Det største af alle navne

„Du skal fortælle israelitterne dette, at det er JEHOVA, deres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud, Jakobs Gud, der har sendt dig til dem. Dette er mit navn for evigt; dette er min titel i hver generation.“ — 2 Mosebog 3:15, The New English Bible.

 1. Hvilken betydning ligger der i et navn, i sammenligning med andre betegnelser for en person?

VI HAR alle et navn — et navn der er vort eget, som betegner hvem vi er, og som er vort særlige kendemærke. Når vi hører navnet på en vi nærer uvilje mod, føler vi straks negative følelser vælde op, mens navnet på en vi holder af, fremkalder behagelige tanker. Foruden at vi hver især har et navn, har vi måske nogle betegnelser der beskriver forskellige funktioner. Den samme person vil måske i forskellige sammenhænge blive kaldt „hr. professor“, „chef“, „far“ eller „bedstefar“. Hver af disse betegnelser henleder opmærksomheden på en bestemt side af vedkommendes liv. Men hans navn betegner hele personen med alle sider af hans tilværelse og alt hvad vi ved om ham.

 2, 3. Hvordan kan de ord hvormed vi betegner Gud, påvirke vor opfattelse af ham?

² Gælder dette også for vor opfattelse af Gud? Har dét vi kalder ham, nogen indflydelse på hvordan vi opfatter ham?

³ Ordene „Skaber“ og „den Almægtige“ henleder opmærksomheden på bestemte sider af hans virke. Betegnelsen „Herren“ henviser til hans myndighed. Ordet „Gud“ beskriver at hans magt og egenskaber hæver sig over menneskers. Den der læser franske bibeloversættelser som Segond eller Darby, vil se at Guds navn er blevet ændret til l’Éternel (den Evige), og hans opfattelse af Gud vil måske adskille sig lidt fra den opfattelse danske læsere får ud fra danske bibeloversættelser, der næsten alle har ændret Guds navn til „Herren“. De fleste engelske bibeloversættelser i vor tid har også ændret Guds navn til „Herren“ (the Lord). En religiøs forfatter har fremsat denne betragtning: „Hvis vi indførte Guds personlige navn i den kristne gudsdyrkelse og teologi, kunne resultaterne blive overraskende og nyskabende.“

 4. (a) Hvad kan der siges om de forskellige ord vi benytter i omtalen af Gud? (b) I hvor stor udstrækning bruges hans navn i Bibelen?

⁴ De forskellige betegnelser der anvendes om Gud — Herren, den Almægtige, Skaberen — er alle korrekte. De benyttes i Bibelen. Der er imidlertid et ord som Bibelen bruger oftere end nogen af disse betegnelser. Det er Guds eget NAVN, navnet der skal minde os om alt det vi ved om Gud. Dette navn udtales i dag almindeligvis Jehova eller Jahve, og det forekommer langt hyppigere i Bibelens originaltekst end noget andet ord for Gud. I bibelkonkordansen Comprehensive Concordance of the New World Translation of the Holy Scriptures er der 43 spalter hvor alle forekomster af „Gud“ eller „Guds“ i Bibelen opregnes. Men listen over de steder hvor „Jehova“ eller „Jehovas“ forekommer, fylder 77 spalter.

 5. (a) Hvad får vi at vide i Anden Mosebog 3:15 om Guds navn? (b) Hvad kan der siges om udtaleformen „Jehova“?

⁵ Det er ikke mennesker der har valgt dette navn. Bibelen siger at Gud selv har valgt det, og at han ønsker det skal benyttes. Han siger: „Du skal fortælle israelitterne dette, at det er JEHOVA, deres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud, Jakobs Gud, der har sendt dig til dem. Dette er mit navn for evigt; dette er min titel i hver generation.“ (2 Mosebog 3:15, NEB) Hvorfor benytter man her navnet Jehova i den anerkendte nutidsoversættelse The New English Bible? Fordi dette er den gængse, den mest udbredte, gengivelse af Guds navn, der forekommer tusinder af gange i den oprindelige hebraiske bibeltekst.

 6. Hvilken anden fordel er der ved brugen af Guds navn?

⁶ Når Bibelen anvender Guds navn, hjælper det os til at opfatte ham som en person og ikke blot som en kraft. Det giver os et nærmere forhold til ham. I mange menneskers opfattelse er Gud et noget fjernt begreb; men apostelen Paulus sagde: ’Han er ikke langt borte fra en eneste af os.’ — Apostelgerninger 17:27.

Vor reaktion på navnet

 7, 8. Hvilken reaktion fremkalder det hos dig når du hører navnet Jehova? Hvorfor?

⁷ Hvad er din reaktion når du hører dette navn hvormed Gud benævnes i Bibelen? Fremkalder det negative tanker eller positive og behagelige tanker? Er du oplært til at reagere negativt over for det navn Gud selv siger at han vil kendes ved? Eller giver det dig en følelse af dyb og oprigtig taknemmelighed, som det ifølge Bibelen burde?

⁸ Når vi hører navnet Jehova bør det henlede vore tanker på himmelens og jordens Skaber. Gengivet efter den oprindelige hebraiske tekst siger Bibelen: „Jehova Gud [Jehova Elohim] frembragte jord og himmel.“ Den siger videre: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:4, 7, NW) Det er således ham vi skylder livet. Kun fordi han har skabt mennesket er vor eksistens blevet mulig. Lader du dette indvirke på den måde du reagerer på når Guds navn nævnes?

 9. Hvad kan Guds navn også minde os om?

⁹ Gud har ikke blot skabt alt, han har også en hensigt. Det menes at navnet Jehova betyder „Han lader blive til“. For sit eget vedkommende kan han ’blive’ alt hvad der er nødvendigt for at hans hensigter kan fuldbyrdes og hans løfter opfyldes.

10. Hvordan skal ordene i Anden Mosebog 6:3 forstås?

¹⁰ Jehova sagde til Moses: „I sin tid viste jeg mig for Abraham, Isak og Jakob som Gud den Almægtige, men ved mit navn Jehova gjorde jeg mig ikke kendt for dem.“ (2 Mosebog 6:3, NW) Betyder det at Abraham, Isak og Jakob aldrig hørte dette navn? Nej, det kan det ikke betyde, for Jehova havde tidligere sagt til Moses at han var disse tre mænds Gud. (2 Mosebog 3:15) Og som det fremgår af artiklen „Bør vi bruge navnet?“ (side 4), brugte disse trofaste tjenere til stadighed navnet. Nu ville navnet imidlertid blive åbenbaret på en ny måde. Dét de ikke havde kendt var den yderligere betydning navnet ville få når folket havde set hvor vidt Jehova ville gå for at hans løfter kunne blive opfyldt og hans hensigter fuldbyrdet.

11. Hvordan kom israelitterne til at lære Jehova at kende i en mere omfattende betydning end deres forfædre?

¹¹ Hvilke hensigter? Jo, israelitterne skulle kort tid efter blive vidne til ti frygtindgydende plager. Derefter ville de blive ført tørskoet over Det røde Hav. De ville modtage Loven under uforglemmelige omstændigheder ved Sinaj bjerg. De ville blive beskyttet under vandringen i ’den store, grufulde ørken’ og ført ind i det forjættede land. — 5 Mosebog 1:19; 2 Mosebog 6:7, 8; 14:21-25; 19:16-19.

Hans kærlighedsgerninger

12, 13. Nævn nogle af de ting Bibelen fortæller om Jehovas kærlighedsgerninger.

¹² Fra først til sidst fortæller Bibelen os om Skaberen. Den beretter om hans trofasthed, retskaffenhed og retfærdighed. Den siger: „God og oprigtig er [Jehova].“ „Hvor stor hans godhed!“ „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ — Salme 25:8; Zakarias 9:17, NW; 5 Mosebog 32:4.

¹³ I Bibelen præsenteres Jehova for os som konge (Salme 10:16; Daniel 4:34, NW), dommer (Salme 50:6; 98:9), fader (Esajas 64:7; Mattæus 6:6-9), ægtemand (Esajas 54:5; Jeremias 3:14, NW), vejleder (Salme 71:17), lærer (Esajas 50:4; 54:13) og hjælper (Salme 30:2, NW; 115:9-13; 121:2). Hans navn bør minde os om alle hans kærlighedsgerninger, om at det er ham der har fastsat principperne for alt hvad der er ret, og at han er berettiget til at kræve lydighed og hengivenhed af sine jordiske børn. Bibelen siger: „Jehova kendes på den dom han har eksekveret.“ „[Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ — Salme 9:16, NW; 145:20.

14. (a) Hvordan viste de der forfattede og sang Bibelens salmer deres tillid til Jehova? (b) Hvad viser Ordsprogenes bog om Jehova?

¹⁴ Alene i Salmernes bog i Bibelen forekommer dette navn 749 gange. Disse salmer eller lovsange blev sunget af glade tilbedende som ved templet i Jerusalem ville „prise [Jehovas] navn“. (Salme 122:1-4) De som forfattede og sang disse salmer, kendte Jehovas navn. (Salme 9:10, NW), stolede på hans navn (33:21), påkaldte hans navn (80:19; 105:1), takkede hans hellige navn (106:47, NW), søgte hjælp i Jehovas navn (124:8), og priste til stadighed hans navn i lovsang (68:5; 135:3). Hans navn var ikke skjult for dem; det var kendt og elsket. (Salme 89:2; 92:2-6) Jehova udførte ikke alene de kærlighedsgerninger han lovprises for i Salmerne, men inspirerede også de vise ordsprog vi kan læse i Ordsprogenes bog. Her står blandt andet: „Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ (Ordsprogene 2:6) På de steder vi her har anført står der måske „HERREN“ i den bibeloversættelse du plejer at bruge (som i den danske autoriserede oversættelse), men på originalsproget hebraisk er det Guds eget navn der står hvert af disse steder.

15. (a) Hvilke begivenheder bør Jehovas navn minde os om? (b) Hvad giver os ifølge Daniel 2:20, 21 og 4:17 grund til at velsigne Jehovas navn?

¹⁵ Navnet bør minde os om alt hvad Bibelen indeholder af historiske beretninger, profetier, love og visdomsord. Det bør minde os om de profetier der med forbløffende nøjagtighed har forudsagt hovedtrækkene i verdenshistorien. Jehova har ladet historien forme sig sådan at hans profetier blev opfyldt på Ægypten, Assyrien, Babylonien, Medo-Persien, Grækenland og Rom, ja, endda på begivenheder i vort fortumlede 20. århundrede og helt ud i fremtiden. — Daniel, kapitlerne 2, 7, 8.a

Jesus og Faderens navn

16. (a) Hvorfor bør Jesu jordiske tjeneste få os til at nære endnu større taknemmelighed over for hans Fader, Jehova Gud? (b) Hvordan har Jesus især gjort sin Faders navn kendt?

¹⁶ Den følelse af inderlig værdsættelse som Guds navn Jehova bør indgive vort hjerte, skal knytte sig til endnu en omstændighed — nemlig den at han på mirakuløs vis lod sin førstefødte søn, „Ordet“, fødes på jorden som Jesus Kristus. (Hebræerne 1:6; Johannes 1:1-3; Romerne 5:6-8) I bøn til sin himmelske Fader sagde Jesus: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden. . . . Og jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det.“ (Johannes 17:6, 26) Det var ikke fordi hans disciple ikke allerede kendte Guds navn. Som nævnt i artiklen „Guds navn i De kristne Skrifter“ (side 7) kunne de læse hans navn både i skriftrullerne med De hebraiske Skrifter og i den græske bibeloversættelse de anvendte. Men dét som Jesus lærte dem, førte til at navnet nu fik større betydning for dem — ligesom det på Moses’ tid var tilfældet på grund af de gerninger Jehova dengang udførte. Jesus har på vidunderlig måde udvidet vort kendskab til og vor værdsættelse af Jehova, hans personlighed og hans hensigter. Igennem Jesus kender vi nu Jehovas navn i en langt dybere forstand. Det var Jesus der sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ Jesus erlagde en løsesum og banede vej for at vi kunne nærme os Faderen. Som han selv sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Johannes 7:16; 14:6.

17. Hvordan ville Guds navn, ifølge Åbenbaringen, blive brugt i himmelen?

¹⁷ Helt frem til Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, hvor apostelen Johannes’ syn af begivenheder i vor tid er nedtegnet, bliver Jehovas navn lovprist. Ved ødelæggelsen af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, lyder dette jubelråb fra en stor skare i himmelen: „Halleluja! Frelsen og æren og magten tilhører vor Gud.“ Derefter læser vi at „de fireogtyve ældste og de fire livsvæsener kastede sig ned og tilbad Gud, som sad på tronen, og de sagde: ’Amen! Halleluja!’“ (Åbenbaringen 19:1, 4, da. aut.) Hvad betyder dette „Halleluja“? Som nævnt på side 4 i dette blad er navnet „Jah“ en forkortet, poetisk form af „Jehova“. Ordbogen The Random House Dictionary of the English Language oplyser at „Halleluja“ stammer fra hebraisk og betyder „Pris Jehova“. I himmelen tilbedes Gud altså med råbet: „Pris Jehova!“

Enestående gerninger

18. Hvad værdsætter vi i højere grad når vi har kendskab til nogle af de ting Jehova har gjort „for sit navns skyld“?

¹⁸ Vi bør bruge Guds navn. Det bør minde os om hans gerninger og hans kærlige godhed. Bibelen fortæller at Jehova udførte sådanne vidunderlige gerninger „for sit navns skyld, for at gøre sin vælde kendt“. (Salme 106:8) Når han udførte sådanne gerninger „for sit navns skyld“, var det ikke af egoisme, men for at hjælpe os til at forstå at han er Gud, at han har ret til at befale hvordan vi skal handle, og at vi kan nære absolut tillid til at hans løfter vil blive indfriet. (1 Samuel 12:22) Han har sagt: „Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: ’Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje.’ . . . Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.“ — Esajas 46:9-11.

19. Hvilken forsikring fremsatte Josua angående Guds ord?

¹⁹ Flere hundrede år tidligere havde Josua givet israelitterne denne påmindelse: „Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ — Josua 23:14.

20. Nævn nogle af de ting Jehovas navn får dig til at tænke på.

²⁰ Har du alle disse ting med i din opfattelse af Jehova? Når hans navn nævnes, tænker du da på hans gerninger, hans kraft, hans almagt, hans usvigelige pålidelighed og hans løfters troværdighed? Forbinder du hans navn med den eneste sande Gud, den der for sit eget vedkommende kan ’blive’ hvad som helst der er nødvendigt for at hans hensigter kan blive gennemført? Tænker du på at Jehova sendte Jesus til jorden for at denne kunne ophøje Guds navn, undervise os om Faderen og give en løsesum for alle som vil tage imod den? Og er du samtidig taknemmelig for Jehovas løfter om at jorden vil blive renset og underlagt et retfærdigt styre? — 2 Peter 3:13.

21. Hvordan kan vi vise samme indstilling som den retfærdige David?

²¹ Kundskab om de ting Jehova har gjort, kan indgive os tro. Troen tilskynder til handling. Vi bruger hans navn, taler om hans gerninger, træder villigt frem og tilbyder vor tjeneste for ham, og ser frem til at han vil opfylde sine løfter om at befri jorden for ondskab og indføre nye og retfærdige forhold for den lydige menneskehed. Når vi har en sådan tro, og handler efter den, kan vi sige som den retfærdige kong David: „Min mund skal udsige [Jehovas] pris, alt kød skal love hans hellige navn evigt og altid.“ — Salme 145:21.

„Tak [Jehova], påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! Syng for ham, spil for ham! Syng om alle hans undere! Fryd jer over hans hellige navn, de der søger [Jehova] skal glæde sig.“ — Salme 105:1-3, efter 1977-oversættelsen (der gengiver Guds navn med „Herren“).

[Fodnote]

Repetitionsspørgsmål

■ Hvilken betydning ligger der i et navn, i modsætning til andre betegnelser for en person?

■ Hvad bør Jehovas navn minde os om?

■ Hvordan har Jesu undervisning givet os større forståelse af hvad Jehovas navn indebærer?

■ Hvordan kan de gerninger Jehova har udført „for sit navns skyld“ være til gavn for os?

[Ramme på side 12]

Den hvis navn vi ikke kender, vil altid være mere eller mindre fremmed for os. Når Gud indbyder os til at bruge hans navn, er det et udtryk for at han tilbyder os sit venskab

[Illustration på side 11]

Gud førte israelitterne frelste gennem Det røde Hav. Hvordan medvirkede dette til at gøre hans navn kendt for dem?