Bevar din frygt for Jehova
„’Jeg er en stor konge,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“ — Malakias 1:14.
1, 2. (a) Hvilket magtfuldt budskab indeholder Malakias’ bog? (b) Hvad kan vi lære af de ord Jehovas budskab indledes med?
„ET BUDSKAB: Jehovas ord om Israel ved Malakias.“ (Malakias 1:1) Sådan lyder den korte men virkningsfulde indledning til Malakias’ bog. I Bibelen er et budskab som regel en fordømmelse af ondskab. Dette gælder også Malakias’ bog, der indeholder et direkte og magtfuldt budskab til Israels folk. Når vi nu ser nærmere på dette budskab vil det understrege for os hvor vigtigt det er at vi bevarer frygten for Jehova og kærligheden til ham.
2 I bogens to første vers finder vi et glimrende eksempel på hvordan man giver vejledning. Jehova forsikrer sine tilhørere om at han ønsker at hjælpe dem: „’Jeg elsker jer,’ siger Jehova.“ De oprigtige i det syndige Israels folk har uden tvivl fundet at dette var en kærlig og opmuntrende indledning. Budskabet fortsætter: „Og I siger: ’Hvordan har du vist at du elsker os?’ ’Var Esau ikke Jakobs broder?’ lyder Jehovas udsagn. ’Men jeg elskede Jakob og hadede Esau, og til sidst lagde jeg hans bjergland øde og gav hans arvelod til ørkenens sjakaler.’“ — Malakias 1:2, 3.
3. Hvorfor elskede Jehova Jakob og hadede Esau?
3 Hvorfor elskede Jehova Jakob og senere Jakobs efterkommere, israelitterne? Fordi Jakob var gudfrygtig og respekterede sine gudfrygtige forældre. Esau var derimod selvisk og frygtede ikke Gud. Han respekterede heller ikke sine forældre, som havde den gudgivne, naturlige ret til at forvente at han var lydig. Det var med rette at Jehova elskede Jakob men hadede Esau. Dette er en advarsel for os. Vi må passe på ikke at miste frygten for Gud og blive materialistiske ligesom Esau, der kun søgte at tilfredsstille sine kødelige ønsker. — 1 Mosebog 26:34, 35; 27:41; Hebræerne 12:16.
4, 5. (a) Hvilken virkning havde henholdsvis Jakobs og Esaus adfærd på deres efterkommere? (b) Hvordan burde dette have berørt israelitterne?
4 Ligesom Jakobs adfærd viste sig at være en velsignelse for hans efterkommere, israelitterne, viste Esaus adfærd sig at være det modsatte for hans efterkommere, edomitterne. De havde ikke Jehovas velsignelse, men vakte hans had på grund af deres ondsindede modstand mod hans pagtsfolk. De blev besejret af Nebukadnezars hære og senere af araberne, og som forudsagt af Jehova blev de til sidst udslettet som folk betragtet. — Obadias 18.
5 Allerede før Malakias’ tid var Guds domme begyndt at ramme Edom. Hvordan burde dette have berørt israelitterne? Jehova sagde til dem: „Jeres egne øjne skal se det, og I vil sige: ’Måtte Jehova i sin storhed være ophøjet over Israels område.’“ (Malakias 1:5) I århundredernes løb havde israelitterne med egne øjne set hvilken kærlighed Jehova nærede til dem som folk betragtet.
Vore handlinger viser om vi frygter Gud
6. Hvad anklagede Jehova israelitterne for?
6 Budskabet fortsætter: „’En søn ærer sin fader, og en tjener sin herre. Hvis jeg er fader, hvor er da min ære? Og hvis jeg er herre, hvor er da frygten for mig?’ siger hærstyrkers Jehova til jer, I præster som viser foragt for mit navn.“ (Malakias 1:6; 2 Mosebog 4:22, 23; 5 Mosebog 32:6) Med faderlig omsorg havde Jehova tugtet israelitterne, sørget for dem og beskyttet dem. Hvad forventede han med rette til gengæld? At blive æret og frygtet. Men folket, præsterne indbefattet, var respektløse og viste foragt for Jehovas navn. De blev „troløse sønner“. — Jeremias 3:14, 22; 5 Mosebog 32:18-20; Esajas 1:2, 3.
7. Hvad mente israelitterne om denne anklage, og hvad svarede Jehova?
7 Israelitterne spurgte: „Hvordan har vi vist foragt for dit navn?“ Jehova svarede med vægt: „’Ved at frembære besmittet brød på mit alter.’ ’Og I siger: „Hvordan har vi besmittet dig?“’ ’Ved at I siger: „Jehovas bord er foragteligt.“ Og når I frembærer et blindt dyr som offer: „Det er ikke galt.“ Og når I frembærer et halt eller et sygt dyr: „Det er ikke galt.“’ ’Bring det engang hen til din landshøvding. Vil han bryde sig om dig, eller vil han tage venligt imod dig?’ siger hærstyrkers Jehova.“ — Malakias 1:6-8.
8. Hvad viste israelitterne gennem deres handlinger?
8 Man kan forestille sig en udspekuleret israelit der betragter sin hjord og udvælger et blindt eller et halt dyr at ofre til Jehova. Så kunne han lade som om han bragte et offer og samtidig beholde hjordens bedste dyr for sig selv. Det ville han ikke vove at gøre mod landshøvdingen! Men den indstilling viste israelitterne i forholdet til Jehova — som om han ikke kunne se deres svindel og bedrageri. Det var med rette at Jehova spurgte dem: ’Hvor er frygten for mig?’ De sagde måske nok at de frygtede Jehova, men deres handlinger viste noget andet. — 5 Mosebog 15:21.
9. Hvordan reagerede præsterne på at folket bragte usle ofre?
9 Hvordan reagerede præsterne på at folket bragte sådan nogle usle ofre? De sagde: „Det er ikke galt.“ De retfærdiggjorde israelitternes onde handlinger. Skønt de landflygtige der vendte tilbage fra Babylon i begyndelsen var nidkære for at genoprette den sande tilbedelse, blev de altså senere ligegyldige, stolte og selvretfærdige. De mistede frygten for Jehova. Deres tempeltjeneste blev derfor en hån mod Jehova, og når de fejrede højtiderne var det blot en formssag for dem. — Malakias 2:1-3; 3:8-10.
10. (a) Hvilke ofre ønsker Jehova i dag? (b) Hvilken betingelse må opfyldes for at vore ofre kan godkendes af Jehova?
10 ’Jamen, det gælder jo ikke os,’ vil du måske indvende. ’Vi bringer jo ikke længere dyr som ofre til Jehova.’ Nej, men der er en anden slags ofre vi bør bringe. Læg mærke til Paulus’ tilskyndelse: „Jeg [beder] jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ (Romerne 12:1) Det offer Jehova ønsker i dag er os! Det vil sige vore kræfter, aktiver og evner. Men vore ofre vil kun blive godkendt af ham hvis vi giver ham det bedste vi har. Det vil afgjort skade vort forhold til Jehova hvis vi tager det bedste selv og nøjes med at give ham det der er tilovers — det der kunne sammenlignes med et halt eller sygt dyr.
11. Hvad bør alle indviede tjenere for Jehova ransage?
11 Nogle bringer måske Jehova et dårligt offer og siger: „Det er ikke galt,“ men vi ved hvordan Jehova ser på det. Lad os derfor omhyggeligt ransage det „slagtoffer“ vi bringer ham i form af vor „hellige tjeneste“, hvilket omfatter vor forkyndelse, vort personlige studium, vore bønner og vor mødedeltagelse. Er du sikker på at du giver Jehova det bedste du har i disse henseender? Eller er det andenrangsofre du skænker ham? Der er en fare for at vi bliver så optaget af underholdning eller afslapning i weekenderne at vi ikke har tid eller energi til at forkynde Rigets gode nyhed og overvære møderne. Hele vor livsform, vor daglige tilværelse, vore holdninger og motiver indbefattet, bør have tilknytning til de ofre vi bringer Jehova. Vi bør kun skænke ham det bedste!
De der virkelig frygter Gud
12. Hvilken vejledning gav Jehova israelitterne?
12 „Og nu,“ siges der i profetien, „stem dog Gud mildere, så han kan vise os sin gunst.“ (Malakias 1:9) Jehova tilskynder israelitterne til at gøre det rette, vise gudsfrygt og bringe ham de ofre han fortjener at få. Vi må gøre det samme i dag. Kun ved at opfylde Jehovas krav kan vi opnå og bevare hans gunst.
13. (a) Hvilken snare kan vi falde i hvis vi ikke frygter Gud? (b) Hvordan lod præsterne sig lede af havesyge?
13 Hvis vi ikke frygter Gud kan vor tjeneste for ham gå hen og blive en rutinesag for os, eller noget vi gør for selvisk fordels skyld. Læg mærke til hvilke spørgsmål Jehova stillede Israels præster angående deres tjeneste i templet: „’Hvem er der vel iblandt jer som vil lukke dørene? Og I vil ikke tænde op på mit alter for ingenting. Jeg har ikke behag i jer,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.’“ (Malakias 1:10) Præsterne udførte ganske vist deres pligter i templet. De lukkede dørene til helligdommen og de tændte op på altrene. Men de gjorde det ikke for ingenting. De forventede bestikkelse og „gaver“ fra de israelitter som kom til templet for at bringe ofre. Men Jehova havde ikke dengang behag i en tjeneste der udføres for selvisk fordels skyld, og det har han heller ikke i dag. Det er noget afskyeligt i hans øjne.
14. Hvorfor bør vi hele tiden være på vagt over for havesyge?
14 Behovet for at være på vagt over for selviskhed og havesyge er ikke mindre i vor tid. Igen og igen advarer Bibelen os mod havesyge, og den pointerer at de der ligger under for dette ikke har Jehovas godkendelse. (1 Korinther 6:10; Efeserne 5:5) Måtte vor kærlighed til Jehova og vor frygt for ham beskytte os mod nogen sinde at udføre vor tjeneste for selvisk fordels skyld. Hvis vi mærker at sådanne tendenser spirer i vort hjerte, må vi være hurtige til at rykke dem op med rode. Især ældste og menighedstjenere advares mod at være ’begærlige efter uærlig vinding’. (Titus 1:7; 1 Timoteus 3:8; 1 Peter 5:2) Nogle vil måske udelukkende opdyrke venskaber med brødre som kunne hjælpe dem materielt. Dette kan resultere i at sådanne velhavende brødre begunstiges uretfærdigt og at de ikke får den nødvendige vejledning. Vi må passe godt på at vi ikke bliver som Israels havesyge præster der modtog „gaver“ og bestikkelse af deres trosfæller.
15. (a) Hvordan fremgår det af Malakias’ ord at der overalt på jorden ville være nogle som frygtede Jehova? (b) Hvilke andre skriftsteder støtter denne opfattelse?
15 Hvis Jehova i dag stillede spørgsmålet: ’Hvor er frygten for mig?’, var der da nogle som kunne svare: ’Vi frygter dig’? Ja, bestemt. Hvem? Jehovas trofaste vidner, der findes overalt i verden. I Malakias 1:11 er denne internationale gruppe og det arbejde den udfører omtalt profetisk: „’Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne, og alle steder vil man . . . frembære ofre til mit navn, ja, rene offergaver; for mit navn skal blive stort blandt nationerne,’ siger hærstyrkers Jehova.“ — Se også Salme 67:7; Esajas 33:5, 6; 41:5; 59:19; Jeremias 32:39, 40.
16. Hvad ligger der i at Jehovas navn skulle blive stort „fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned“, og hvordan opfyldes dette skriftsted?
16 Malakias giver her en rammende beskrivelse af det store arbejde der udføres i vor tid, nu da den gode nyhed forkyndes overalt på jorden. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 14:6, 7) „Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned“ vil i geografisk forstand sige fra øst til vest. Uanset hvor på jorden vi leder i dag, vil vi finde nogle som frygter Jehova og gør hans vilje. Uden ophold prises Jehova af sine gudfrygtige tjenere, og som han har forudsagt bliver hans navn forkyndt overalt på jorden af dem som frygter ham. — 2 Mosebog 9:16; 1 Krønikebog 16:23, 24; Salme 113:3.
Bevar frygten for Gud
17. Hvad kan resultatet blive hvis man mister respekten og frygten for Jehova?
17 Gudsdyrkelsen og forkyndelsen vil blive en byrde for dem som mister respekten og frygten for Jehova. Jehova sagde til israelitterne: „I vanhelliger mig når I siger: ’Jehovas bord er besmittet, og dets frugt — maden på det — er foragtelig.’ Og I siger: ’Se! Hvor trættende!’“ (Malakias 1:12, 13) Det samme kan ske i vor tid. De der mister frygten for Jehova kan begynde at betragte møderne, forkyndelsen og andre dele af den kristne tjeneste som en trættende pligt.
18. Hvad er der sket for nogle af Guds tjenere i vore dage?
18 Læg mærke til hvordan de der har denne indstilling blev beskrevet i Vagttaarnet for 1. marts 1937: „For de utro er den Forret at tjene Gud ved at bringe Rigets Frugter ud til andre, som Herren har befalet, blevet en trættende Ceremoni eller Formsag, der ikke giver dem Lejlighed til at tage sig ud i andre Menneskers Øjne. At bære Rigets Budskab rundt fra Hus til Hus i Bogform er for ydmygende for disse, der er saa betydningsfulde i deres egne Øjne. De finder ingen Glæde derved . . . Derfor har de sagt og siger stadig: ’Dette med at sprede Bøger er ikke andet end Bogsalg; hvor er det et trættende Slid!’“ Selv i dag er der her og der nogle som finder at forkyndelsen er en plage og møderne en byrde. Sådan kan det gå hvis man mister frygten for Jehova og dermed også kærligheden til ham.
19. Hvordan kan vi fortsat vise at vi værdsætter det Jehova gør for os?
19 Hvis vi bevarer frygten for Jehova vil vi til stadighed være ydmyge i forholdet til ham, og vi vil altid værdsætte det han gør for os. Uanset om vi har overværet et lille møde i et privat hjem eller et stort stævne med titusinder af deltagere, vil vi takke Jehova for samværet med vore kristne brødre. Vi vil vise vor taknemmelighed ved at være til stede og ved at anspore vore brødre og søstre til „kærlighed og gode gerninger“ gennem opbyggende samtaler og gennem vore kommentarer under møderne. (Hebræerne 10:24, 25) Når vi har den forret at have indlæg på møderne bør vi ikke udsætte forberedelsen af dem til sidste øjeblik. Vi bør aldrig betragte sådanne opgaver som ligegyldige, dagligdags foreteelser. De er hellige privilegier, og vor indstilling til dem afspejler i hvor høj grad vi respekterer og frygter Jehova.
20. (a) Hvad må vi aldrig glemme? (b) Hvilken slutning må vi drage?
20 Det fører til sørgelige resultater at miste frygten for Gud. De der gør det værdsætter ikke det ufortjente privilegium at de kan have et forhold til universets Suveræn. „’Jeg er en stor konge,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“ (Malakias 1:14; Åbenbaringen 15:4) Måtte vi aldrig glemme det. Måtte vi alle have samme indstilling som salmisten der sagde: „Jeg har fællesskab med alle der frygter dig.“ (Salme 119:63) Efter at have drøftet dette emne må vi drage den samme slutning som Salomon: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ — Prædikeren 12:13, 14.
Noget vi kan lære af Malakias’ bog
■ Hvorfor burde israelitterne frygte Jehova?
■ Hvordan viser vore handlinger om vi frygter Jehova?
■ Hvad viser at der overalt på jorden er nogle som frygter Jehova i dag?
■ Hvorfor er det vigtigt at vi bliver ved med at frygte Gud?
[Tekstcitat på side 18]
Jehovas navn vil blive stort „fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned“
[Illustration på side 17]
Israelitterne viste foragt for Jehova ved at bringe blinde, halte og syge dyr som ofre til ham