Vandfloden — en advarsel fra fortiden

DER har i menneskehedens lange historie været mange naturkatastrofer af et omfang som udbruddet af Mount St. Helens. Men ingen er kommet op på siden af den umådelige vandflod på Noas tid. Så omfattende og ødelæggende var Vandfloden at den har efterladt et uudsletteligt indtryk på mennesker overalt på jorden.

Der findes 150 forskellige vandflodsberetninger fra mange forskellige dele af jorden, deriblandt Babylon, Rom, Indien, Australien og Nord- og Sydamerika. Beretningerne afviger i enkeltheder, men de stemmer overens deri at det var menneskenes ondskab der var årsag til Vandfloden — den jordomspændende udslettelse af menneskeheden, hvor kun én familie overlevede i en ark eller båd. Kun en katastrofe af jordomspændende omfang kan have efterladt et så udbredt og varigt indtryk.

En bibelkyndig skriver: „Overensstemmelsen mellem alle disse beretninger er en uigendrivelig garanti for at overleveringen ikke er et tomt påfund; en opdigtet beretning er enkeltstående, ikke universel; denne overlevering har derfor et historisk grundlag; den er resultatet af en begivenhed der virkelig har fundet sted i menneskehedens barndomstid.“ Men hvordan kan denne katastrofe i en fjern fortid være en advarsel til den nulevende generation?

Det er især vigtigt for os at lægge mærke til de omstændigheder der førte frem til Vandfloden. Deres lighed med verdensforholdene i dag gør Vandfloden betydningsfuld for os. Den historiske beretning i Første Mosebog i Bibelen beskriver forløbet således: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ — 1 Mosebog 6:5, 12.

Menneskenes verden havde lidt et omfattende moralsk sammenbrud, sådan at enhver tilbøjelighed i deres tanker kun var ond dagen lang. Som følge heraf ’blev jorden fyldt med vold’. (1 Mosebog 6:11) Man var fuldstændig optaget af materielt og seksuelt begær. Dette henledte Jesus Kristus opmærksomheden på da han sagde: „Som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:38, 39) Folks eneste interesse var tilfredsstillelse af deres kødelige ønsker.

Noa havde i mange år advaret om den kommende katastrofe, men hans generation nægtede at tro på ham. Folk havde aldrig selv været ude for en vandflod. Da alt fortsatte som før, lød advarselen for døve ører. De „gav ikke agt“. Det betød intet for dem at advarselen gennem Noa kom fra selve universets Skaber.

Men Gud sagde til Noa: „Alt køds endeligt står mig klart, for jorden er fuld af vold på grund af dem; og se, jeg ødelægger dem sammen med jorden.“ (1 Mosebog 6:13) Da Vandfloden kom, blev Noa og hans familie bevaret i live fordi de gav agt på advarselen og fulgte Guds anvisninger. Men hvilken særlig interesse har det for os?

Et modstykke

Især efter den første verdenskrig er vold, ligesom i tiden op til Vandfloden, blevet en livsform. Politisk vold landene imellem har medført de uhyggeligste og mest ødelæggende krige i menneskehedens historie. Volden har bredt sig til byerne, til gaderne og til folks hjem, og især på rejse er man i fare. Vold er desuden et gennemgående tema i fjernsyn, på film og i litteratur.

Den nutidige livsstil udgør endnu et sidestykke til den tid. Nutidens generation har tilfredsstillelse af seksuelle og materialistiske ønsker som sin altopslugende interesse. Overalt ser man et moralsk sammenbrud der har medført en epidemi af seksuelt overførte sygdomme. Ægteskabsbrud, utugt og homoseksualitet er udbredt. Som generationen op til Vandfloden elsker den nulevende generation kødelige fornøjelser og materielle ejendele højere end Gud.

Når Gud følte sig „såret“ ved folks yderst fordærvede handlemåde før Vandfloden, er det da ikke rimeligt at slutte at han føler det samme i dag ved den fordærvede handlemåde der er udbredt overalt? Bør det han gjorde ved verden på Noas tid, ikke ses som en advarsel for den nuværende generation? Er det ikke rimeligt at mene at han vil drage den samme konklusion som vi finder i Første Mosebog 6:5-7? Det forklares her at da han så menneskets ondskab, følte han sig „såret i sit hjerte. Da sagde Jehova: ’Jeg vil feje menneskene som jeg har skabt, bort fra jordens flade.’“ Gennem de inspirerede bibelskribenter har Gud erklæret at han vil fuldbyrde en lignende dom over den nydelsessyge generation i dag. Den største katastrofe i menneskeheden nærmer sig.

De sidste dage

Den inspirerede skribent af Andet Timoteusbrev i Bibelen så fremad til vor tid da han beskrev det verdensomspændende forfald vi nu ser. I kapitel tre, vers et til fire, siger han: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“

Jesus profeterede også om de sidste dage for denne tingenes ordning. I sin profeti talte han om den overhåndtagende vold vi har oplevet siden den første verdenskrig, idet han sagde: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7) Han omtalte også vor tids omsiggribende lovløshed og folks frygt for fremtiden med ordene: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Han beskrev også hvordan mennesker „besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. — Lukas 21:26.

Udtrykket „de sidste dage“ betyder det samme for den nuværende generation som det betød for generationen op til Vandfloden — afslutningen for den overvejende del af den menneskelige tingenes ordning. I Andet Thessalonikerbrev 1:8, 9 siger den inspirerede bibelskribent Paulus at Gud ved Jesus Kristus vil bringe „hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang, bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed“.

De der overlevede Vandfloden fandt at generationen fra før Vandfloden var ryddet bort fra jorden. Menneskene og alt hvad de havde levet for, var borte. Sådan vil det også gå når hævnen fra Gud gør ende på den nuværende voldelige generation. „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke.“ — Salme 37:10.

Det er muligt at overleve

Det er ikke kun menneskenes ondskab og deres udslettelse der gør nutidens generation til et sidestykke til generationen før Vandfloden. Ligesom nogle overlevede Vandfloden, vil nogle overleve afslutningen på den nuværende tingenes ordning. De der overlevede Vandfloden var sagtmodige mennesker hvis livsform adskilte sig fra de flestes. De elskede retfærdighed, adlød Gud og tog hans advarsler alvorligt. I Første Mosebog 6:8, 9 læser vi: „Noa fandt yndest i Jehovas øjne. . . . Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige.“ Med tanke på ham og dem der overlevede med ham skrev apostelen Peter at Gud „ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige“. — 2 Peter 2:5.

Guds profeter giver os vished for at der vil være en stor skare overlevende efter Guds kommende ødelæggelse af den nuværende tingenes ordning. Det vil også være sagtmodige mennesker som elsker retfærdighed og er lige så lydige mod Guds anvisninger som Noa var. Efter at have forudsagt de ondes udslettelse siger salmisten: „Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11; Åbenbaringen 7:9, 13, 14.

Jesus forudsagde en verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige i de sidste dage. På denne måde indsamles de mennesker på jorden der er retfærdigt indstillede, så de kan overleve. Jesus belyste dette i sin lignelse om adskillelsen af fårene og gederne. Han sluttede lignelsen med at sige at de uretfærdige ville „gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv“. — Mattæus 25:31-46.

Skønt Vandfloden hører en fjern fortid til, udgør den tydeligvis en advarsel til os om at være agtpågivende. Som Bibelen siger, er beretningen om den blevet nedskrevet „til vor belæring“. (Romerne 15:4) Den er en advarsel mod den voldsprægede, nydelsessyge og materialistiske levevis verden i dag følger uden tanke for Skaberen. Han forandrer sig ikke. Han udslettede generationen før Vandfloden på grund af dens ondskab. Af samme grund vil han udslette den nutidige generation og hele dens ordning med politiske styreformer, materialistisk kommercialisme og falsk religion.

For at overleve afslutningen på denne tingenes ordning må vi give agt på advarselen fra fortiden. Vi må vise at vi elsker retfærdighed, ligesom de otte der overlevede Vandfloden. Og for at overleve må vi følge opfordringen i Zefanias 2:3: „Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“

[Illustration på side 7]

Ligesom Noa og hans familie overlevede Vandfloden, sådan kan du være blandt de lykkelige der overlever afslutningen på denne tingenes ordning