Opkvikkende varm, forfriskende kold
DER findes mennesker som tilsyneladende ikke lader sig bevæge af noget — de er ufølsomme, apatiske og ligeglade. Menigheden af de første kristne i Laodikea led af dette problem, og det gav anledning til følgende kritiske ord fra den herliggjorte Jesus Kristus: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åbenbaringen 3:15, 16) Hvad havde bragt menigheden i denne sørgelige åndelige forfatning?
Den frygiske by Laodikea lå i Lilleasien, et stykke inde i landet i forhold til Efesus. En betydningsfuld handelsvej passerede gennem Laodikea og delte sig derpå. Vejens ene forgrening førte til Efesus; den anden krydsede bjergene og førte til Filadelfia, Sardes, Tyatira og endelig Pergamum. Det rige Laodikea blev berømt for sine handelstransaktioner. Byens udførsel bestod blandt andet af fin, blød, sort uld af de stedlige får. På et tidspunkt blev en lægeskole oprettet i nærheden, og frygisk øjenpulver, som blev regnet for særlig lægende, blev fremstillet i området. Laodikea blev også vidt berømt for sine frygiske tæpper. Man mener at broderikunsten stammer herfra, en antagelse der tilsyneladende støttes af at „en der broderer“, på latin hedder phrygio. Laodikea blev også et center for musikudøvelse og for den kendte frygiske kunst der kendetegnes af geometriske figurer — svastikaer eller hagekors, meanderborter og romber.
Kunne det, i betragtning af Laodikeas velstand, tænkes at nogle af de kristne dér havde ladet sig optage af forretninger i en sådan grad at de kun havde sparsomt med tid til at dele den gode nyhed med andre? Mon nogle af dem var begyndt at sætte en verdslig karriere først i livet fordi de gerne ville have ’noget mere interessant’ at beskæftige sig med end kristendommens sunde principper?
Der er ingen tvivl om at en sådan indstilling kunne være årsag til at kærligheden til Jehova, til Herren Jesus Kristus og til næsten kølnedes hos laodikenserne. (Mattæus 24:12; 22:37-39) Hvis vi i dag tilsvarende tillader materialismen at lægge beslag på vor tid og sætter en verdslig karriere først i livet, er vi i fare for at blive ’lunkne’ i vores hengivenhed, så vi blot gør hvad der nu engang hører sig til i vor midte „for en sikkerheds skyld“, ’i tilfælde af at „den store trængsel“ virkelig kommer mens vi lever’. — Åbenbaringen 7:14.
Hvor langt bedre er det ikke at være nidkær, opkvikkende varm, til gavn for dem der føler at det er „en kold tid“ fordi andre forsømmer at vise deres problemer virkelig interesse! Og hvor langt bedre er det ikke at være lindrende og forfriskende kold over for dem der har det „hedt“ på grund af uretfærdigheder!
Hvis man sætter et eksempel i nidkærhed ved at søge Rigets interesser først, kan man også styrke sine medtroende. (Mattæus 6:33) Trøstende ord og kærlighed vist i handling vil virke som noget køligt forfriskende på dem når de er syge eller står over for andre prøvende omstændigheder. Især gør unge kristne vel i at overveje hvorledes de bedst gør brug af deres tid og kræfter.
Hvordan man undgår lunkenhed
Hvorfor udtrykte den genopstandne Jesus sig på netop den måde da han henvendte sig til menigheden i Laodikea? Det kan udmærket tænkes at han har hentydet til byens vandforsyning. I modsætning til de nærliggende byer Hierapolis og Kolossæ havde Laodikea ikke nogen vandforsyning på stedet. Hierapolis var kendt for sine varme kilder, der kunne opkvikke en træt rejsende om vinteren. Kolossæ havde koldt vand, som var særdeles forfriskende i sommerens hede. Men Laodikea måtte have sit vand tilført et stykke derfra, først på en åben akvædukt og derpå gennem udhulede, firkantede sten der var kittet sammen. Højst tænkeligt var vandet lunkent når det nåede frem til byens indbyggere.
Jesus henledte også tankerne hos de kristne i Laodikea på andre ting de var velkendt med. (Åbenbaringen 3:17, 18) Bløde, glatte, sorte, uldne klæder var højt skattede dér på egnen, men laodikenserne trængte mere til hvide yderklæder så man kunne kende dem som kristne tjenere for Jehova. (Åbenbaringen 16:15) I stedet for at interessere sig for det „guld“ der anvendtes i Laodikeas forretningsliv blev de tilskyndet til at lægge egenskaber som tro og udholdenhed for dagen, egenskaber der kunne styrkes gennem prøvelser og som var langt mere værdifulde og varige end nogen som helst materielle rigdomme. (1 Korinter 3:10-15; 1 Peter 1:6, 7) Åndelig „øjensalve“ ville vise sig langt mere virkningsfuld end det frygiske øjenpulver. Laodikenserne trængte til at gøre sig håbet om evigt liv klart og planlægge deres liv med dette i tanke. — Romerne 12:12; 1 Timoteus 4:7; Filipperne 3:13, 14.
Dette er noget kristne i dag kan lære af. I stedet for at lægge vægt på ønsket om det sidste nye modetøj og det bedste at spise, at bo i og at køre i, søger de kristne klogeligt at købe åndelige „yderklæder“, „guld“ og „øjensalve“ af Jesus. Ja, han sagde at vi skulle „købe“ dette. Det betyder at det vil koste noget — nemlig tid til at dyrke samvær med Guds folk, tid til at studere Guds ord og forskellige hjælpemidler til bibelstudium, tid til at meditere over det vi lærer og forbinde nye tanker med det vi allerede ved, så vi kan foretage tilpasninger i vor tankegang; og tid og kræfter til at dele det vi lærer, med andre. Det kan betyde at man må klare sig med færre materielle goder for at kunne afsætte mere tid til at studere Bibelen og hjælpe andre åndeligt. Men det vil givetvis holde den kristnes håb levende.
Underholdning og umoralitet — en snare
Andre snarer truede de kristne i Laodikea og har kunnet gøre deres til at disse blev ’lunkne’. Arkæologiske udgravninger har afdækket ruiner af et stadion, flere teatre og gymnastiksale. Kunne nogle kristne have tilladt at kærligheden til fornøjelser sneg sig ind i deres tilværelse? Guds tjenere i dag må være på vagt mod ønsket om underholdning af den forkerte slags eller i upassende omfang. Især unge kristne kan nemt føle at der er noget i vejen med dem hvis de ikke „går i byen“, i biografen eller lignende, eller hvis de ikke er til fest hver uge, især lørdag aften hvor det lader til at andre plejer at more sig. Disse unge kristne føler sig måske forlegne hvis de ikke kan snakke med om verdslig underholdning i selskab med skolekammerater eller arbejdskammerater om mandagen. Men hvorfor ikke aftale hyggeligt samvær med andre åndeligt stærke unge, og i den forbindelse også huske på dem der er lidt ældre end én selv? Hvor langt bedre er det ikke at blive forfrisket ved at være sammen med „dem der påkalder Herren af et rent hjerte“! — 2 Timoteus 2:22.
Umoralitet og udsvævelser udgjorde andre farer for det åndelige velbefindende hos de kristne i Laodikea. Dér på egnen tilbad man Dionysos, den græske vingud, hvis tilbedere søgte at blive ét med ham ved vilde danse. Fallossymbolet var fremtrædende i tilbedelsen af ham.
I dag er vi omgivet af en verden hvis moralnormer er støt for nedadgående. Umoralitet er mange steder normen. Den moderne discodans har meget tilfælles med de danse der indgik i udskejelserne til ære for Dionysos eller Bacchus. Jehovas folk må modstå presset til at tage del i sådanne ting hvis de skal undgå at blive ’udspyet af Jesu mund’. Det er intet mindre end livsvigtigt at vores livsførelse er i harmoni med Jehovas hellighed eller renhed. — 1 Peter 1:16.
Forbliv „varm“ eller „kold“ i dag
Jesus Kristus påmindede laodikenserne om at retledningen og tugten fra ham skulle tages som et vidnesbyrd om at han elskede dem. (Åbenbaringen 3:19) Han tilskyndede dem til fortsat at samle åndelige kræfter. Disse kristne i det første århundrede kunne tænke dybt over hvordan Jesus til indledning havde kaldt sig selv „Amen, det trofaste og sande vidne, Guds skaberværks begyndelse“ og lade sig forvisse om Guds søns pålidelighed og om at det han havde lovet dem var sikkert. (Åbenbaringen 3:14) Ligesom Jesus er ’begyndelsen’ i forbindelse med de fornuftbegavede skabninger, således er han også ’begyndelsen’ i forbindelse med skabelsen af de „nye himle og [den nye] jord“ som de kristne også dengang ventede. (2 Peter 3:13) Det var kun et spørgsmål om tid før de ville opnå belønningen.
Også i dag er det ligeledes blot et spørgsmål om tid, og alle vidnesbyrd tyder på at det kun drejer sig om kort tid. (Åbenbaringen 12:12) Undgå derfor at lade verden påvirke dig til at blive „lunken“. Vær forsigtig med hvor optaget du bliver af materialistisk stræben. Tænk med selvransagelse på om det er klogt at lade livet dreje sig om en verdslig karriere. Hold øje med omfanget og arten af den adspredelse du deltager i, og ligeledes med hvem du omgås. Hold dig åndeligt stærk og årvågen ved at bruge din tid klogt — til bibelstudium, til Jehovas folks møder og til nidkær tjeneste for din Gud. — 1 Korinter 15:58.
Jesu Kristi væremåde og personlighed var både opkvikkende varm for dem der elskede Jehova og forfriskende kold, styrkende eller læskende for dem der var udmattede af synd og af livets byrder. (Mattæus 11:28, 29; Johannes 2:17) Kristne kan i dag følge hans eksempel ved at handle i overensstemmelse med indholdet af hans budskab til menigheden i Laodikea.
[Illustration på side 29]
Laodikea fik vand gennem en romersk akvædukt