„Hele Israel“ frelses, til velsignelse for menneskeheden
1. Hvorfor bør republikken Israel ikke regne med at være det middel hvormed Gud vil velsigne hele menneskeheden, blot fordi den tilhører De forenede Nationer?
JEHOVA lovede Abraham at alle jordens slægter og nationer ville erfare velsignelse ved denne trofaste patriarks afkom. (1 Mosebog 12:3; 22:17, 18, NW) Men disse løfter, der blev fremsat i det 20. århundrede f.v.t., betyder ikke at Gud vil velsigne De forenede Nationer, det bortgangne Folkeforbunds efterfølger. Selv om den nutidige republik Israel er medlem af FN, bør den ikke forvente at blive brugt af det fortidige Israels Gud til at velsigne hele menneskeheden. FN står faktisk i vejen for Guds rige ved Abrahams „afkom“ og er derfor i dag „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“. (Mattæus 24:15) Nej, FN er ikke til velsignelse, skønt kristenhedens religiøse præsteskab og jødedommens rabbinere nedbeder himmelens velsignelse over denne organisation. Den er i virkeligheden et billede af det vilddyr der skildrer den synlige politiske organisation under „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen. FN vil derfor snart blive ødelagt sammen med denne dyriske organisation. — Åbenbaringen 13:1-18; 2 Korinter 4:4.
2. Hvordan adskiller ’hele Israels’ handlemåde sig fra republikken Israels?
2 I mellemtiden kæmper republikken Israel for sit liv mod andre medlemmer af FN. Men den tilbageværende ’rest’ af „hele Israel“ efterligner ikke denne republik. (Romerne 11:26) Denne rest tilbeder ikke „vilddyrets billede“. De åndelige israelitter afslører i stedet FN som værende det Gud betragter det som — et bedrag der forleder folk til at sætte deres lid til FN i stedet for Jehovas rige ved Jesus Kristus. Af denne grund forbliver resten af „hele Israel“ en del af Jehovas universelle organisation. Resten af det åndelige ’Abrahams afkom’ er allerede som en velsignelse for alle nationer og slægter. Jehovas profetiske løfter har således vist sig sande.
3, 4. Hvad inspirerede Jehova omtrent 2700 år før 1914 Esajas til at skrive om „folkene“?
3 For over 2700 år siden pegede Jehova Gud frem til den æra da kampvogne af stål og flyvemaskiner for første gang ville blive anvendt under kamphandlinger, da man ville specialisere sig i skyttegravskrig, da soldater ville blive nødt til at anvende gasmasker, og langtrækkende kanoner som „Tykke Bertha“ ville blive indsat i totalkonflikter. Omtrent 27 århundreder før den første verdenskrig inspirerede Jehova desuden profeten Esajas til at beskrive noget andet der ville ske på det tidspunkt:
4 „Dette er, hvad Esajas, Amoz’ søn, skuede om Juda og Jerusalem: Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’ Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Kom, Jakobs hus, lad os vandre i [Jehovas] lys!“ — Esajas 2:1-5.
5. Under hvilken synsvinkel må Esajas’ profeti om ’Jehovas hus’ ses, i betragtning af republikken Israels handlemåde?
5 I dag ser vi ikke opfyldelsen af denne vidunderlige profeti i det mellemøstlige Jerusalem, republikken Israels hovedstad. På det der engang blev kaldt Zions bjerg ser vi intet tempel for Jehova, men i stedet den islamiske Klippemoské og en moské der er viet til Allah. Turister fra mange lande besøger dette tilbedelsessted, ikke for at tilbede, men blot for at tage det vidunderlige bygningsværk i øjesyn. Det er derfor givet at Esajas’ profeti slet ikke opfyldes på nutidens israelske stat, her i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, der er syg til døden. Denne stat er ikke tiltænkt rollen som „hele Israel“ der bliver frelst til velsignelse for menneskeheden som en opfyldelse af Jehovas løfte til Abraham. Det profetiske udtryk „[Jehovas] huses bjerg“ skal derfor ses under en åndelig synsvinkel med hensyn til „Guds Israel“. — Galaterne 6:16.
6. (a) Hvordan viste Peter hvilken slags nation „Guds Israel“ er? (b) Hvordan udviklede verdensbegivenhederne sig da „folkene“ begyndte at strømme til ’Jehovas hus’?
6 Dette „Guds Israel“ er en åndelig nation, sådan som apostelen Peter tilkendegav ved at skrive: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Peter 2:9) Den nutidige rest af denne ’hellige nation’ står som symbol på ’Jehovas hus’ og udgør grundstammen af Jehovas vidner i dag. Det var 21 år efter at „de sidste dage“ begyndte — mens den romersk-katolske fascisme og Hitlers nazisme hærgede i Europa — at „folkene“ begyndte at strømme mod det åndelige ’Jehovas hus’, der så at sige var blevet løftet op over højene af Jehovas vidner.
7. Hvorfor var det ikke noget betydningsløst der foregik da folkene begyndte at strømme til ’Jehovas hus’?
7 Denne betydningsfulde begyndelse blev markeret ved et generalkonvent i forsommeren 1935 i Washington, D.C., Amerikas forenede Staters hovedstad. Under et bemærkelsesværdigt foredrag ved dette konvent rettede et medlem af „hele Israel“ — J. F. Rutherford, den daværende præsident for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab — en opfattelse der fejlagtigt havde vundet udbredelse blandt de internationale bibelstudenter. Han påpegede at ’den store skare’ der skulle indsamles fra alle dele af menneskeheden og tilbede Gud i hans tempel (et åndeligt tempel, eftersom det jordiske tempel i Jerusalem var blevet ødelagt af romerne i år 70), skulle være en jordisk skare. (Åbenbaringen 7:9-17) Denne skare havde udsigt til at overleve Harmagedon og komme ind i den nye tingenes ordning i det kommende tusindårsrige under Jesus Kristus, som har hersket i himlene siden 1914.
8. (a) Hvilken epokegørende begivenhed fandt sted ved stævnet i Washington, D.C., i 1935? (b) Hvorfor kan man sige at „folkene“ strømmer til ’Jehovas hus’?
8 Åbenbaringen af dette nye lys fik epokegørende følger. Ved dette dramatiske stævne blev 840 stævnedeltagere døbt som symbol på deres indvielse til Jehova Gud ved Jesus Kristus. Det vides ikke med sikkerhed hvor mange nationer der var repræsenteret i denne gruppe, men dens medlemmer havde håbet om et jordisk paradis i tanke. I dag, mere end 49 år senere, udgør Jehovas vidner langt flere end det antal der skulle udgøre „hele Israel“. De er virksomme i 205 lande rundt omkring på kloden. I videste forstand er „folkene“ ved at strømme til Jehovas ophøjede tilbedelseshus.
Jehovas vidner — hvilken slags mennesker er de?
9. Hvordan har Jehovas Vidner til forskel fra republikken Israel opfyldt Esajas 2:4?
9 Hvilken slags mennesker udgør i dag Jehovas Vidner, sammenlignet med republikken Israel? Er de ligesom denne republik væbnet til at føre bogstavelig krig mod dem der truer deres eksistens? Nej, tværtimod. De svarer nøjagtigt til dem der blev beskrevet profetisk i Esajas 2:4. Fordi de ophøjer tilbedelsen af Jehova i hans åndelige hus, har de i billedlig forstand smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. De stoler på Jehova Gud som deres Beskytter mens de efterligner deres Fører, Jesus Kristus. Skønt de er kommet fra praktisk talt alle jordens nationer lader de sig ikke beherske af nationalistisk fjendtlighed; de blander sig heller ikke i verdslig politik. I bogstavelig forstand er de ophørt med at lære krigsførelse. De bevarer en neutral holdning til verdslige konflikter og til politik. De er ophørt med at bruge kødelige våben til forsvar og angreb. De tror på det Jesus Kristus sagde — at hans rige „ikke [er] en del af denne verden“. Ellers ville hans disciple kæmpe for det med kødelige, militære våben af den mest avancerede slags. — Johannes 18:36.
10. (a) Hvilken form for krigsførelse er den eneste Jehovas vidner deltager i? (b) Hvilket „nyt bud“ adlyder Jehovas vidner, og hvordan gør de det?
10 Jehovas vidner er derimod kun optaget af åndelig krigsførelse. Deres kamp er mod ondskabens ånder i det himmelske, og deres våben er derfor ikke kødelige eller blodsudgydende. (Efeserne 6:10-18) Deres krigsførelse er ikke rettet mod andre mennesker, og de kæmper da slet ikke mod deres åndelige brødre inden for Jehovas organisation. De adlyder Jesu Kristi bud om at elske deres åndelige brødre ligesom han elskede os, idet han endog gik så langt som til at ofre sit menneskeliv for sine disciple. På denne måde retter de sig efter det ’nye bud’ Jesus gav sine disciple, nemlig at de skulle elske hinanden ligesom han elskede dem. — Johannes 13:34.
11. Hvilken lov opfylder Jehovas vidner ved at lægge kærlighed for dagen?
11 Jehovas vidner motiveres af den form for kærlighed hvormed man opfylder den lov der blev givet gennem profeten Moses. En sådan kærlighed gør aldrig andre nogen skade; den er mere end blot og bar „næstekærlighed“ eller „godgørenhed“ i nutidig betydning. I Bibelen betegner de hebraiske og græske ord for „kærlighed“ langt mere end „næstekærlighed“. — Se Første Korinterbrev, kapitel 13, King James Version; den katolske Douay Version.
Til velsignelse, ikke til forbandelse
12. Var det nødvendigt at alle medlemmer af „hele Israel“ kom i himmelen før velsignelsen af „folkene“ kunne begynde?
12 Af det foregående kan vi se at det ikke har været nødvendigt at ’resten’ af „hele Israel“ kom i himmelen og var sammen med Jesus Kristus, den mest fremtrædende af den større Abrahams, Jehova Guds, „afkom“, for at velsignelsen af alle slægter og nationer kunne begynde. Nu har medlemmer af jordens slægter og nationer i næsten et halvt århundrede modtaget velsignelser fra det lovede „afkom“ af Abraham. Der er allerede blevet indsamlet mere end to og en halv million „andre får“ til at udgøre „én hjord“ sammen med resten af ’den rigtige hyrdes’ åndsavlede „får“, de af hans efterfølgere der har et himmelsk håb. — Johannes 10:16.
13. Hvad var Jesu hensigt angående ’de andre får’ da han kom til templet, og hvordan vil dette snart vise sig i et højdepunkt?
13 De velsignede „andre får“ er blevet begunstiget med håbet om at arve det genoprettede paradis på jorden under Jesu Kristi tusindårsrige, lige fra dets begyndelse. Da Jesus Kristus i sin egenskab af „pagtens sendebud“ for Jehova kom til det åndelige tempel for at holde dom, kom han altså ikke for at forbande, men for at velsigne ’de andre får’. (Malakias 3:1-3, NW) Denne velsignelse vil i nær fremtid nå sit højdepunkt, under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, hvor de bliver beskyttet mod Guds jordiske fjender der er samlet ved „Har-Magedon“. (Åbenbaringen 16:14, 16) I fortiden var byen Megiddo stedet for nogle sejre der blev vundet for Jehova Gud. (Josua 17:11; Zakarias 12:11) Ved det symbolske Harmagedon vil Gud krone sig selv med sin største sejr til sin evigvarende ære. Dér vil hans ophøjede søn, Jesus Kristus, være hans feltmarskal. — Åbenbaringen 19:11-21.
14. (a) Hvis frelse har ’de andre får’ grund til at glæde sig over? (b) Hvor mange udgør ’de andre får’ allerede?
14 De „andre får“ vil blive bevogtet under denne særdeles iøjnefaldende demonstration af guddommelig magt og herlighed. Hvor glade vil alle overlevende iagttagere til denne afgørende konflikt ikke være over at den tilbageværende rest af „hele Israel“ blev „frelst“ under den fredsperiode der rådede mellem den første og den anden verdenskrig! Fra foråret 1935 og fremefter er der til dette frelste Israel blevet føjet en „stor skare“ hvis antal ikke er fastsat. Som ’den rigtige hyrdes’, Jesu Kristi, „andre får“ nærmer deres antal sig nu tre millioner. De er kommet fra alle menneskehedens „nationer og stammer og folk og tungemål“ som en opfyldelse af det løfte Jehova Gud gav til den der skildrede ham forud, nemlig hans „ven“ Abraham. (Åbenbaringen 7:9-17; Jakob 2:23) Og indsamlingen af disse „andre får“ er endnu ikke slut. Hvor stort et antal de vil udgøre når „den rigtige hyrde“ har fuldendt indsamlingen af dem — før ødelæggelsen af Babylon den Store og Guds krig mod hendes politiske elskere ved Harmagedon — ved vi ikke. — Åbenbaringen 17:1 til 18:24.
15. Hvilken velsignelse er begyndt ved at ’de andre får’ har sluttet sig til ’resten’ af „hele Israel“?
15 Dét at de „andre får“ har sluttet sig til ’resten’ af „hele Israel“ i „én hjord“ under „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, den mest fremtrædende af Abrahams „afkom“, har vist sig at være indledningen til noget. Hvilket? Det har været indledningen til at den fulde velsignelse gennem „hele Israel“ vil blive udgydt over disse „andre får“ under Jesu Kristi tusindårsrige — som de vil overleve til, og komme ind i, under guddommelig beskyttelse.
16. Hvorfor er ’de andre får’ besluttede på at fortsætte med at tjene Jehova side om side med ’resten’ af „hele Israel“?
16 Som en opfyldelse af Åbenbaringen 7:14-17 har de „andre får“ allerede „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. Det er grunden til at det i åndelig forstand tillades dem at tilbede Gud „dag og nat i hans tempel“. Ja, „Guds lam“, Jesus Kristus, giver dem allerede nu åndelig føde så de „ikke [skal] sulte mere“. (Johannes 1:29) Deres trofaste Hyrde leder dem desuden til „kilder med livets vand“, det vil sige liv på en paradisisk jord. I taknemmelighed for alle de velsignelser de allerede modtager gennem ’resten’ af „hele Israel“ vil ’den store skare’ fortsætte med at tjene Jehova side om side med denne trofaste rest. Denne tjeneste vil disse „andre får“ yde i den ’ene hjord’ under den ’ene hyrde’, til fremme af Guds rige ved Jesus Kristus. Dette er de besluttede på at blive ved med indtil alle fjender af Riget er blevet udryddet fra jorden, Jehovas „fodskammel“. — Esajas 66:1; Mattæus 5:34, 35; Apostelgerninger 7:49.
Hvad vil du svare?
■ Hvorfor er republikken Israel ikke det middel hvormed Jehova velsigner menneskeheden?
■ Hvordan kan det siges at „folkene“ nu strømmer til ’Jehovas hus’?
■ Hvordan har Jehovas Vidner opfyldt Esajas 2:4?
■ Hvilken indstilling har Jesus Kristus til ’de andre får’, og hvordan vil dette snart nå et højdepunkt?
■ Hvilken velsignelse fik sin begyndelse da ’de andre får’ sluttede sig til ’resten’ af „hele Israel“?
[Illustration på side 26, 27]
„Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ — 1 Mosebog 22:18, NW.
[Illustration på side 29]
Jehovas vidner har indbyrdes kærlighed og har ’smedet deres sværd til plovjern’