Reaktion på vrede hos os selv og andre
VREDE er næsten en naturlig følge af livsformen i vore dages samfund. Trafikpropper, skiftende og modstridende normer, misforståelser, uretfærdigheder og lignende hverdagsproblemer fremkalder stress. Stress ophobes, og så godt som alle har et kogepunkt. Men at lære at slappe af kan være en hjælp for os. Gå hver ny dag i møde med en positiv indstilling — med tålmodighed, tolerance og humoristisk sans. De fleste af os har en familie der elsker os. Kristne har desuden loyale trosfæller i menigheden, og vigtigst af alt, de kender den kærlige Hyrde, Jehova Gud. Derfor er en af de almindeligste årsager til vrede ikke aktuel for dem: følelsen af at være alene og forladt. — Salme 23:1-6; Hebræerne 13:5, 6.
Men hvis vi alligevel bliver vrede eller andre bliver vrede på os, er det vigtigt at vi reagerer rigtigt. Hvordan? Bibelen siger: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“ (Ordsprogene 16:32) I stedet for straks at beslutte at give udtryk for vrede, bør vi overveje hvad resultatet af vores handlinger kan blive. Hvis vi tæller til ti vil vi måske undgå at gøre noget som vi senere ville fortryde. — Ordsprogene 14:17.
Hvis vi er vrede og ikke ved hvorfor, bør vi oprigtigt og ydmygt bede om hjælp. Det er ikke et udtryk for svaghed at indrømme over for andre, især familie eller venner, at man er bekymret og har brug for hjælp; det er tværtimod et udtryk for visdom og mod. Gør man det, kan man nå ind til problemets rod. I Bibelen siges der: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ — Ordsprogene 15:22.
Hvis vi forsøger at forstå hvorfor andre opfører sig som de gør, kan det hjælpe os til at beherske vore egne følelsesmæssige reaktioner. Og somme tider kan man få andre til at køle af blot ved at sige: „Jeg kan godt forstå at du er vred.“ Bibelen giver dette råd: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ — Ordsprogene 19:11.
Hvis vi uforvarende kommer til at såre andre, skylder vi dem en undskyldning. Hvis en for eksempel træder dig over tæerne, vil du måske blive vred. Men hvis vedkommende undskylder, vil din vrede forsvinde. Det gør måske stadig ondt, men du har din værdighed i behold. På samme måde kan man gennem gode manerer, høflighed og humoristisk sans formilde andres vrede og bevare respekten i forholdet til ægtefællen, børnene, vennerne og medlemmerne af den kristne menighed. — Ordsprogene 16:24; Kolossenserne 4:6; 1 Peter 3:8.
Når man kommer ud for en situation der vækker ens vrede, er det en hjælp at vide hvordan man skal tale om sin vrede uden at angribe modparten. Der er en væsentlig forskel mellem verbal aggression („Dit fjols!“ eller: „Du kan få et par flade!“) og det at fortælle at man er vred („Jeg er meget oprørt“ eller: „Du har såret mine følelser“). Verbal aggression udvirker som regel ingenting; det provokerer blot modparten til at give igen med samme mønt. At man fortæller om sin vrede bliver ikke i samme grad opfattet som et angreb, og vil måske få modparten til at undskylde. Som Bibelen siger: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede. En forbitret mand ypper kiv, men den der er sen til vrede bilægger strid.“ — Ordsprogene 15:1, 18.
Retfærdig harme
For de fleste af os er det naturligt at blive vrede nu og da. Bibelen fortæller at selv Jehova kan blive vred. (Zefanias 2:2, 3; 3:8) Det er derfor ikke overraskende at mennesket, der er skabt i hans billede, har lignende følelser. (1 Mosebog 1:26) At blive vred er altså ikke i sig selv en synd.
Men når Jehova bliver vred er der altid en god grund til det: De retfærdige principper er blevet overtrådt. Og han reagerer aldrig ubehersket eller urimeligt. Det samme kan desværre ikke siges om os ufuldkomne mennesker. Når vi bliver vrede er det tit fordi vores stolthed er blevet såret eller på grund af en anden menneskelig svaghed. Derfor skal vi passe på hvordan vi reagerer når vi bliver vrede. Som apostelen Paulus advarende sagde: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Efeserne 4:26, 27) Ja, hvis vi bliver ubehersket vrede kan Satan benytte sig af det. Og „vredesudbrud“ nævnes blandt de „kødets gerninger“ som kan hindre en i at arve Guds rige. — Galaterne 5:19-21.
Derfor gav disciplen Jakob dette råd: „Det ved I, mine elskede brødre. Ethvert menneske bør være . . . langsom til vrede; for en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed.“ (Jakob 1:19, 20) Selv hvis vores vrede er berettiget kan vi reagere på en ubehersket og forkert måde fordi vi er ufuldkomne. Vi bør derfor altid lade os lede af dette princip: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) Husk også at da vi er ufuldkomne kan vi måske ikke altid bedømme om vores vrede er berettiget. Det betyder igen at det er farligt at være hurtig til at dømme andre i den retfærdige harmes navn. — Jakob 2:13; 4:11, 12; 5:9.
Bibelen oplyser at vi lever i endens tid. I disse sidste dage er nationerne blevet vrede på grund af Guds rige, og Djævelen „har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode“. (Åbenbaringen 11:17, 18; 12:10-12) Vi kan kun finde beskyttelse ved at leve i overensstemmelse med Guds ord. (Salme 119:105) Gud vil snart eksekvere sin dom over nationerne, og jorden vil blive renset for al uretfærdighed. (Esajas 35:10; 65:23; Mika 4:3, 4) Indtil da må vi passe på at vi ikke efterligner denne vredladne verden. Hvis vi forstår at beherske vores vrede vil det hjælpe os til at bevare kærligheden i ægteskabet, den kristne enhed og vores egen fred og lykke. Og vigtigst af alt: Det vil hjælpe os til at bevare et godt forhold til Jehova Gud. — Salme 119:165.