De ældre æres blandt sande kristne
„DE ÆLDRE,“ siger forskeren Suzanne Steinmetz, „har nået afslutningen på deres økonomisk produktive liv, som er det grundlag hvorpå vor kultur vurderer de enkelte. Herudfra viser man dem agtelse og respekt, og giver dem status og anerkendelse.“ Det moderne samfund har derfor ikke et særlig positivt syn på de ældre. Det er ikke så underligt at man ofte kan læse om at ældre mennesker mishandles eller overlades til sig selv.
Men hvilket syn på de ældre udtrykkes der i Bibelen? Guds ord er realistisk og erkender at det ikke er let at blive gammel. Salmisten bad: „Kast mig ikke bort i alderdommens tid; forlad mig ikke når min kraft svinder hen.“ (Salme 71:9) I alderdommen havde salmisten mere end nogen sinde brug for Jehovas støtte. Og det fremgår af Bibelen at vi alle bør være opmærksomme på de ældres behov.
Salomon kaldte ganske vist alderdommen for „de dårlige dage“ som man ’ikke synes om’. (Prædikeren 12:1-3) Men i Bibelen forbindes ’en række af dage og leveår’ også med velsignelser fra Gud. (Ordsprogene 3:1, 2) Jehova lovede for eksempel Abraham: „Du vil blive begravet i en god alderdom.“ (1 Mosebog 15:15) Det betød naturligvis ikke at Gud dømte den trofaste Abraham til at udholde en uendelig række „dårlige dage“ som han ikke ville ’synes om’. Abraham var rolig og afklaret i sine sidste år, og han kunne med tilfredshed se tilbage på det liv han havde tilbragt i tjenesten for Jehova. Han kunne også se frem til „byen som havde faste grundvolde“, Guds rige. (Hebræerne 11:10) Han døde derfor „gammel og mæt af dage“. — 1 Mosebog 25:8.
Hvorfor kaldte Salomon da alderdommen „de dårlige dage“? Han hentydede til at helbredet som regel svækkes når man bliver ældre. For dem der ikke har ’husket deres store Skaber i deres unge manddoms dage’, vil de sidste leveår desuden blive særligt utilfredsstillende. (Prædikeren 12:1) De har spildt deres liv og finder derfor ingen glæde ved alderdommen. Deres gudløse livsførelse har måske endda resulteret i fysiske problemer der forværrer alderdommens ubehag. (Jævnfør Ordsprogene 5:3-11.) Når de ser frem i tiden, forstår de at kun graven venter dem. De der har viet deres liv til tjenesten for Gud oplever også „dårlige dage“ når deres legeme svækkes, men de kan ligesom Abraham finde glæde og tilfredshed ved at se tilbage på et rigt liv og ved at bruge de kræfter de endnu har, i tjenesten for Gud. „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej,“ siges der i Bibelen. — Ordsprogene 16:31.
Der er endda visse fordele forbundet med alderdommen. „Ungdom og livsmorgen er tomhed,“ sagde Salomon. Unge har måske nok stor fysisk styrke, men ofte mangler de erfaring og dømmekraft. Når man er blevet gammel har man et helt livs erfaring at øse af. De ældre ’holder ulykke langt fra deres kød’, i modsætning til mange unge der impulsivt styrter sig direkte ud i problemer. (Prædikeren 11:10; 2 Timoteus 2:22) Salomon kunne derfor sige: „Gamle mænds prydelse er deres grå hår.“ — Ordsprogene 20:29.
Ja, i Bibelen vises de ældre ære. Hvordan berører det de kristnes holdning til ældre mennesker?
’Du skal rejse dig for de ældre’
Gud ophøjede respekten for de ældre til lov i Israel. I Moseloven siges der for eksempel: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand.“ (3 Mosebog 19:32) Senere hen begyndte jøderne åbenbart at tage denne lov helt bogstaveligt. Dr. Samuel Burder skriver i sin bog Oriental Customs: „Ifølge de jødiske skribenter var regelen den at man skulle rejse sig for [de ældre] når de var fire alen borte; og så snart de var passeret skulle man sætte sig igen, så det var tydeligt at man udelukkende rejste sig af respekt for dem.“ Denne respekt var ikke forbeholdt fremtrædende mænd. „Du skal endda respektere den gamle mand der har mistet sin lærdom,“ befalede Talmud. En rabbiner gav udtryk for at denne respekt også burde omfatte en uvidende og ulærd ældre mand. „Alene det at han er blevet gammel,“ ræsonnerede rabbineren, „må skyldes en eller anden fortjeneste.“ — The Jewish Encyclopedia.
I dag er de kristne ikke underlagt Moselovens bud. (Romerne 7:6) Men de er stadig forpligtede til at vise de ældre særlig respekt. Det fremgår klart af de instruktioner apostelen Paulus gav den kristne tilsynsmand Timoteus: „En ældre mand må du ikke kritisere strengt. Appellér derimod indtrængende til ham som til en fader, . . . til ældre kvinder som til mødre.“ (1 Timoteus 5:1, 2) Paulus skrev til den unge Timoteus at han havde myndighed til at „befale“. (1 Timoteus 1:3) Men hvis en der var ældre end han traf en forkert afgørelse eller udtrykte en fejlagtig opfattelse, måtte han ikke ’kritisere ham strengt’ som en der stod under ham, især ikke hvis vedkommende tjente som tilsynsmand. Han skulle i stedet respektfuldt ’appellere indtrængende til ham som til en fader’. En lignende respekt skulle Timoteus vise menighedens ældre kvinder. Han skulle altså stadig ’rejse sig for de grå hår’.
Kristendommen tilskynder altså sine tilhængere til at vise respekt for de ældre. Men ironisk nok er det netop i de lande der kalder sig kristne at mange ældre overlades til sig selv eller ligefrem mishandles. Der findes dog nogle som stadig følger Bibelens bud, for eksempel Jehovas vidner, blandt hvem der er mange tusind ældre. Disse ældre betragtes ikke som en byrde, for skønt et svagt helbred måske hindrer dem i at være så aktive som de før har været, er de ved deres trofasthed til stor opmuntring for yngre Jehovas vidner, der efterligner deres tro. — Jævnfør Hebræerbrevet 13:7.
Det forventes imidlertid ikke at de ældre forholder sig passive i menigheden. De tilskyndes til at sætte et godt eksempel ved at være „mådeholdne i vaner, alvorlige, sunde i sindet, sunde i troen, . . . ærbødige i adfærd,“ og ved at give andre del i deres visdom og erfaring. (Titus 2:2, 3) Joel forudsagde at „gamle mænd“ skulle være med til at forkynde Bibelens budskab. (Joel 2:28) Du har uden tvivl selv lagt mærke til at mange ældre Jehovas vidner stadig glæder sig over at være med i forkyndelsen fra dør til dør.
Vis dem ære „i endnu rigere mål“
Jehovas vidner bestræber sig på mange områder for at tage særligt hensyn til de ældre. Ved deres stævner sørger de for eksempel ofte for at der reserveres pladser til ældre og hørehæmmede. Der tages også hensyn til den enkelte. I Japan er et Jehovas vidne for eksempel begyndt at cykle til menighedens møder for at en 87-årig kvinde kunne overtage hans plads i familiens bil. I Brasilien er der en heltidsforkynder på 92 år. De andre forkyndere i hans menighed „behandler ham respektfuldt og taler meget med ham . . . Han gør stor gavn i menigheden“.
Det vil dog ikke sige at vi ikke kan gøre mere for at vise de ældre ære. Paulus skrev til de kristne i Thessalonika: „Med hensyn til broderkærligheden . . . er [I] selv oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed; og I gør det jo over for alle brødrene i hele Makedonien. Men vi tilskynder jer, brødre, til at fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål.“ (1 Thessaloniker 4:9, 10) I dag kan vi somme tider have brug for en lignende vejledning om at tage hensyn til de ældre. En 85-årig kristen mand var for eksempel meget skuffet over at han ikke fik en ny bibelsk bog da de andre i menigheden fik en. Hvad var problemet? Han er næsten døv og havde ikke hørt den meddelelse der var blevet givet for at minde alle om at bestille bogen, og ingen i menigheden havde tænkt på at bestille en til ham. Man sørgede naturligvis for at han fik en bog hurtigst muligt; men dette viser alligevel at vi skal være særlig opmærksomme på de ældre.
Der er utallige måder hvorpå Guds tjenere i dag kan gøre dette „i endnu rigere mål“. Ved de kristne møder har vi mulighed for at „anspore“ de ældre til „kærlighed og gode gerninger“. (Hebræerne 10:24, 25) Og skønt unge og gamle allerede nu nyder samværet i Jehovas Vidners rigssale, kan vi måske gøre endnu mere i denne henseende. Nogle forældre har for eksempel tilskyndet deres børn til respektfuldt at henvende sig til ældre medlemmer af menigheden og tale med dem.
Vi kan også fortsat vise de ældre ære på en mere uformel måde. I overensstemmelse med det princip Jesus fremsatte i Lukas 14:12-14, kan vi måske være mere opmærksomme på at invitere de ældre hjem. Selv hvis de ikke kan komme, vil de ganske givet være glade for at mærke at vi ikke har glemt dem. Desuden har kristne jo fået denne befaling: „Følg gæstfrihedens vej.“ (Romerne 12:13) Vi behøver ikke at servere noget fint og dyrt for vore gæster. Et Jehovas vidne fra Tyskland giver dette forslag: „Inviter de ældre hjem på en kop te, og lad dem fortælle løs af alle de oplevelser de har haft i tidens løb.“
Apostelen Paulus sagde: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Blandt Jehovas vidner er det især menighedens udnævnte ældste der går foran med at vise de ældre kristne ære. Disse ældste kan give de ældre nogle passende opgaver, for eksempel at oplære nye som forkyndere eller at hjælpe med vedligeholdelse af de kristne mødesale. Yngre mænd der tjener som ældste i menigheden kan vise de ældre tilsynsmænd ære ved ydmygt at bede dem om råd og ved med dømmekraft at drage nytte af deres modenhed og erfaring. (Ordsprogene 20:5) Når de ældste holder møder vil de unge ældstebrødre følge den unge Elihus eksempel og respektfuldt lade de ældre og mere erfarne brødre tale ud, før de selv tager ordet. — Job 32:4.
Tab ikke tålmodigheden selv om de ældre ikke længere kan bevæge sig så hurtigt eller tænke så hurtigt som de unge. Dr. Robert N. Butler har givet en god beskrivelse af nogle af de problemer alderdommen kan føre med sig: „Man mister sin fysiske styrke, man kan ikke længere klare så meget, og det i sig selv kan virke utroligt skræmmende. Måske mister man nogle vigtige sanser, for eksempel hørelsen eller synet.“ I betragtning af dette, bør de unge da ikke vise de ældre medfølelse og inderlig medlidenhed? — 1 Peter 3:8.
Ja, kristne er i dag forpligtede til at vise de ældre i deres midte sand kærlighed, omsorg og respekt, og blandt Jehovas vidner sker dette på eksemplarisk vis. Men hvad sker der når ældre kristne — eller forældre til nogle der er kristne — bliver syge eller svage? Hvis ansvar er det at sørge for dem? I de følgende artikler vil vi behandle Bibelens svar på disse spørgsmål.
[Illustrationer på side 7]
I Jehovas Vidners menigheder er der meget de ældre kan gøre