’På vagttårnet står jeg’
„Da råbte han som en løve: ’På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat.’“ — Esajas 21:8.
1, 2. (a) Hvilket mål havde C. T. Russell? (b) Hvordan kunne bibelske publikationer hjælpe ham til at nå sit mål?
EN GUDFRYGTIG 21-årig mand der boede i den nordøstlige del af De forenede Stater havde påtaget sig en livsopgave. Det var hans mål at afsløre datidens falske religiøse læresætninger, især læren om evig pine og om forudbestemmelse. Han ønskede også at forsvare sandheden om genløsningen og om hensigten med og måden for Kristi komme. Hvordan ville han gøre alt dette? Ved at lade lyset fra Guds ord, Bibelen, skinne på religiøse lærepunkter. — Salme 43:3; 119:105.
2 Denne mand var Charles T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident, og han besluttede i 1873 at udgive religiøse bøger og tidsskrifter som en hjælp til at gøre folk opmærksomme på det lys der skinnede fra Bibelens sandheder. Disse publikationer skulle afsløre falskheden i kristenhedens lære for oprigtige læsere. Ingen fordægtige religiøse dogmer skulle kunne unddrage sig Bibelens afslørende lys. (Efeserne 5:13) Samtidig skulle disse publikationer bringe ’den sunde lære’ frem i lyset for at opbygge læsernes tro. (Titus 1:9; 2:11; 2 Timoteus 1:13) Findes der noget tidligere sidestykke til den nidkærhed for Bibelens sandheder som ansporede Charles Russell i hans søgen efter sandheden? — Jævnfør Anden Kongebog 19:31.
De første kristne var forkæmpere for Guds ord
3. Hvordan viste Kristus Jesus at man skulle stå op for sandheden?
3 De kristne i det første århundrede var forkæmpere for brugen af Guds ord blandt jøder og ikke-jøder. De var som vægtere på et vagttårn hvorfra de forkyndte sandheden for alle der ville høre. (Mattæus 10:27) De var blevet undervist af deres fører, Jesus Kristus, som sagde: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Skønt han var fuldkommen nægtede han at stole på sin egen visdom eller sine egne personlige opfattelser. Hans lære stammede fra den højeste Lærer, Jehova Gud. „Jeg [gør] intet af mig selv,“ sagde han til en skare jøder. „Men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28; se også Johannes 7:14-18.) Fra begyndelsen til afslutningen på sin jordiske tjeneste, som beskrevet i evangelierne, har han citeret eller udtalt tanker fra passager i mindst halvdelen af bøgerne i De hebraiske Skrifter. — Lukas 4:18, 19 (Esajas 61:1, 2); Lukas 23:46 (Salme 31:5).
4. Giv eksempler på hvordan Jesus brugte Guds ord til at undervise andre i sandheden.
4 Efter sin død og opstandelse benyttede Kristus stadig Guds ord til at undervise andre i sandheden. Da Kleopas og hans ledsager var på vej fra Jerusalem til Emmaus hjalp Jesus dem for eksempel til at ræsonnere over Skrifterne. I beretningen hedder det: „Og idet han begyndte ved Moses og alle Profeterne, fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham.“ (Lukas 24:25-27) Senere samme dag viste Jesus sig for de elleve apostle og nogle af sine disciple for at opbygge deres tro. Hvordan gjorde han det? Ved sin fremragende måde at bruge Skrifterne på. Lukas skriver: „Da åbnede han [Jesus] deres sind helt, så de forstod Skrifterne, og han sagde til dem: ’Således står der skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag.’“ — Lukas 24:45, 46.
5. Hvordan fulgte Peter på pinsedagen år 33 Kristi eksempel med hensyn til at bruge Skrifterne?
5 I lydighed mod sit store forbillede begyndte den kristne menighed i år 33 sin offentlige tjeneste med at bruge Skrifterne. Hvor? På en åben plads uden for et hus i Jerusalem. Efter at have hørt en lyd som af „en voldsom vind der kom farende“ fra dette hus, stimlede tusinder af jøder fra Jerusalem og jødiske pilgrimme sammen på dette sted. Peter trådte frem — og de andre elleve apostle sammen med ham — og han begyndte med magtfuld stemme at tale til dem: „Judæiske mænd og alle I Jerusalems indbyggere, lad dette blive kendt for jer og lån øre til mine udtalelser.“ Efter at have henvist til det „der er sagt gennem profeten Joel“ og det „David siger“, forklarede Peter det mirakel der netop var sket, og sagde at „Gud har gjort ham til både Herre og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede“. — Apostelgerninger 2:2, 14, 16, 25, 36.
6. (a) Forklar hvad der fandt sted ved et møde som det styrende råd holdt i det første århundrede. (b) Hvordan fik menighederne besked om det styrende råds afgørelse, og hvordan var det til gavn for dem?
6 Da de første kristne havde behov for at få klarhed over forskellige spørgsmål angående deres tro og adfærd, gjorde det første århundredes styrende råd også god brug af Skrifterne. Ved det styrende råds møde i år 49 henledte disciplen Jakob, der virkede som ordstyrer, for eksempel sine trosfællers opmærksomhed på et relevant skriftsted i Amos 9:11, 12. „Mænd, brødre, hør på mig,“ sagde han. „Simeon har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn. Og med dette stemmer profeternes ord overens, sådan som der står skrevet.“ (Apostelgerninger 15:13-17) Hele rådet sluttede op om Jakobs forslag, hvorpå man affattede den bibelsk begrundede afgørelse i skriftlig form, så den kunne sendes til alle menighederne og blive læst af dem. Hvad var resultatet? De kristne ’glædede sig over opmuntringen’, og „menighederne [blev] da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag“. (Apostelgerninger 15:22-31; 16:4, 5) Den første kristne menighed blev således „en sandhedens søjle og støtte“. Men hvordan i nyere tid? Ville C. T. Russell og de bibelstudenter der samarbejdede med ham, efterligne dette gode eksempel fra det første århundrede? Hvordan ville de forsvare sandheden? — 1 Timoteus 3:15.
Tidsskrifter med et vidtrækkende syn
7. (a) Hvad var formålet med Zion’s Watch Tower? (b) Hvem så det hen til som sin hjælper?
7 I juli 1879 udkom det første nummer af Russells vigtigste hjælpemiddel til bibeloplysning — Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). I denne første udgave kunne man læse om bladets ædle formål: „Som det fremgår af navnet tilsigter det at være den udsigtspost hvorfra budskaber af interesse og værdi bliver bekendtgjort for ’den lille hjord’, og, som ’Forkynder af Kristi Nærværelse’, at give ’mad i rette tid’ til ’troens husholdning’.“ Tilliden til den almægtige Gud var bladets grundvold. I det andet nummer af bladet hed det: „’Zion’s Watch Tower’ har, tror vi, JEHOVA som hjælper, og så længe dette er tilfældet vil det aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte. Når Han der siger: ’Mit er sølvet, og mit er guldet’ ikke længere tilvejebringer de nødvendige midler, vil vi tage det som et tegn på at tiden er inde til at lade bladet gå ind.“
8. Forklar stigningen i Vagttårnets oplag i lyset af Esajas 60:22 og Zakarias 4:10.
8 Zions Vagt-Taarn, nu Vagttårnet, er udkommet regelmæssigt i mere end 107 år. Fra at udkomme én gang om måneden i et oplag på 6000 eksemplarer på ét sprog, udkommer det nu to gange om måneden i et oplag på 12.315.000 eksemplarer på 103 sprog. — Jævnfør Esajas 60:22; Zakarias 4:10.
9. Hvordan var titlen Vagt-Taarn et passende navn?
9 Bladets titel, Zions Vagt-Taarn, som Russell havde valgt, viste sig at være et passende navn. Det ord der i De hebraiske Skrifter sædvanligvis benyttes for „vagttårn“ betyder „en udkigspost“ eller „et udsigtspunkt“, hvorfra en vægter let kunne få øje på en fjende i det fjerne og forud advare om en fare der nærmede sig. Det var derfor meget passende at man de første 59 år bladet udkom, på dets forside kunne læse følgende citat fra Esajas 21:11, 12, ifølge King James-oversættelsen: „Vægter! Hvor langt paa Natten?“ „Der kommer Morgen.“
10. Hvem er i dag den vægter der omtales i Esajas 21:11, og hvilket budskab forkynder han?
10 Den vægter der omtales i Esajas’ profeti, skulle snart efter træde frem. Mens denne onde verden befandt sig i en tilstand af mørke havde Russell med glæde forkyndt den gode nyhed om den kommende „morgen“. Men før denne „morgen“ kommer, advarer vægterskaren — resten af det åndelige Israel i dag — modigt om at vi er langt fremme på „natten“, der vil nå sit mørkeste punkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i Harmagedon. — Åbenbaringen 16:14-16.
11, 12. (a) Hvordan fremgår det af ordene i Esajas 21:8 at vægterskaren er trofast og årvågen? (b) Gennem hvilken kanal kommer det budskab som vor tids vægter forkynder, og hvordan bliver det først og fremmest spredt?
11 Tidligere, i Esajas 21:8, omtales denne trofaste vægter således: „Da råbte han som en løve: ’På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat.’“
12 Forestil dig en vægter der står på sin post på et højt tårn og som dagen lang lader blikket glide horisonten rundt, og om natten anspændt spejder ud i mørket, altid årvågen på sin post. Så har du hovedtanken i det hebraiske ord for „vagttårn“ (mitspæhʹ) der benyttes i Esajas 21:8. Ingen der var ved sin fornufts fulde brug ville betvivle det budskab en så årvågen vægter forkyndte. I vor tid har vægterskaren anstrengt sig for at ransage Skrifterne så den kan forstå hvad Jehova har til hensigt at gøre med denne tingenes ordning. (Jakob 1:25) Derefter har vægteren højt og frygtløst forkyndt dette budskab, først og fremmest gennem Vagttårnets sider. (Jævnfør Amos 3:4, 8.) Dette blad vil aldrig frygtsomt vige tilbage for at forkynde sandheden! — Esajas 43:9, 10.
13. Hvilket søsterblad begyndte at udkomme i 1919, og hvilket formål skulle det tjene?
13 Den 1. oktober 1919 viste der sig et nyt blad på verdensskuepladsen: The Golden Age (Den gyldne Tidsalder).a Vægterskaren ville benytte dette redskab som et søsterblad til Vagttårnet. Skønt dets artikler ikke skulle indeholde en så dybtgående behandling af bibelske emner som dem der fandtes i Vagttårnet, ville det gøre folk opmærksomme på falske religiøse læresætninger og den kommende ødelæggelse af den nuværende onde tingenes ordning der vil blive efterfulgt af den retfærdige nye jord. Ja, det skulle også stå op for sandhedens sag!
14. Hvad har været dette blads højeste stræben?
14 Atten år senere blev navnet The Golden Age ændret til Consolation (Trøst). „Det nye navn står for sandheden,“ hed det i nummeret for den 6. oktober 1937. Consolation blev ændret til Awake! med nummeret for den 22. august 1946 (den danske udgave, Ny Verden, afløstes den 1. juli 1947 af Vågn op!). I dette nummer blev der givet følgende løfte: „Troskab mod Sandheden vil være dette Blads højeste Stræben.“ Det løfte har man holdt til den dag i dag. På enestående måde har Vagttårnet og Vågn op! løftet sandhedens banner så højt at alle kan se det. Ved at gøre dette har bladene fulgt det eksempel der blev sat af den første kristne menighed. — 3 Johannes 3, 4, 8.
Vagttårnet og Vågn op!: Forkæmpere for sandheden
15. (a) Hvilken måde at uddele den åndelige føde på i dag minder om den fremgangsmåde der blev benyttet i den første kristne menighed? (b) Hvorfor er det ikke nok blot at citere skriftsteder? Giv eksempler.
15 I dag benytter „vægteren“, ’den trofaste og kloge trælleskare’, under ledelse af Jehovas Vidners styrende råd bladet Vagttårnet som sin vigtigste kanal til uddeling af den åndelige „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45) Dermed følger man det mønster der blev sat af menigheden i det første århundrede, hvor man gennem breve der ’skulle læses op for alle brødrene’, redegjorde for lærespørgsmål og moralnormer. (1 Thessaloniker 5:27) Lige fra begyndelsen har Vagttårnet benyttet Bibelen og undervist i den. For eksempel kan det nævnes at det første nummer af Zion’s Watch Tower henviste til eller citerede mere end 200 skriftsteder fra mindst 30 bøger i Bibelen. Det er imidlertid ikke nok blot at citere skriftsteder. Folk må også have hjælp til at forstå dem. Vagttårnet har altid fremmet forståelsen af Bibelen. Fra 1892 til 1927 indeholdt hvert nummer en ugentlig bibellektion og en behandling af et nøgleskriftsted fra hver lektion. Se også oversigten: „Epokegørende artikler i Vagttårnet.“
16, 17. Hvad gjorde Vagttårnets første redaktør for at sikre sig at bladet altid ville forsvare Bibelens sandheder?
16 Hvordan skulle Vagttårnet bevare sit trykte budskabs rene lære? Bladets første redaktør, C. T. Russell, traf visse forholdsregler for at sikre sig at det der blev trykt i Vagttårnet var sandheden sådan som man dengang forstod den. En af disse foranstaltninger kommer til udtryk i det testamente som han oprettede den 27. juni 1907. (Russell døde den 31. oktober 1916.) I hans testamente hedder det (citeret fra Vagt-Taarnet, januar 1917):
„Jeg bestemmer, at Redaktionen af Vagttaarnet skal overdrages en Komité paa 5 Brødre, hvem jeg formaner til at udvise stor Omhu og Troskab mod Sandheden. Alle Artikler, der fremkommer i Vagttaarnets Spalter, skal først have fundet ubetinget Billigelse hos i det mindste 3 af Komitéens 5 Medlemmer, og det er mit Ønske, at man, hvis et eller andet ifølge disse tres Viden eller Formodning skulle stride mod den ene af eller begge de andres Anskuelser, da holder dette tilbage i tre Maaneder, før man offentliggør det, medens man gør det til Genstand for særlig Eftertanke, Bøn og Samtale, for at saa vidt som muligt Troens Enhed kan blive bevaret i Fredens Sambaand indenfor Redaktionen.“
17 Alle medlemmer af redaktionskomiteen skulle, ifølge Russells testamente, være „fuldt ud trofaste mod Skriftens Lære“, og de egenskaber der skulle være fremherskende hos dem var „Renhed i Livet, Klarhed i Sandheden, Nidkærhed for Gud, Kærlighed til Brødrene og Trofasthed mod Frelseren“. Russell bestemte også at der „ikke paa nogen som helst Maade [maa] tilkendegives, af hvem de forskellige Artikler i Bladet er skrevet . . . saa at Sandheden kan blive anerkendt og værdsat for dens egen Skyld, og saa at Herren lettere kan blive anerkendt som Menighedens Hoved og Ophavsmanden til Sandheden“.
18. Hvorfor kan vi med tillid læse Vågn op! og Vagttårnet?
18 Den dag i dag følger det styrende råd lignende retningslinjer. Hver eneste artikel i Vagttårnet og Vågn op! og hver eneste side, illustrationsmaterialet indbefattet, gennemgås nøje af udvalgte medlemmer af det styrende råd før det trykkes. De der skriver artikler til Vagttårnet er desuden kristne ældste som tager deres opgave alvorligt. (Jævnfør Anden Krønikebog 19:7.) De bruger mange timer til grundigt at studere Bibelen og bibelske studiehåndbøger for at forvisse sig om at det der skrives er sandheden og at det er i nøje overensstemmelse med Guds ord. (Prædikeren 12:9, 10; 2 Timoteus 1:13) Det er ikke usædvanligt at man bruger fra to uger til over en måned på at udarbejde en artikel til bladet som kan læses på et kvarter.
19. Hvad kan vi gøre for at forsvare Bibelens sandheder?
19 Vi kan derfor med tillid læse Vagttårnet og Vågn op! Og ikke alene dét. Vi kan med begejstring tilbyde andre disse blade, så de også kan lære sandheden at kende og høste gavn af at høre de budskaber der forkyndes af ’vægteren på vagttårnet’. (Esajas 21:8) Ja, sammen med nutidens vægter kan også vi forkynde Bibelens sandheder.
[Fodnote]
a Nogle læsere var til at begynde med skuffede over forsiden af The Golden Age. De syntes den var alt for kedelig. I Vagttårnsselskabets årsrapport hed det herom: „I denne forbindelse vil vi gerne minde om at netop på det tidspunkt da vi begyndte at udgive The Golden Age, var der en bogtrykkerstrejke i New York-området. Kun nogle få dage tidligere havde vi fået en kontrakt om udgivelsen af The Golden Age, og de mænd der skulle betjene de maskiner som trykker den slags papir og forside der benyttes i bladet, gik ikke i strejke. Det syntes således at være ved guddommeligt forsyn at man havde valgt netop den type forside og papir, for havde man valgt noget andet ville det slet ikke have været muligt at begynde at udgive bladet. Herren syntes således at finde behag i denne nye publikation.“
Husker du?
■ Hvorfor begyndte C. T. Russell at udgive bibelske publikationer?
■ Hvordan forsvarede de første kristne sandheden?
■ Hvorfor hedder dette blad Vagttårnet?
■ Hvem er nutidens „vægter“, og gennem hvilket redskab lader han først og fremmest sin røst lyde?
■ Hvordan forsvarer Vagttårnet og Vågn op! Bibelens sandheder?
[Oversigt på side 13]
Epokegørende artikler i Vagttårnet
1879: „Gud er Kærlighed“ — fremhævede Jesu genløsningsoffer som grundlaget for menneskehedens udfrielse
1879: „Hvorfor det Onde er blevet tilladt“ — forklarede hvorfor Jesu Kristi nærværelse ville være usynlig
1880: „Ét Legeme, én Ånd, ét Håb“ — pegede på 1914 som året for hedningetidernes udløb
1882: „Syndens Løn er Døden“ — afslørede at læren om evig pine er en fornægtelse af Guds kærlighed
1885: „Evolutionslæren og Hjernealderen“ — afslørede evolutionsteorien som falsk
1897: „Hvad siger Skrifterne om Spiritisme?“ — afslørede at spiritisme er af dæmonisk oprindelse
1902: „Gud først — hans Udnævnelser“ — understregede vigtigheden af lydighed mod Guds lov i familien og i forretningsanliggender
1919: „Salige er de, som ikke frygter“ — indgav en vågnende organisation af frygtløse tilbedere nyt liv
1925: „Den nye Nations Fødsel“ — forklarede de profetier der viser at Guds rige blev født i 1914
1931: „Et nyt Navn“ — fra da af skulle navnet Jehovas Vidner adskille de sande kristne fra den frafaldne kristenhed
1935: „Den store Skare“ — viste at indsamlingen af dem der skulle leve evigt på jorden nu var begyndt
1938: „Organisation“ — indførte en virkelig teokratisk ordning blandt Jehovas vidner
1939: (dansk 1940) „Neutralitet“ — styrkede Jehovas vidner i hele verden til at modstå presset under den anden verdenskrig
1942: (dansk 1943) „Det eneste Lys“ — indeholdt en indtrængende opfordring til modigt at fortsætte forkyndelsen
1945: (dansk 1946) „Urokkelighed i sand Tilbedelse“ — viste at kristne må afholde sig fra at modtage blodtransfusion
1952: „Organisationen må bevares ren“ — viste at det er bibelsk rigtigt at menighederne foretager udstødelser
1962: (dansk 1963) „Hvorfor man bør underordne sig de ’højere myndigheder’“ — viste hvorfor kristne bør underordne sig de jordiske myndigheder i relativ forstand
1973: „Guds menighed bevares ren i hans domstid“ — viste nødvendigheden af at aflægge brugen af tobak
1979: „Nidkærhed for Jehovas hus“ — understregede at hus-til-hus-forkyndelsen følger det apostolske mønster
1982: „I elskede, bevar jer selv i Guds kærlighed“ — henledte kristnes opmærksomhed på de frafaldnes måde at arbejde på
1983: „Hvordan vi vandrer med Gud i en voldspræget verden“ — understregede at kristne ikke må tage del i voldshandlinger
1984: „En ny ’fold’ til ’andre får’“ — viste hvordan denne skare med et jordisk håb føres sammen i enhed med dem der hører til den nye pagts „fold“
1987: „Det kristne jubelår når sit højdepunkt i tusindårsriget“ — viste hvordan alle loyale kristne vil opnå frihed og liv