Nyheder på nært hold

Et skuespil om mormoner

Et teaterstykke om tre unge mormoner i krigstidens Tyskland har vakt en del polemik i mormonkirken, skriver The New York Times. Stykket, der bygger på virkelige hændelser, fortæller at disse unge blev arresteret af Gestapo for at fremstille og uddele antinazistisk litteratur; den ene blev henrettet mens de andre blev sendt i koncentrationslejre.

Men hvorfor denne polemik? „I nazitiden rådede kirkens ledere i Utah de tyske medlemmer til at støtte det tredje rige, og dette gør de tre drenges modstand mod Hitler til en overtrædelse af denne politik, lyder en udtalelse af Douglas Tobler, professor ved [Brigham Young University],“ ifølge en rapport. På denne måde „vækker skuespillet på ny den konflikt der øjensynlig er mellem to lærepunkter i Jesu Kristi Kirke af sidste Dages Hellige,“ tilføjer rapporten, „hvoraf det ene befaler lydighed mod ’landets love’, mens det andet lærer hengivenhed for sandhed og for friheden til selv at vælge.“

Da Jesus Kristus stod over for landshøvdingen Pilatus, fastslog han klart: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Johannes 18:36) Derfor må kristne holde sig neutrale i nationernes politiske anliggender. Apostelen Paulus opfordrer kristne til at „underordne sig under de højere myndigheder . . . for samvittighedens skyld“. Når myndighederne kræver at kristne skal overtræde deres bibeloplærte samvittighed, må de ’adlyde Gud som deres hersker mere end mennesker’. — Romerne 13:1, 5; Apostelgerninger 5:29.

Datoen for Jesu død

Det er i årtier blevet diskuteret hvilken dato Jesus døde. Praktisk taget hvert år mellem år 26 og 36 e.v.t. har sine talsmænd. Jehovas Vidner har længe peget på den 3. april år 33 e.v.t. ifølge den julianske kalender (eller den 1. april ifølge den nuværende gregorianske kalender) som datoen for Jesu pælfæstelse og død. De baserer deres beregninger på Bibelens beretning og verdslige tidsangivelser der harmonerer med den bibelske kronologi, eftersom de tror at „hele Skriften er inspireret af Gud“. — 2 Timoteus 3:16.

Interessant nok fastsætter to britiske videnskabsmænd i en artikel der er offentliggjort i bladet Nature, Jesu pælfæstelse til netop den 3. april år 33 e.v.t. ifølge den julianske kalender. C. J. Humphreys og W. G. Waddington fra universitetet i Oxford hævder at de ved hjælp af astronomiske beregninger „har rekonstrueret den jødiske kalender fra det første århundrede e.v.t. og derved forbedret nøjagtigheden i forhold til tidligere fremstillinger“. De har nu indskrænket antallet af mulige datoer til to — den 7. april år 30 e.v.t., og den 3. april år 33 e.v.t. De udelukker den 7. april år 30 e.v.t., eftersom denne dato ikke vil give rum for at Jesus i løbet af sin tjeneste kunne fejre fire påskehøjtider, som det angives i evangelierne. (Johannes 2:13; 5:1; 6:4; 13:1) Ifølge deres opgivelser var der en synlig formørkelse i Jerusalem den 3. april år 33 e.v.t., men ingen i år 30 e.v.t. Mange af de detaljer disse videnskabsmænd fremhæver, blev fremført for flere år siden i Vagttårnet. Se udgaven for 15. februar 1960, side 96-99.

„Et jordskælvsår“

Året 1983 bliver i bladet The New York Times kaldt „et jordskælvsår“, og der bliver spurgt: „Mon disse begivenheder, der er så langt fra hinanden geografisk set men så tæt på hinanden i tid, har haft tilknytning til hinanden?“ Siden oktober er følgende store jordskælv blevet registreret, med størrelse angivet efter Richter-skalaen:

Dato

Område: Størrelsesorden

4. okt.

Chile: 7,3

7. okt.

De forenede Stater: 5,2

28. okt.

De forenede Stater: 6,9

30. okt.

Tyrkiet: 7,2

6. nov.

Kina: 6,0

8. nov.

Belgien: 5,0

15. nov.

Hawaii: 6,7

22. dec.

Guinea: 6,3

1. jan.

Japan: 7,5

Selv om artiklen giver forskellige forklaringer på årsagen til denne „epidemi af dødelige jordskælv“, er bibellæsere fortrolige med Jesu Kristi advarsel: „Der skal være . . . jordskælv det ene sted efter det andet.“ Skønt Jesus ikke forklarer årsagen til disse jordskælv, viser han at de afgjort er knyttet sammen, fordi de udgør en del af det verdensomspændende sammensatte „tegn“ der markerer hans usynlige „nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3, 7.