noget universelt. I en nyudkommet sovjetisk brochure står der: „Sovjetunionen mener at en atomkrig ville blive en verdensomspændende katastrofe, og at den sandsynligvis ville betyde enden på civilisationen. [En atomkrig] kan føre til menneskehedens undergang.“ Nu står de to største ideologiske blokke over for hinanden i en uholdbar situation der er baseret på det der kaldes Mutual Assured Destruction (Gensidig forvisning om tilintetgørelse) — der forkortes MAD (hvilket betyder vanvittig). Det er ikke så underligt at menneskeheden lever ’i frygt og forventning med hensyn til det der kommer over jorden’ — nøjagtig som Jesus forudsagde.

Frygt og kriminalitet

En anden form for frygt rammer nærmere hjemmet, nemlig frygten for kriminalitet i ens eget kvarter. Der var engang da tyve og røvere kun tog værdigenstande. Nu tager de også liv. Man har ikke megen respekt for loven, og for mange kan forbrydelser i høj grad betale sig. I storbyerne og de rige forstæder ligger frygten derfor dybt i folk. For eksempel er antallet af mennesker der bruger New Yorks undergrundsbane det laveste siden 1917. Hvordan kan det være? En af hovedårsagerne er frygten for at blive bestjålet eller myrdet. En rapport fra Storbritannien siger: „Det samfundssind der er så stort behov for, ødelægges af en frygt for kriminalitet som holder mange mennesker hjemme.“ Og fra Spanien rapporteres at selv i byer som Barcelona, der førhen betragtedes som sikre at færdes i, er salget af armerede døre steget, og mange har nu mindst to-tre låse og slåer for deres dør. I De forenede Stater lærer mange kvinder at bruge håndskydevåben i selvforsvar. En undersøgelse viser at 52 procent af Amerikas husstande har skydevåben! Den samme rapport advarer: „Frygten for kriminalitet er ganske langsomt ved at lamme det amerikanske samfund.“

De inspirerede bibelskribenter vidste at sådanne vanskelige tilstande ville indtræffe i endens tid. Apostelen Paulus advarede: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed.“ (2 Timoteus 3:1-3) Hvor mange forbrydelser er de egenskaber apostelen her opremser, ikke skyld i! Og hvor megen frygt spreder den stadig voksende kriminalitet ikke!

Frygt og arbejdsløshed

Endnu en faktor der sår frygt og bekymring i det tyvende århundrede er verdensøkonomiens ustabilitet, der har ført til at perioder med relativ velstand har vekslet med depressioner der har ladet millioner tilbage uden arbejde. Selv de der har et arbejde føler sig ofte usikre. ’Hvem bliver den næste der må stille op i køen af arbejdsløse?’ lyder det nagende spørgsmål. Da så mange mennesker lever på kredit, er denne trussel årsag til daglige bekymringer. Alene i de vestlige lande er der flere end 30 millioner arbejdsløse. En kommentator har endda udtalt at mange af de arbejdsløse måske aldrig kommer i arbejde igen!

Internationale bankfolk holder vejret mens de ser at det ene land efter det andet praktisk talt går fallit. Som avisen The Guardian skriver: „I løbet af de sidste tre år har omtrent 25 lande måttet bede banker og regeringer om længere betalingsfrister, og de fleste kommer tilbage mere end en gang.“ Den økonomiske situation er derfor også med til at opfylde Jesu ord om at ’mennesker vil besvime af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over jorden’.

Frygt og det ydre rum

Menneskers frygt og bekymringer opstår ikke blot på grund af de problemer de har her på jorden. Siden 1914 har truende og ødelæggende kræfter regnet ned fra himmelen i to verdenskrige og mange andre større konflikter. Men nu kommer truslen fra et sted langt højere oppe — den lurer i det ydre rum. I det spanske dagblad El País kunne man for nylig læse overskriften „Rummet er ved at blive omdannet til en skueplads for militære operationer“. Artiklen fortsatte: „Både De forenede Stater og Sovjetunionen tager dermed endnu et skridt i rumkapløbet, hvis militære aspekter på iøjnefaldende måde er blevet fremhævet i de seneste måneder. Man kan med god ret sige at tidsalderen for den offensive militarisering af rummet er begyndt.“

At der består en trussel i det ydre rum bekræftes af en udtalelse af næstkommanderende i USAs rumkommando, generalløjtnant Richard C. Henry, der siger: „Rummet er ikke bare målet for nogle rejser. Det er et sted. Det er et militært operationsfelt. Og det er på tide at vi behandler det som et militært operationsfelt.“ Og general Robert T. Marsh, der er kommandør i USAs luftvåbenkommando, erklærer: „Rumfærgen vil ændre vor måde at handle med hinanden på. Vi vil være afhængige af den til at opsende praktisk taget alle vore sikkerhedsmæssige nyttelaster [læs: militærudstyr].“ Disse bemærkninger viser at rummet ikke længere kan betragtes som uskadeligt. Som FNs generalsekretær advarer: „Vi må af alle kræfter modarbejde den voksende militarisering af det ydre rum. Vi har tid — men ikke særlig lang tid.“ Tiden vil vise hvilke andre tegn i „sol og måne og stjerner“ vi vil få at se og som vil forårsage frygt og forventning. — Lukas 21:25.

Anderledes end tidligere generationer?

Nogle er tilbøjelige til at se bort fra Bibelens advarsler. De siger at tidligere generationer har oplevet lignende kriser og at nutidens frygt og bekymring ikke er et tegn på enden som Jesus forudsagde. Tidligere generationer har ganske rigtigt været vidne til katastrofer. I det fjortende århundrede hærgede den sorte død, og over hele Europa levede man i frygt for pest, sult og krig. Men prøv at sammenligne datidens forhold med vort århundrede.

Videnskabsmanden René Dubos skrev for nylig: „Jeg er lige så bekymret som enhver anden over vor tids sociale, teknologiske og miljømæssige krises tusinde djævle. . . . Jeg erkender også at flere aspekter af de nuværende verdensproblemer gør dem kvantitativt og kvalitativt forskellige fra fortidens. For eksempel: . . . Vor tids vanskeligheder er ikke længere isolerede og begrænset til små befolkningsgrupper.“ (Kursiveret af os.) Han opremser også skadevirkningerne på global skala af sådanne ting som radioaktivitet, syreregn og pesticider. Endnu en faktor er nationernes større indbyrdes afhængighed, der fører til at de alle påvirkes af kriser som den der fremkaldtes i 1973 ved at prisen på olie steg. Den slags skete ikke i tidligere generationer.

Det er derfor ikke sandt at tidligere generationer i samme grad er blevet plaget af frygt og bekymring af de grunde som Jesus nævnte i Lukas-evangeliet, kapitel 21. Generationen fra 1914 er den eneste der nogen sinde har oplevet en verdenskrig, for slet ikke at tale om to. Ingen anden generation har nogen sinde stået over for en ’gensidig forvisning om tilintetgørelse’ ved hjælp af kernevåben. Ingen anden generation har nogen sinde ødelagt jordkloden ved en så udbredt forurening. — Åbenbaringen 11:18.

Og endnu en væsentlig faktor — ingen anden generation har nogen sinde oplevet en så omfattende forkyndelse af ’denne gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd’. (Mattæus 24:14) Jehovas vidner forkynder nu med stor virkning i mere end 200 lande, i hvert eneste land hvor Gud har gjort det muligt. Det er en af grundene til at du læser dette blad lige nu. Guds budskab om håb og dom bliver forkyndt i rette tid. Det er et sikkert tegn på at enden snart må komme. Hvad er der da tilbage? Jesus svarer: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ — Lukas 21:29-33.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om dette interessante emne, er du velkommen til at skrive til dette blads udgivere eller kontakte den lokale menighed af Jehovas vidner i deres rigssal. Så vil dine spørgsmål blive besvaret uden forpligtelse fra din side.

[Tekstcitat på side 6]

„Tidsalderen for den offensive militarisering af rummet er begyndt“

[Illustration på side 5]

Ifølge en undersøgelse har 52 procent af Amerikas husstande skydevåben

[Illustration på side 7]

’Rummet er ikke bare målet for nogle rejser — det er et militært operationsfelt’