Spørgsmål fra læserne
■ Hvordan skal det som Jesus i Johannes-evangeliet, kapitel 10, fortalte om fårefoldene, ses i forhold til Abrahamspagten?
I den pagt Jehova indgik med Abraham erklærede han hvilken hensigt han havde på langt sigt — den vidunderlige hensigt at alle jordens nationer skulle velsignes i Abrahams sæd. De fårefolde Jesus omtalte i Johannes-evangeliet, kapitel 10, er omstændigheder ved gennemførelsen af den hensigt Gud åbenbarede i Abrahamspagten.
I sine ord til Abraham uddybede Gud det løfte vi finder første gang i Første Mosebog 12:1-3. I Første Mosebog 22:17, 18 læser vi: „Så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og sandet ved havets bred; og dit afkom skal tage sine fjenders porte i besiddelse; og i din sæd skal alle jordens folk velsignes [velsigne sig, NW], fordi du adlød mig!“
Men hvordan skulle sædens slægtslinje blive skærmet og bevaret, og hvordan skulle man kunne kende sæden når den viste sig? Her trådte Jehova Gud til og gav sit folk Lovpagten med Moses som mellemmand. Den skulle ikke ophæve Abrahamspagten, men blev føjet til Abrahamspagten. (Galaterne 3:16-18) Lovens bestemmelser medvirkede til at beskytte Israel mod at blive besmittet åndeligt, moralsk og fysisk af de omkringboende nationer. Sådan blev israelitterne som får der var i en fold omgivet af et solidt gærde. Ydermere var Loven, sådan som vi læser i Galaterbrevet 3:24, som en opdrager der skulle lede israelitterne til den messianske „sæd“, så de, når Messias kom, kunne erkende at de var syndere og havde behov for ham.
Jesus Kristus blev Abrahamspagtens primære sæd; men Gud havde til hensigt at udvælge nogle mennesker der skulle udgøre en sekundær sæd. Apostelen Paulus skrev at ’de der hører Kristus til er Abrahams sæd, arvinger ifølge et løfte’. (Galaterne 3:29) Hvordan ville denne del af Abrahamspagten blive opfyldt?
Kristus kom til „de bortkomne får af Israels hus“ og udvalgte sig nogle trofaste disciple blandt fårene i den mosaiske lovpagts fold. (Mattæus 10:6) De jøder der anerkendte ham som Messias og som den hyrde de havde så hårdt brug for, førte han ind i en ny fold, det åndelige Israels fold, i den forudsagte nye pagt, hvor Jesus selv var mellemmand. (Hebræerne 8:7-13; Galaterne 6:16) Senere blev omskårne samaritanere og uomskårne hedninger ført ind i denne fold, så også de blev en del af Abrahams sekundære sæd. I Johannes 10:11 sagde Jesus: „Jeg er den rigtige hyrde.“ Dette kan han i sandhed siges at være i forhold til de jøder og ikke-jøder der blev salvede kristne indsamlet i den nye pagts fold.
Alt dette viser hvordan henholdsvis fårefolden der omfattede det kødelige Israel under den mosaiske lovpagt og den nye pagts fårefold med det åndelige Israel har tjent sin hensigt i forbindelse med Abrahamspagten.
Hvordan forholder det sig da med ’de andre får’ som ikke hører til „denne fold“, nemlig den fold der omfatter det åndelige Israel som udgør Abrahams sekundære sæd? (Johannes 10:16). Disse andre får berøres også af Abrahamspagten, for som vi husker lød Guds løfte til Abraham: „I din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!“ (1 Mosebog 22:18) Det kan siges at disse „andre får“ er i en særskilt fold som også ledes af „den rigtige hyrde“. De er ikke i den samme fold som de der er blevet arvinger i kraft af løftet til Abraham. Men i deres samarbejde med Abrahams sekundære sæd kommer de til at udgøre én hjord under én hyrde, nemlig Abrahams primære sæd. Disse andre får har det vidunderlige håb at opnå evigt liv i et paradis på jorden. Ingen kan nægte at de således kommer til at velsigne sig ’i Abrahams sæd’.
De fårefolde der nævnes i Johannes-evangeliet, kapitel 10 — folden for de kødelige jøder under den mosaiske lovpagt, folden for det åndelige Israel i den nye pagt, og den ordning der ligesom en fold omslutter de andre får fra „alle jordens folk“ — har således alle forbindelse med gennemførelsen af Guds storslåede hensigt, den der blev erklæret i Abrahamspagten.