’Jag frem mod målet’
„Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet.“ — Filipperne 3:13, 14.
1, 2. (a) Hvordan gik det til at Saulus fra Tarsus fik tildelt en tjenestegerning, og hvad gik den ud på? (b) Hvordan reagerede han på denne opgave?
DA SAULUS fra Tarsus var på vej til Damaskus i den hensigt at forfølge de kristne, strålede et lys fra himmelen pludselig omkring ham, og han hørte en stemme sige: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?“ Saulus spurgte: „Hvem er du, Herre?“ Stemmen svarede: „Jeg er Jesus som du forfølger. Men rejs dig nu og gå ind i byen, og det vil blive sagt dig hvad du bør gøre.“ — Apostelgerninger 9:3-6.
2 Hvorfor lod Jesus Saulus fra Tarsus komme ud for dette? Jesus forklarede grunden for disciplen Ananias: „Denne mand [Saulus] er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ I lydighed mod Jesus gik Ananias hen og lagde hænderne på Saulus, idet han sagde: „Den Jesus som viste sig for dig på vejen du kom ad, har sendt mig for at du kan få dit syn igen og blive fyldt med hellig ånd.“ (Apostelgerninger 9:15, 17) Så snart han fik sit syn igen blev han døbt og begyndte at komme i den kristne menighed i Damaskus. Da han nu var en døbt kristen forkynder, gik han straks i gang med nidkært at forkynde den gode nyhed om Jesus, Guds søn, blandt jøderne. — Apostelgerninger 9:20-22.
3, 4. (a) Hvad mente Paulus om sin tjeneste? (b) I hvilken henseende adskilte Paulus’ indstilling sig fra den menigheden i Efesus lagde for dagen?
3 Denne ordets tjener er bedre kendt som apostelen Paulus. Han talte altid med begejstring om sin tjeneste og om den ufortjente godhed der var blevet vist ham. „Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast ved at sætte mig til en tjeneste, skønt jeg før var en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske. Ikke desto mindre blev der vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro.“ (1 Timoteus 1:12-14) Ja, Paulus satte stor pris på sin tjeneste. — Romerne 11:13; 2 Korinter 4:7.
4 At Paulus udtrykte sig i så begejstrede vendinger viser hvor højt han satte tjenesten. Denne værdsættelse bevarede han i alle de år han virkede som en ordets tjener. Han holdt sig fri af den tilstand der på et tidspunkt prægede menigheden i Efesus. Det var til denne menighed Jesus sagde: „Jeg [har] det imod dig at du har forladt den kærlighed du havde først.“ (Åbenbaringen 2:4) Paulus holdt sig sit mål for øje og bevarede den nidkærhed og begejstring for tjenesten som han havde da han i Damaskus blev kaldet til at tjene.
5. Hvordan kan vi opmuntre andre hvis vi har tjent Jehova i flere år?
5 Efter at have været en trofast kristen forkynder i mange år, benyttede Paulus sin egen baggrund og sine egne erfaringer som grundlag for at opmuntre sine medtroende i menigheden i Filippi til ikke at give op. Synes du ikke at det er interessant at høre hvordan andre har lært sandheden at kende og er blevet forkyndere? Opmuntrer du også selv andre på baggrund af dine egne erfaringer og dine år som en indviet og trofast kristen forkynder?
6. Hvilken jødisk baggrund havde Paulus?
6 I brevet til filipperne hentydede Paulus til den tid hvori han levede efter jødedommen. Han skrev: „Hvis nogen anden mener at han kan sætte sin lid til kødet, kan jeg det endnu mere: omskåret på den ottende dag, af Israels slægt, af Benjamins stamme, hebræer født af hebræere; med hensyn til lov, farisæer; med hensyn til nidkærhed, forfølger af menigheden; med hensyn til retfærdighed — det vil sige ved lov — en der har vist sig udadlelig.“ — Filipperne 3:4-6.
7. Hvorfor lod Paulus disse ting bag sig, og hvad opnåede han ved at gøre det?
7 Da Paulus havde en sådan baggrund kunne han have haft stor materiel fordel af at holde sig til jøderne. Han skrev imidlertid videre: „Dog, hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alle ting og anser dem for en bunke affald, . . . for således at kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, idet jeg underkaster mig en død som hans, om jeg dog måtte nå frem til den tidlige opstandelse fra de døde.“ (Filipperne 3:7-11) Disse ord afspejler en urokkelig tro på Kristus Jesus og på Jehova Guds foranstaltninger. Undgår vi ligesom Paulus at lade ønsket om en høj stilling eller om materiel vinding dominere vort liv?
Den rigtige indstilling
8. (a) Hvad sagde Paulus om sit mål efter at have tjent Jehova i adskillige år? (b) Hvordan kan Paulus’ ord i Første Korinterbrev 9:24-27 anvendes på os?
8 Kunne Paulus efter at have tjent Gud i adskillige år, begynde at slappe lidt af i stedet for at ’jage frem mod målet’? Til filipperne skrev han: „Brødre, jeg mener endnu ikke om mig selv at jeg har grebet det; men ét gør jeg: Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus.“ (Filipperne 3:13, 14) Da Paulus skrev disse ord sad han i fængsel i Rom. På det tidspunkt havde han allerede gjort en stor indsats i den kristne forkyndelse og udholdt meget, men det betød ikke at hans tjeneste var fuldført. Hvis han skulle gøre sig håb om at opnå den sejrspris som de der tjente i den kristne menighed i det første århundrede kunne opnå, nemlig „kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus“, måtte han fortsat jage frem mod målet. Denne indstilling har modne kristne også i dag, uanset om de håber at opnå et fremtidigt liv i himmelen eller her på jorden. Vi gør alle vel i at ransage vor holdning og tankegang for at se om vi af hjertet værdsætter den tjeneste vi ifølge Guds foranstaltning har fået tildelt.
9. Hvilken moden indstilling kan vi have?
9 Paulus viser hvilken indstilling en moden kristen bør have, idet han siger: „Lad os da, så mange af os som er modne, have denne indstilling; og hvis I er indstillet anderledes i nogen henseende, vil Gud åbenbare den ovennævnte indstilling for jer.“ (Filipperne 3:15) En moden kristen indstilling fører velsignelser med sig og indbefatter at disciplen går i Jesu Kristi fodspor. Han fuldførte sin jordiske tjeneste med godt resultat og kunne i bøn til sin Fader sige: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre. Så herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.“ — Johannes 17:4, 5.
10. Hvad kan vi yderligere sige om Kristi eksemplariske indstilling til tjenesten for Jehova?
10 Hvis vi ønsker at behage Jehova Gud og opnå sejrsprisen, det evige liv, må vi have den samme indstilling som Jesus Kristus havde. I bevidstheden om dette tilskyndede Paulus: „Bevar denne indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, som, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl. Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn.“ (Filipperne 2:5-9) Ja, Jesus havde en enestående indstilling! Kan vi efterligne ham? Ydmygt at søge at gøre Guds vilje vil altid føre til velsignelser. Det er desuden til gavn for os selv at udføre de opgaver vi får tildelt.
11. Hvad bør de der er åndeligt stærke og modne gøre?
11 Efter Paulus’ ord at dømme var der stadig nogle i menigheden i Filippi der måtte arbejde på at opnå en moden kristen indstilling. Paulus tog initiativet til at opmuntre og hjælpe dem. I de fleste menigheder i dag er der også nogle der er stærke i troen, mens andre har svagheder på visse punkter. De der er stærke bør efterligne Paulus og opmuntre andre. Jesus Kristus gjorde meget for åndeligt at styrke dem der havde behov for det, og satte derved et eksempel for de kristne. „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag. Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse. Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I over for hinanden har den samme sindsindstilling som Kristus Jesus havde, for at I enigt og med én mund kan herliggøre vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader.“ — Romerne 15:1, 2, 5, 6.
12. Hvordan bør vi se på den sejrspris Gud vil skænke de trofaste?
12 Da Paulus skrev til romerne for at styrke deres tro, påpegede han at „den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre“. (Romerne 6:23) Da Jesus Kristus tjente her på jorden havde han også meget at sige om evigt liv, den vidunderlige belønning Gud har lovet sine tjenere. Gud ønsker at hans tjenere holder blikket rettet mod sejrsprisen, for det vil motivere dem til at være trofaste. Når vi gør det, viser vi at vi har en stærk tro på hans løfter. Ved vore kristne møder har vi ofte lejlighed til at tale om den belønning Jehova skænker de trofaste.
Tjeneste på trods af vanskeligheder
13. Hvilken rolle spiller Bibelen med hensyn til om vi har den rigtige indstilling?
13 Det vil vise sig at være af uvurderlig betydning at vi i disse sidste dage bevarer den rigtige indstilling mens vi udfører vor tjeneste. Nogle vil måske miste den kærlighed de havde til at begynde med, men lad os være fast besluttede på at det aldrig skal ske for os. Bibelen er en hjælp i denne henseende, for det giver os håb at studere den. (Romerne 15:4) Er du Jehova dybt taknemmelig for Bibelen og alt det der står i den om trofaste tjenere for Jehova, for eksempel apostelen Paulus?
14. Hvordan kunne Paulus bevare sin positive indstilling på trods af de vanskeligheder han blev udsat for?
14 Hvad ville vi mon gøre hvis vi havde været udsat for det Paulus beskriver i Andet Korinterbrev 11:23-28? Hvorfor gav Paulus ikke op? Fordi han havde sit mål i tanke. Vi kan komme ud for noget lignende, men vi må alligevel blive ved med at jage frem mod målet efter sejrsprisen som Gud har stillet os i udsigt. Da Paulus skrev til filipperne kom hans gode indstilling til udtryk i hans ord om at hans lænker var „til forsvar for den gode nyhed“. (Filipperne 1:7, 16) Han forstod grunden til at han var i fængsel. Det er vigtigt at vi også forstår hvad årsagen er hvis vi kommer ud for en lignende prøve, og at vi ved at Jehova kan bruge os til at aflægge et vidnesbyrd til hans pris.
15. (a) Hvorfor trængte forkynderne i Filippi til opmuntring, og hvad fortalte Paulus dem for at styrke dem? (b) Hvordan reagerede forkynderne i Rom på at Paulus sad i fængsel?
15 De kristne i Filippi blev udsat for nogle prøver der mindede om dem Paulus var blevet udsat for i Rom. Han skrev til dem: „I har den samme kamp som I har set i mit tilfælde og som I nu hører om i mit tilfælde.“ (Filipperne 1:30) Paulus var derfor den rette til at skrive til dem og opmuntre dem. Han fortalte dem blandt andet at den gode nyhed var blevet kendt blandt prætorianergarden. Budskabet om Kristus var åbenbart trængt helt ind i selve kejserens husstand, og nogle der hørte til den var blevet indviede kristne. Forkynderne i menigheden i Rom reagerede fornuftigt på situationen — de blev ikke modløse, nedslåede eller bange fordi Paulus sad i fængsel. De var derimod travlt optaget af det arbejde Jehova ønskede udført og havde så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt. — Filipperne 1:12-14; 4:22.
16. Hvad har vi særlig brug for når der opstår modstand?
16 Når der opstår modstand er der store fordele forbundet med at bevare den kristne menigheds enhed. Paulus understregede betydningen af enhed. (Filipperne 1:27 til 2:4) I sådanne perioder er det ekstra påkrævet at vi taler med hinanden om vor tro, så vi ikke giver op med hensyn til at jage frem mod målet. Vi bør bevare en kærlig, ydmyg indstilling og gøre godt mod hinanden, idet vi hver især tager hensyn til de andres interesser. — Jævnfør Filipperbrevet 2:19-21.
Overvind hindringer
17. Hvorfor bør vi ikke give op med hensyn til at jage frem mod målet selv om der opstår helbredsmæssige problemer?
17 En af Paulus’ nære medarbejdere hed Epafroditus. Han var på et tidspunkt døden nær på grund af Herrens gerning, men der er intet der tyder på at hans sygdom fik ham til at miste målet af syne. (Filipperne 2:25-30) I Andet Korinterbrev 12:7 nævner Paulus at han selv havde „en torn i kødet“. Han hentyder sandsynligvis her til en øjenlidelse. Han bad om at sygdommen måtte vige fra ham, men blev ikke bønhørt. Paulus havde imidlertid målet i tanke og kunne derfor blive ved med at jage frem mod det på trods af sin sygdom. Han havde svagheder at kæmpe med, men fandt en udvej med Jesu Kristi hjælp. — 2 Korinter 12:9.
18. Hvordan viste Paulus at han havde en afbalanceret indstilling til materielle ejendele?
18 I brevet til filipperne kom Paulus også ind på livets fornødenheder. (4:11-13) At lide mangel kan være en prøve for kristne. Vil de holde op med at jage frem mod målet? Eller vil de lægge en moden indstilling for dagen og søge at løse problemet mens de samtidig har en andel i den kristne forkyndelse? (Jævnfør Apostelgerninger 18:1-4.) Uanset om Paulus var langt nede med fornødenheder eller havde rigeligt, lod han altid tjenesten komme først. I perioder hvor han havde rigeligt benyttede han ikke lejligheden til at bruge megen tid på fornøjelser — nej, han blev ved med at jage frem mod målet efter sejrsprisen.
19. Hvad rådes vi i Filipperbrevet 4:6, 7 til at gøre når vi har brug for hjælp? Hvad vil resultatet være?
19 Paulus omtalte ikke alt det en kristen kan komme ud for. Men hvis noget indtræffer der kunne gribe forstyrrende ind i vor tjeneste, bør vi som modne kristne følge vejledningen i Filipperbrevet 4:6, 7 og vende os til Jehova i bøn. Han vil så give os fred i sindet, hjælpe os til at tænke klart og til at overvinde vore problemer som trofaste tjenere for ham. Bønnen hjælper os til at bevare troen og til fortsat at kunne jage frem mod vort mål.
20. (a) Hvordan kan det opmuntre os at betragte det eksempel ældre, trofaste brødre og søstre i sandheden har sat? (b) Hvad bør vi gøre? Hvorfor?
20 Mange af dem der er tilsluttet vore menigheder har tjent Jehova i mange år. De har alle gennemgået prøver mens de har udført deres tjeneste, men takket være Jehovas hjælp jager de stadig frem mod målet efter sejrsprisen. Vi er Jehova taknemmelige for at der i dag, ligesom i det første århundrede, findes brødre og søstre der er eksempler i udholdenhed, som trofast udfører deres tjeneste for Riget og holder øjnene rettet mod sejrsprisen. De unge og de der først for nylig er begyndt at tilhøre „Vejen“, vil have gavn af at betragte den adfærd apostelen Paulus og de trofaste tjenere i vore dages menigheder har lagt for dagen, og lægge mærke til hvordan de har båret sig ad med at løse deres problemer. (Apostelgerninger 9:2; Hebræerne 13:7) Måtte vi alle benytte enhver lejlighed til at opmuntre hinanden så vi fortsat kan holde ud i den tjeneste vi har påtaget os, og i forening blive ved med at jage frem mod det mål Jehova har stillet os i udsigt. Gør vi det, kan vi se frem til at tjene Jehova i al evighed i lykkeligt fællesskab med andre trofaste vidner for ham. — Filipperne 3:13-16.
Punkter vi bør huske
■ Hvilken baggrund havde apostelen Paulus, og hvordan opmuntrede han sine brødre ud fra sine egne erfaringer?
■ Hvordan fremgår det af Paulus’ og Jesu Kristi eksempel hvilken indstilling vi som modne kristne bør have?
■ Hvordan kan vi vise vor enhed når der opstår modstand?
■ Hvorfor må vi blive ved med at jage frem mod målet?
[Illustration på side 12]
Jesus ofrede stor omhu på at styrke dem der var i åndelig nød