Guds ord er levende

Er du bange for hvad andre mener?

„JEHOVAS VIDNER er ikke kristne,“ siger den skolepige du ser på billedet til højre. „De fejrer ikke engang jul!“ De andre i klassen begynder også at gøre nar af Jehovas vidner og deres tro.

Forestil dig nu at du er et ungt Jehovas vidne og at du er til stede mens disse ting bliver sagt. Klassekammeraterne ved ikke at julen i virkeligheden er en hedensk fest og at den ikke blev fejret af de første kristne. De er heller ikke klar over at de andre anklager der rettes mod Jehovas vidner, også er falske. Hvad nu hvis en af dine klassekammerater vender sig om mod dig og siger så højt at de andre kan høre det: „Du er et af Jehovas vidner, ikke?“ Hvad vil du så svare?

Du vil stå i en situation der minder om den apostelen Peter befandt sig i natten før Jesus Kristus blev slået ihjel. Den nat blev Jesus ført til ypperstepræstens hus hvor de religiøse ledere holdt et møde. Peter fulgte efter og ventede udenfor i gården. En af ypperstepræstens tjenestepiger så Peter og sagde: „Denne mand var også sammen med ham.“ Men det benægtede Peter.

Lidt senere fik en anden øje på Peter og sagde: „Du er også en af dem.“ Peter svarede: „Det er jeg ikke.“ Da der var gået en times tid begyndte andre at påstå: „Vist er du en af dem, for du er jo galilæer.“ Så svarede Peter, som du ser på tegningen nederst på denne side: „Jeg kender ikke det menneske I snakker om.“ — Lukas 22:54-60; Markus 14:53-71.

Men det var ikke sandt. Peter kendte Jesus vældig godt. Nogle få timer før havde han faktisk forsikret Jesus: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“ (Lukas 22:33) Hvad var det da der så pludseligt havde fået Peter til at ændre indstilling? Det var frygt. I denne nat blev sandheden fordrejet. Det der var rigtigt kom til at tage sig ud som noget forkert, og den uskyldige som den skyldige. Peter lod være med at fortælle sandheden fordi han var bange for hvad andre måske ville tænke eller gøre. Han ærede ikke Gud eller hans søn, Jesus Kristus.

I dag kan der let opstå en lignende situation. Peter angrede ganske vist dybt at han havde fornægtet Jesus, og han fik også den tilgivelse han så oprigtigt søgte. (Lukas 22:61, 62) Men det ville have været langt bedre helt at undgå en erfaring som denne! Er du forberedt på at du kan komme ud for situationer der ligner den Peter stod i — for eksempel i juletiden? Har du truffet en fast beslutning om at stå op for sandheden og om at ære Jehova Gud og hans søn, uanset omstændighederne?