Bør skilsmisse være tilladt?

I JUNI 1986 stemte tre ud af fem vælgere i republikken Irland for at forbudet mod skilsmisse skulle bevares. Dette betyder at Irland er det eneste land i Vesteuropa hvor det stadig strider mod loven at blive skilt.

Trods nutidens frisind i tanke og holdning øver de flestes baggrund åbenbart stadig stærk indflydelse på deres mening om et så følelsesbetonet emne som skilsmisse. Både race, uddannelse og sociale faktorer spiller en rolle. Men den enkeltfaktor der påvirker folks holdning stærkest er dog deres religion — eller mangel på samme.

Hvordan ser du på skilsmisse? Hvis ægtefællerne er ulykkelige og tydeligvis ikke passer sammen, bør de så have lov til at løse problemet ved at lade sig skille? Hvad ville du svare hvis én spurgte dig om dette? Og endnu vigtigere: Hvordan ville du begrunde dit svar?

Mange modstridende synspunkter

For de millioner af mennesker som efterlever den katolske kirkes normer, er der ganske enkelt ikke noget der hedder skilsmisse. „I et kristent ægteskab,“ forklarer The Catholic Encyclopedia, „kan der aldrig blive tale om absolut skilsmisse [med ret til at indgå et nyt ægteskab], i det mindste ikke efter at ægteskabet er fuldbyrdet.“ På visse betingelser kan et ægteskab dog annulleres inden for den katolske kirke, og denne fremgangsmåde er meget brugt. I april 1986 skrev avisen The Denver Post for eksempel: „De lokale katolikker anmoder om så mange ægteskabsannulleringer at ærkebispedømmet Denver må bruge 250.000 dollars på ekstrahjælp og benytte en datamat for at holde arbejdsbyrden nede.“ Avisen skrev videre at der „i ærkebispedømmet Denver gennem 3 år har ophobet sig 700 annulleringssager som venter på at blive behandlet“.

De mange hundrede protestantiske kirker jorden over har en næsten uendelig række kirkelove og bestemmelser om skilsmisse. Normalt skal der alvorlige årsager til før de protestantiske kirkemyndigheder vil tillade et par at opnå skilsmisse, men hvad der betragtes som alvorligt kan variere ikke så lidt fra én kirke til en anden. Ægteskabsbrud, grusomhed og ophævelse af samlivet accepteres som gyldige skilsmissegrunde de fleste steder, men det er langtfra de eneste. Inden for nogle trossamfund har man nu skilsmisseceremonier med salmesang og bønner som ved bryllupper. Ved én ceremoni af denne art „trækkes ægteskabsløfterne tilbage. Parret giver deres vielsesringe til præsten. Højtideligheden afsluttes med at præsten erklærer at ægteskabet er opløst, hvorpå de tidligere ægtefæller giver hinanden hånden,“ skriver The New York Times.

Jøderne har en tradition der håndhæves ved de religiøse domstole. De rabbinske love tillader skilsmisse ved parternes gensidige samtykke og i tilfælde af fysiske defekter eller utålelig adfærd. Skilsmissen betragtes imidlertid først som juridisk bindende når manden har udstedt et get, et skilsmissebrev, og dette kan skabe strid. For at hævne sig nægter nogle mænd nemlig at udstede det, eller de bruger det som et afpresningsmiddel. „Dette problem har betydet at tusinder af gudfrygtige jødiske kvinder befinder sig i en pinefuld ægteskabelig skærsild,“ har Andrew Stein, der er byrådsformand i New York, sagt til en forsamling af blandt andet rabbinere og advokater. Hvis en fraskilt kvinde i staten Israel ikke har et get, kan hun ikke indgå et andet lovformeligt ægteskab, og et eventuelt barn vil blive stemplet som en såkaldt mamzer, en bastard.

End ikke for de irreligiøse og ateisterne, der formentlig følger deres lands love, er skilsmissespørgsmålet enkelt og ukompliceret. Dette skyldes at lovgivningen er forskellig fra land til land, eller endda fra område til område inden for landets grænser. En autoritet har opregnet omkring 50 begrundelser der er gyldige skilsmissegrunde i forskellige dele af De Forenede Stater. Disse begrundelser omfatter „ondsindethed og en grov, upassende opførsel“, „manglende sandsynlighed for at ægteskabet kan bevares“ og „hustruens vægring ved at flytte med manden til denne stat“. I den senere tid er endog det sidste levn af retfærdighed gået tabt, idet man nu kan opnå skilsmisse „uden årsag“.

En fortvivlet situation

Mange af disse forskellige modstridende love og bestemmelser om skilsmisse siges at være baseret på Bibelen, men har de styrket ægteskabet eller gjort mennesker lykkeligere? Den voksende skilsmisseprocent — i visse lande er der én skilsmisse for hvert andet nyindgåede ægteskab — er et tydeligt svar på dette spørgsmål. Disse love har ikke styrket ægteskabsbåndene, men har øget millioner af menneskers byrde af sorger og problemer.

I betragtning af dette vil de der oprigtigt ønsker at gøre det rette, uden tvivl gerne vide hvad Bibelen rent faktisk siger om skilsmisse.